Titel:	Tilgængelighed i detaljen Hæfte 3
	Tilgængelighed indendørs - Nybyggeri og tilbygninger



Udgiver: 	Dansk Blindesamfund
		Thoravej 35
		2400 København NV
		Tlf.: 38 14 88 44
		E-mail: info@dkblind.dk  		
		Web: www.dkblind.dk


Manuskript: 	Mette Röhe med bistand fra arbejdsgruppe nedsat af hovedbestyrelsens stående udvalg 4. 
		Arbejdsgruppen bestod af: Jørgen Bak, Kai Østergaard, Louis Lundborg og Søren Grotum.


Redaktion:	Lars Nielsen


Udgivelsesår: 	2004


Udgave:		1. udgave i hæfteform. Udgivelsen er en videreudvikling af "Tilgængelighed i detaljen", udgivet af Dansk 		Blindesamfund i 1999.

		ISBN 87 - 980552 - 7 - 5

Oplag:		1.000 stk.


Tryk:		Schultz Grafisk

FORORD
Som allerede omtalt i Hæfte 1 skal det fysiske miljø være rigtigt tilrettelagt. Først og fremmest bør planløsningen være enkel, logisk og konsekvent. Retlinjede og retvinklede systemer er de letteste at orientere sig i for synshandicappede, og det er hensigtsmæssigt, at forskellige funktioner er klart adskilt fra hinanden, for derved bliver de lettere at lokalisere. 
I byggeri med flere etager bør disse gennemføres med en gennemgående planløsning, hvor korridorer, trapper og elevatorer samt toiletter har samme placering på alle etager. Uregelmæssige og ikke retvinklede konstruktioner er for synshandicappede meget vanskelige at finde rundt i. Dette gælder ikke blot bygningers indre konstruktion, men også selve indretningen, formgivning og møblering af kontorlandskaber og store indgangshaller osv. samt tilrettelæggelsen af det ydre miljø som f.eks. gaderum (gågader, pladser, torve og parker).
Figur. 1 En oversigtsplan af en bygning med en gennemskuelig planløsning, set fra oven. 											En logisk planlægning medvirker til, at synshandicappede kan forudse placeringen af trapper, elevatorer og toiletter.
Dette hæfte handler om, hvordan de grundlæggende principper for udformning af miljøet, der behandles i Hæfte 1, i praksis kan tjene som udgangspunkt for inspiration til at skabe en hensigtsmæssig indretning af boliger og bygninger for blinde og svagsynede.
Dette hæfte tager specielt udgangspunkt i nybyggeri og tilbygninger, hvor man fra starten kan planlægge et fuldt tilgængeligt miljø og indtænke de grundlæggende tilgængelighedsprincipper.
Der vil i dette afsnit blive bygget videre på de grundlæggende principper, der er omtalt i Hæfte 1 og Hæfte 2.

INDHOLDsfortegnelse

3.1		Byggeloven, cirkulærer og reglementer 	7
3.1.1		DS 3028 »Tilgængelighed for alle« 	9
3.2		Bygninger, der er åbne for publikum 	10
3.2.1		Planlægning og projektering 	10 
3.2.2 		Indgangspartier 	12 
3.2.2.1		Areal foran indgange 	12 
3.2.2.2		Forbindelse til adgangsarealet 	14 
3.2.2.3		Tilkørsel 	14 
3.2.3		Udstyr 	15 
3.2.3.1		Udstyr - skiltning	15 
3.2.3.2		Udstyr - belysning	16 
3.2.3.3		Udstyr - døre	17 
3.2.3.4		Udstyr - håndtag og greb	19 
3.2.3.5		Udstyr - låse	20
3.2.3.6		Udstyr - porttelefoner og tilkaldeanlæg 	21 
3.2.3.7		Udstyr - glaspartier 	22 
3.2.3.8		Udstyr - måtter og riste 	22 
3.2.4		Adgangsforhold i bygninger 	23 
3.2.4.1		Vindfang 	23 
3.2.4.2		Adgangsforløb 	24 
3.2.4.3		Orientering 	25 
3.2.4.3.1	Receptionsområdet 	26 
3.2.4.4		Betjeningsforhold 	27 
3.2.4.5		Nødudgange, branddøre og lignende 	28 
3.2.4.6		Gange i fælles adgangsveje 	28 
3.2.4.7		Indvendige ramper i fælles adgangsveje 	32 
3.2.4.8		Indvendige trapper i fælles adgangsveje 	33 
3.2.4.8.1	Rulletrapper 	38 
3.2.4.9		Elevatorer 	39 
3.2.4.10	Gulvbelægning 	42 
3.2.4.11	Loft og vægge 	43 
3.2.4.12	Døre 	45 
3.2.4.13	Belysning 	46 
3.2.5 		Toiletter (wc-rum) 	48 
3.2.6		Badefaciliteter 	49 
3.2.6.1		Bruseplads/badekar 	49 
3.2.7.2		Omklædningsrum 	49 
3.2.8		Køkkener 	50 
3.2.9		Restauranter, cafeer og øvrige spiselokaler 	51 
3.2.10		Butikker, supermarkeder og varehuse 	52
3.3		Erhvervsbyggeri 	54
3.4		Boligbyggeri 	54
3.4.1		Planlægning og projektering 	54 
3.4.2		Indgangspartier 	55 
3.4.2.1		Areal foran indgange 	55 
3.4.2.2		Forbindelse til adgangsarealet 	55 
3.4.2.3		Tilkørsel 	55 
3.4.3		Udstyr 	56 
3.4.3.1		Udstyr - skiltning	56 
3.4.3.2		Udstyr - belysning	58 
3.4.3.3		Udstyr - døre	59 
3.4.3.4		Udstyr - håndtag og greb	61 
3.4.3.5		Udstyr - låse	62 
3.4.3.6		Udstyr - porttelefoner og tilkaldeanlæg 	63 
3.4.3.7		Udstyr - glaspartier 	63 
3.4.3.8		Udstyr - måtter og riste 	63 
3.4.3.9		Udstyr - brevkasser/brevsprækker 	64 
3.4.4		Adgangsforhold i bygninger 	64 
3.4.4.1		Vindfang 	64 
3.4.4.2		Adgangsforløb 	65 
3.4.4.3		Orientering 	66 
3.4.4.4		Betjeningsforhold 	67 
3.4.4.5		Gange i fælles adgangsveje 	67 
3.4.4.7		Indvendige trapper i fælles adgangsveje 	71 
3.4.4.8		Elevatorer 	76 
3.4.4.9		Gulvbelægning 	78 
3.4.4.10	Loft og vægge 	80 
3.4.4.11	Døre 	81 
3.4.4.12	Belysning 	83 
3.4.6		Toilet og baderum 	84 
3.4.6.1		Fælles badeanlæg, badstuer og omklædningsrum 	85 
3.4.7		Køkkener 	86 
3.4.8		Andre rum 	88 
3.4.8.1		Entreen 	88 
3.4.8.2		Stuen 	88 
3.4.8.3		Soveværelset 	88 
3.4.8.4		Grovkøkkenet/bryggerset 	89 
3.4.8.5		Fyrrummet 	89
3.5		Ydre anlæg - generelt 	89 
3.6		Boliger til eget brug 	89 
3.7		Boligbyggeri for ældre og handicappede med plejebehov 89 
3.8 		Sommerhuse 	89  	
		Bibliografi 	90
 		Fodnoter





Side 7	
3.1 Byggeloven, cirkulærer og reglementer
Der findes bestemmelser, der er af betydning for at skabe og sikre et handicapegnet byggeri Fodnote 1 Fodnote. 
Byggeloven Fodnote 2, By- og Boligministeriets cirkulære om (statslige) bygge- og anlægsarbejders indretning nr. 49 af 23.3.72 samt to bygningsreglementer, ét for småhuse (det vil sige enfamilieshuse og sommerhuse) fra 1998 Fodnote 3 og ét for alt andet byggeri fra 1. april 1995 Fodnote 4.
Bygningsreglementerne er bekendtgørelser, som er udstedt med hjemmel i byggelovens §§ 3, 5, og 16 Fodnote 5, og bestemmelserne er derfor juridisk bindende for enhver borger, hvorimod cirkulærets regler skal overholdes af enhver statslig bygningsmyndighed.
Boligministeriets cirkulære nr. 49 af 23. marts 1972:
§ 1 "Formålet med dette cirkulære er at gøre det muligt for bevægelseshæmmede - herunder kørestolsbrugere og personer med nedsat syn eller hørelse - at benytte bygninger og anlæg, hvortil offentligheden har adgang, eller hvor der findes arbejdslokaler, hvor bevægelseshæmmede vil kunne beskæftiges."
Cirkulæret omfatter:
1.	 Statsligt byggeri
2.	Nye bygninger og anlæg, der opnår statslig finansierings- eller driftsstøtte ekskl. boligbyggeri
3.	Ejendomme, der af staten købes, lejes eller ombygges i væsentlig grad
4.	Ejendomme, der købes, lejes eller ombygges med statslig finansierings- eller driftsstøtte. Boligbyggeri undtaget.
En række indretningsbestemmelser, der går videre end BR 95, er nu opstillet i bilaget til ovennævnte cirkulære. Lempeligere krav erstattes af BR´s krav. Bygningsreglementet fra 1995 (BR 95):




Side 8	
En af bestemmelserne i Bygningsreglementet af 1995, som populært kan citeres for at indeholde "handicapkrav", lyder således Fodnote 6:
"Bygninger skal udformes og indrettes, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og vedligeholdelse". Kapitel 4. Bygningers indretning, Generelt 4.1., stk. 1 Fodnote 7.
Som det ses af ovennævnte, er det vigtigt at være opmærksom på, at bestemmelsen ikke kun sikrer størst mulig tilgængelighed for handicappede, herunder synshandicappede, men sikrer størst mulig tilgængelighed for alle.
Bygningsreglementets anvendelsesområde er blandt andet:
..nybyggeri og tilbygninger
..ombygninger og væsentlige forandringer ..væsentlige benyttelsesændringer og nedrivninger
Selvom der siden 1978 har været sådanne regler i byggeloven og bygningsreglementet om udførelse og indretning af bebyggelser, bygges der stadigvæk utilgængeligt for handicappede. En undersøgelse i 1994 af kommunernes byggesagsbehandling viste, at der i 13 % af byggesagerne blev konstateret overtrædelse af handicapkravene. Overtrædelserne angik især bestemmelser, der vedrørte niveaufri adgangsforhold til bygninger samt indretning af handicapegnet toilet. Overtrædelserne blev konstateret både ved nybyggeri, ombygninger og væsentlige anvendelsesændringer Fodnote 8.
Det har nemlig været alt for let for kommunerne ikke at håndhæve og overholde bestemmelserne Fodnote 9. For synshandicappede er det et generelt problem, at der ikke er taget højde for deres orienteringsvanskeligheder. Det kan skyldes både manglende omtanke og manglende kendskab til en fornuftig indretning for blinde og svagsynede.
At man i en nybygning, tilbygning, ombygning eller væsentlig forandring af en bygning tager hensyn til blinde og svagsynedes behov, vil ikke medføre, at anlægsudgifterne forøges, ligesom det ikke vil ødelægge det 



Side 9										
arkitektoniske udtryk. Tværtimod medfører det, at byggeriet får et mere funktionelt design - også for mange seende, der vil få gavn af bedre lys, farver og praktiske indretninger.
3.1.1 DS 3028 "Tilgængelighed for alle"
DS 3028 "Tilgængelighed for alle" er, som det hedder i indledningen: "et dokument, som inden for sit område opstiller krav, der tilsigter opnåelse af et forsvarligt kvalitetsniveau ... Standardens krav er i størst muligt omfang funktionelt betingede og baserede på teknisk og administrativ viden".
I standarden henvises til, at planlægning, indretning og udformning af bebyggelse og anlæg har betydning for alle, og at de behov, handicappede har, bør tillægges høj prioritet, fordi deres funktionsmuligheder i vidt omfang bestemmes af det omgivende miljøs udformning. Det nævnes ligeledes, at adgangsforhold, der er egnede for mennesker med handicap, giver større tilgængelighed for alle, idet mange, der ikke anses for at være handicappede, rent faktisk stiller en række af de samme krav til det fysiske miljø.
DS 3028 er opdelt i følgende bygningskategorier:
1.	Bygninger, der er åbne for publikum, herunder
.	 Bygninger og lokaler til indkøb, servering, overnatning og anden service
.	 Offentlige bygninger, f.eks. offentlige kontorer
.	 Daginstitutioner
.	 Uddannelses- og undervisningslokaler
.	 Behandlingssteder
.	 Forsamlingslokaler
.	 Trafikterminaler
.	 Kulturbygninger
.	 Retslokaler
2.	 Erhvervsbyggeri
3.	 Boligbyggeri






Side 10 
	4.	 Boliger til eget brug
5.	 Boligbyggeri for ældre og handicappede med plejebehov
6.	 Sommerhuse
Standarden er i hver kategori delt op på en række områder. Til hvert område angives en række grundlæggende punkter, og der opstilles krav, der skal følges, samt en række vejledninger, der kan følges for at skabe tilgængelighed for handicappede.
De følgende afsnit vil være opdelt på samme måde som DS 3028 
"Tilgængelighed for alle". Hvert afsnit vil blive indledt med en gennemgang af, hvad standarden siger, herefter kommer en uddybning med særlig vægt på de problemer, blinde og svagsynede har. 
Det skal dog nævnes, at der visse steder er tilføjet afsnit omhandlende forhold, der f.eks. er af særlig betydning for blinde og svagsynede, eller hvor særlige forhold gør sig gældende omkring en funktion eller lignende.
Forhold omkring adgangsveje til en bygning er placeret i Hæfte 5, der omhandler tilgængelighed udendørs.
3.2 Bygninger, der er åbne for publikum
3.2.1 Planlægning og projektering
I DS 3028 hedder det om planlægning og projektering af bygninger, der er åbne for publikum:
.	Bygninger, der er åbne for publikum, skal være tilgængelige for handicappede for at skabe lige muligheder for deltagelse i alle dele af samfundslivet.
.	Bygninger skal indrettes således, at brug af lokalerne kan foregå hensigtsmæssigt. Opdelingen af lokaler skal være funktionel, pladsen skal udnyttes godt, forbindelsesgange skal være direkte, og afstande mellem rum, hvis udnyttelse hænger sammen, skal være korte.
.	Bygningens enkelte rum skal være enkelt og logisk indrettet med frie gangarealer og god anvendelse af kontrastfarver til at markere rummets anvendelsesmuligheder Fodnote 10.
For blinde og svagsynede er det meget væsentligt, at en bygning er konstrueret logisk. Vigtige funktioner bør være placeret dér, hvor det er 

Side 11 
naturligt at lede efter dem. F.eks. bør garderobe, toiletter, elevatorer og trapper være grupperet i nærheden af hinanden. De må ikke ligge spredt rundt i bygningen, og de skal ideelt set have samme placering på alle etager. Kommunikationsvejene (naturlige færdselsårer og gangarealer i en bygning som f.eks. adgangsveje) fra hovedindgang eller andre indgange til etagerne eller dele af en bygning skal være lette at finde, lette at færdes på og uden uventede forhindringer.
Bærende søjler i en bygning må f.eks. ikke være placeret i gangarealet. Hvis der findes bærende søjler, skal disse afmærkes tydeligt enten ved hjælp af farve, dekoration eller beskyttende foranstaltninger.
Figur. 2 Et billede af et udsnit af et varehus. Gangarealet har en anden gulvbelægning end det omkringliggende gulv. Langs gangarealet er der opstillet nogle søjler. Hver søjle er i øjenhøjde markeret særligt med en kontrastfarve.
Trappeopgange skal have en enkel og overskuelig planløsning.
Når man kommer ind i en offentligt tilgængelig bygning, har man normalt behov for at finde frem til receptionen, informationstavlen, trappen eller elevatoren. Man kan lette orienteringen for blinde og svagsynede ved brug af kontrastfarver og materialevariation i gangbanen hen til disse steder samt ved hjælp af opsættelsen af retningsorienterende belysning - lys opsat i en fortsat række. 
Det er generelt vigtigt for synshandicappede, at rum er logisk indrettede. Rum skal planlægges således, at det er let at skelne mellem gangarealer og møbleringsarealer. Store arealer kan opdeles i mindre arealer ved hjælp af forskelligartet lys, møblering og gulvbelægning. Man skal altså skabe orienteringspunkter i planløsningen. For eksempel kan man arbejde med variationer i ruminddelinger, i bygningernes proportioner og form, med vegetation, farve, materiale, belysning og akustiske variationer - f.eks. løbende vand, springvand, fuglebure og uroer.

