INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Redaktionelt 2. Meddelelser: A. Indkaldelse til ordinær generalforsamling B. Årsberetning C. Årsregnskabet D. Indbydelse til Erindringsværksted E. Indbydelse til koncert i KJÆDEN 3. Blindehistorisk afskedstale 4. Den korte dag er lang nok. Teateranmeldelse 5. Finale Danmarks Blindehistoriske Selskab NYHEDSBREV NR. 2, februar 2006 Redaktionelt Velkommen til Nyhedsbrev nr. 2 i 2006. Nu går det rigtig stærkt med hensyn til nyhedsbreve. Det er ikke mere end en måneds tid siden, Nyhedsbrev nr. I var på gaden. Årsagen til de hyppige udsendelser er, at nr. 1 egentlig skulle have været udsendt som et julenummer, altså i december 2005. Af forskellige årsager, kunne det ikke lade sig gøre. Vi har imidlertid noget stof, som skal bringes i forbindelse med generalforsamlingen i marts, stof som også er interessant læsning for andre end de medlemmer, som ønsker at deltage i generalforsamlingen. Det er naturligvis bestyrelsens håb, at rigtig mange medlemmer vil komme til Fuglsangcentret i weekenden 25.-26. marts. Ud over det stof, der relaterer sig til generalforsamlingen er der invitationer til erindringsværksted og en koncert. Der er også plads til, skal vi kalde det, en historisk afskedstale, og en teateranmeldelse. God fornøjelse med læsningen af Nyhedsbrevet og vel mødt til de annoncerede arrangementer. Bemærk venligst, at årsregnskabet er vedlagt nyhedsbrevet, og at vi også har vedlagt et giroindbetalingskort. Kontingentet er kr. 150,00 pr. medlem Meddelelser: A. B. C. D. Indbydelse til ordinær generalforsamling i Danmarks blindehistoriske selskab Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling søndag den 26. marts 2006 på Fuglsangcentret i Fredericia. Generalforsamlingen påbegyndes kl. 14 og forventes afsluttet ca. kl. 17. Kl. 18 serveres middag som selskabet er vært ved. Eventuelle drikkevarer samt rejseudgifter er for egen regning. Mødets dagsorden ser således ud 1. Mødet åbnes og godkendelse af dagsorden. 2. Valg af stemmetællere og dirigent. 3. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2005. 4. Årsberetning. 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab. 6. Valg af: A. Formand, B. 2 bestyrelsesmedlemmer, C. 2 suppleanter, D. 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant. 7. Forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde, senest 8 dage før mødet. 8. Eventuelt. Tilmelding skal ske inden 15. marts til enten: René Ruby Telefon: 36 30 77 68 E-mail: rene.ruby@mail.dk eller Arne Krogh Telefon: 45 85 94 19 E-mail: abkrogh@mail.dk Vel mødt. På bestyrelsens vegne René Ruby. Årsberetning 2005 for Danmarks Blindehistoriske Selskab Indledning Bestyrelsen for Danmarks Blindehistoriske Selskab ønsker med denne beretning at give et overblik over årets gang i selskabet og give grundlaget for en god drøftelse af fremtiden på generalforsamlingen den 26. marts 2006. Beretningen vil blandt andet rumme en omtale af arrangementer i foreningsåret, hvoraf der har været afviklet tre eller fire med erindringsværkstedet 25. til 26. marts. To arrangementer måtte udskydes til 2006. I forhold til museumssagen er der sket nogle store fremskridt og udsigt til en forbedring af situationen. Der er også sket et tilbageskridt i forhold til Refsnæssamlingen, som måtte nedpakkes i november. I 2005 blev også digitaliseringen af de historiske båndsamlinger igangsat Medlemsstatistik Ved udgangen af 2004 havde selskabet 130 medlemmer. Ved udgangen af 2005 var tallet steget til 150 medlemmer. Dette er det højeste antal siden stiftelsen i 1994. Danmarks Blindehistoriske Selskab har hermed vokset sig større end Interessegruppen med 149 medlemmer. Bestyrelsen