Lykken ligger i mønten
Artikel er udgivet i Møntsamleren nr. 2 2008.Af Franck Petersson, Aalborg
Der var engang en sømand --- denne linje genkender de fleste, som de kender den lille lykkemønt med den unge Dronning Alexandrines portræt på forsiden. Men nu skal vi omkring 130 år tilbage i tiden. Det begyndte nemlig med en ung sømand, som fik gigtfeber i 1886. Den unge Einar var et par måneder, før han fyldte 15 år i 1880, blevet frivillig lærling på Fregatten Jylland, der 1. november påbegyndte sit tredje togt til De Dansk-vestindiske øer.
Der var hårdt arbejde om bord. Hver morgen kl. fem skulle dækket skures med mursten, så det blev som nyt - foruden alt det andet arbejde, som skulle gøres dagligt. Efter togtet, der også gav store oplevelser i det fremmede, søgte han ind på kadetskolen, men blev afvist. Einar fortsatte i handelsflåden samtidig med at han læste til styrmand. Hans hu stod til havet, som det var tilfældet med hans far og farfar, men i 1886 måtte han opgive livet på søen, da han blev ramt af en gigtfeber, som truede med at gøre ham blind.
Einar Holbøll søgte ind til postvæsnet. Det var under sorteringen af juleposten i 1903 ideen opstod hos ham om en frivillig skat på juleposten i form af et julemærke. De indkomne penge skulle bruges til at hjælpe syge børn.
Det lykkedes at føre ideen ud i livet i 1904. Denne gode tanke bredte sig verden over, og i dag er der mere end 100 lande, som har efterlevet Holbølls børnekærlige tanke.
Holbøll glemte ikke den blindhed, som havde truet ham, og sidst på året 1912 bar tanken frugt i form af barnets lykkeskilling. Den kunne gives til barnedåb med indgraveret navn i. Forsiden skulle bære den ny dronning, Alexandrines, portræt, hvad "de syge og lidendes bedste ven" indvilgede i. Måske postmester Holbøll havde læst i bog nr. syv af Troels Lunds "Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede". Her er beskrevet forskellige traditioner for at lægge en mønt på barnets bryst på dåbsdagen.
Mønten blev i 1913 og frem til midten af 20'erne præget i 220.000 stk. på Den Kgl. Mønt. Den blev præget i møntbronze og var designet af Andreas Hansen. Mønten findes med og uden hul foroven. Den kendes også i en forgyldning, som formodentlig er lavet på privat initiativ. Holbøll overdrog det praktiske arbejde med distribution til Foreningen Danmarks Blinde (1883-1960), hvorefter Odd-Fellow Ordenen tog sig af distributionen.
Lykkeskillingen solgtes af jordmødre og på kirkekontorerne. Mønten kostede 2 kr. Pengene skulle gå til spædbørnshjem og blindes arbejde.
Det fremgår af teksten på det afbillede kort med mønten fra 1930, at det stadig er de to nævnte organisationer, som på dette tidspunkt varetager arbejdet.
På et tidspunkt er det Dansk Blindesamfund (stiftet 1911), som overtager distributionen og salget, som i 1960'erne, hvor både lager og salg ebber noget ud, lader slå yderligere ca. 25.000 stk.
Salget stoppede i 1972 for at blive genoptaget 30 år senere, hvor Dansk Blindesamfunds protektor, den daværende prinsesse Alexandras yngste søn, prins Felix, i 2002 blev døbt. Man havde et lager af mønten liggende i kælderen.
Mønterne blev fundet frem og shinet op. Der blev fremstillet en fin kongeblå æske til dem. Hver æske blev nummereret, og Lilleprinsens mønt fik nr. 1.
Gaven var nok så symbolsk, idet det var 90 år siden, hans tipoldemor havde været tæt inde i samarbejdet med Holbøll om at få ideen ført ud i livet. Restlageret kan stadig købes hos Danske Blindesamfund. Den leveres i en flot kongeblå nummereret æske, der foruden lykkemønten indeholder en pin i sølv med Dansk Blindesamfunds logo af en orange sommerfugl svævende let foran den skinnende gule sol.
Logoet, der er fra 1937, er i klare farver. Det er symbol på, at blindes og svagsynedes liv ikke er mørke og tristhed. Det er også et liv fyldt med varme, glæde og smukke oplevelser - oplevelser, som seende måske ikke får, når de ser en smuk solnedgang eller en sommerfugl, der flyver dansende hen over blomsterne.
Artiklen er udgivet i Møntsamleren, 25. årgang, nr. 2 2008.
Kilder:
- Kontakt med Dansk Blindesamfund
- Dansk Blindesamfunds blad fra okt. 2002
- Skriftet "Fregatten Jylland" nr. 4, 2001
- Jørgen Sømod: Møntprægede medaljer
- Troels Lund: "Dagligt liv i Norden 16. årh." bog
Sidst opdateret 22. april 2009 12:49