Side 12																

Figur. 3 Et billede af et stort rum, der er indrettet med en opdeling mellem gangareal og sidde-/arbejdsareal ved hjælp af materialevariation i gulvets overflade. Rummet har form som en omvendt støvle, og døren befinder sig i støvlens hæl. Fra døren er der markeret et gangareal ud i snuden og op langs skaftet. I snuden er der placeret en siddegruppe - gulvet her har en anden belægning end gangarealet. I skaftet modsat gangarealet er der placeret flere arbejdspladser og et konferencebord. Gulvet i dette område er igen udført i et andet materiale end både gangarealet og siddegruppen.														I et stort rum kan forskellige møbler angive forskellig brug af området. Lænestole i ventelokaler, stole og borde i områder, hvor der skal holdes møder eller foretages skrivearbejde osv. Møbler skal vælges med omhu, så de står i kontrast til gulvet og væggene. Møbler i knæhøjde såsom kaffeborde bør undgås.
For synshandicappede betyder materialernes overfladestruktur meget. Og da synshandicappede i stor udstrækning er afhængige af hørelsen, bør man vælge materialer, som giver en dæmpet, men ikke død, resonans i rummene. 
3.2.2 Indgangspartier
3.2.2.1 Areal foran indgange
I DS 3028 hedder det om arealet foran indgange til bygninger, der er åbne for publikum:
.	Indgangspartier skal være lette at lokalisere, bl.a. ved hjælp af belysning og belægningsskift.
.	Belægningen skal være jævn, fast, skridhæmmende og med ændret belægning/opmærksomhedsfelt Fodnote 11.
Indgangen til en bygning skal markeres med belægningsskift for at gøre det muligt for blinde og svagsynede at lokalisere denne. 
Side 13
Figur. 4 Et billede af indgange til en bygning. Bygningen har niveaufri adgang, og en særlig belægning fører hen mod indgangsdøren. Foran døren står en blind med en førerhund.
Det er ligeledes væsentligt, at der er opsat rigelig ikke blændende belysning, der dels muliggør lokalisering af indgangspartiet, dels muliggør læsning af skilte og lignende.
Man kan også benytte andre teknikker til at gøre det lettere for en synshandicappet at lokalisere indgangspartiet. F.eks. kan indgangspartiet anlægges således, at det er trukket lidt ind fra facaden. Men man bør også arbejde med kontrastfarver.
Indgangspartiet til en bygning bør have en farve, der står i kontrast til farven på resten af facaden, f.eks. et lyst dørparti mod en mørk facade. Dette vil gøre det lettere for svagsynede at se indgangspartiet på afstand.
For at markere indgangspartiet kan der også opsættes et akustisk signal over døren. Signalet kan f.eks. have en tikkende lyd med intervaller på ca. et sekund og en lydstyrke på ca. 60 decibel Fodnote 12. Lydstyrken bør imidlertid vurderes ud fra støjniveauet i området (trafikstøj etc.) og indstilles derefter. Mere avancerede lydsignalsendere, ligesom dem der anvendes i lysregulerede trafikkryds, kan være udstyret med en indbygget regulator, hvor lydstyrken reguleres automatisk i forhold til støjen i området.
En anden løsning, som rent orienteringsmæssigt vil være gunstig for den synshandicappede, og som desuden giver muligheder for kunstnerisk udsmykning, er at anlægge en fontæne eller en anden form for udsmykning ved indgangen, hvor lyd indgår som en del af det kunstneriske indtryk.
Hvis indgangspartiet er overdækket, må de bærende søjler ikke udgøre en hindring for adgangen til bygningen. Søjlerne skal være tydeligt mærket eller være designet, så de i stedet hjælper med at identificere indgangen.

Side 14
3.2.2.2 Forbindelse til adgangsarealet
I DS 3028 hedder det om adgangen til arealet foran indgange til bygninger, der er åbne for publikum:
.	Niveauforskelle på adgangsveje skal udlignes ved terrænregulering, eventuelt ved etablering af ramper Fodnote 13.
For blinde og svagsynede er det væsentligt, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring, og generelt bør der være niveaufri adgang til en bygning, således at det er let at komme hen til og ind i en bygning. Trappetrin skal derfor undgås såvel i forbindelsen til adgangsarealet som i indgangspartiet.
Hvis der er en niveaustigning til en bygning, bør man sikre niveaufri adgang til denne. En eventuel rampe skal sikres med håndlister. Hvis en bygning allerede har udendørs trapper, skal disse som minimum markeres på første og sidste trin. 
Hvis et dørtrin er absolut nødvendigt på grund af isolering mod træk og kulde, bør dette maksimalt være 25 mm og have affasede kanter for at undgå, at der snubles over tærsklen Fodnote 14.
3.2.2.3 Tilkørsel
I DS 3028 hedder det om tilkørsel til bygninger, der er åbne for publikum:
.	Indgange skal markeres tydeligt ved skiltning og belysning Fodnote 15.
God lyssætning ved indgangspartiet vil gøre det muligt for svagsynede at læse husnummer samt informations- og navneskilte, hvis disse i øvrigt er udformet, så svagsynede kan læse dem. 
Husnummer og informationsskilte bør også belyses særskilt med et lysstofrør eller en lyskilde monteret foroven, hvorved lyset falder ned på skiltet.
Krav til skiltning vil blive omtalt nærmere i afsnit 3.2.3.1.

Side 15 

3.2.3 Udstyr
3.2.3.1 Udstyr - skiltning 
I DS 3028 hedder det om skiltning af bygninger, der er åbne for publikum:
.	Skilte skal være lette at lokalisere.
.	Skilte og orienteringsoversigter placeres tilgængeligt uden for gangarealet og således, at alle får mulighed for at opfatte skiltenes informationer. 
.	Skilte skal have en god kontrast mellem tekst og baggrundsfarve.
.	Typografien skal passe til læseafstanden, og den typografiske udformning skal tilgodese synshandicappede. Bogstaver bør have en højde på mindst 25 mm og i øvrigt en bogstavshøjde på 10 mm for hver meters læseafstand.
.	Orienteringsinformation og skiltning bør ligeledes findes som reliefmodeller og/eller med ophøjede bogstaver og punktskrift samt som hørbar information.
.	Refleksvirkning bør begrænses mest muligt, f.eks. ved ikke at placere informationer under glas Fodnote 16.
Gode skilte m.m. er afgørende for, hvor godt blinde og svagsynede kan færdes i og omkring en bygning.
Placer altid skiltene, så de er lette at finde og nemme at identificere. Det første problem for synshandicappede er overhovedet at lokalisere et skilt, det næste er at kunne læse skiltet. Skiltene bør være placeret i tilknytning til eller på en væg i umiddelbar nærhed af indgangsdøren eller lige frem i gangretningen.
Ingen skilte er brugbare for svagsynede, hvis det ikke er muligt at komme tæt ind til dem. Skilte skal endvidere være anbragt således, at man kan stå og læse dem uden at stå i vejen for andre.
Grundfarve på et skilt skal stå i kontrast til farven på væggen eller baggrunden, således at skiltet kan ses. Samtidig skal farven på bogstaverne stå i kontrast til skiltets grundfarve.
Størrelsen på bogstaverne på skiltet skal tilpasses efter læseafstanden. Men også efter skiltetypen. Ligesom det er væsentligt at vælge den rette font.
Side 16 
Hvis blinde og svagsynede - der kan lokalisere et skilt, men ikke skelne bogstaverne - skal have mulighed for at læse informationerne på et skilt, skal typerne udføres i relief. Skilte bør, hvor det er relevant, også påføres punktskrift. Punktskrift eller Braille er blinde og stærkt svagsynedes egen skrift. Der er imidlertid kun få blinde, der er i stand til at læse punktskrift. Skilte med reliefbogstaver og/eller punktskrift bør ikke sættes for lavt eller for højt, da man skal kunne læse med fingrene.
Figur. 5 : Et billede af et skilt. Øverst på skiltet er der angivet et etagenummer. Under dette er det angivet, hvad der befinder sig på etagen. Skiltet er skrevet med reliefbogstaver, og bogstaverne er tydelige at læse, fordi de står i kontrast til farven på skiltet. 
For en del blinde, der er ude af stand til at føle med fingrene - mange diabetikere f.eks. - er det ønskeligt, at al skiltning også suppleres med lyd.
Til at markere udgange, nødudgange eller faresituationer skal der benyttes skilte med indbygget lys.
Se i øvrigt afsnittet om skilte i Hæfte 2.
3.2.3.2 Udstyr - belysning 
I DS 3028 hedder det om belysning i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Indgangspartier, ramper og trapper samt særligt trappetrin i forbindelse hermed skal være velbelyste.
.	Belysningen skal sammen med anden markering, f.eks. farveforskel mellem dør og dørkarm, gøre indgangsparti, dør, dørlås, dørgreb og brevsprække let at lokalisere. Dør, dørtelefon og navneskilt skal være velbelyst.
.	
Side 17
.	Lyset skal være jævnt fordelt på vigtige flader som f.eks. indgangsparti, skilte og trappetrin.
.	Installationerne skal være afskærmede, så lyset hverken blænder eller giver spejlreflekser
.	Belysningen skal tilrettelægges, så brat overgang fra stærkt lys til mørke undgås.
.	Lyskilder bør have gode farvegengivende egenskaber Fodnote 17.
For blinde og svagsynede er det væsentligt, at belysningen ved indgangspartiet er god, således at lyset kan fungere som en hjælp i orienteringen. Lyset skal falde ned på indgangsarealet og -døren.
Lys skal altid være opsat, således at det ikke blænder. Men der er mange andre væsentlige egenskaber ved belysningen i en bygning. Mere gennemgås senere omkring belysning af rum. Se også afsnittet om lys i Hæfte 1.
3.2.3.3 Udstyr - døre 
I DS 3028 hedder det om døre i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Døre skal kunne passeres af alle.
.	Svingdøre og karruseldøre skal suppleres med sidehængslede døre eller skydedøre, eller i det mindste være sammenklappelige for to ud af fire sektioner (for karruseldøre).
.	I indgangspartier med to sidehængslede døre, en til indadgående færdsel og en til udadgående i f.eks. forrum, vindfang, entré og lignende, bør dørene slå op i gangretningen markeret med skiltning og akustisk signal.
.	Glasdøre skal forsynes med vandret markering 1,25 - 1,60 m over gulv, f.eks. i form af 10 cm brede striber.
.	Ind- og udgangsdøre skal markeres indbyrdes forskelligt og forskelligt fra faste glaspartier.
.	Eventuel trykknap eller lignende til betjening af automatiske døre skal markeres tydeligt med kontrastfarve eller lignende Fodnote 18.

Side 18	
Det er væsentligt for blinde og svagsynede, at indgangsdøre adskiller sig tydeligt fra tilstødende mure. Dette kan ske ved samtidig brug af kontrastfarve, lys, materiale- og farvevariation. 
Glasdøre og glaspartier frembyder særlige vanskeligheder for svagsynede, der har problemer med at få øje på sådanne døre/partier. Glasdøre bør derfor designes med et andet materiale i øjenhøjde, i højde med dørgrebet og i gulvhøjde, for at svagsynede kan se døren - også når de kommer gående med deres stok, og så de kan finde håndtaget. 
Hvis indgangsdørene er udført i rent glas, skal de markeres i øjenhøjde, 1,25 - 1,60 m over gulv/terræn Fodnote 19, f.eks. med logoer, emblemer eller andre dekorative træk udført i et reflekterende materiale, for ellers kan glasdøre så at sige være umulige for svagsynede at opdage. Ud over materiale, der er synligt i øjenhøjde, skal glasdøre også afmærkes tydeligt ved gulvet - gerne en 20 cm bred stribe, ligeledes bør de afmærkes ved dørgrebet, hvis der ikke er tale om automatiske skydedøre, dette kan gøres ved at lade gulvmarkeringen fortsætte langs dørens sider. Den engelske blindeorganisation anbefaler også at gentage markeringen med det samme materiale 85 cm - 1 m over terræn/gulv og igen længere nede som et 15 cm bredt fodpanel tværs over glasset Fodnote 20.
Figur. 6 Et billede af to indgangsdøre af glas. Begge døre er markeret i øjenhøjde. Døren til højre er markeret med pile, der angiver, at man skal bruge denne dør. Døren til venstre er markeret med stop, således at man forstår, at man ikke skal bruge denne dør. På hver side af indgangsdørene er der et glasparti, hvor det i øjenhøjde er tydelige markeringer. Der er her benyttet en anden form for markering end på dørene for at angive, at dette ikke er dørpartier. 
Ud- og indgangsdøre, der er placeret i et fast glasparti, skal markeres på én måde. Det faste glasparti skal markeres på en anden. Hvis sidehængte døre benyttes, er det en fordel, at der laves separate indgange for trafikken ind og ud.
Mærkningen af døren skal tydeligt kunne ses under alle lysforhold både inde fra bygningen og udefra.
Man bør undgå svingdøre og karruseldøre, der frembyder særlige problemer for blinde og svagsynede, da det er vanskeligt at komme "af og 
Side 19	
på". Ligeledes har blinde med førerhunde særlige problemer med denne type døre. Hvis de ikke kan undgås, skal de suppleres med almindelige sidehængte døre eller være sammenklappelige for to ud af fire sektioner, så blinde med førerhunde kan passere. Det vil sige, at kun de meget store modeller i realiteten er brugbare.
Man bør også undgå automatiske døre, der skal betjenes med en trykknap eller lignende, da det er vanskeligt for synshandicappede at lokalisere en sådan. Hvis man vil installere denne type døre, skal man sikre sig, at mekanismen til at åbne med er let at lokalisere - f.eks. altid i den side af døren, hvor håndtaget sidder umiddelbart ud for det, og at knappen altid er placeret sådan, at man ikke ved et uheld kan komme til at få døren i hovedet, når man aktiverer knappen.
De bedste døre er automatiske skydedøre, da disse døre giver mindst besvær for synshandicappede. Kontaktmåtten foran sådanne døre skal være udført i kontrastfarve og være følbar, så man kan mærke, når man bevæger sig ind på den.
Døre, der står halvt åbene eller halvt lukkede, er potentielt farlige for blinde og svagsynede, der let går ind i dem og kommer til skade. Svagsynede har svært ved at opfatte en halvåben dør, og blinde, der orienterer sig med stok, kan med stokkespidsen opfange åbningen og fejlagtigt tro, at døren står vidt åben, og derved støde ind i den. Døre bør derfor have påmonteret en lukkemekanisme, så de ikke kan blive stående i halvåben tilstand. 
Døre bør kun påmonteres pumpe, hvis brandhensyn og lignende sikkerhedshensyn kræver det. Sådanne døre er tunge at åbne.
3.2.3.4 Udstyr - håndtag og greb 
I DS 3028 hedder det om håndtag og greb i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Håndtag og dørgreb skal være synlige, lette at lokalisere og betjene samt gode at gribe om.
.	Dørgreb bør være af typer med ensidig vægtstangsarm.
.	Buet eller U-formet greb anbefales Fodnote 21.
For at blinde og svagsynede skal kunne anvende dørgreb, skal disse være lette at lokalisere, logisk placeret, lette at bruge og gode at gribe om.
For svagsynede er det endvidere væsentligt, at dørgreb er meget synlige. Alle døre, der åbnes manuelt, bør have dørgreb med en farve, der står i kontrast til dørens farve.
Side 20	
Synshandicappede foretrækker ensidige vægtstangshåndtag og dørgreb, der er L-formede eller D-formede. Den åbne ende af et dørgreb bør altid være placeret ind mod døren, så det undgås, at et ærme sidder fast i håndtaget.
Figur. 7  Et billede af henholdsvis et D-formet og et U-formet dørhåndtag. 
3.2.3.5 Udstyr - låse 
I DS 3028 hedder det om låse i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Låse skal være lette at betjene.
.	Betjeningspaneler for automatiske låse bør være placeret logisk i forhold til døren og være let at lokalisere med tydelig afmærkning. Anordning for automatisk betjening bør udstyres med akustisk signal. Ved anvendelse af tal i betjeningspanel bør 5-tallet være markeret med taktil identifikation Fodnote 22.
For synshandicappede er det væsentligt, at såvel låsesystemer som forskellige adgangssystemer er lette både at betjene og lokalisere. 
Adgangssystemer i form af kort- og kodesystemer skal befinde sig ved siden af et eventuelt låsesystem, hvor de to ting ikke er integreret, og i en højde af 1 - 1,30 m over gulv/terræn. Hvor der er tale om en integreret løsning, skal systemet anbringes tæt på dørkarmen Fodnote 23 i en højde af 1 - 1,30 m over gulv/