Bestyrelsen har siden generalforsamlingen i februar 2005 bestået af følgende: Formand: René Ruby, Kasserer: Arne Krogh, Bestyrelsesmedlemmer: Karsten Ahrens, Aage Michelsen og Kurt Nielsen,, Suppleanter: Bente Krogh og Else Ahrens Bestyrelsen konstituerede sig med Karsten Ahrens som næstformand, Kurt Nielsen som sekretær og Aage Michelsen som redaktør af nyhedsbrevet. Bestyrelsen har, når generalforsamlingen afholdes, afholdt 5 møder. Bestyrelsessamarbejdet har været meget velfungerende og det har været en stærk sammensætning. Der har været en god stemning og alle har bidraget til arbejdet med et godt engagement. Udenfor har bestyrelsen flere medlemmer været tilknyttet i arbejdsgrupper. Karen Marie Pedersen og Thorkild Olesen har således deltaget i arbejdsgruppen omkring planlægningen af erindringsværkstedet. Thorkild Olesen har tillige bidraget i arbejdet omkring temaudgivelsen. Hans Olsen har været aktiv i arbejdsgruppen omkring digitaliseringen af båndsamlinger og påtaget sig den praktiske overspilning. Nyhedsbrevet Med dette nyhedsbrev har selskabet udsendt 4 nyhedsbreve i foreningsåret. Indholdet har været meget afvekslende. Styrkelsen af nyhedsbrevet skyldes i særlig grad medlemmernes stigende bidrag. Selvom der er kommet flere indlæg fra medlemmerne til nyhedsbrevet er der dog stadig plads til flere. Nyhedsbrevet trykkes stadig på sort og punkt på Synscenter Refsnæs, mens båndudgaven indlæses af Dansk Blindesamfund. Fra flere medlemmers side har der været udtrykt ønske om at modtage nyhedsbrevet via e-mail. Det har dog foreløbigt ikke været muligt umiddelbart at få den elektroniske udgave hurtigt efter udsendelsen af den trykte fra Synscenter Refsnæs. Nyhedsbrevet produceres og udsendes gratis på punkt og sort. Det betyder imidlertid også, at trykningen finder sted, når det kan indpasses i den øvrige materialeproduktion. Herved bliver deadlines afhængige af trykningskapaciteten på trykkeriet. Bestyrelsen har tidligere lavet undersøgelser af omkostningerne ved at få nyhedsbrevet produceret hos Dansk Blindesamfund og da ville udgifterne beløbe sig til 11 .000 kr. Bestyrelsen har på baggrund heraf besluttet, at så længe nyhedsbrevet kan produceres gratis på Synscenter Refsnæs vil der ikke ske ændringer. Bestyrelsen arbejder dog fortsat på at få tilsendt den elektroniske udgave samtidig med den trykte. Hjemmesiden Hjemmesiden er blevet omredigeret og ændret. Eksempelvis er links uden indhold bag blevet fjernet og bag andre links er der blevet lagt indhold ind. Bestyrelsesreferater bliver løbende lagt ind på siden så snart disse er godkendt. Opdateringen af nyhedsbrevene på hjemmesiden har derimod vist sig vanskeligere. Af de allerede omtalte produktionsforhold har bestyrelsen hidtil modtaget den elektroniske form sporadisk. Der mangler således 6 nyhedsbreve op til 2006 på hjemmesiden. Disse er imidlertid nu blevet fremskaffet på sort og vil i nærmeste fremtid blive indscannet og lagt op på hjemmesiden. Bestyrelsen arbejder fortsat på at få en procedure hvorved den elektroniske udgave af nyhedsbrevet umiddelbart vil kunne lægges op på hjemmesiden. Herudover arbejdes også med andre udviklinger af hjemmesiden, blandt andet en lettere og mere direkte indgang til siden. Arrangementer I forlængelse af generalforsamlingen på Fuglsangscentret i weekenden den 26. til 27. februar 2005 havde selskabet taget initiativ til dels et historisk genhør og dels en drøftelse af fremtidige aktiviteter. Lørdag aften den 26. februar arrangeredes en blindehistorisk aftenunderholdning med et genhør af amatørteaterets nytårsrevy fra 1964. Søndag formid dag den 27. februar samledes man til en drøftelse af fremtidige