Spring til indhold

Hovedmenu


Du er her: Forside > Tilbud til blinde og svagsynede > Idræt > Idræt for krop og sjæl > Idræt for krop og sjæl

Idræt for krop og sjæl

Blinde og stærkt svagsynede i Danmark dyrker en lang række sportsgrene – både sammen med andre blinde og svagsynede og i almindelige idrætsklubber for mennesker med normalt syn.

Det er lige så betydningsfuldt for blinde som for seende at have et aktivt idrætsliv - hvad enten man har været blind hele livet eller er blevet det i en sen alder. Grundene er mange og gode:

  • Motion er vigtigt for kroppens sundhed - som blind er der større sandsynlighed for at blive overvægtig og få en række følgesygdomme, hvis ikke du holder dig i fysisk god form.
  • Motion forbedrer din kondition, og en god kondition øger koncentrationsevnen - noget som er meget vigtigt, når du skal gebærde dig i trafikken og andre steder som blind.
  • Motion skaber en øget kropsbevidsthed, hvilket kan medføre en større og bedre bevægelighed - noget der ofte er yderst brugbart for blinde i forhold til de udfordringer, du som blind møder i din daglige færden.
  • Motion giver øget balance - hvilket er vigtigt, når synet er mangelfuldt eller mangler helt.
  • Motion giver øget selvtillid.
  • Motion giver overskud og højner humøret.
  • Motion giver mulighed for at være sammen med andre mennesker på en sjov og afslappende måde.
  • Motion giver mulighed for at være del af et fællesskab - både med andre synshandicappede eller med motionsentusiater med et normalt syn.

Relevante links

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 14. juni 2011 14:37