Side 21	
terræn. Adgangs- og låsesystemer skal have en kontrastfarve og være godt oplyst.
Mange adgangssystemer er komplicerede og ikke særligt brugervenlige for blinde og svagsynede. Dette gælder f.eks. systemer, hvor man skal benytte kort med magnetstribe. Kortsystemer, der kræver, at et kort indføres i en læser fra bunden eller fra en skæv vinkel, og hvor det ikke klart fremgår af kortet, hvilken ende der skal stikkes ind hvor, kan være meget vanskelige at benytte. Sådanne systemer bør derfor undgås, hvis det er muligt. Det er bedre med et kontaktfrit chipkort-system, hvor kortet blot skal føres hen i nærheden af den elektroniske læserenhed.
Hvis adgangssystemet opererer med en kode og et keypad, er det vigtigt, at trykknapperne på keypad'et ikke er for små, og at tallene er tydelige. Trykknapperne må heller ikke være så følsomme, at man kan komme til at aktivere dem ved en fejltagelse Fodnote 24. Keypad'et skal have layout som en telefon med 1, 2, 3 foroven, da mange synshandicappede kender trykknappernes opstilling på en telefon. 5-tasten skal ligeledes være særligt fremhævet, så man kan lokalisere de øvrige knapper ud fra denne.
For at specielt svagsynede kan benytte sådanne systemer, er det endvidere vigtigt, at sådanne systemer er specielt godt oplyst.
3.2.3.6 Udstyr - porttelefoner og tilkaldeanlæg
I DS 3028 hedder det om porttelefoner og tilkaldeanlæg i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal placeres i indgangsparti ved hoveddør 90 cm - 1,20 m over terræn uden forhindringer inden for en afstand af 50 cm. De skal være lette at lokalisere og benytte.
.	Ved anvendelse af tal i betjeningspanel bør 5-tallet være markeret med taktil identifikation Fodnote 25.
Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal være udført og placeret således, at blinde og svagsynede let kan finde dem. Sådanne systemer bør derfor placeres på dørkarmen i umiddelbar nærhed af dørhåndtaget, da dette er det mest naturlige sted for en blind eller svagsynet at søge efter dem. 
Tal i betjeningspanel m.m. skal have layout som en telefon med 1, 2, 3 foroven, da mange synshandicappede kender trykknappernes opstilling 



Side 22	
på en telefon. 5-tasten skal ligeledes være særligt fremhævet, så man kan lokalisere de øvrige knapper ud fra denne.
For at specielt svagsynede kan benytte sådanne systemer, er det endvidere vigtigt, at sådanne systemer er specielt godt oplyst.
3.2.3.7 Udstyr - glaspartier
I DS 3028 hedder det om glaspartier i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Glaspartier i indgangsarealet skal forsynes med vandret markering 1,25 - 1,60 m over gulv, f.eks. i form af 10 cm brede striber Fodnote 26.
Glaspartier frembyder særlige vanskeligheder for svagsynede, der har problemer med at få øje på sådanne døre/partier. Glaspartier skal derfor markeres i øjenhøjde, 1,25 - 1,60 m over gulv/terræn Fodnote 27, f.eks. med logoer, emblemer eller andre dekorative træk udført i et reflekterende materiale, for ellers kan sådanne glaspartier så at sige være umulige for svagsynede at opdage.
3.2.3.8 Udstyr - måtter og riste
I DS 3028 hedder det om måtter og riste i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Måtter og riste skal være udført af tæt, fast og skridhæmmende materiale.
.	Riste skal udføres med frie åbninger på mindst 10 x 15 mm og højst 10 x 20 mm Fodnote 28.
Dørmåtter, inden og uden for bygningen, kan være brugbare hjælpemidler for synshandicappede, idet de kan hjælpe med til at identificere ind- og udgange. Men dørmåtter kan også forårsage, at man snubler, hvis de ligger løst. Man bør derfor altid sikre, at en dørmåtte ligger fast på underlaget.
Blinde med førerhund kan have særlige problemer med metalriste. En særlig type riste af finmasket strækmetal har således været årsag til, at førerhunde har fået alvorlige skader, idet kløerne har sat sig fast i metalristen og er brækket af. Det samme er sket med andre typer metalriste, hvor den frie åbning har været for lille. Men i det hele taget er førerhunde ikke glade for at gå på metalriste. Der bør derfor søges andre løsninger. 


Side 23	
3.2.4 Adgangsforhold i bygninger
3.2.4.1 Vindfang
I DS 3028 hedder det om vindfang i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Vindfang skal have en bredde og dybde, der svarer til bygningens anvendelse og den valgte dørløsning.
.	Yder- og inderdøre bør hængsles i samme side og åbne i samme retning Fodnote 29.
Blinde og svagsynede kan have problemer i vindfang, idet de kan risikere at blive klemt mellem indad- og udadgående døre. Dette er særligt et problem for blinde med førerhund. Hvis en bygning har et vindfang, skal dette derfor være så tilpas stort, at synshandicappede ikke kan komme i klemme mellem de indad- og udadgående døre. Dørene i et vindfang bør derfor også være hængslet i samme side og vende i samme retning. Der skal helst være særskilt ind- og udgang.
Figur. 8 To billeder af en blind med en førerhund, der passerer et vindfang. På det øverste billede er dørene automatiske, mens dørene på det nederste billede åbner ind i bygningen. 
For at synshandicappede skal kunne finde vej fra yderdøren til en dør i et vindfang, der fører videre ind i bygningen, bør man give gulvfladen mellem 
Side 24	
disse døre en farve, der står i kontrast til farven på resten af gulvet, og desuden give denne flade en anden overfladestruktur.
3.2.4.2 Adgangsforløb
I DS 3028 hedder det om adgangsforløb i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Færdsel i bygningen og adgang til de enkelte lokaler skal være mulig ad gangarealer uden passage af niveauspring i form af trin. Til overvindelse af niveauforskelle skal der etableres rampe(r).
.	Adgangsvejene skal markeres med forskelle i materialer, farver og belysning Fodnote 30.
Det er væsentligt for blinde og svagsynede, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring på adgangsvejene i en bygning. Hvis det er nødvendigt at justere højden på gulvet i en korridor, må dette ikke ske ved hjælp af trin. Det anbefales, at stigningen overvindes med en rampe.
Almindeligvis bør adgangsvejene være så korte som muligt for at lette orienteringen for alle, og ved planlægningen af en adgangsvej bør retningsændringer foregå i 90 graders vinkler for at gøre det lettere for blinde og svagsynede at orientere sig. Buede eller skrå vinkler bør undgås. 
Men det er under alle omstændigheder en stor hjælp for blinde og svagsynedes evne til at orientere sig, hvis man markerer adgangsvejene ved at gøre brug af materialevariation, kontrastfarver og retningsorienterende belysning.
Væg til væg-tæpper giver en helt død akustik, hvilket medfører, at blinde vanskeligt kan orientere sig. Desuden bliver det vanskeligere for blinde at opfange modgående trafik. Man kan imidlertid vælge at lægge et tæppe, der står i kontrast til gulvet, midt i en korridor. Dette kan da fungere som en ledelinje for blinde og svagsynede.
Retningsorienterende belysning kan være en stor hjælp på adgangsveje. Ved retningsorienteret belysning opsættes lyset, så det angiver f.eks. en korridors retning, eventuelt ved afskærmede lysstofrør i korridorens længderetning. For at gøre det lettere at finde udgang eller elevator fra korridoren kan disse også markeres ved hjælp af belysning. Udgangen kan f.eks. markeres ved, at der på tværs ad gangretningen opsættes afskærmede lysstofrør, hvis denne går i længderetningen i øvrigt. Ellers er det vigtigt, at belysningen sådanne steder bliver ekstra god.
Side 25	
3.2.4.3 Orientering
I DS 3028 hedder det om orientering i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Informationer skal gives på en måde, som er klar, tydelig og let at forstå. Skiltning og belysning skal sammen med de anvendte farver, materialer og ledelinjer gøre det let at finde vej i bygningen.
.	Der skal findes oversigter i bygningen, der indeholder information om adgangsveje i bygningen og om, hvor de forskellige lokaler og funktioner findes.
.	Information, herunder varsling, skal gives visuelt og auditivt.
.	Skiltningen og anden orientering skal tilrettelægges efter samme retningslinjer i de forskellige bygningsafsnit og på etagerne.
.	Som led i orienteringen og til at understrege sikkerheds- og retningsforhold kan kontrastfarver anvendes til markering af forhindringer, steler, gangarealer, gelændere, bomme, ramper og trinforkanter m.v. Fodnote 31 
Alle har behov for særlige kendetegn for at kunne orientere sig. Brugen af materialevariation, kontrastfarver og rigtig belysning er en stor hjælp for blinde og svagsynede, når de skal orientere sig i en bygning. Man kan endvidere med fordel etablere et vist antal særlige orienteringspunkter for blinde og svagsynede i lange, brede korridorer og store hall'er og foyerer. Dette kan gøres ved brug af f.eks. lyde og dufte, der indgår naturligt i dekorationer og lignende.
God skiltning, brug af oversigtstavler m.m. er desuden afgørende for, hvor godt blinde og svagsynede kan færdes i og omkring en bygning. En bygning, der er åben for publikum, bør altid have minimum et informationsknudepunkt, hvor man kan finde oplysninger om bygningens forskellige funktioner - som f.eks. hvor man kan finde afdelinger, kontorer, elevatorer, trapper, siddepladser, toiletter og telefon(er).
Omkring udformningen og placeringen af skilte henvises til afsnittet om skilte i Hæfte 2, samt afsnit 3.2.3.1 Udstyr - skiltning. Her skal det blot tilføjes, at hvis fællesrum har navne og numre, skal disse være fremstå i reliefskrift. Tal og bogstaver skal selvfølgelig også kontrastere i tone og farve mod døren.
Men det er vigtigt her at understrege, at væsentlig information, herunder varsling, skal gives auditivt såvel som visuelt således, at denne også bliver tilgængelig for mennesker uden synsrest. 

Side 26	
3.2.4.3.1 Receptionsområdet
Receptionsområdet behandles ikke særskilt i DS 3028, men for blinde og svagsynede er en betjent reception af særlig betydning i forhold til deres evne til at færdes i en bygning. Og i mange offentligt tilgængelige bygninger er der indrettet et receptionsområde med en betjent reception. 
Receptionsområdet fungerer normalt som et informationsknudepunkt, der leder hen til husets forskellige funktioner. I en reception bør man kunne få oplysning om, hvor man f.eks. kan finde afdelinger, kontorer, elevatorer, trapper, siddepladser, toiletter og telefon(er).
En betjent reception bør altid findes i umiddelbar nærhed af indgangspartiet, hvor man naturligt vil lede efter den. Receptionsskrankens facade bør være udført i en kontrastfarve, der adskiller sig tydeligt fra omgivelserne, for at hjælpe svagsynede med lokaliseringen. Receptionsskranken bør ikke være udført i glasvæg, f.eks. med talehul, for denne type er vanskelig at finde for synshandicappede. Højden på skranken skal være tilpasset således, at der kan gøres notater på den. 
Akustikken omkring en reception skal planlægges nøje, idet baggrundsstøj for mange synshandicappede kan skabe orienteringsproblemer.
Retningsorienterende belysning er en stor hjælp. Det kan med fordel anvendes f.eks. i en hall eller en foyer for at angive placeringen af en reception.
Receptionsområdet skal være godt belyst. I DS 3028 står der også, at "Informationsskranker, telefonbokse og lignende skal være særligt godt belyst". Fodnote 32 
I receptionsområdet skal lyset falde ned på både receptionsskranken, så man kan læse, notere m.m., og på selve receptionisten, så man kan se ham/ hende. Belysningen af receptionsområdet er en betingelse for, at en person med nedsat syn kan drage nytte af den information, som findes sådanne steder. 
Der skal være god ens almenbelysning i receptionsområdet. Men man kan også med fordel anvende punktbelysning her. Lyskilderne skal placeres således, at der ikke skabes skyggeeffekter eller refleksioner i de materialer, man arbejder på, eller som omgivelserne er lavet af.

Side 27	Figur. 9  Et billede af en reception. Receptionen er åben og har personlig betjening. Receptionen er også tydeligt markeret. Dels ved hjælp af gulvbelægningen, idet en linje med en gulvbelægning, der står i kontrast til den øvrige gulvbelægning, fører op til receptionen. Denne type gulvbelægning ligger endvidere foran receptionsskranken og fører herfra hen til elevatordøren, der er placeret lige til højre for receptionsskranken. Og dels ved hjælp af lysopsætningen.
 
Tilstødende områder såsom korridorer, trapper, elevatorer, toiletter og indgange til kontorer skal være tydeligt identificerbare. Et godt designet receptionsområde bør bevidst anvende kontrastfarver og materialevariation.
3.2.4.4 Betjeningsforhold
I DS 3028 hedder det om betjeningsforhold i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Betjeningsknapper, kontakter og greb skal være lette at lokalisere Fodnote 33.
For blinde og svagsynede er det sværeste altid at lokalisere betjeningsknapper m.m., da disse ofte er små. Det er derfor vigtigt, at betjeningsknapper m.m. er taktilt tydelige, så man kan mærke dem, og desuden gerne afmærket med en kontrastfarve
I visse tilfælde er der tale om sikkerhedsafbrydere eller lignende, som man typisk alene skal benytte i en nødsituation, hvor man hurtigt skal kunne komme til at betjene den slags installationer. Her er det ekstra vigtigt, at der er tænkt over placeringen og markeringen.
Elektriske afbrydere og stikkontakter skal stå i kontrast til væggen, de er monteret på. Lysafbrydere på vægge med døre skal være placeret i den side, hvor dørgrebet sidder. Stikdåser bør generelt være installeret 40 - 85 cm over gulvets niveau Fodnote 34.
Afbrydere til lyset skal placeres således, at de kan betjenes fra rum, der normalt er belyst, for at undgå passage af mørke rum. 
Korrespondanceafbrydere skal anvendes, såfremt de betyder noget for sikkerheden og bekvemmeligheden.




Side 28	
3.2.4.5 Nødudgange, branddøre og lignende
DS 3028 beskæftiger sig ikke særskilt med nødudgange, branddøre og lignende, men da disse er væsentlige, og synshandicappede har særlige behov, vil de her blive behandlet særskilt.
Nødudgange skal være lette at lokalisere. 
Nogle sikkerhedssystemer til nødudgange kan kun betjenes inde fra en bygning. Det traditionelle system anvender et vægtstangshåndtag, men de elektroniske systemer anvendes nu mere og mere. Hvis nødudgange betjenes elektronisk med et trykknapsystem, skal man sikre sig, at dette er logisk placeret, tydeligt og nemt at finde, og igen skal man anvende layoutet for en telefon.
En god løsning er en stor trykknap på dørkarmen, der befinder sig for enden af et gelænder eller en håndliste.
Branddøre i korridorer bør være sidehængt i den samme side, i hele korridorens længde. Hvis der er forskellige branddøre med forskellige bredder i en korridor, skal den bredeste dør altid sidde i samme side gennem hele korridoren.
3.2.4.6 Gange i fælles adgangsveje
I DS 3028 hedder det om gange i fælles adgangsveje i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Gange skal have en bredde, der er passende i forhold til deres brug og de tilstødende lokalers anvendelse.
.	Gange skal være mindst 1,50 m brede og holdes fri for fast inventar, der rager ind i gangarealet.
.	Gange skal forsynes med belysning og kontrastfarver, der er retningsorienterende Fodnote 35.
Synshandicappede har problemer med både helt smalle og helt brede gange. I de smalle gange vil blinde med hvid stok eller førerhund ofte kollidere med andre. I helt brede gange kan synshandicappede let miste orienteringen Fodnote 36.
Side 29	
Blænding er særligt et problem for svagsynede, idet blænding gør det umuligt for den svagsynede at udnytte sit restsyn. Vinduer i enden af korridoren vil ofte skabe modlys med blænding til følge. Blændingen medfører, at man vil have vanskeligheder med at se, hvad der findes i gangen. Vinduer placeret i enden af korridorer bør derfor afskærmes ved hjælp af persienner eller farvet glas.
Figur. 10 Et billede af en person, der går ned ad en gang lige mod et stort vindue, der er placeret for enden af gangen. Solen skinner gennem vinduet og blænder personen.
En håndliste langs siden på en gang vil hjælpe synshandicappede med orienteringen, idet den kan fungere som ledelinje. En håndliste kan yderligere være udformet, så den ikke blot viser vejen frem, men også giver information om de omkringliggende fysiske omgivelser. Anvendelsen af forskelligt materiale og ophøjede symboler på håndlisten kan f.eks. give informationer som "trapper nærmer sig" eller "der er en krydsende korridor".
Figur. 11 Et billede af en gang med en særlig gulvbelægning og håndlister langs væggen. Farven på håndlisterne og alle dørene står i kontrast til farven på væggen.