aktiviteter. Der fremkom en lang række spændende forslag til fremtidige aktiviteter. Herunder drøftedes også hvorledes et erindringsværksted kunne opbygges. Disse input har været grundlaget for planlægningen af erindringsværkstedet til marts. Den 16. juni deltog 34 medlemmer i et meget vellykket besøg på Bredegård ved Fredensborg. Besøget omfattede indlæg af medarbejdere og beboere, som fortalte om Bredegårds historie samt liv og aktiviteter i dag. Herefter var der rundvisning i værksteder, beboerhuse og haven. Arrangementet afsluttedes med spisning på en restaurant i Fredensborg. Den 18. januar havde amatørteateret 60 års jubilæum. I anledning heraf opførte amatørteateret Karl Bjarnhofs stykke ”Den korte dag er lang nok”. For at markere begivenheden overfor amatørteatret betalte selskabet medlemmernes entré. Som optakt til premiereaftenen deltog 24 medlemmer med ledsagere i spisning på restaurant Riviera på Strandvejen. I efteråret 2005 var der planlagt yderligere to begivenheder. Som annonceret i nyhedsbrev nr. 3 2005 har selskabet i samarbejde med Kjædeordenen og Blindehistorisk Museums Venner taget initiativ til afholdelse af en koncert med solofløjtenisten Rune Most. Rune Most udgav i forsommeren 2005 en cd med værker blandt andet af den blinde 10 organist Niels Peter Jensen og i starten af 2006 udkommer endnu en cd med værker udelukkende af samme kunstner. Niels Peter Jensen blev som den første blinde i Danmark ansat i et offentligt embede i 1838. Af hensyn til cd-udgivelse nummer 2 blev koncerten udskudt, men er nu fastsat til den 3. maj 2006. I efteråret 2005 var der også planlagt en reception i forbindelse med temaudgivelsen om 25-året for udlægningen af særforsorgen. Som det skal uddybes længere nede måtte udgivelsen udskydes og vil i stedet ske i anden halvdel af 2006. Som omtalt i nyhedsbrev nummer 3 2005 kan Blindehistorisk museum fejre 25 års jubilæum den 18. februar 2006. I samarbejde med museets leder Mogens Bang er vi nået frem til, at markeringen vil ske gennem to arrangementer - ikke på dagen, som er midt i vinterferien, men derimod i sensommeren og efteråret 2006. Det første arrangement udformes som en historisk vandring i København til historiske lokaliteter indenfor blindesagen. Det andet arrangement vil være et seminar på blindeinstituttet med mulighed for besøg på museet og efterfølgende spisning. Gennem forskellige indlæg er hensigten med seminaret at indplacere den blindehistoriske samling i handicaphistorien og den danske kulturarv. 11 Temaudgivelsen Arbejdet med temaudgivelsen om 25-året for udlægningen af særforsorgen kom, af forskellige grunde, først i gang i februar 2005 og den økonomiske finansiering var først helt på plads i juni. Med en så kort deadline var det ikke bidragyderne muligt af få skrevet artiklerne, så udgivelsen kunne ske inden udgangen af 2005. Udgivelsen måtte derfor beklageligvis udskydes til 2006. I 2006 er det imidlertid 50-året for Blindelovens ikrafttræden. Temaudgivelsen er blevet ændret således, at den vil spænde fra særlovene/Blindeloven via udlægningen af særforsorgen i 1980 til den yderligere udlægning af specialundervisningen til kommunerne med den igangværende kommunalreform. Selv om det er frustrerende, at tingene ikke lykkes som planlagt, så håber vi, at udgivelsen hermed vil få større aktualitet - ikke mindst på baggrund af de seneste tal som viser at over 40 % af handicappede ikke får en afsluttende folkeskoleeksamen. Digitaliseringen af båndsamlinger I marts fik Blindehistorisk Selskab meget generøst overdraget afdøde Tage Poulsens båndsamling af enken Hjørdis Poulsen. Samlingen består af 129 spolebånd med blandt andet optagelser af historiske