Roning
Roning er en gammel, hæderkronet sportsgren i Danmark - også for handicappede roere.Når man ror, bruger man næsten alle kroppens større muskler. Til gengæld er det ikke nødvendigt at kunne se. Under konkurrencer kan det endda være en fordel ikke at kunne se, så man ikke lader sig distrahere af omgivelserne.
Roning er så populær en sportsgren, at nogle klubber har ventelister for nye medlemmer. Dansk Forening for Rosport har ca. 16.000 aktive medlemmer, og foreningen er med i et internationalt samarbejde om at udbrede rosporten blandt handicappede, herunder blinde og svagsynede mennesker.
Man kan sagtens blande seende og blinde roere i samme båd. Det kræver kun en seende styrmand for, at fire synshandicappede roere kan få en fantastisk oplevelse.
Kontakt
Dansk Handicap Idræts-Forbund.
Sidst opdateret 27. maj 2011 14:50