Side 30	
Rigtig brug af kontrastfarver er ligeledes væsentlig for synshandicappedes orientering. Fodpaneler, sokkelflader og lister (håndlister, rækværk) skal have en farve, der står i kontrast til den omgivende farve. Det kan være en hjælp til at følge en korridor.
Dørene langs en korridor bør desuden have farver, som står i kontrast til korridorens vægfarve. Eventuelt kan man i stedet gøre forholdene bedre ved at male dørkarmene i kontrastfarve. Man kan også male både døre og dørkarme i kontrastfarver. Endevæggen i en korridor kan også med fordel males i en farve, der kontrasterer med gulvet, eller belyses særskilt.
Figur. 12 Seks billeder af den samme korridor. På hvert billede er farver og/eller lys dog ændret for at illustrere, hvilken stor betydning dette har. På det første billede er endevæggen mørk, og korridoren synes kortere. På det næste billede er væggene mørke, og korridoren synes smallere. På billedet efter er loftet blevet mørkt, hvilket får afstanden mellem gulv og loft til at synes kortere, mens loftet på næste billede er blevet sænket, men Uplight gør, at det ikke ser sådan ud. De to sidste billeder illustrerer to forskellig slags lys i loftet og den virkning, dette har.
Et generelt krav til gulvbelægningen i et gangareal er, at den ikke må være så reflekterende, at loftlyset blænder, når det rammer gulvet.
Skabe med brandslukningsmateriel, vaske, radiatorer og lignende skal være indbygget i væggen, så de ikke rager ud i gangarealet. Hvis de ikke kan fjernes, bør de markeres med farve, som står i kontrast til væggenes grundfarver.
Side 31 Figur. 13 A Et billede af en korridor med tre døre, hvor radiator og brandslukningsmateriel ikke er indbygget i væggen, og man derfor kan gå ind i dem. Dørene åbner endvidere udad mod korridoren.	Figur. 13 B Et billede af en anden korridor med tre døre, der er fuldt tilgængelig. Radiator og brandslukningsmateriel er indbygget i væggen, og der er opsat håndlister i en farve, der står i kontrast til væggenes farve. Dørene åbner endvidere indad mod lokalet.
Forskellige former for telefonbokse, såvel indendørs som udendørs, kan være opstillet og udformet, så synshandicappede risikerer at støde ind i dem og komme til skade. Flere steder i landet er der f.eks. opstillet telefonautomater, udført som en gennemsigtig plastikboble, der har gennemsigtige korte plastiksider eller blot sider, der lige dækker overkroppen af en talende person. Disse er meget vanskelige at opdage for synshandicappede, da de hverken er visuelt tydelige eller har sidevægge, der går helt ned til terræn. Sådanne telefonbokse bør derfor fjernes, og telefonerne bør placeres uden for gangarealer i nicher, som har vægge, der går helt ned til terræn.
Figur. 14 Et billede af en person, der står inde i en niche, hvor der er opsat et telefonapparat. Personen taler i telefon og hindrer ikke passagen i gangen.														Telefonbokse af gennemsigtigt materiale skal desuden markeres særligt. Telefonbokse, der ikke går helt ned til terræn, kan som en nødløsning udstyres med en afskærmning, der går helt ned til jorden, som en blind kan fange med stokken og derved opdage boksen i tide.

Side 32	
3.2.4.7 Indvendige ramper i fælles adgangsveje
I DS 3028 hedder det om ramper i fælles adgangsveje i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Ramper skal kunne bruges af alle og være bekvemme at færdes på.
.	Niveauspring skal varsles med farvemarkeringer og materialeforskelle.
.	Mindst 90 cm før og efter hældningen skal der være forskel i materialevalg både med hensyn til farve og følbarhed.
.	For ramper med en hældning over 1:25 gælder endvidere, at de skal forsynes med rækværk, håndlister og afmærkning samt hjulværn i begge sider i 15 - 20 cm's højde, dog ikke hvor den ene side er en mur Fodnote 37.
Det er væsentligt for blinde og svagsynede, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring på adgangsvejene. Ramper skal derfor markeres ved start og slut med kontrastfarve og materialevariation. Denne markering bør komme umiddelbart før og efter rampen.
Når der er tale om en indendørs rampe med en lille hældning, kan et symbol med en triangel på selve rampen anvendes til at vise både rampens tilstedeværelse og rampens hældning.
Figur. 15 Et billede af en rampe med en lille hældning. Rampen er udstyret med en trekantmarkering og en håndliste langs væggen. 
For blinde og svagsynede er det en god ide at opsætte en håndliste i forbindelse med en rampe, uanset rampens hældning, idet en håndliste er god at støtte sig til.
Ramper skal være ekstra godt belyst for at gøre opmærksom på tilstedeværelsen af dette niveauspring. 
Man bør undgå ramper udført i metal, særligt den slags, hvor metallet er gennemhullet. Blinde og svagsynede har problemer med at bruge deres stok 
Side 33	
på denne type ramper, og førerhunde kan ikke lide at gå på dem. I visse tilfælde får hunden sine klør i klemme i metallets huller.
3.2.4.8 Indvendige trapper i fælles adgangsveje
I DS 3028 hedder det om trapper i fælles adgangsveje i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Trapper skal være lette at gå på og sikre at benytte.
.	Der skal på et areal mindst 90 cm før trappens begyndelse samt dennes afslutning udføres et belægningsskift eller anden tydelig markering med forskel både med hensyn til farve og følbarhed.
.	Trapper skal forsynes med rækværk, stokkeværn mindst 20 mm høje og håndlister i begge sider.
.	Håndlister skal markere start og slut på en trappe og bør derfor føres lidt længere end trappen, ligesom håndlister bør føres ubrudt forbi reposer.
.	Håndlister bør i hver ende på undersiden forsynes med fingervenlig taktil oplysning om etage, perron og lignende.
.	Trapper, der er fritstående eller savner sideafskærmning, markeres med et 80 - 90 cm højt rækværk sammen med fodhegn 20 cm over terræn.
.	Trapper bør være lige. Fritstående trapper bør undgås, og udføres de alligevel, skal de markeres tydeligt Fodnote 38.
Det er væsentligt for blinde og svagsynede, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring på adgangsvejene. Trapper skal derfor varsles med et opmærksomhedsfelt på 90 cm i hele trappens bredde. 
Opmærksomhedsfeltet skal udføres med en overfladestruktur, der kan føles med fødderne og som farvemæssigt danner kontrast til den øvrige gulvbelægning. Opmærksomhedsfeltet bør komme umiddelbart før og efter trappen, og bør placeres så tæt på trinforkanten som muligt, men kan placeres umiddelbart efter øverste/nederste trins afslutning. Da opmærksomhedsfeltet skal være 90 cm dybt, kan det altså placeres i en afstand af 90 cm - 1,20 m fra trinforkanten.				
Side 34	Figur. 16 To billeder af den samme trappe - et set fra oven og et set fra siden. Før og efter trappen er der placeret et opmærksomhedsfelt for at gøre opmærksom på denne. På billedet har en person netop opdaget dette med sin hvide stok. Endvidere er trappens trinforkanter markeret, og der er opsat et håndløb langs trappen.

Man bør også anvende opmærksomhedsfelter på f.eks. en stor repos, hvor man har mulighed for at komme videre ind i en bygning, og/eller der ikke er et naturligt lige forløb til næste del af trappeløbet. Med andre ord bør man anvende opmærksomhedsfelter, hvor man kan sige, at en trappe skal kunne findes på ny.
Nedadgående trapper kan eventuelt sikres med en låge. Lågen sættes også op på en repos og fortæller den synshandicappede, at trappen fortsætter.
Trapper bør ikke ligge i umiddelbar forlængelse af en gang. Det er langt sikrere, at man skal foretage en bevidst retningsændring.
Det er ligeledes vigtigt for synshandicappede, at selve trappen udformes på en måde, så den er let at benytte. En håndliste bruges dels til at følge trappen med (og i nogen grad støtte sig til), dels til at orientere sig om trappens længde.
En griberigtig håndliste bør findes på begge sider af trappen. Håndlisten bør starte med et vandret stykke 30 - 50 cm Fodnote 39 foran første og sidste trin. Den skal hele vejen have samme stigningsgrad som trappen, og hvis trappen har repos, skal håndlisten føres ubrudt forbi denne, således at det bliver muligt på trappens inderside at følge en sammenhængende håndliste i hele trappens længde. Enden på håndlisten bør være vendt ind mod væggen. Håndlistens tværsnit bør være mellem 40 og 50 mm i diameter Fodnote 40, og støtterne må ikke hindre en fortsat kontakt mellem hånden og håndlisten.


Side 35	
For svagsynede er det væsentligt, at man afmærker trin og trinforkanter. Trinene kan have en anden hovedfarve end den omgivende belægning. Mens trinforkanterne skal markeres med kontrastfarve for hvert trin ca. 1 - 1,5 cm horisontalt og 1 - 1,5 cm vertikalt Fodnote 41. Som et minimum skal første og sidste trin på en trappe markeres.
Figur. 17 Et billede af en meget tilgængelig trappe i flere etager. Trappen har tydelig markering af trinforkanterne og et godt gelænder. På siden mod væggen er der opsat en håndliste i en farve, der står i kontrast til væggens farve. Håndlisten føres ubrudt videre forbi reposen og op ad næste trappe. Reposen har også en farve, der står i kontrast til farven på væggen og på trappens trin. 
På trapper af sten, granit og lignende, hvor det kan være svært at nedfælde eller sætte en trinforkant på materialet, skal nedfældede runde cirkler, firkanter eller lignende ligge så tæt ved siden af hinanden, at de opfattes som en sammenhængende linje på trinet.
Tæpper eller belægning på trapper må ikke have brogede og komplicerede mønstre, der for svagsynede virker forvirrende og kan skabe problemer med at finde ud af, hvor trinet ophører, og det næste begynder.
Trapper skal have ekstra god belysning. På trappeafsatser foran første trin op eller ned har man opnået gode resultater ved at benytte lys i gulvet. Lyset må imidlertid ikke være så stærkt, at det kan blænde.
I tilslutning til trappen bør man placere et tal i relief eller punkter, der angiver, hvilken etage man befinder sig på. Placer tallet eller punkterne på væggen, dér hvor håndlisten/gelænderet ender, eller sæt taktile knopper på oversiden af gelænderet.

Side 36	Figur. 18 Et billede af en godt afmærket trappe. Man har placeret et opmærksomhedsfelt i et materiale, der er forskelligt fra det omgivende materiale før og efter trappen, og har sørget for en tydelig markering af trinforkanterne. Trappen har desuden et godt gelænder, og langs væggen er der opsat en håndliste i en farve, der står i kontrast til væggens farve.

Fritstående trapper er farlige for synshandicappede, der kan kollidere med sådanne og herved komme slemt til skade. Fritstående trapper skal derfor undgås eller i det mindste markeres tydeligt. For at undgå kollision med trapper fra siden eller fra undersiden bør trappen være indbygget i et trappehus. Trappehuset kan endvidere tydeliggøres for svagsynede med en farve, der adskiller sig fra omgivelserne.
Figur. 19 billede af en trappe, der nærmest svæver frit i lokalet. Man kan gå helt ind under en sådan trappe og dermed komme til at støde ind i den. Trappen er derfor farlig, og det er på billedet illustreret med en advarselstrekant.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, f.eks. i eksisterende bygninger, skal der opsættes en afskærmning, som fjerner faren for kollision. En afskærmning skal have en fodliste i en højde af ca. 20 cm og en håndliste ca. 90 cm over gulvet Fodnote 42. En anden mulighed er en diskret anvendelse af dekoration, såsom plantekasser og lignende anbragt så de hindrer, at blinde og svagsynede uforvarende kommer til at kollidere med trappen.
Side 37 Figur. 20 Et billede af en trappe, der oprindelig er bygget med et hul inden under, så man kunne gå under den. Dette hul er nu lukket med en afskærmning og beplantning. 
Man bør undgå trapper i metal, særligt den slags hvor trinene er udført i metal med huller. Blinde og svagsynede har problemer med at bruge deres stok på denne type trapper, og førerhunde kan ikke lide at gå på den. I visse tilfælde får hunden sine klør i klemme i metallets huller.
Ligeledes bør man undgå vindel- og spindeltrapper i nybyggeri. Det er meget vanskeligt for blinde at orientere sig på vindel- og spindeltrapper. Da der på sådanne trapper er forskel på trinenes bredde, er mange synshandicappede også utrygge ved at færdes på vindel- og spindeltrapper, ligesom førerhunde har meget svært ved at komme op ad trapper af denne type. 
Figur. 21 Et billede af en vindel- eller spindeltrappe. En person er på vej ned ad trappen og går på det inderste trin, hvor trinet ikke er så bredt. Personen kommer derved til at falde forover og kan falde ned ad trappen. 
Trapper konstrueret med rette vinkler og trappeafsatser med lige mange trin i hver trappeopgang er derfor at foretrække. Hvis det er nødvendigt at ændre trappens retning, bør dette ske ved hjælp af en mellemrepos frem for ved brug af to eller tre vinkler af trin for at opnå en 90 graders drejning. Enkelttrin på trappeafsatserne skal undgås.
Side 38 Figur. 22 Et billede, der viser to trapper, der drejer. På den ene trappe har man valgt at placere en repos i drejningen, men på den anden trappe har man valgt en forkert løsning - nemlig at lave trin i drejningen. På tegningen er det markeret, at dette er en forkert løsning.
3.2.4.8.1 Rulletrapper
DS 3028 omtaler ikke rulletrapper - eskalatorer - særskilt, men da disse opleves som problematiske af synshandicappede, vil de blive omtalt her. Blinde med førerhund er helt udelukket fra at benytte rulletrapper på grund af risikoen for beskadigelse af hundens poter. Er bygningen konstrueret sådan, at hovedtrafikken mellem etagerne foregår med rulletrappe, skal der desuden forefindes en let tilgængelig elevator og en almindelig trappe.
For at gøre rulletrapper mere anvendelige for synshandicappede skal partiet før og efter rulletrappen markeres med en belægning, der har en anden struktur end området rundt om trappen i øvrigt. Dette felt skal også have en farve, som står i kontrast til hovedfarven på det omkringliggende område. Området umiddelbart før og efter rulletrappen skal være godt belyst. Trinene og gelænderet skal endvidere følge ovennævnte bestemmelser for trapper.
Figur. 23 Et billede af en rulletrappe. Foran trappen er der anbragt et opmærksomhedsfelt i metal. Rulletrappen har endvidere tydelig markering af trinforkanten på hvert trin.									I højre side bør der være et tydeligt taktilt tegn, der fortæller, om rulletrappen bevæger sig opad eller nedad. Flytbare skilte eller udstilling af varer lige foran en rulletrappe må ikke forekomme. 														Normalt kan baggrundsstøj være af det onde, men lige netop rulletrapper må meget gerne udsende en hørbar lyd, især når trappen befinder sig i næsten udendørs områder som f.eks. indkøbscentre og togstationer. Lyden er en stor hjælp for synshandicappede.

Side 39 	
3.2.4.9 Elevatorer
I DS 3028 hedder det om elevatorer i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Det udvendige betjeningspanel placeres på bygningens væg (ikke i dørfasen) i umiddelbar nærhed af elevatordøren. Betjeningsknapper skal være ophøjede, og det skal kunne høres eller ses, når de aktiveres. Tekst og tal skal være udformet i relief og være placeret så nær knapperne som muligt.
.	Elevatordøren bør markeres med en farve i kontrast til omgivelserne.
.	Betjeningspanelet i elevatorstolen skal sidde vandret 90 cm - 1,20 m over gulvhøjde og mindst 50 cm fra et hjørne. Panelet skal være skråtstillet 45 grader. Betjeningsknapper skal være ophøjede, og det skal kunne høres eller føles, når de aktiveres. Tekst og tal skal være udformet i relief og anbringes så nær knapperne som muligt, men ikke på knapperne.
.	Elevatorstolen skal være forsynet med god belysning, der ikke blænder.
.	Passage af etagerne bør annonceres ved såvel lyd- som lyssignaler med etageangivelse ved stop Fodnote 43.
For blinde og svagsynede er det både et problem at lokalisere elevatoren, at tilkalde den, at komme med, at betjene den og at vide, hvornår man skal af.
For en synshandicappet er det lettest at genkende en elevator, når den er indrykket i en mur, og dørene er af metal. Men elevatordøren bør desuden have en farve, der står i kontrast til farven på den omgivende væg. Umiddelbart før elevatordøren bør gulvbelægningen desuden have en anden struktur end den øvrige gulvbelægning. 
Betjeningsknappen for tilkald af elevatoren bør sidde på væggen, ikke på selve elevatoren, så ses den bedre. Etagen bør endvidere være angivet i relief uden for elevatoren. Angivelsen skal stå i nærheden af betjeningsknappen for tilkald.																			
Side 40	Figur. 24 Et billede af en elevatordør. På højre side af elevatordøren sidder der et stort reliefbogstav, der angiver etagen, og lige neden under dette sidder knapperne til at tilkalde elevatoren.