begivenheder indenfor DBS, Blindeinstituttet, m.v. helt tilbage fra 1930’erne. Hans Olsen har påtaget sig det store arbejde med overføringen fra spolebånd til MP3-format. Dette er et tidskrævende arbejde, da eventuel 12 støj m.v. skal søges afhjulpet lige som pauser og oplysninger om spoleskift skal fjernes. Endvidere har mange af båndene ligget i op til 50 år. Nogle kan rettes med en opvarmning i ovnen, mens andre desværre ikke er til at rede. Det er derfor på høje tid at dette arbejde er igangsat. I efteråret resulterede en efterlysning i DBS’s medlemsblad i, at vi har fået tilbud om overspilning af andre private båndsamlinger. Håbet er at digitaliseringen af båndsamlinger med tiden vil kunne stykkes sammen til en blindehistorisk mosaik af lydbilleder som gøres tilgængelig. Vi har med henblik herpå fået tilladelse til at lægge optagelserne op som lydfiler på vores hjemmeside, som befinder sig på DBS’s portal. Herved vil optagelserne blive tilgængelige for alle med internetadgang. Foreløbigt har vi en rammetilladelse på op til 200 timer. Der er endnu ikke taget stilling til hvornår dette igangsættes, men antagelig i løbet af det kommende år. Museumssagen I april måned afholdtes et møde mellem bestyrelsen og Blindehistorisk Museum. Hensigten med mødet var en drøftelse af hvorledes Blindehistorisk Selskab mere aktivt kan støtte op om museet i fremtiden. Mødet 13 var meget konstruktivt og tegner godt for et nærmere samarbejde. En af de ting der blev drøftet var de to samlingers ejerforhold (Refsnæssamlingen og samlingen på Blindeinstituttet) og disses situation i forhold til den kommende kommunalreform. Samlingerne tilhører de pågældende institutioner, hvilket reelt vil sige henholdsvis Københavns Kommune og Vestsjællands amt. Samlingerne eksisterer imidlertid ikke juridisk som samlinger. Det vil sige at der intet krav er om fortsat bevaring eller om tålelige opbevaringsforhold. I forhold til den kommende kommunalreform ændres institutionernes tilhørsforhold, hvilket giver denne problematik yderligere aktualitet. Vores drøftelse udmundede i, at det ville være ønskeligt, at de blindehistoriske samlinger etableres som en selvejende institution med egen fundats og bestyrelse. Samlingernes fysiske forbliven på de respektive institutioner skal der ikke nødvendigvis ændres ved. Derimod er hensigten alene at samlingernes status juridisk bliver fastslået som samlinger så de ikke blot figurerer på henholdsvis Blindeinstituttets og Refsnæsskolens inventarlister. Efter mødet med museet rettede bestyrelsen en henvendelse til landsformand Jens Bromann og forelagde problematikken omkring samlingerne. Jens Bromann reagerede meget positivt på idéen om etableringen af en selvejende museumsinstitution. Henvendelsen resulterede også i at Museumssagen blev sat på DBS’s handlingsplan for 2005 til 2006. Under afsnit F, som omhandler kultur er punkt 1 etableringen af Blindehistorisk Museum som selvstændig institution. 14 I forsommeren rettede Mogens Bang en forespørgsel til museumsdirektør Jørgen Selmer, Københavns Bymuseum. Han er den øverste museumsansvarlige i Københavns kommune, hvorunder Blindehistorisk Museum sorterer som del af en institution i Københavns kommune. Hensigten hermed var at få afklaret muligheden for økonomisk støtte ad denne vej. Jørgen Selmer forelagde sagen på et møde i kulturforvaltningen i København, men resultatet heraf var, at der ikke umiddelbart var udsigt til noget sådant. Hen over sommeren henvendte Jens Bromann sig til henholdsvis Blindeinstituttet og Refsnæsskolen/Vestsjællands amt med henblik på at få udarbejdet et notat om samlingernes situation. På et møde i september blev sagen forelagt