En dag på nyblindekursus
Bettina Poulsgærd, fundraisingsekretær i Dansk Blindesamfund, besøgte et nyblindekursus en dag i august 2009 og skriver her om kursisterne.Jeg mødte ikke bare Mariann, Laurine, Gerda, Leon og deres lærere Jenny og Anette. Jeg mødte også livsglæde, vilje, forventning, succes og handlekraft.
Der var 11 kursusdeltagere i alle aldre på dette nyblindekursus på Fuglsangcentret. På kurset lærer man at forholde sig til sin nye virkelighed.
- Hvordan klarer man den nye dagligdags mange udfordringer; finde nøglehullet, lave mad, købe ind, spise, gøre rent, finde det rigtige sæt tøj i klædeskabet.
- Hvordan kommunikerer man, når det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at læse og skrive, føre kalender, lave indkøbseddel osv.
- Hvad med fritidsinteresser som havearbejde, omplantning, dyrkning af krydderurter m.v., og hvad med håndarbejde, strikning, syning, hækling, vævning m.v. for ikke at glemme de småreparationer i hjemmet, man selv plejer at kunne udføre.
Underviserne
Alle undervisere på nyblindekurset er selv blinde eller stærkt svagsynede, hvilket er en stor hjælp og tryghed for deltagerne, der oplever, at andre har kunnet komme videre. Ja, oven i købet kan undervise og have overskud til at lære fra sig.
Køkkenet
Jeg finder Mariann og Anette i køkkenet, hvor Mariann er ved at lave grovboller til aftenkaffen. Dejen har stået og hævet, og bollerne formes og lægges klar på bagepladen. Imens lufter Mariann sin bekymring for at komme til at brænde sig på ovnen, når bollerne skal ind og ud. Anette beroliger Mariann og viser hende, hvordan hun ved hjælp af et par kraftige grillhandsker kan føle sig frem til den rigtige rille i ovnen og viser derefter Mariann, hvordan hun får pladen sat lige ind. Det gik fint, bollerne blev flotte, og Mariann glædede sig over igen at kunne servere hjemmebag for mand og børn.
Værkstedet
Jeg gik videre rundt og kom ind på værkstedet, hvor Jenny stod og fortalte, hvor vigtigt at det er, at man finder tilbage i sig selv - finder dén, man var, inden synet svigtede.
Laurine har tidligere blandt andet undervist i at lave porcelænsdukker helt fra bunden. Dét savner hun! Men det er for vanskeligt at lære igen med ovnene, der brænder porcelænet ved op til 1.200 grader, og at male de små fine ansigter på dukkerne kan desværre ikke længere lade sig gøre.
Laurine kom på nyblindekurset med en forventning om at kunne lære sine andre håndværk igen, nemlig billedvævning, filtning og strikning. Lige nu er hun i gang med et meget smukt motiv på billedvæven. Motivet har grøn bund med indvævede blomster i klare farver. Den grønne farve er ved at slippe op, så Laurine er ved at tone over i blålige farver.
Ud over billedvævning har Laurine brugt dagene på strikning og filtning. Hun har genfundet sit gamle håndelag og nyder igen at kunne frembringe smuk brugskunst.
Gerda har altid hæklet, både duge og beklædning. Efter hun mistede synet, har hun ikke haft en hæklenål i fingrene, for "tænk, hvis jeg ikke kan". I dag er dagen, hvor hun har besluttet sig for at prøve. Efter at have hæklet cirka 10x2 cm lyder det "Pyhhh, jeg er jo helt stiv i øjnene"! Jenny iler til og siger til Gerda, at hun skal slappe af i øjnene, lade rutinen tage over og fokusere koncentrationen over i fingrene.
Gerda udbryder efter kort tid, at det er skønt at komme i gang igen, og at hun begynder at kunne huske, hvordan hun tidligere sad og hæklede uden nødvendigvis at kigge på håndarbejdet. Jenny henter en rød filtpose til hækletøjet, så Gerda kan tage det med sig rundt.