Selvom det ikke for synshandicappede er absolut påkrævet med automatiske elevatordøre, anbefales denne løsning, da man ofte har førerhund eller hvid stok med.																	Elevatordørene skal være åbne i så lang tid, at personer med begrænset førlighed kan komme ind eller ud uden at sidde fast i dørene. Dørlukningen skal være styret af en sensor, så dørene ikke kan gå i, når passagen er spærret på nogen måde.																Lyset i elevatorstolen bør ligge på omkring 200 lux, og det må ikke være blændende. Lyset skal fordele sig jævnt, og brug af spotlys skal undgås.																					De indre vægge i elevatorstolen bør være af et mat materiale, der ikke reflekterer lyset, og have en farve, der står i kontrast til gulvet. Spejlvægge og meget reflekterende vægge giver ekstrem synsforvirring. Hvis væggene er dekoreret, f.eks. med reklamemateriale under glas, må overfladen ikke give refleksioner. 														Gulvbelægning skal være plan, fast og skridhæmmende, og gulvet skal være af et mat materiale.																			Der bør være håndlister langs elevatorvæggene, som man kan støtte sig til, når elevatoren bevæger sig.																Betjeningsknapperne inde i elevatoren skal være lette at finde og bør være anbragt ind til dørkarmen på højre eller venstre side af elevatordøren.									Eftersom betjeningsknapperne generelt er af relativt ringe størrelse, bør de være placeret på en særskilt plade, der er udført i et andet materiale end væggen i øvrigt, og derudover skal knapperne have en anden farve. 																			Betjeningsknapperne for stop- og nødsignal bør anbringes adskilt fra de øvrige knapper på betjeningspanelet og have en anden udformning og farve end disse. Betjeningsknappen for alarm bør desuden forsynes med syntetisk tale, så personerne inde i elevatoren, i tilfælde af nødalarm, kan høre, hvorledes de skal forholde sig i en nødsituation.
Side 41	Figur. 25 Billede af et panel med elevatorknapper, der hælder 45 grader. Trykknapperne stikker lidt ud fra panelet. Der er tydelig forskel på de numeriske og de andre knapper. De numeriske knapper er runde og sorte. De er placeret først med stuen eller 0 længst til venstre, 1, 2, og 3. Til højre for de numeriske knapper sidder trykknappen for tilkaldelse af hjælp. Den er trekantet og orange. Til højre for den stopknappen, der er rund og orange.



Betjeningsknappernes funktion skal være markeret enten med store, tydelige ophøjede reliefbogstaver, tal og symboler samt evt. punktskrift. Ifølge den norske blindeorganisation er en ideel højde for sådanne bogstaver, tal og symboler i ophøjet relief ca. 30 mm Fodnote 44. Tal eller tekst skal stå så tæt på den pågældende betjeningsknap som muligt. Hvis knappen er udført således, at man ikke ved et uheld kommer til at aktivere den, må tal eller tekst også godt være placeret på selve knappen.
Figur. 26 Billede af et panel med numeriske elevatorknapper. Knapperne er placeret, så de stikker ud fra panelet i en vinkel på 45 grader. Oven på knapperne er etagerne angivet med reliefbogstaver.


Betjeningsknapperne skal være så store som overhovedet muligt. De skal være designet, så man tydeligt kan føle knapperne, hvorfor betjeningsknapperne skal stikke noget ud fra betjeningspanelet. Man skal kunne føle sig frem til en betjeningsknap, ligesom det skal være muligt at registrere, at man har aktiveret en betjeningsknap. Betjeningsknapperne kan godt gå i ét med pladen, men det forudsætter, at der på hver af trykknapperne er et relieftal eller et symbol, der hurtigt kan føles med fingrene Fodnote 45, og at man ikke let kommer til at aktivere en knap ved et uheld.
Easy-touch knapper er ikke til at betjene for synshandicappede, der let kommer til at trykke på flere betjeningsknapper ad gangen, mens de prøver at lokalisere den rigtige knap.

Side 42											Elevatoren bør give signal, når den stopper, gerne med angivelse af etagen med syntetisk tale. For at døvblinde skal kunne benytte elevatoren, skal betjeningspanelet desuden udstyres med punkter, som vibrerer, når man kommer til den ønskede etage.
3.2.4.10 Gulvbelægning
I DS 3028 hedder det om gulvbelægningen i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Gulvbelægningen på ramper, i elevatorstol og på trapper skal være plan, fast og skridhæmmende.
.	Ved valg af materialer til gulvbelægningen bør reflekterende gulvoverflader undgås, og hensyn tages til akustik og kontrast mellem gulv og væg Fodnote 46.
For blinde og svagsynede har gulvbelægningen særlig betydning. Dels i forbindelse med orienteringen, idet denne kan lettes med materialevariation og brugen af kontrastfarver, dels i forbindelse med forhold som lys og akustik, hvor gulvets belægning har betydning. En afvekslende gulvbelægning kan altså have stor informationsværdi. Gulvbelægningen kan veksle mellem at være fast og solid, blød og eftergivende, rungende og lyddæmpende. Og ændringer i gulvbelægningen kan hjælpe folk til at identificere steder og kan anvendes til at angive en mulig fare.
I store lokaler kan man ved hjælp af gulvbelægningen markere gangbaner frem til forskellige funktioner. Hvis gulvbelægningen her har en anden overfladestruktur med en farve, der står i kontrast til farven på den øvrige gulvbelægning, kan blinde og svagsynede nemt finde gangbanerne.
Hvis designet udføres med omhu, kan det både blive æstetisk smukt og samtidig være brugbart for synshandicappede.
Gulvbelægningen bør kontrastere med væggene, så kanten mellem de to flader er tydelig. Hvor gulvbelægningen er af samme farve som væggene, skal fodpanelet være i en kontrastfarve for at sikre, at en synshandicappet nemt kan se, hvor gulvet ender, og væggene begynder.
Gulvbelægning skal være mat - som et tæppe eller mat vinyl - så der ikke i gulvet skabes refleksioner fra vinduer eller lysopsætningen. Sådanne refleksioner gør det mere besværligt for svagsynede at orientere sig. En skinnende belægning giver desuden indtryk af at være glat, selvom dette ikke nødvendigvis er tilfældet.
En stærkt mønstret gulvbelægning på f.eks. tæpper og kakler kan skabe synsforvirring og skal bruges med omhu. Visse typer gulvbelægning kan gøre det svært at finde genstande, der er tabt på gulvet, og kan også ændre 																							
Side 43											 omridset af møbler og andre genstande placeret på gulvet. Det drejer sig især om genstande, hvis farve ligger tæt op ad nuancen på tæppet eller gulvets belægning.
Figur. 27 Et billede af et stærkt farvet og mønstret gulvtæppe. Der ligger et bundt nøgler på tæppet, men nøglerne er meget svære at få øje på pga. tæppets stærke mønstre og farver.
3.2.4.11 Loft og vægge
DS 3028 har ingen særlige kriterier opstillet for loft og vægge, men for blinde og svagsynede har forskellige forhold omkring bl.a. farven på loft og vægge betydning, hvorfor der her medtages et afsnit om loft og vægge.
Væggene og loftet i et rum bør have en ensfarvet, mat farve. Der må ikke bruges blank maling, idet loft og vægge så vil kunne skabe blænding.
Mørke overflader absorberer lyset. Vægge og loft skal males i lyse, blege farver, der ikke er lysabsorberende. Vægge og lofter holdt i lyse farver vil give maksimalt lys og vil også være med til at fordele lyset ligeligt i rummet. En kridhvid kan godt virke blændende, men vægge og lofter malet med en knækket hvid er næsten altid en god løsning. 
Meget kraftige farver og mønstre på væggene bør undgås for at formindske synsforvirringen i et rum. Men de kan under visse omstændigheder gøre væggen meget tydelig. For eksempel kan et stærkt farvet og mønstret tæppe på en ellers hvid væg fremhæve denne.
Side 44	Figur. 28 Et billede af en stue. I stuen står der en sofa med ternet betræk. Bag ved sofaen på venstre side hænger der et stærkt farvet og mønstret vægtæppe. Umiddelbart foran vægtæppet hænger en rislampe ned fra loftet. Denne placering gør det nemmere at se lampen på grund af det bagvedliggende tæppe. Den ternede sofa kontrasterer også fint med væggen, der har en lys farve. 
Indslag af stærke farver eller f.eks. et mønstret tapet kan altså med fordel anvendes på afgrænsede områder, hvor man ønsker at gøre opmærksom på en potentiel fare. For eksempel kan uventede murfremspring, kanter, kaminfremspring og andre lignende bygningsdele på denne måde fremhæves og gøres tydelige for synshandicappede. 
Malerier, gardiner og andre genstande kan på samme måde være med til at lette orienteringen for en svagsynet. For eksempel kan man hænge et mørkt farvet tæppe eller et billede bag en rislampe, hvorved den svagsynede nu lettere vil kunne se denne.
For mange synshandicappede kan et småmønstret tapet se ud til at være ensfarvet og vil derfor ikke i særlig grad skabe synsforvirring. Det gør derimod et meget stærkt farvet eller et stormønstret tapet. Med et sådant tapet bliver det desuden umuligt at lokalisere hylder og lignende på væggen. Præget tapet med en tydeligt følbar overflade kan udmærket anvendes, da et præget tapet skaber en interessant overflade, som er brugervenlig for svagsynede. Forskelligt følbare overflader på væggene kan også anvendes strategisk for at hjælpe på orienteringen.
Ru overflader, f.eks. stenpuds, skal undgås, da mange synshandicappede ønsker at følge væggene med hånden for at lokalisere genstande. Man kan afhjælpe problemet med en liste, der sættes på væggen - derved undgås sår og rifter på fingrene.
Brugen af gulv til loft-spejle, som giver illusionen af rum, forringer synshandicappedes muligheder for at danne sig et realistisk billede af rummet. Også glas kan skabe problemer. Men her er problemet, at man ikke ser glasset. Områder, der inddeles med store glaspartier eller glas, der går fra gulv til loft, skal markeres særligt, f.eks. med reflekterende tape eller med dekorative motiver i øjenhøjde. 

Side 45										3.2.4.12 Døre
I DS 3028 hedder det om døre i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Døre skal have en tilstrækkelig bredde og være lette at betjene og lokalisere. De skal - hvis ikke en ekstra funktion som flugtvej betinger noget andet - åbne ind i det rum, hvor der er bedst plads til dem.
.	Døre bør synliggøres ved markering med en farve, der afviger fra farverne på de omgivende vægge, eller dørkarme bør have en anden farve eller farvetone end døren og derved danne kontrast i forhold til omgivende væg.
.	Døre, der er vanskelige at åbne (branddøre eller lignende), skal forsynes med automatisk åbning. Dørtrin skal maksimalt være 25 mm høje, og de skal markeres med farve eller materialevalg.
.	Dørgreb skal være lette at betjene, lokalisere og gode at gribe om Fodnote 47.
For at lette lokaliseringen af en dør for synshandicappede skal denne have en farve, der står i kontrast til farven på væggen. Dørkarme bør desuden males i en farve, der står i kontrast til farven på både dør og væg. Man behøver ikke at anvende grelle farver til døre, men en forskellig tone i farven er nødvendig. For eksempel kan man have en mørk grå dør mod en lys grå væg. Det vil for mange synshandicappede være nok. 
Synshandicappede benytter ofte dørtrinet som hjælp i orienteringen i forhold til, hvornår en dør er passeret.
Glasdøre er som tidligere omtalt vanskelige at lokalisere for synshandicappede. Glasdøre, døre med store glaspartier, automatiske skydedøre og almindelige sidehængte døre af glas skal derfor afmærkes særligt i en højde af 1,25 - 1,60 m over terræn. Samme type afmærkning bør gentages omtrent 85 cm - 1 m over terræn/gulv (hvis der ikke er tale om automatiske døre) og igen længere nede med et 20 cm bredt fodpanel tværs over foden af glaspanelet Fodnote 48. Glasdøre bør designes med et andet materiale i øjenhøjde, i højde med dørgrebet og i gulvhøjde. 
Ud- og indgangsdøre, der er placeret i et fast glasparti, skal markeres på én måde. Det faste glasparti skal markeres på en anden. Hvis sidehængte døre benyttes, er det en fordel, at der laves separate indgange for trafikken ind og ud.


Side 46												Hvis man skal aktivere en knap eller lignende for at åbne en dør, skal det sikres, at aktiveringsenheden kan lokaliseres af blinde og svagsynede. Dette gøres bl.a. ved brug af kontrastfarver.
Almindelige sidehængte døre med automatisk døråbner kan udgøre en fare for synshandicappede, der kommer gående i den retning, hvor døren slår op. For at blinde og svagsynede skal kunne færdes sikkert, skal alle sidehængte døre åbne ind i rum. Derved ved en synshandicappet, hvor han/hun kan støde ind i en dør. Hvis man er nødt til at have døre, som åbner udad, er det ydermere vigtigt, at man ikke placerer to sådanne døre over for hinanden, da blinde og svagsynede meget let kan risikere at blive klemt mellem disse. Til gengæld er automatiske skydedøre lette at bruge for synshandicappede, idet man ikke så let kommer til skade med automatiske døre, hvis disse er konstrueret rigtigt. Automatikken, der igangsætter åbningen af skydedørene, bør registrere den gående flere meter før dørene, så personer, der kommer gående med en vis fart, ikke kommer til at støde imod skydedørene. Dørene skal være åbne længe nok til, at en dårligt gående med førerhund ubesværet kan passere, det vil sige, at de skal være åbne mindst 6-7 sekunder Fodnote 49. Dørene bør afgive en lyd ved åbning og lukning, så man kan registrere dørenes funktionalitet.
Alle døre, der åbnes manuelt, bør have dørgreb med en farve, der står i kontrast til dørens farve. Dørgreb skal være let synlige, lette at bruge, logisk placeret og gode at gribe om. Se også afsnit 3.2.3.4 Udstyr - håndtag og greb.
Døre, der åbnes manuelt, bør påmonteres en form for lukkemekanisme, således at de ikke kan forlades i halvåben tilstand, idet blinde, der orienterer sig med stok, fejlagtigt med stokkespidsen kan opfange åbningen og tro, at døren står vidt åben, og derved støde ind i den. Det er vigtigt, at denne lukkemekanisme ikke gør døren alt for tung at betjene.
3.2.4.13 Belysning
I DS 3028 hedder det om belysningen i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Belysningen skal tilrettelægges, så brat overgang fra stærkt lys til mørke undgås.
.	Bygningers gangarealer og rum skal have god almen belysning.
.	Informationsskranker, telefonbokse og lignende skal være særligt godt belyst.
.	Installationerne skal være afskærmede, så lyset hverken blænder eller giver spejlreflekser

Side 47.	Lyskilder bør have gode farvegengivende egenskaber Fodnote 50.
Rigtig belysning er meget vigtig for svagsynede. Når en svagsynet går ind i et rum, er det vigtigt, at han/hun ikke bliver blændet af dagslyset eller lysopsætningen i rummet. Det kan f.eks. ske, når man forlader et svagt oplyst rum og går ind i et stærkt oplyst rum. Eller når man kommer fra stærkt solskin udefra og går ind i et svagt oplyst rum. Det kan i visse tilfælde betale sig at anvende korrespondanceafbrydere for at få en jævn overgang i belysningen.
Ved opførelse af bygninger, der er åbne for publikum, bør man tilrettelægge forholdene sådan, at dagslyset udnyttes bedst muligt og eventuelt kan afskærmes for svagsynede, der generes af lyset. Dagslyset kan dæmpes ved hjælp af gardiner, persienner (udendørs eller indendørs) eller markiser. 
Ved indretning af belysning skal man tage hensyn til, at svagsynede har forskellig nytte af lyset. Nogle har brug for meget lys for at udnytte synsresten optimalt, mens andre på grund af specielle øjensygdomme fungerer bedst med reduceret lys. Belysningen bør som følge deraf være så fleksibel som muligt i brug. En lysdæmper vil derfor være en god investering, idet alle vil kunne regulere lysniveauet efter behov.
Denne løsning er dog ikke altid mulig, men det er generelt vigtigt, at man sikrer en god almenbelysning og særlig belysning af steder, hvor man skal kunne læse, notere eller lægge mærke til noget. Kontorlokaler, møderum, forsamlingssale og lignende skal have god almenbelysning. Hvis synshandicappede er afhængige af at skulle udføre læse- eller skrivearbejde, bør der være adgang til tilstrækkeligt med stikkontakter, f.eks. i loftet, med mulighed for montering af særlig belysning, og således at den synshandicappede får mulighed for selv at opsætte flere lyskilder efter behov. 
Lysopsætningen kan med fordel udføres retningsorienterende, således at lyset kan fungere som en ledelinje.
Alle lyskilder skal være afskærmede og placeret således, at blænding undgås. Til almenbelysningen kan man med fordel anvende Uplight. Hvis man benytter Uplight, skal man dog tænke over, at loftet skal være malet i en lys farve, ellers vil dette opsluge for meget lys.
Man bør også benytte lyskilder med gode farvegengivende egenskaber, da andre typer lyskilder kan skabe unødig forvirring i orienteringen for svagsynede.