Kulturministeriet med henblik på at få samlingerne tilført økonomiske midler. Sagen blev ikke afvist, men resulterede heller ikke i en afklaring. På Mogens Bangs og forstander Ole Kristensens initiativ blev der den 6. december derfor afholdt et koordineringsmøde på blindeinstituttet mellem Dansk Blindesamfund, Danmarks Blindehistoriske Selskab, Historisk selskab for handicap og samfund, Blindehistorisk museum, Blindeinstituttets forstander Ole Kristensen, Svend Thougaard fra Refsnæsskolen, Jørgen Selmer fra Københavns bymuseum og Landsarkivar Erik Nørr. Mødet mundede ud i en beslutning om at arbejde på, at de blindehistoriske samlinger etableres som selvejende institution med fun 15 dats og egen bestyrelse. Den 9. december blev sagen taget op i blindeinstituttets bestyrelse, hvor Københavns kommunes repræsentant fik til opgave at undersøge hvordan ejerforholdet samlingerne juridisk hænger sammen. Resultatet heraf var at samlingerne tilhører de pågældende institutioner som tilhører Københavns Kommune/Vestsjællands amt men med dispositionsret hos institutionerne. Den 16. januar afholdtes et nyt møde mellem Dansk Blindesamfund, Blindeinstituttets forstander Ole Kristensen og Synscenter Refsnæs v. forstander Dan Spanggård. Heri blev der givet grønt lys for at arbejde videre med sagen. Ved udfærdigelsen af denne beretning er der ved at blive udarbejdet et udkast til fundats på hovedkontoret med assistance fra leder af Københavns Bymuseum Jørgen Selmer. Målet er at få fundatsen underskrevet inden den 15. februar. Fra den 15. februar får kommunerne mulighed for at byde ind på institutionerne hvorved situationen vil være helt uforudsigelig. Bestyrelsen har sikret sig, at der i indstillingen til fundatsudkastet henstilles til, at Blindehistorisk Selskab bliver repræsenteret i den kommende bestyrelse for de blindehistoriske samlinger. Løsningen der nu er i sigte er kommet i stand som et resultat af et positivt samarbejde og en konstruktiv dialog mellem alle implicerede parter. Særligt Jens Bromanns handlekraft bærer en væsentlig del af ansvaret herfor. 16 Refsnæssamlingen Situationen for Refsnæssamlingen har gjort en udvikling i museumssagen yderligere presserende. I midten af november blev Refsnæssamlingen i hast pakket ned efter påbud fra brandmyndighederne i Kalundborg. Brandmyndighederne har tidligere påpeget, at loftsetagen i huset Strandbo, hvor de historiske samlinger blev opbevaret oppe under loftet, var en brandfælde. Ledelsen på Refsnæs havde håbet, at få dispensation indtil august 2006, hvor der ville være mulighed for at få anbragt samlingen i den tidligere forstanderbolig. I forbindelse med flytningen til den tid var det aftalt med Kalundborg Museum, at de skulle være behjælpelige med registrering af samlingen. Men i midten af november var brandinspektøren altså igen på besøg og besluttede, at der ikke kunne gives nogen form for dispensation. Loftsetagen skulle ryddes straks. Rydningen blev gennemført og alt blev pakket ned i flyttekasser - uden registrering af nogen slags - og er blevet anbragt i kælderen under det gamle centralkøkken. Der er tale om masser af kasser, som dog står tørt og sikkert. Refsnæssamlingen bør imidlertid have højeste prioritet i det kommende år. Afslutning Hermed afsluttes så årsberetningen for 2005. Dette er min første årsberetning men samtidig også foreløbigt den sidste. Den 1. november begyndte jeg som akademisk medarbejder i den kommende Egedal 17 kommune hvor jeg arbejder med sammenlægningen af socialforvaltningerne. Arbejdet i den igangværende sammenlægningsproces har vist sig særdeles spændende, men samtidig også meget tidsrøvende. På baggrund heraf har jeg besluttet ikke at genopstille som formand. Min beslutning bunder alene heri. Det er således ikke fordi, at jeg ikke længere finder bestyrelsesarbejdet vigtigt, men netop på grund heraf. Arbejdet med museumssagen, m.v. er for vigtigt til at kunne udføres som venstrehåndsarbejde. Jeg har derfor også valgt helt at udtræde af bestyrelsen for at give plads for nye og friske kræfter. På bestyrelsens vegne Den 27. januar 2006 René Ruby, formand. 