Imens er Ellen i gang på symaskinen, og igen er det nødvendigt at lade rutine og koncentration overføres til fingrenes følsomhed, ikke trykke for hårdt, men føle sig frem som et kærtegn - at mærke efter.
Jenny er med alle vegne med sin støtte, sine gode råd og vejledning.
Ikke så få gange hører jeg, at underviserne er så søde og så dygtige, og at de har god tid til den individuelle undervisning.
Frokost og hyggesnak
Under frokosten snakkes der ivrigt om dagens resultater og succes, imens der også er plads til kærligt smådrilleri kursisterne imellem.
Det er et godt sammentømret hold, der har kendt hinanden i godt en uge. Alle har været på Fuglsangcentret weekenden over, enkelte ægtefæller er stødt til, og alle har hygget, snakket, talt om de nye udfordringer, de står overfor. Der er blevet spillet spil, gået ture, handlet ind, svømmet og grinet.
Kommunikationsrummet
Efter frokostpausen går alle ud til nye udfordringer, nogle går i haven og ordner dér, nogle går i andre værksteder, men de fleste går i kommunikationsrummet - det gør jeg også. Her findes computere, cctv'er, Daisyafspillere, punktskriftmaskine og punktskrift på papir.
Leon sidder ved computeren og kæmper med 10-finger systemet og store og små bogstaver. Jeg talte med Leon under frokosten, og her fortalte han meget åbent om den psykiske nedtur, der fulgte i kølvandet på synstabet.
Leon er tidligere erhvervsleder og nygift, han har en stor omgangskreds og et stort netværk, da synet svigter. Leon får en dyb depression, får ikke fortalt sin omgangskreds om synstabet og sover dagen lang. Vendingen kom, da Dansk Blindesamfunds konsulent kom forbi og fik Leon lokket med på introduktionskursus til nyblindeundervisning i maj 2009.
Leon og hans kone tog imod tilbuddet, og Leon fik i løbet af de 3 dage, som kurset varede, mod på at begynde at leve igen. De købte sig for eksempel straks efter hjemkomsten en tandemcykel og har nydt turene rundt ved fjorden.
Nu er Leon på kursus igen, og han er ved at lære sig at skrive mails på computeren, så han igen kan få kontakt til sit gamle netværk, så han kan forklare, hvorfor han ikke hilser, når de mødes på gaden (han kan jo ikke se dem), så han vidt og bredt kan fortælle, at han er på vej tilbage. Leons kone nyder også godt af at have fået sin gamle Leon tilbage.
Leon siger selv, at disse kurser på Fuglsangcentret har givet ham nyt livsindhold og har rykket ham ud af krisen med omsorg, forståelse og ikke mindst kærlige 'skub' op af sofaen og ud i livet.
De andre kursister er også i fuld gang ved computere, der taler og viser siden i storskrift, og der googles, trænes og grines.
Mariann er i gang med at afprøve kikkerter, så hun kan læse vejskilte og anden afmærkning. Gerda er i fuld gang ved cctv'et (en skærm, der forstørrer tekst), hvor hun løser kryds og tværs fra et ugeblad, og Laurine øver sig på Daisyafspilleren (en lille maskine, der afspiller lydbøger og lydaviser). Andre sidder med punktskrift, mens andre igen afprøver notatapperater og andre hjælpemidler.
Hele tiden lyder der opmuntrende kommentarer fra underviserne og fra medkursisterne. Stemningen er høj, og man fornemmer en "det skal nok gå alt sammen" holdning i rummet.
Andre værksteder
Nyblindekurset er meget mere end det, jeg har nået at beskrive her. Der er andre værksteder med blandt andet kurveflet, porcelænsmaling, filtning og træsløjd.
Fuglsangcentret
Alle undervises individuelt af dygtige lærere i trygge omgivelser. Fuglsangcentret er gearet til at byde både nyblinde og andre handicapgrupper velkomne i en atmosfære af hyggelig hjemlighed.
Forfatter: Bettina Poulsgærd
Sidst opdateret 15. september 2009 15:22