Side 48											3.2.5 Toiletter (wc-rum)
I DS 3028 hedder det om toiletter (wc-rum) i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Symboler på toiletdøre bør være letforståelige og udført i ophøjet relief
.	WC, håndvask, håndklædeholder, sæbebeholder m.v. bør stå i kontrast til deres baggrund Fodnote 51.
For blinde og svagsynede er det et problem at skelne mellem herre- og dametoiletter. Man bør derfor påføre yderdørene let forståelige følbare piktogrammer - f.eks. af en stiliseret dame henholdsvis mand - eller et navn eller bogstav i ophøjet relief. Sådan skiltning kan eventuelt yderligere være påført punktskrift.
For blinde, der orienterer sig ved at føle sig frem, er det bedst med en opdeling mellem vaskeafdelingen og det/de egentlige toilet(ter). I vaskeafdelingen skal man kunne finde håndvask(e), sæbe og anordninger til at tørre hænder med. Disse ting bør derfor have en farve, der står i kontrast til farven på væggen.
Ved håndvasken bør der være opsat spejle, der skal være placeret sådan, at det er muligt at komme helt tæt ind til dem. Lyset skal være opsat således, at det ikke reflekteres i spejlet. 
Hvis toiletterne er placeret i separate båse, bør toilettet være placeret modsat døren, så det er let at lokalisere uden at skulle føle sig for meget frem. Dette kan nemlig være en temmelig ubehagelig oplevelse på et offentligt tilgængeligt toilet. Toiletter bør endvidere altid have en knage placeret på døren således, at blinde ved, hvor de kan hænge deres overtøj. Dette gælder også, hvis der er tale om toiletrum, hvor toilet og håndvask befinder sig i samme rum.
Hvis der er tale om betalingstoiletter, skal betalingsautomaten være indrettet og afmærket på en sådan måde, at den kan anvendes af blinde og svagsynede. Automater, der er centralt styret, og hvor man skal trykke på en bestemt knap på et panel for at anvende et bestemt toilet, kan ikke bruges. Bedre er de systemer, hvor der sidder et møntindkast på hver enkelt dør - her skal man dog taktilt afmærke, hvor og hvordan mønten skal indføres.
Side 49
3.2.6 Badefaciliteter
3.2.6.1 Bruseplads/badekar
I DS 3028 hedder det om bruseplads/badekar i bygninger, der er åbne for publikum:
.	En bruseplads skal være godt belyst Fodnote 52.
En beskyttet lyskilde over bruseplads/badekar er fordelagtig, da den gør det lettere for synshandicappede at orientere sig under badet. Ellers er det væsentligste, at fliser, armatur og øvrigt ikke reflekterer lyset og blænder. 
Selve brusepladsen/badekarret bør fremhæves med en kontrastfarve, ligesom udstyr såsom armatur og brusehoved skal have en kontrastfarve. 
En brusekabine med skydedør skal have en farvekant rundt om skydedørens åbning.
Vandtemperaturen i en bruser bør kunne styres via en termostat. Termostatvandhanerne skal have tydelige tegn, fortrinsvis med taktile symboler for åben/lukket eller varmt/koldt. 
Mange blinde og svagsynede vil desuden have glæde af et fastmonteret håndtag i en bruseniche og et badekar.
3.2.7.2 Omklædningsrum
I DS 3028 hedder det om omklædningsrum i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Knager skal være lette at lokalisere og tydeligt afmærket f.eks. med kontrastfarve og placeres uden for gangarealet.
.	Hylder og skabe til opbevaring skal forsynes med læs- og følbare cifre og symboler Fodnote 53.
For blinde og svagsynede er det vigtigt ikke at komme til skade, hvorfor knager og lignende ikke skal rage ud i gangarealet således, at man kan komme til skade.
På samme måde er det vigtigt, at man selv kan finde sine ting igen.


Side 50 												3.2.8 Køkkener
I DS 3028 hedder det om køkkener i bygninger, der er åbne for publikum:
.	Belysningen over arbejdspladser skal være god og må ikke blænde Fodnote 54.
På offentlige steder, hvor blinde og svagsynede har adgang til køkkenfaciliteter, er det vigtigt, at belysningen fungerer. 
Køkkenet skal have en jævn god almenbelysning. Der bør desuden monteres armaturer med lysstofrør over køkkenbordene. Disse skal være godt afskærmede, så blænding undgås. Lysstofrør under overskabe eller hylder giver det bedste lys. En eventuel emhætte bør have en lampe placeret ved den forreste kant. Her kan vælges et minirør på 11 W af et anerkendt mærke. Der bør også findes ekstra stik til opsætning af lamper, hvor det er påkrævet, f.eks. over komfur og køkkenbord. Stikkontakter og afbrydere skal stå i kontrast til væggene. 
Figur. 29 Et billede af en elkedel placeret på et køkkenbord. Elkedlen er tilsluttet en stikkontakt, der sidder et stykke oppe på væggen. Stikkontakten står i tydelig farvekontrast til væggen, idet den er sort mod en lys grå kakkelvæg. Stikkontakten ses derfor tydeligt. 
Når et køkken skal anvendes af flere, bør det være muligt at hæve og sænke lysstyrken med en lysdæmper. 
Hovedafbrydere, sikringer etc. skal være nemme at nå, og funktioner som tændt eller slukket skal være tydelige at aflæse med store bogstaver og taktile symboler.
Skarpe kanter på skabe og borde samt glashylder skal undgås, da synshandicappede let kan komme til skade på disse.
Ved valg af køkkenskabe bør man så vidt muligt vælge låger med magnetlåse eller overskabe med skydedøre. Alternativt bør man vælge skabsdøre, der er dobbelte, så dørene ikke slår for langt ud i rummet. 
Det anbefales at opstille køkkenelementerne i forlængelse af hinanden. For eksempel arbejdsplads, vask og komfur. Vasken skal være i nærheden 

Side 51												af varmepladerne, da det skal være muligt at flytte tunge pander og gryder fyldt med varme væsker frem og tilbage over bordet hen til varmepladerne.
Figur. 30 Et billede af et typisk køkken med et køkkenbord med en 45 graders vinkel. Køkkenet har en vaskemaskine længst til højre i billedet, en køkkenvask i midten lige efter knækket og et komfur længst til venstre i billedet. Langs hele væggen er der køkkenbord. Det vil sige, at det er nemt at flytte gryder fra komfur til vask.
Der bør være fri adgang til komfuret fra begge sider. Det vil også være praktisk for mange synshandicappede, hvis køleskabe/mikrobølgeovne, grill og ovn er installeret i øjenhøjde. Så er de nemmere at betjene.
Komfurer bør være udstyret med betjeningsknapper, der mærkbart standser og klikker ved hver indstillingsmulighed. Trinløs regulering og touch-paneler kan ikke anvendes af blinde, da man ikke kan mærke/se, hvor meget/om der er skruet op/tændt for kogepladen. 
Også andre betjeningsdrejeknapper i køkkenet skal være lette at følge og klart angive, om knappen står på 0 eller max i relief. 
3.2.9 Restauranter, cafeer og øvrige spiselokaler
I dette afsnit er der samlet en række anvisninger, der er af særlig betydning for blinde og svagsynede i forhold til restauranter, cafeer og øvrige spiselokaler:
Placeringen af borde og stole må ikke være tilfældig, men skal være logisk og med angivelse af faste gangbaner, således at blinde og svagsynede kan færdes i lokalet uden fare for konstant at støde ind i et bord, der er placeret umotiveret. Borde og stole bør desuden have en farve, der står i kontrast til gulvets farve.
Side 52	Figur. 31 Et billede, der viser to forskellige forslag til opstilling af borde. 
Det ene billede viser en opstilling, hvor bordene står i rækker med 1 m imellem. Der er placeret to stole på hver side af bordet. Det andet billede viser en bordopstilling, hvor bordene står placeret i et andet mønster med en stol placeret på hver side.





lmenbelysningen skal være ensartet og tilstrækkelig, eventuelt justerbar. Det er desuden en fordel, hvis man har områder med ekstra god belysning, da mange svagsynede skal bruge meget lyd, når de spiser.
Lamper over bordene skal være anbragt sådan, at lyset ikke blænder, og sådan at man ikke støder hovedet mod dem, når man rejser sig op fra stolen. Malerier og lignende skal være godt belyst og må ikke være placeret, så man risikerer at støde ind i dem. 
Indgange, udgange og nødudgange skal være tydeligt markeret og udstyret med selvlukkende automatik som tidligere angivet under døre.
Menuer bør kunne fås skrevet i både storskrift og punktskrift.
Blinde og svagsynede foretrækker spisesteder med personlig betjening og kan ikke eller kun meget dårligt bruge selvbetjeningssteder, hvor det ikke er muligt at få hjælp. Personalet bør derfor altid være villigt til at hjælpe.
3.2.10 Butikker, supermarkeder og varehuse
I dette afsnit er der samlet en række anvisninger, der er af særlig betydning for blinde og svagsynede i forhold til butikker, supermarkeder og varehuse:
Umiddelbart inden for indgangen bør man kunne finde en informationstavle med informationer om butikkens eller varehusets indretning. Tavlen skal bl.a. indeholde information om, hvor forskellige varegrupper er placeret. 
I varehuse, supermarkeder og dagligvareforretninger er varehylderne ofte fysisk adskilt fra ind- og udgangspartiet. Vejen ind i forretningen skal gøres enkel. Det kan f.eks. gøres ved at have loftlys, der viser vejen ind og ud af butikken. Man kan også markere gangbanen ind og ud med kontrastfarver og -materialer.
Skal man passere en fysisk spærrebom (tælleapparater, automatiske låger eller lignende) for at komme ind i forretningen, er denne ofte aktiveret af en fotocelle. Fotocellen skal være indstillet til at være åben længe nok til, at en blind med ledsager eller førerhund kan passere.

Side 53												Er der store vinduesflader, skal man ved hjælp af gardiner, persienner eller markiser hindre, at dagslyset virker blændende.
Ved installation af lys bør man søge at placere armaturerne på en sådan måde, at lyset kan fungere som ledelinje mellem reolerne. Man bør også sørge for tilstrækkelig almenbelysning, så stærkt svagsynede får mulighed for at læse informationen på varerne og i lokalet i øvrigt. Frysediske, reoler og stativer skal endvidere belyses specielt godt.
Skal en synshandicappet kunne færdes trygt, er det en forudsætning, at gangarealerne er tilstrækkeligt store, og at de er fri for forhindringer. Det er derfor vigtigt, at reoler, diske etc. er logisk placeret.
Reoler, diske, etc. skal være udført i kontrastfarver. Skal man kunne finde frem til de enkelte varer, er det en forudsætning, at den enkelte reol er tydeligt mærket. Er lokalet inddelt i forskellige afdelinger, skal disse markeres med tydelige skilte - gerne med forskellige hovedfarver for de forskellige afdelinger. Skiltene skal være placeret i øjenhøjde, og man skal kunne komme tæt ind på dem.
Figur. 32 Et billede fra et supermarked. Billedet viser en person, der går mellem to rækker varehylder. For enden af hver række er der et skilt, der angiver vareindholdet på hylderne. Over gangen mellem varehylderne er der en fortløbende lysopsætning.




At læse varefakta og priser kan i dag være et problem både for synshandicappede og for personer med normalt syn. Denne information skal derfor udformes på en sådan måde, at den bliver tilgængelig for alle. Det kan gøres ved at bruge større skrifttyper, bedre kontrast mellem bogstaver og baggrunden på varepakningen, osv. Indtil dette sker, er en løsning at placere lupper ved diske og reoler.
I større varehuse og supermarkeder skal man tage hensyn til, at blinde er afhængige af hørelsen i orienteringen. Det gøres ved at dæmpe akustikken i lokalet så meget som muligt, uden at denne bliver helt død. Man kan også aktivt bruge akustikken for at lette orienteringen. I en detailhandel kunne man f.eks. have et tæppe foran salgsstedet og fliser på gangvejene. Det vil give en hørbar forskel i genklangen, når man går på området.
Side 54										Funktioner til betaling og pakning af varer bør være placeret i umiddelbar nærhed af udgangen.
Der bør være en bred passage mellem kasseapparaterne, således at en blind med førerhund eller ledsager let kan passere.
Ved kassen bør der være god plads til at ordne betalingen. For svagsynede er det ønskeligt med en hylde, hvor man f.eks. kan udfylde en check. Systemer, hvor betjeningen er adskilt fra kunden med en glasvæg, er ikke hensigtsmæssige for synshandicappede.
Det bedste vil være, hvis kunden slipper for at møde indgående trafik, når han eller hun skal ud, hvorfor separate ind- og udgangsdøre er at foretrække.
3.3 Erhvervsbyggeri
Erhvervsbyggeri skal være tilgængeligt for at give handicappede adgang til arbejdsmarkedet.
Blinde og svagsynede stiller derfor principielt de samme krav til erhvervsbyggeri som til bygninger, der er åbne for publikum.
3.4 Boligbyggeri
3.4.1 Planlægning og projektering
I DS 3028 hedder det om planlægning og projektering af boligbyggeri:
.	Boliger skal opfylde kravene til en livstidsbolig og derfor være tilgængelige og uden konstruktive ændringer kunne gøres egnede for handicappede. Boliger skal tillige være besøgsegnede for handicappede.
.	Boligen skal indrettes således, at brugen er hensigtsmæssig.
.	Adgang til fælles rum, pulterrum, hobbyrum, rum for kildesortering af affald, vaskerier, samlingslokaler og tilsvarende udføres i overensstemmelse med reglerne om adgang i afsnit 6.3 og 6.4 (i denne publikation svarer det til afsnit 3.4.4) Fodnote 55.
For blinde og svagsynede er det vigtigt, at en bolig konstrueres logisk. Den skal indrettes således, at brug af lokalerne kan foregå hensigtsmæssigt. Opdelingen af lokaler skal derfor være funktionel, og boligens enkelte rum skal være enkelt og logisk indrettede.
Gangarealer skal være lette at færdes på og uden uventede forhindringer.

Side 55											3.4.2 Indgangspartier
3.4.2.1 Areal foran indgange
Indgangen til en bolig bør markeres med belægningsskift for at gøre det muligt for blinde og svagsynede at lokalisere denne. 
Det er ligeledes væsentligt, at der er opsat rigelig ikke blændende belysning, der dels muliggør lokalisering af indgangspartiet, dels muliggør læsning af navneskilt og husnummer.
3.4.2.2 Forbindelse til adgangsarealet
I DS 3028 hedder det om adgangen til arealet foran indgange til boligbyggeri:
.	Niveauforskelle på adgangsveje skal udlignes ved terrænregulering, eventuelt ved etablering af ramper Fodnote 56.
For blinde og svagsynede er det væsentligt, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring, og generelt bør der være niveaufri adgang til en bolig, således at det er let at komme hen til og ind i en bolig. 
Trappetrin skal derfor undgås såvel i forbindelsen til adgangsarealet som i indgangspartiet.
Hvis der er en niveaustigning til en bolig, bør man sikre niveaufri adgang til denne. En eventuel rampe skal sikres med håndlister. Hvis en bolig allerede har udendørs trapper, skal disse som minimum markeres på første og sidste trin. 
Hvis et dørtrin er absolut nødvendigt på grund af isolering mod træk og kulde, bør dette maksimalt være 25 mm og have affasede kanter for at undgå, at der snubles over tærsklen Fodnote 57.
3.4.2.3 Tilkørsel
I DS 3028 hedder det om tilkørsel til boligbyggeri:
.	Indgange skal markeres tydeligt ved skiltning og belysning.
.	Der bør indrettes overdækkede, afskærmede pladser til cykler, barnevogne, invalideknallerter, kørestole, rollatorer og tilsvarende. Pladserne bør placeres tæt ved hovedindgangen Fodnote 58.



Side 56												God lyssætning ved indgangspartiet vil gøre det muligt for svagsynede at læse husnummer samt navneskilt, hvis disse i øvrigt er udformet, så svagsynede kan læse dem. 
Husnummer og navneskilt bør også belyses særskilt med et lysstofrør eller en lyskilde monteret foroven, hvorved lyset falder ned på skiltet.
Cykelstativer ved boliger skal anbringes, så de ikke hindrer fri passage for den gående. Herved undgår blinde og svagsynede også at komme i nærkontakt med for mange cykler, og at få stokken viklet ind i egerne eller lignende.
Figur. 33 Et billede af en korrekt anbragt cykelparkering. Cykelparkeringen er anbragt i en niche ved siden af gangstien, og nichen er lidt længere end en cykel. På billedet er en række cykler parkeret i cykelstativer og generer ikke den fri passage på gangstien.
Det fremgår typisk af et husreglement, at der ikke må smides eller stilles cykler, legetøj, barnevogne og lignende uden for eller i en trappeopgang. Men da der ved planlægningen af mange beboelsesbygninger ikke er taget højde for et ekstra rum, hvor disse genstande kunne placeres, overtrædes husreglementet generelt til stor gene for blinde og svagsynede. Ved projekteringen af en beboelsesejendom bør der derfor fra begyndelsen indkalkuleres et ekstra rum lige i nærheden af en opgang.
3.4.3 Udstyr
3.4.3.1 Udstyr - skiltning 
I DS 3028 hedder det om skiltning af boligbyggeri:
.	Skilte skal være lette at lokalisere.
.	Skilte og orienteringsoversigter placeres tilgængeligt uden for gangarealet og således, at alle får mulighed for at opfatte skiltenes informationer. 
.	Skilte skal have en god kontrast mellem tekst og baggrundsfarve.
Side 57.											Typografien skal passe til læseafstanden, og den typografiske udformning skal tilgodese synshandicappede. Bogstaver bør have en højde på mindst 25 mm og i øvrigt en bogstavshøjde på 10 mm for hver meters læseafstand.
.	Orienteringsinformation og skiltning bør ligeledes findes som reliefmodeller og/eller med ophøjede bogstaver og punktskrift, samt som hørbar information.
.	Refleksvirkning bør begrænses mest muligt, f.eks. ved ikke at placere informationer under glas Fodnote 59.
Gode skilte m.m. er afgørende for, hvor godt blinde og svagsynede kan færdes i og omkring en bygning.
Placer altid skiltene, så de er lette at finde og nemme at identificere. Det første problem for synshandicappede er overhovedet at lokalisere et skilt, det næste er at kunne læse skiltet. Skilte bør være placeret i tilknytning til eller på en væg i umiddelbar nærhed af indgangsdøren og/eller øvrige døre.
Ingen skilte er brugbare for svagsynede, hvis det ikke er muligt at komme tæt ind til dem. Skilte skal endvidere være anbragt således, at man kan stå og læse dem uden at stå i vejen for andre.
Grundfarve på et skilt skal stå i kontrast til farven på væggen eller baggrunden, således at skiltet kan ses. Samtidig skal farven på bogstaverne stå i kontrast til skiltets grundfarve.
Størrelsen på bogstaverne på skiltet skal tilpasses efter læseafstanden. Men også efter skiltetypen. Ligesom det er væsentligt at vælge den rette font.
Hvis blinde og svagsynede - der kan lokalisere et skilt, men ikke skelne bogstaverne - skal have mulighed for at læse informationerne på et skilt, skal typerne udføres i relief. Skilte bør, hvor det er relevant, også påføres punktskrift. Punktskrift eller Braille er blinde og stærkt svagsynedes egen skrift. Det er imidlertid kun få blinde, der er i stand til at læse punktskrift. Skilte med reliefbogstaver og/eller punktskrift bør ikke sættes for lavt eller for højt, da man skal kunne læse med fingrene.																	
Side 58	Figur. 34  Et billede af et skilt. Øverst på skiltet er der angivet et etagenummer. Under dette er det angivet, hvad der befinder sig på etagen. Skiltet er skrevet med reliefbogstaver, og bogstaverne er tydelige at læse, fordi de står i kontrast til farven på skiltet.
 