18 E. Indbydelse til koncert Den 3. maj opføres en blindehistorisk koncert i KJÆDEN, Klerkegade 10 København K. Rune Most opfører værker af den blinde komponist Niels Peter Jensen. Læs mere herom i DBS. medlemsblad. En blindehistorisk afskedstale Lidt erindringer efter 40 år på Refsnæs Af økonoma Tove Block Hansen Redaktionen har fået lov til at bringe økonoma Tove Block Hansens tale efter 40 års ansættelse på det nuværende Synscenter Refsnæs. Talen blev holdt i forbindelse med hendes afskedsreception den 15. september 2005. Tak til alle fordi I er kommet her i dag, Det er helt overvældende, Tak for de mange blomster, gaver og pæne ord. Tak: for dette arrangement. Tak for samarbejdet i mange år. Det er længe siden, det var den 1. maj 1965, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med (dengang) Statens kostskole for blinde og svagsynede. 19 Og hvorfor så lige her?? Før jeg begyndte min uddannelse som økonoma, var jeg i huset hos en familie, der havde en dreng som var blind og han var på det tidspunkt lige flyttet her op. Jeg syntes det kunne være godt at følge efter ham, så derfor søgte jeg stillingen som økonomaassistent og var så heldig at få den. Jeg flyttede ind på Værnehjemmet (nu Fjordhøj), hvor der dengang boede nogle ældre damer. To af disse damer skrællede kartofler hver dag i centralkøkkenet. Hver morgen, når jeg gik over til køkkenet, gik jeg forbi børnehjemmet (nu kantinen), hvor jeg hilste og snakkede med nogle af børnene igennem vinduet. Bl.a. Harry som i dag er på Raklevgården. Her ud over var der Østskolen, hvor pigerne boede og Vestskolen, hvor drengene boede og i det nuværende værksted for teknisk afdeling, var der vaskeri og oven over boede økonomaen. Denne lejlighed flyttede jeg op i, efter også at have boet på Vest en kort overgang. På Øst var der sygeafdeling. Der var spisestue for plejerne samt det øvrige personale, der boede på stedet. Øverst oppe boede oldfruen, plejepersonalet, de unge piger, økonomaeleverne og køkkenledereleverne. På bondegården var der den gang grise, som blev slagtet og brugt i køkkenet, samt opbevaring af de grønsager der blev dyrket på stedet. Vi var 20 næsten selvforsynet med de grove grønsager, indtil der i sidste halvdel af 60’erne kom gang i byggeriet. I 1970 kom der byggestop frem til 1972, hvor byggeriet atter kom i gang. Den 23. januar 1976 var det nye køkken klar, og vi begyndte at lave mad der. Det var noget af en festdag for personalet. Mange arrangementer er blevet holdt igennem tiderne. Første skoledag efter sommerferien gik alle op på Fyrrebakken, hvor alle spiste frokost og senere spiste man lagkager og drak kakao. Der blev leget og sunget, inden turen atter gik hjemad. Der blev holdt konfirmationer, sommerfester med revyer, fastelavnsfester og ikke mindst pebernøddedagen, hvor alle eleverne kom over i køkkenet og sang pebernøddesangen og fik derefter fyldt de medbragte kræmmerhuse med pebernødder. Vi har også haft besøg af dronningen 2 gange. Ved skolens 75 års dag og igen ved 100 års dagen. Sommerskolen har altid været et kapitel for sig selv. Den startede i det små i 1968 og er siden vokset til det, den er i dag. Jeg håber den fortsat vil være der, til gavn for både børn og forældre. I slutningen af 60’erne startede