Af journalist Kira Madsen

Det er torsdag aften og Jørgen Bak, 49, har været til bridge i Dansk Blindesamfunds lokaler i Århus. Jørgen er førerhundebruger, og hans førerhund, labradoren Maggie, er da også med den aften. Jørgen lever et aktivt liv og er afhængig af, at Maggie kan være med ham overalt. Også i taxi.

”Der er mange ting, jeg ikke kunne få til at hænge sammen, hvis jeg ikke kunne have Maggie med i en taxi. Jeg kunne selvfølgelig i større omfang bruge offentlig transport, men der ville være situationer, hvor det ville være bøvlet for mig. For eksempel hvis jeg kommer til en fremmed by, der kender jeg jo ikke vejen og ved ikke, hvor jeg skal dreje. Det ville simpelthen være en katastrofe,” siger Jørgen.

Hyrevognsloven

Men selvom det står i Hyrevognslovens kapitel 7, § 34, at ”føreren har pligt til medtage blinde eller svagtseende personer med førerhund, medmindre dette ville være til gene for førerens helbred,” har Jørgen, som mange andre førerhundebrugere, oplevet at blive afvist.

”I København har jeg været udsat for, at to taxichauffører stod lige foran mig og skændtes om, hvem der skulle køre med mig. Det var meget ydmygende og helt utilfredsstillende,” fortæller han.

Førerhund og taxi giver brugeren uafhængighed

Efter at have været til bridge skal Jørgen til bestyrelsesmøde i Langenæs Handicapcenter, hvor han sidder i bestyrelsen for Danske Handicaporganisationer. For at kunne nå det, bliver han nødt til at tage en taxi. Jørgen kører i taxi mellem to og ti gange om ugen. Hvis han skulle benytte sig af offentlig transport, ville det hele tage længere tid.

”Når jeg skal til møde her i byen, og det er et sted jeg ikke kender, så må jeg tage en taxi. At skulle ud og finde en bus, er virkelig noget, der kræver ressourcer. Så er jeg træt, inden jeg når frem til mødet,” fortæller han.

At kunne tage en taxi betyder også, at Jørgen er mere uafhængig af andre mennesker.

”Det betyder uendeligt meget for mig at kunne have Maggie med i en taxi. Det giver mig fleksibilitet i forhold til mange ting. Især hvis jeg skal fra et sted til et andet, og det skal gå stærkt, så er det jo en fordel med en taxi.”

At tage stokken fra en ét-benet

Jørgen prajer sjældent en taxa på gaden, men ringer i stedet og bestiller en, og så oplyser han samtidig, at han har førerhund med. På den måde slipper han for besværet med en mulig afvisning.

Ifølge Carsten Druekær, førerhundekonsulent i Dansk Blindesamfund, er det ikke hunden, men førerhundebrugere, der uddannes til at have førerhund med i taxa.

”Vi opfordrer førerhundebrugerne til at tørre hunden af, hvis den er våd og at tage bøjlen af den, så den ikke skræmmer interiøret. Desuden skal førerhunden sidde mellem benene på ejeren, med snuden vendt mod ejeren,” forklarer han.

Taxaen, som Jørgen har bestilt, ankommer. Jørgen sætter først venstre ben ind på passagersædet, derefter kommer Maggie ind, og Jørgens højre ben følger efter. Under hele turen ligger Maggie helt rolig mellem Jørgens ben og siger ikke en lyd.

Vel ankommet til Langenæs Handicapcenter foregår det hele i omvendt rækkefølge.

”Det betyder uendelig meget for mig at kunne færdes med min førerhund overalt. Det er jo et hjælpemiddel. Det ville jo også være noget bøvl at tage stokken fra en et-benet,” slutter Jørgen.