1. K-skak nutildags
Da araberne erobrede Persien omkring år 650, overtog de skakspillet uden at ændre på reglerne og de udviklede åbningsteorier, konstruerede studier og kombinationsøvelser. I 1500-1600 tallet kom hovedprincipperne for spillet, sådan som vi kender dem i dag. Italienerne indførte bøndernes dobbeltskridt, dog kunne bondeknolden endnu ikke slå en passant. Rokaden blev indført omkring 1550, mens rokaden først blev almindelig anerkendt omkring 1700, og først i 1800-tallet var det almindeligt, at pat ikke længere regnedes som sejr, men remis. Var det ikke Rob Sillars, der fastslog tørt: Kun tøsedrenge rokerer!
Skakspillets navn på farsi betyder "et hav af lidelser" og sådan har det nok også været i en stor del af vore korrespondanceskakpartier. Vi korrespondanceskakspillere grubler og analyserer i massevis af dage, og nattetimer med, finder så et djævelsk træk og sender det uden nølen med fodposten eller oftere via e-mail. Vi skal så svare igen med et blændende modtræk inden et antal sandkorn er sluppet gennem timeglassets top og ned til bunden. Gab! Du tænker sikkert som mange: Det tager da alt for lang tid! Men som den syriske stormester Yasser Seirawan engang spøgefuldt sagde: "Lad perfektionisten spille korrespondanceskak".
Er skak kunst, videnskab eller bare et spil, der har lidt af hvert i sig?
Skak er for meget kunst til blot at være et spil,
for meget videnskab til at være kunst,
og for meget spil til at være videnskab!
Gennem skakspillets kamp på tanker og idéer udvikles vore kompetencer som koncentration, hukommelse, selvstændighed, planlægning, kreativitet og analytisk/matematiske evner, hvilket er gavnligt i forhold til de udfordringer vi alle møder i dagligdagen.
Det gode gamle skakspil har undergået en stor forandring de seneste år. Ultrapræcise computeranalyser har gjort åbningsfasen til et rent minefelt, hvor et forkert træk kan få katastrofale følger. Enhver skakspiller er bevæbnet med en hurtig pc, og med programmer som Chessbase og Fritz forsøger de at finde ubehagelige overraskelser for modstanderne. Hardware alene gør det dog ikke, der kræves heldigvis stadig fantasi. Hvad angår udviklingen af hardware, er der fart på. IBM har skabt en supercomputer, ASCI White, der skulle være i stand til at udføre astronomiske 12,3 milliarder operationer i sekundet. Det er tre gange så hurtigt som verdens næsthurtigste computer, Deep Blue, der fejede Kasparov af
skakbrættet. Mange rynker desværre stadig på næsen af computerens indtog i skakken, fordi nutidens skakprogrammer er blevet så stærke, at de kan øge spillestyrken hos en hel del spillere. Der findes i dag 2 kategorier af K-skakspillere: Dem der bruger computer, og dem der ikke gør, men som er ligeglade med at modstanderen gør det. Den sidste kategori, som mener at brug af en computer er snyd og bedrag, er efterhånden en uddøende race. Det er nærmest umuligt at checke om en spiller "snyder" eller ej. Derudover, så har det altid været almindeligt at analysere sammen med kammeraterne i klubben.
K-skak er en anderledes måde at spille skak på end nærskak, da kombattanterne kan benytte sig af diverse hjælpemidler under partiet. Skakbøger samt analyser sammen med andre har været kendt i årtier; brug af en computer er bare en moderne tilføjelse til en K-skakspillers repertoire. Den gennemgående opfattelse er ofte at spillerne blot sætter deres computer til at analysere et stykke tid, og sender det træk, den nu er kommet op med. Med den metode kan du selvfølgelig godt komme langt, men du kan næppe vinde en turnering. Computerprogrammer eller ej, så er K-skak stadig et spørgsmål om at bruge tid, så meget som muligt, på at analysere og efterprøve varianter. Noget af det sværeste i korrespondanceskak er at finde den helt rigtige plan, og at følge den konsekvent. Computerprogrammerne har en tendens til
at spille planløst i visse stillingstyper, især i åbninger, der kræver langsigtet planlægning. Brug af en computer gør at du undgår de dumme fejl, og du kan analysere taktiske stillinger meget præcist, men der vindes ikke mange partier ved at lade computeren spille. Derudover er der en stor ulempe ved at altid at analysere med en computer: man har en tendens til at blive "blind" for taktiske ting fordi computeren så at sige klarer arbejdet.
Sidst opdateret 13. september 2006 09:28