Spring til indhold

Hovedmenu


Beskrivelse af kurserne

Blind for 1/2 time. Kursist med sorte briller ledsages af en kollega ned ad en trappe. Foto: Nina Maria Mørk
Dansk Blindesamfunds kursustilbud er opdelt i et grundkursus af én dags varighed og en række overbygningskurser. Vi anbefaler, at alle relevante medarbejdere begynder med grundkurset og derefter udvikler kompetencerne inden for de enkelte arbejdsområder. Vi tilbyder også at skæddersy et kursus i samarbejde med den enkelte kommune, så kurset svarer til medarbejdernes behov.

Grundkursus

Grundkurset har til formål at give den enkelte medarbejder et grundlæggende kendskab til de livsvilkår, som et menneske med et synshandicap lever under.

Kurset kommer omkring emner som:

  • Øjensygdomme i teori og praksis
  • Psykiske og følelsesmæssige reaktioner
  • Ledsageteknik
  • Demonstration af udvalgte hjælpemidler
  • Tilbud til nyblinde
  • Dansk Blindesamfunds konsulentordning – hvad kan den bruges til?

Overbygningskurser

De forskellige overbygningskurser giver den enkelte deltager en brugbar specialviden om blinde og stærkt svagsynede menneskers livsvilkår i konkrete situationer. Kurserne kan med fordel afholdes for en medarbejdergruppe, der arbejder med samme eller tæt forbundne fagområder.

Vi tilbyder overbygningskurser inden for:

  • Blinde og stærkt svagsynede børn og unge
  • Servicelovens bestemmelser i forhold til rehabilitering, kom-penserende specialundervisning, hjælpemidler og dækning af merudgifter som følge af handicap
  • Blinde og stærkt svagsynedes muligheder for revalidering, uddannelse og beskæftigelse

Relevante links

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 23. september 2010 11:34
 
Fuglsangcentret

Kursusafdelingen
Søndermarksvej 150
7000 Fredericia
tlf. 76 20 22 00
kursusfsc@dkblind.dk

Kredsoversigt
Sådan bliver du medlem