vi i køkkenet med at uddanne elever. Først var det køkkenlederelever, så økonomaelever og i 1980 blev vi godkendt som praktiksted for uddannelse af køkkenassistentelever, og der er gået nogle stykker igennem køkkenet i de år, der er gået. 21 Da vi for snart 2 år siden blev præsenteret for planen om at køkkenfunktionen skulle flyttes ud på afdelingerne, og at vi alle ville blive tilbudt job, var det svært at forstå, hvordan man dog kunne finde på det. I dag er det en realitet, og jeg håber det vil fungere rigtig godt fremover. Vi bliver nu spredt for alle vinde, og jeg håber at alle får det godt i det nye, enten det er et job videre frem eller det er på efterløn. Den sidste tid har været en underlig størrelse. Den 31. juli blev den sidste mad kørt ud fra køkkenet. Derefter er restlageret fordelt, og det meste af inventaret er solgt. Jeg har været med til mine sidste møder, jeg har sorteret alle mine mapper og i dag tager jeg afsked med alle. Jeg har selv valgt at være med til det sidste, gøre arbejdet færdigt og lukke og slukke efter mig, og det har jeg været glad for. Mange hilsner Tove Block Hansen 22 Den korte dag er lang nok Anmeldelse af blindehistorisk teaterforestilling Af Aage Michelsen Onsdag den 18. januar 2006, kunne Dansk Blindesamfunds Amatørteater fejre sit 60 års jubilæum. Begivenheden blev bl.a. markeret i festsalen på Blindeinstituttet i Hellerup med en opførelse af Karl Bjarnhofs skuespil: ”Den korte dag er lang nok”. Bjarnhof skrev stykket med baggrund i en kritisk artikel, som han skrev i avisen, Socialdemokraten i februar 1943. Artiklen gav dengang anledning til en del røre i offentligheden. I 1958 kom så hans roman med samme navn, og i 1960 blev den omskrevet til skuespillet, og opført på Det Kongelige Teater. I 1963 blev forestillingen vist i dansk fjernsyn. Et talstærkt, feststemt publikum, skabte lang kø ved indgangen til salen, hvilket medførte forsinkelse i tidsplanen. 40 medlemmer af Danmarks blindehistoriske selskab, havde benyttet sig af selskabets tilbud om, gratis billetter til forestillingen, ”en gave fra Danmarks Blindehistoriske Selskab til amatørteateret”. 26 af disse havde forinden nydt en dejlig to retters menu på en nærliggende italiensk restaurant. Handlingen i stykket beskriver livet, sådan som det blev levet i midten af tredverne i Kjædens hjem for blinde kvinder i Klerkegade 10 i København. Det var helt klart en barsk oplevelse for publikum at leve med gennem de 10 scenebilleder, der i al sin gru skildrede en enkelt dags forløb i huset. Set i nutidens krystalklare lys, var det næsten umenneskelige kår de levede under. De 13 medvirkende skuespillere, sled bravt 23 med deres roller, kun nogle enkelte nåede stjernepræstationer. Man fornemmede dog, at alle skuespillerne befandt sig godt i truppen, og at der var lagt et kæmpe arbejde før premieren.. Det kneb imidlertid for flere af rolleindehaverne at få virkelig liv og kraft i figurerne. Det kneb også med at få lyden ret meget længere, end til de forreste stolerækker, et gammel kendt fænomen i den sal. De øvrige folk bag tæppet, instruktør, belysning, scenefolk m. f. lagde mange gode kræfter i forestillingens gennemførelse. I perioder havde suffløsen meget travlt, det var nok på grund af premierefeberen. Efter tæppefald samledes teaterfolkene og en del af publikum omkring baren, og markerede jubilæet over et glas vin. Det kunne måske have været løftet op i et lidt mere festligt plan, kun teaterets formand udtrykte nogle tanker i forbindelse med jubilæet. 24 FINALE Det var hvad vi kunne bringe i dette nyhedsbrev. Stof til næste nummer, som forventes udsendt i maj 2006. skal være redaktøren i hænde senest l. april 2006.