For en del blinde, der er ude af stand til at føle med fingrene - mange diabetikere f.eks. - er det ønskeligt, at al skiltning også suppleres med lyd.
Husnumre bør anbringes i øjenhøjde på samme side som dørgrebet. Det samme gælder for dørtelefoner og navneskilte. Husnumre skal være godt belyst om aftenen og udført i stor skrift og i en kontrastfarve, så de er lette at læse på alle tider af døgnet - også på afstand. Husnumre kan fås, så de er følbare for blinde og svagsynede, f.eks. udført i relief. De skal regelmæssigt rengøres og holdes fri for bevoksning, sådan at de altid er synlige.
Se i øvrigt afsnittet om skilte i Hæfte 2.
3.4.3.2 Udstyr - belysning 
I DS 3028 hedder det om belysning af boligbyggeri:
.	Indgangspartier, ramper og trapper samt særligt trappetrin i forbindelse hermed skal være velbelyste.
.	Belysningen skal sammen med anden markering, f.eks. farveforskel mellem dør og dørkarm, gøre indgangsparti, dør, dørlås, dørgreb og brevsprække let at lokalisere.
.	Dør, dørtelefon og navneskilt skal være velbelyst.
.	Lyset skal være jævnt fordelt på vigtige flader som f.eks. indgangsparti, skilte og trappetrin.
Side 59											Installationerne skal være afskærmede, så lyset hverken blænder eller giver spejlreflekser.
.	Belysningen skal tilrettelægges, så brat overgang fra stærkt lys til mørke undgås.
.	Lyskilder bør have gode farvegengivende egenskaber Fodnote 60.
For blinde og svagsynede er det væsentligt, at belysningen ved indgangspartiet er god, således at lyset kan fungere som en hjælp i orienteringen. Lyset skal falde ned på indgangsarealet og -døren.
Lys skal altid være opsat, således at det ikke blænder. Men der er mange andre væsentlige egenskaber ved belysningen i en bygning. Mere gennemgås senere omkring belysning af rum. Se også afsnittet om lys i Hæfte 1.
3.4.3.3 Udstyr - døre 
I DS 3028 hedder det om døre i boligbyggeri:
.	Døre skal kunne passeres af alle.
.	I indgangspartier med to sidehængslede døre, en til indadgående færdsel og en til udadgående i f.eks. forrum, vindfang, entré og lignende, bør dørene slå op i gangretningen markeret med skiltning og akustisk signal.
.	Glasdøre skal forsynes med vandret markering 1,25 - 1,60 m over gulv, f.eks. i form af 10 cm brede striber.
.	Ind- og udgangsdøre skal markeres indbyrdes forskelligt og forskelligt fra faste glaspartier.
.	Eventuel trykknap eller lignende til betjening af automatiske døre skal markeres tydeligt med kontrastfarve eller lignende Fodnote 61.
Det er væsentligt for blinde og svagsynede, at indgangsdøre adskiller sig tydeligt fra tilstødende mure. Dette kan ske ved samtidig brug af kontrastfarve, lys, materiale- og farvevariation. 
Glasdøre og glaspartier frembyder særlige vanskeligheder for svagsynede, der har problemer med at få øje på sådanne døre/partier. Glasdøre bør derfor designes med et andet materiale i øjenhøjde, i højde med dørgrebet og i gulvhøjde, for at svagsynede kan se døren - også når de kommer gående med deres stok, og så de kan finde håndtaget. 



Side 60												Hvis indgangsdørene er udført i rent glas, skal de markeres i øjenhøjde, 1,25 - 1,60 m over gulv/terræn Fodnote 62, f.eks. med logoer, emblemer eller andre dekorative træk udført i et reflekterende materiale, for ellers kan glasdøre så at sige være umulige for svagsynede at opdage. Ud over materiale, der er synligt i øjenhøjde, skal glasdøre også afmærkes tydeligt ved gulvet - gerne en 20 cm bred stribe, ligeledes bør de afmærkes ved dørgrebet, hvis der ikke er tale om automatiske skydedøre, dette kan gøres ved at lade gulvmarkeringen fortsætte langs dørens sider. Den engelske blindeorganisation anbefaler også at gentage markeringen med det samme materiale 85 cm - 1 m over terræn/gulv og igen længere nede som et 15 cm bredt fodpanel tværs over glasset Fodnote 63.
Ud- og indgangsdøre, der er placeret i et fast glasparti, skal markeres på én måde. Det faste glasparti skal markeres på en anden. Hvis sidehængte døre benyttes, er det en fordel, at der laves separate indgange for trafikken ind og ud.
Figur. 35 Et billede af to indgangsdøre af glas. Begge døre er markeret i øjenhøjde. Døren til højre er markeret med pile, der angiver, at man skal bruge denne dør. Døren til venstre er markeret med stop, således at man forstår, at man ikke skal bruge denne dør. På hver side af indgangsdørene er der et glasparti, hvor det i øjenhøjde er tydelige markeringer. Der er her benyttet en anden form for markering end på dørene for at angive, at dette ikke er dørpartier.
Mærkningen af døren skal tydeligt kunne ses under alle lysforhold både inde fra bygningen og ude fra.
Døre, der står halvt åbne eller halvt lukkede, er potentielt farlige for blinde og svagsynede, der let går ind i dem og kommer til skade. Svagsynede har svært ved at opfatte en halvåben dør, og blinde, der orienterer sig med stok, kan med stokkespidsen opfange åbningen og fejlagtigt tro, at døren står vidt åben, og derved støde ind i den. Døre bør derfor have påmonteret en lukkemekanisme, så de ikke kan blive stående i halvåben tilstand. 
De bedste døre er automatiske skydedøre, da disse døre giver mindst besvær for synshandicappede. Kontaktmåtten foran sådanne døre skal være udført i kontrastfarve og være følbar, så man kan mærke, når man bevæger sig ind på den.

Side 61										Døre bør kun påmonteres pumpe, hvis brandhensyn og lignende sikkerhedshensyn kræver det. Sådanne døre er tunge at åbne.
3.4.3.4 Udstyr - håndtag og greb 
I DS 3028 hedder det om håndtag og greb i boligbyggeri:
.	Håndtag og dørgreb skal være synlige, lette at lokalisere og betjene samt gode at gribe om.
.	Dørgreb bør være af typer med ensidig vægtstangsarm.
.	Buet eller U-formet greb anbefales Fodnote 64.
For at blinde og svagsynede skal kunne anvende dørgreb, skal disse være lette at lokalisere, logisk placeret, lette at bruge og gode at gribe om.
For svagsynede er det endvidere væsentligt, at dørgreb er meget synlige. Alle døre, der åbnes manuelt, bør have dørgreb med en farve, der står i kontrast til dørens farve.
Synshandicappede foretrækker ensidige vægtstangshåndtag og dørgreb, der er L-formede eller D-formede. Den åbne ende af et dørgreb bør altid være placeret ind mod døren, så det undgås, at et ærme sidder fast i håndtaget.
Figur. 36 Et billede af henholdsvis et D-formet og et U-formet dørhåndtag.
Side 62												3.4.3.5 Udstyr - låse 
I DS 3028 hedder det om låse i boligbyggeri:
.	Låse skal være lette at betjene.
.	Betjeningspaneler for automatiske låse bør være placeret logisk i forhold til døren og være lette at lokalisere med tydelig afmærkning. Anordning for automatisk betjening bør udstyres med akustisk signal. Ved anvendelse af tal i betjeningspanel bør 5-tallet være markeret med taktil identifikation Fodnote 65.
For synshandicappede er det væsentligt, at såvel låsesystemer som forskellige adgangssystemer er lette både at betjene og lokalisere. 
Adgangssystemer i form af kort- og kodesystemer skal befinde sig ved siden af et eventuelt låsesystem, hvor de to ting ikke er integreret, og i en højde af 1 - 1,30 m over gulv/terræn. Hvor der er tale om en integreret løsning, skal systemet anbringes tæt på dørkarmen Fodnote 66 i en højde af 1 - 1,30 m over gulv/ terræn. Adgangs- og låsesystemer skal have en kontrastfarve og være godt oplyst.
Mange adgangssystemer er komplicerede og ikke særligt brugervenlige for blinde og svagsynede. Dette gælder f.eks. systemer, hvor man skal benytte kort med magnetstribe. Kortsystemer, der kræver, at et kort indføres i en læser fra bunden eller fra en skæv vinkel, og hvor det ikke klart fremgår af kortet, hvilken ende der skal stikkes ind hvor, kan være meget vanskelige at benytte. Sådanne systemer bør derfor undgås, hvis det er muligt. Det er bedre med et kontaktfrit chipkort-system, hvor kortet blot skal føres hen i nærheden af den elektroniske læserenhed.
Hvis adgangssystemet opererer med en kode og et keypad, er det vigtigt, at trykknapperne på keypad'et ikke er for små, og at tallene er tydelige. Trykknapperne må heller ikke være så følsomme, at man kan komme til at aktivere dem ved en fejltagelse Fodnote 67. Keypad'et skal have layout som en telefon med 1, 2, 3 foroven, da mange synshandicappede kender trykknappernes opstilling på en telefon. 5-tasten skal ligeledes være særligt fremhævet, så man kan lokalisere de øvrige knapper ud fra denne.														



Side 63												For at specielt svagsynede kan benytte sådanne systemer, er det endvidere vigtigt, at sådanne systemer er specielt godt oplyst.
3.4.3.6 Udstyr - porttelefoner og tilkaldeanlæg
I DS 3028 hedder det om porttelefoner og tilkaldeanlæg i boligbyggeri:
.	Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal placeres i indgangsparti ved hoveddør 90 cm - 1,2 m over terræn uden forhindringer inden for en afstand af 50 cm. 
.	Ved anvendelse af tal i betjeningspanel bør 5-tallet være markeret med taktil identifikation Fodnote 68.
Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal være udført og placeret således, at blinde og svagsynede let kan finde dem. Sådanne systemer bør derfor placeres på dørkarmen i øjenhøjde i umiddelbar nærhed af dørhåndtaget og på samme side af døren, da dette er det mest naturlige sted for en blind eller svagsynet at søge efter dem. 
Tal i betjeningspanel m.m. skal have layout som en telefon med 1, 2, 3 foroven, da mange synshandicappede kender trykknappernes opstilling på en telefon. 5-tasten skal ligeledes være særligt fremhævet, så man kan lokalisere de øvrige knapper ud fra denne.
For at specielt svagsynede kan benytte sådanne systemer, er det endvidere vigtigt, at sådanne systemer er specielt godt oplyst.
3.4.3.7 Udstyr - glaspartier
I DS 3028 hedder det om glaspartier i boligbyggeri:
.	Glaspartier i indgangsarealet skal forsynes med vandret markering 1,25 - 1,6 m over gulv, f.eks. i form af 10 cm brede striber Fodnote 69.
Glaspartier frembyder særlige vanskeligheder for svagsynede, der har problemer med at få øje på sådanne døre/partier. Glaspartier skal derfor markeres i øjenhøjde, 1,25 - 1,60 m over gulv/terræn Fodnote 70, for ellers kan sådanne glaspartier så at sige være umulige for svagsynede at opdage.
3.4.3.8 Udstyr - måtter og riste
I DS 3028 hedder det om måtter og riste i boligbyggeri:



Side 64											Måtter og riste skal være udført af tæt, fast og skridhæmmende materiale.
.	Riste skal udføres med frie åbninger på mindst 10 x 15 mm og højst 10 x 20 mm Fodnote 71.
Dørmåtter inden og uden for boliger kan være brugbare hjælpemidler for synshandicappede, idet de kan hjælpe med til at identificere ind- og udgange. Men dørmåtter kan også forårsage, at man snubler, hvis de ligger løst. Man bør derfor altid sikre, at en dørmåtte ligger fast på underlaget.
Blinde med førerhund kan have særlige problemer med metalriste. En særlig type riste af finmasket strækmetal har således været årsag til, at førerhunde har fået alvorlige skader, idet kløerne har sat sig fast i metalristen og er brækket af. Det samme er sket med andre typer metalriste, hvor den frie åbning har været for lille. Men i det hele taget er førerhunde ikke glade for at gå på metalriste. Der bør derfor søges andre løsninger. 
3.4.3.9 Udstyr - brevkasser/brevsprækker
DS 3028 siger ikke noget særskilt omkring brevkasser/brevsprækker, men for blinde og svagsynede er det væsentligt, at brevkasser/brevsprækker er udformet således, at man kan modtage forsendelser på punktskrift og lydkassetter.
Brevkasser bør være tilstrækkelig store til at kunne rumme publikationer på punktskrift samt lydbøger. De bør derfor mindst være 36 cm brede og 36 cm dybe og med et indkast på mindst 3 cm i højden og 32 cm i længden. På samme måde bør brevsprækker være mindst 3 cm i højden og 32 cm i længden.
Under en brevsprække er det en god ide med en fastmonteret kurv. Herved undgås, at post ligger spredt ud på gulvet og dermed udgør en snublefare, og/eller at posten bliver væk.
3.4.4 Adgangsforhold i bygninger
3.4.4.1 Vindfang
I DS 3028 hedder det om vindfang i boligbyggeri:
.	Vindfang skal have en bredde og dybde, der svarer til bygningens anvendelse og den valgte dørløsning.
.	Yder- og inderdøre bør hængsles i samme side og åbne i samme retning Fodnote 72.

