Spring til indhold

Hovedmenu


Idræt

Golf, tandemcykling, stavgang, bowling – eller noget helt femte. Selvom man er synshandicappet, betyder det ikke, at man ikke kan motionere eller dyrke idræt lige som alle andre. Mange blinde og svagsynede dyrker i dag idræt og motion. Heldigvis - for motion gør glad. Uanset om man kan se eller ej! Her kan du læse mere om idrætsgrene, idrætsklubber og ikke mindst om eventen "Blinde i bevægelse".
To synshandicappede stavgængere i skoven. Foto: Klaus Sletting

Idræt for krop og sjæl

Er det fedt at sejle, hvis ikke man kan nyde udsigten? Er det farligt at skyde med gevær, når man ikke kan se? Skaber det tillid at sidde bagpå en tandemcykel, når man ikke selv styrer den? Motion og sundhed er i høj kurs hos mange danskere. Det gælder også hos blinde og stærkt svagsynede, og der er mange gode grunde til som synshandicappet at kaste sig ud i et aktivt idrætsliv. De gode grunde kan du læse om her.
To synshandicappede mænd dyrker gymnastik. Foto: Klaus Sletting

Idræt for blinde i tal og fakta

Hvor mange blinde dyrker egentlig idræt? Hvor mange klubber er der? Der er ikke mange fakta og tal om blinde i bevægelse, men der er lidt. Dem kan du læse her.
Blind kvinder sigter med gevær til elektronskydning. Foto: Klaus Sletting

Idrætsgrene

Blinde og stærkt svagsynede dyrker en lang række sportsgrene – både på motions- og konkurrenceplan. Der findes nogle få discipliner, der stort set kun dyrkes af synshandicappede, for eksempel goalball, showdown og elektronskydning, men derudover er blinde og svagsynede aktive inden for næsten alle idrætsgrene. Du kan læse mere om de forskellige idrætsgrene her.
Pilot og bagsmækker på cykeltur. Foto: Klaus Sletting

Idrætsklubber og idrætsforeninger

De fleste synshandicappede dyrker idræt for at få motion, og fordi det giver mulighed for at være sammen med andre mennesker på en sjov og afslappende måde. Blinde dyrker både motion i klubber med særlige idrætsgrene for blinde og i klubber for mennesker med normalt syn. Selve organiseringen af handicapidrætten sker under Dansk Handicap Idræts-Forbund. Du kan læse mere om de forskellige klubber og deres tilbud her.
Ask Andersen og Michael Vestermark padler i tandemkajak på Øresund. Foto: Christian Grønne

Opslagstavlen - Vi efterlyser frivillige ledsagere til idræt

Idræt og motion er ikke kun for seende. Mange blinde og svagsynede går allerede til idræt og motion – men endnu flere kan få chancen, hvis de har en at følges med. Har du lyst til at gøre en aktiv forskel? Så kig her, hvor blinde efterlyser seende frivillige at mødes med i øjenhøjde og med en fælles entusiame for den samme idrætsgren.
Piktogrammer for bowling og vægtløftning

Den hvide stoks dag 2008 - Blinde i bevægelse

Den hvide stoks dag er den internationale mærkedag for blinde og stærkt svagsynede, der bliver markeret verden over onsdag den 15. oktober. I 2008 satte Dansk Blindesamfund fokus på idræt og motion under sloganet "Blinde i bevægelse".