Spring til indhold

Hovedmenu


Det kan en førerhund

Førerhund og bruger set bagfra
Førerhunden er trænet til på kommando at lede sin bruger uden om forhindringer, gennem døråbninger og hen til en ledig plads i bussen. Men den kender ikke vejen, og den kan for eksempel ikke skelne mellem rødt og grønt trafiklys. Den blinde må selv følge med i trafikken og give hunden instrukser.

Førerhunden fører sin blinde bruger sikkert uden om alle former for forhindringer - fx barnevogne, væltede cykler eller stilladser. Den standser ved nedadgående trin, f.eks. en fortovskant. Den fører på kommando til den nærmeste trappe, hvor den standser, før den på kommando går op eller ned. På kommando går den til højre eller venstre, finder den nærmeste dør, en ledig plads på en bænk eller en ledig plads i en bus eller et tog.

Det vigtige samarbejde

Førerhunden arbejder aldrig alene. Den blinde bruger må selv klare sin del af opgaven. Førerhunden kan ikke vide, hvor brugeren skal hen.

Kravene til både den blinde og førerhunden er store. Den største udfordring for begge er evnen til at samarbejde. Det kræver nemlig godt samarbejde og stor lydhørhed mellem menneske og hund at færdes sikkert i trafikken. Det er ikke sært, at mange blinde førerhundebrugere føler sig tæt knyttede til deres førerhund.

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 30. oktober 2008 16:43
 
Førerhunde

Kontaktperson:
Inger Rye Hansen
tlf. 38 14 88 67 kl. 9-15
ih@dkblind.dk

Bestil brochure om førerhunde

Kredsoversigt
Sådan bliver du medlem