Spring til indhold

Hovedmenu


« Forrige side | | Næste side »   Side 10/15

8. Handicappedes Nummerservice

Alle, der opfylder kriterierne for medlemskab af Dansk Blindesamfund og har et fastnetabonnement hos TDC, vil kunne bruge TDC's nummeroplysningstjeneste til reduceret pris. Ordningen kaldes "Handicappedes Nummerservice" og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

For at komme med i ordningen "Handicappedes Nummerservice" skal du bestille et ansøgningsskema hos TDC's Handicapservice på telefon 80 80 26 26. Skemaet skal udfyldes og sendes til Dansk Blindesamfund, der skal attestere ansøgningen. Herfra sendes skemaet tilbage til TDC.

Når ansøgningen er modtaget hos TDC, vil du blive registreret med adgang til nummeroplysningen til reduceret pris.

For at benytte "Handicappedes Nummerservice" ringer du 118 (for indlandsoplysningen) ligesom alle andre, når du ringer hjemmefra (fra dit eget telefonnummer).

Hvis du har spørgsmål om fx regninger, eller om du er tilmeldt ordningen, så kontakt TDC's Handicapservice på telefon 80 80 26 26.

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 31. januar 2012 11:47