Side 64													Blinde og svagsynede kan have problemer i vindfang, idet de kan risikere at blive klemt mellem indad- og udadgående døre. Dette er særligt et problem for blinde med førerhund. Hvis en bygning har et vindfang, skal dette derfor være så tilpas stort, at synshandicappede ikke kan komme i klemme mellem de indad- og udadgående døre. Dørene i et vindfang bør derfor også være hængslet i samme side og vende i samme retning. Der skal helst være særskilt ind- og udgang.
Figur. 37 To billeder af en blind med en førerhund, der passerer et vindfang. På det øverste billede er dørene automatiske, mens dørene på det nederste billede åbner ind i bygningen. 
For at synshandicappede skal kunne finde vej fra yderdøren til en dør i et vindfang, der fører videre ind i bygningen, bør man give gulvfladen mellem disse døre en farve, der står i kontrast til farven på resten af gulvet, og desuden give denne flade en anden overfladestruktur.
Det vil være et problem for en synshandicappet, hvis funktioner som f.eks. dørtelefoner placeres i et vindfang, da sådanne herved bliver ekstra vanskelige at lokalisere.
3.4.4.2 Adgangsforløb
I DS 3028 hedder det om adgangsforløb i boligbyggeri:
.	Færdsel i bygningen og adgang til de enkelte lokaler skal være mulig ad gangarealer uden passage af niveauspring i form af trin. Til overvindelse af niveauforskelle skal der etableres rampe(r).
Side 66										Adgangsvejene skal markeres med forskelle i materialer, farver og belysning Fodnote 73.
Det er væsentligt for blinde og svagsynede, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring på adgangsvejene i en bygning. Hvis det er nødvendigt at justere højden på gulvet i en korridor, må dette ikke ske ved hjælp af trin. Det anbefales, at stigningen overvindes med en rampe.
Almindeligvis bør adgangsvejene være så korte som muligt for at lette orienteringen for alle, og ved planlægningen af en adgangsvej bør retningsændringer foregå i 90 graders vinkler for at gøre det lettere for blinde og svagsynede at orientere sig. Buede eller skrå vinkler bør undgås. 
Men det er under alle omstændigheder en stor hjælp for blinde og svagsynedes evne til at orientere sig, hvis man markerer adgangsvejene ved at gøre brug af materialevariation, kontrastfarver og retningsorienterende belysning.
Væg til væg-tæpper giver en helt død akustik, hvilket medfører, at blinde vanskeligt kan orientere sig. Desuden bliver det vanskeligere for blinde at opfange modgående trafik. Man kan imidlertid vælge at lægge et tæppe, der står i kontrast til gulvet, midt i en korridor. Dette kan da fungere som en ledelinje for blinde og svagsynede.
Retningsorienterende belysning kan være en stor hjælp på adgangsveje. Ved retningsorienteret belysning opsættes lyset, så det angiver f.eks. en korridors retning.
3.4.4.3 Orientering
I DS 3028 hedder det om orientering i boligbyggeri:
.	Informationer skal gives på en måde, som er klar, tydelig og let at forstå. 
.	Der skal findes oversigter i bygningen, der indeholder information om adgangsveje i bygningen og om, hvor de forskellige lokaler og funktioner findes.
.	Skiltningen og anden orientering skal tilrettelægges efter ensartede retningslinjer.
.	Som led i orienteringen og til at understrege sikkerheds- og retningsforhold kan kontrastfarver anvendes til markering af forhindringer, steler, gangarealer, gelændere, bomme, ramper og trinforkanter m.v. Fodnote 74


Side 67												Alle har behov for særlige kendetegn for at kunne orientere sig. Brugen af materialevariation, kontrastfarver og rigtig belysning er en stor hjælp for blinde og svagsynede, når de skal orientere sig i en bygning. 
God skiltning, brug af oversigtstavler m.m. er desuden afgørende for, hvor godt blinde og svagsynede kan færdes i og omkring en bygning. Omkring udformningen og placeringen af skilte henvises til afsnittet om skilte i Hæfte 2, samt afsnit 3.4.3.1 Udstyr - skiltning. 
3.4.4.4 Betjeningsforhold
I DS 3028 hedder det om betjeningsforhold i boligbyggeri:
.	Betjeningsknapper, kontakter og greb skal være lette at lokalisere Fodnote 75.
For blinde og svagsynede er det sværeste altid at lokalisere betjeningsknapper m.m., da disse ofte er små. Det er derfor vigtigt, at betjeningsknapper m.m. er taktilt tydelige, så man kan mærke dem, og desuden gerne afmærket med en kontrastfarve.
I visse tilfælde er der tale om sikkerhedsafbrydere eller lignende, som man typisk alene skal benytte i en nødsituation, hvor man hurtigt skal kunne komme til at betjene den slags installationer. Her er det ekstra vigtigt, at der er tænkt over placeringen og markeringen.
Elektriske afbrydere og stikkontakter skal stå i kontrast til væggen, de er monteret på. Lysafbrydere på vægge med døre skal være placeret i den side, hvor dørgrebet sidder. Stikdåser bør generelt være installeret 40 - 85 cm over gulvets niveau Fodnote 76.
Afbrydere til lyset skal placeres således, at de kan betjenes fra rum, der normalt er belyst, for at undgå passage af mørke rum. 
Korrespondanceafbrydere skal anvendes, såfremt de betyder noget for sikkerheden og bekvemmeligheden.
3.4.4.5 Gange i fælles adgangsveje
I DS 3028 hedder det om gange i fælles adgangsveje i boligbyggeri:
.	Gange skal have en bredde, der er passende i forhold til deres brug og de tilstødende lokalers anvendelse.
.	Gange skal være mindst 1,5 m brede og holdes fri for fast inventar, der rager ind i gangarealet.


Side 68											Gange, der er åbne til den ene side, f.eks. altangange, udføres med rækværk i den åbne side i en højde på mindst 1,2 m Fodnote 77.
Synshandicappede har problemer med både helt smalle og helt brede gange. I de smalle gange vil blinde med hvid stok eller førerhund ofte kollidere med andre. I helt brede gange kan synshandicappede let miste orienteringen Fodnote 78.
Blænding er særligt et problem for svagsynede, idet blænding gør det umuligt for den svagsynede at udnytte sit restsyn. Vinduer i enden af en gang vil ofte skabe modlys med blænding til følge. Blændingen medfører, at man vil have vanskeligheder med at se, hvad der findes i gangen. Vinduer placeret i enden af en gang bør derfor afskærmes ved hjælp af persienner eller farvet glas.
Figur. 38 Et billede af en person, der går ned ad en gang lige mod et stort vindue, der er placeret for enden af gangen. Solen skinner gennem vinduet og blænder personen.
En håndliste langs siden på en gang vil hjælpe synshandicappede med orienteringen, idet den kan fungere som ledelinje. 

Side 69	Figur. 39 Et billede af en gang med en særlig gulvbelægning og håndlister langs væggen. Farven på håndlisterne og alle dørene står i kontrast til farven på væggen.
Rigtig brug af kontrastfarver er ligeledes væsentlig for synshandicappedes orientering. Fodpaneler, sokkelflader og lister (håndlister, rækværk) skal have en farve, der står i kontrast til den omgivende farve. Det kan være en hjælp til at følge en korridor.
Dørene langs en gang bør desuden have farver, som står i kontrast til korridorens vægfarve. Eventuelt kan man i stedet gøre forholdene bedre ved at male dørkarmene i kontrastfarve. Man kan også male både døre og dørkarme i kontrastfarver. Endevæggen i en gang kan også med fordel males i en farve, der kontrasterer med gulvet, eller belyses særskilt.
Figur. 40 Seks billeder af den samme korridor. På hvert billede er farver og/eller lys dog ændret for at illustrere, hvilken stor betydning dette har. På det første billede er endevæggen mørk, og korridoren synes kortere. På det næste billede er væggene mørke, og korridoren synes smallere. På billedet efter er loftet blevet mørkt, hvilket får afstanden mellem gulv og loft til at synes kortere, mens loftet på næste billede er blevet sænket, men Uplight gør, at det ikke ser sådan ud. De to sidste billeder illustrerer to forskellig slags lys i loftet og den virkning, dette har.															Et generelt krav til gulvbelægningen i et gangareal er, at den ikke må være så reflekterende, at loftlyset blænder, når det rammer gulvet.

Side 70											Skabe med brandslukningsmateriel, vaske, radiatorer og lignende skal være indbygget i væggen, så de ikke rager ud i gangarealet. Hvis de ikke kan fjernes, bør de markeres med farve, som står i kontrast til væggenes grundfarver.
Figur. 41 A. Et billede af en korridor med tre døre, hvor radiator og brandslukningsmateriel ikke er indbygget i væggen, og man derfor kan gå ind i dem. Dørene åbner endvidere udad mod korridoren.	Figur. 41 B. Et billede af en anden korridor med tre døre, der er fuldt tilgængelig. Radiator og brandslukningsmateriel er indbygget i væggen, og der er opsat håndlister i en farve, der står i kontrast til væggenes farve. Dørene åbner endvidere indad mod lokalet.

3.4.4.6 Indvendige ramper i fælles adgangsveje
I DS 3028 hedder det om ramper i fælles adgangsveje i boligbyggeri:
.	Ramper skal kunne bruges af alle og være bekvemme at færdes på.
.	Niveauspring skal varsles med farvemarkeringer og materialeforskelle.
.	Mindst 90 cm før og efter hældningen skal der være forskel i materialevalg både med hensyn til farve og følbarhed.
.	For ramper med en hældning over 1:25 gælder endvidere, at de skal forsynes med rækværk, håndlister og afmærkning samt hjulværn i begge sider i 15 - 20 cm's højde, dog ikke hvor den ene side er en mur Fodnote 79.
Det er væsentligt for blinde og svagsynede, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring på adgangsvejene. Ramper skal derfor markeres ved start og slut med kontrastfarve og materialevariation. Denne markering bør komme umiddelbart før og efter rampen.
Når der er tale om en indendørs rampe med en lille hældning, kan et symbol med en triangel på selve rampen anvendes til at vise både rampens tilstedeværelse og rampens hældning.
Side 71	Figur. 42 Et billede af en rampe med en lille hældning. Rampen er udstyret med en trekantmarkering og en håndliste langs væggen.
For blinde og svagsynede er det en god ide at opsætte en håndliste i forbindelse med en rampe, uanset rampens hældning, idet en håndliste er god at støtte sig til.
Ramper skal være ekstra godt belyst for at gøre opmærksom på tilstedeværelsen af dette niveauspring. 
Man bør undgå ramper udført i metal, særligt den slags, hvor metallet er gennemhullet. Blinde og svagsynede har problemer med at bruge deres stok på denne type ramper, og førerhunde kan ikke lide at gå på dem. I visse tilfælde får hunden sine klør i klemme i metallets huller.
3.4.4.7 Indvendige trapper i fælles adgangsveje
I DS 3028 hedder det om trapper i fælles adgangsveje i boligbyggeri:
.	Trapper skal være lette at gå på og sikre at benytte.
.	Der skal på et areal mindst 90 cm før trappens begyndelse samt dennes afslutning udføres et belægningsskift eller anden tydelig markering med forskel både med hensyn til farve og følbarhed.
.	Trapper skal forsynes med rækværk, stokkeværn mindst 20 mm høje og håndlister i begge sider.
.	Trapper, der er fritstående eller savner sideafskærmning, markeres med et 80 - 90 cm højt rækværk sammen med fodhegn 20 cm over terræn.
.	Trapper bør være lige. Fritstående trapper bør undgås, og udføres de alligevel, skal de markeres tydeligt Fodnote 80.

Side 72												Det er væsentligt for blinde og svagsynede, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring på adgangsvejene. Trapper skal derfor varsles med et opmærksomhedsfelt på 90 cm i hele trappens bredde. 
Opmærksomhedsfeltet skal udføres med en overfladestruktur, der kan føles med fødderne, og som farvemæssigt danner kontrast til den øvrige gulvbelægning. Opmærksomhedsfeltet bør komme umiddelbart før og efter trappen, og bør placeres så tæt på trinforkanten som muligt, men kan placeres umiddelbart efter øverste/nederste trins afslutning. Da opmærksomhedsfeltet skal være 90 cm dybt, kan det altså placeres i en afstand af 90 cm - 1,20 m fra trinforkanten.
Figur. 43 To billeder af den samme trappe - et set fra oven og et set fra siden. Før og efter trappen er der placeret et opmærksomhedsfelt for at gøre opmærksom på denne. På billedet har en person netop opdaget dette med sin hvide stok. Endvidere er trappens trinforkanter markeret, og der er opsat et håndløb langs trappen.
																																					Nedadgående trapper kan eventuelt sikres med en låge. Lågen sættes også op på en repos og fortæller den synshandicappede, at trappen fortsætter.
Trapper bør ikke ligge i umiddelbar forlængelse af en gang. Det er langt sikrere, at man skal foretage en bevidst retningsændring.
Det er ligeledes vigtigt for synshandicappede, at selve trappen udformes på en måde, så den er let at benytte. En håndliste bruges dels til at følge trappen med (og i nogen grad støtte sig til), dels til at orientere sig om trappens længde.
En griberigtig håndliste bør findes på begge sider af trappen. Håndlisten bør starte med et vandret stykke 30 - 50 cm Fodnote 81 foran første og sidste trin. Den skal hele vejen have samme stigningsgrad som trappen, og hvis trappen 
Side 73												har repos, skal håndlisten føres ubrudt forbi denne, således at det bliver muligt på trappens inderside at følge en sammenhængende håndliste i hele trappens længde. Enden på håndlisten bør være vendt ind mod væggen. Håndlistens tværsnit bør være mellem 40 og 50 mm i diameter Fodnote 82, og støtterne må ikke hindre en fortsat kontakt mellem hånden og håndlisten.
For svagsynede er det væsentligt, at man afmærker trin og trinforkanter. Trinene kan have en anden hovedfarve end den omgivende belægning. Mens trinforkanterne skal markeres med kontrastfarve for hvert trin ca. 1 - 1,5 cm horisontalt og 1 - 1,5 cm vertikalt Fodnote 83. Som et minimum skal første og sidste trin på en trappe markeres.
Figur. 44 Et billede af en meget tilgængelig trappe i flere etager. Trappen har tydelig markering af trinforkanterne og et godt gelænder. På siden mod væggen er der opsat en håndliste i en farve, der står i kontrast til væggens farve. Håndlisten føres ubrudt videre forbi reposen og op ad næste trappe. Reposen har også en farve, der står i kontrast til farven på væggen og på trappens trin.
På trapper af sten, granit og lignende, hvor det kan være svært at nedfælde eller sætte en trinforkant på materialet, skal nedfældede runde cirkler, firkanter eller lignende ligge så tæt ved siden af hinanden, at de opfattes som en sammenhængende linje på trinet.
Tæpper eller belægning på trapper må ikke have brogede og komplicerede mønstre, der for svagsynede virker forvirrende og kan skabe problemer med at finde ud af, hvor trinet ophører, og det næste begynder.
Trapper skal have ekstra god belysning. På trappeafsatser foran første trin op eller ned har man opnået gode resultater ved at benytte lys i gulvet. Lyset må imidlertid ikke være så stærkt, at det kan blænde.
I tilslutning til trappen bør man placere et tal i relief eller punkter, der angiver, hvilken etage man befinder sig på. Placer tallet eller punkterne på 
Side 74												væggen, dér hvor håndlisten/gelænderet ender, eller sæt taktile knopper på oversiden af gelænderet.
Figur. 45 Et billede af en godt afmærket trappe. Man har placeret et opmærksomhedsfelt i et materiale, der er forskelligt fra det omgivende materiale før og efter trappen, og har sørget for en tydelig markering af trinforkanterne. Trappen har desuden et godt gelænder, og langs væggen er der opsat en håndliste i en farve, der står i kontrast til væggens farve.

Fritstående trapper er farlige for synshandicappede, der kan kollidere med sådanne og herved komme slemt til skade. Fritstående trapper skal derfor undgås eller i det mindste markeres tydeligt. For at undgå kollision med trapper fra siden eller fra undersiden bør trappen være indbygget i et trappehus. Trappehuset kan endvidere tydeliggøres for svagsynede med en farve, der adskiller sig fra omgivelserne.
Figur. 46 Et billede af en trappe, der nærmest svæver frit i lokalet. Man kan gå helt ind under en sådan trappe og dermed komme til at støde ind i den. Trappen er derfor farlig, og det er på billedet illustreret med en advarselstrekant.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, f.eks. i eksisterende bygninger, skal der opsættes en afskærmning, som fjerner faren for kollision. En afskærmning skal have en fodliste i en højde af ca. 20 cm og en håndliste ca. 90 cm over gulvet Fodnote 84. En anden mulighed er en diskret anvendelse af dekoration, såsom 																							
Side  75										plantekasser og lignende anbragt så de hindrer, at blinde og svagsynede uforvarende kommer til at kollidere med trappen.
Figur. 47 Et billede af en trappe, der oprindelig er bygget med et hul inden under, så man kunne gå under den. Dette hul er nu lukket med en afskærmning og beplantning. 
Det er meget vanskeligt for blinde at orientere sig på vindel- og spindel-trapper. Da der på sådanne trapper er forskel på trinenes bredde, er mange synshandicappede også utrygge ved at færdes på vindel- og spindeltrapper.
Figur. 48 Et billede af en vindel- eller spindeltrappe. En person er på vej ned ad trappen og går på det inderste trin, hvor trinet ikke er så bredt. Personen kommer derved til at falde forover og kan falde ned ad trappen.
 
Trapper konstrueret med rette vinkler og trappeafsatser med lige mange trin i hver trappeopgang er derfor at foretrække. Hvis det er nødvendigt at ændre trappens retning, bør dette ske ved hjælp af en mellemrepos frem for ved brug af to eller tre vinkler af trin for at opnå en 90 graders drejning. Enkelttrin på trappeafsatserne skal undgås.
Figur. 49 Et billede, der viser to trapper, der drejer. På den ene trappe har man valgt at placere en repos i drejningen, men på den anden trappe har man valgt en forkert løsning - nemlig at lave trin i drejningen. På tegningen er det markeret, at dette er en forkert løsning.
Side 76												3.4.4.8 Elevatorer
I DS 3028 hedder det om elevatorer i boligbyggeri:
.	Det udvendige betjeningspanel placeres på bygningens væg (ikke i dørfasen) i umiddelbar nærhed af elevatordøren. Betjeningsknapper skal være ophøjede, og det skal kunne høres eller ses, når de aktiveres. Tekst og tal skal være udformet i relief og være placeret så nær knapperne som muligt.
.	Betjeningspanelet i elevatorstolen skal sidde vandret 90 cm - 1,20 m over gulvhøjde og mindst 50 cm fra et hjørne. Panelet skal være skråtstillet 45 grader. Betjeningsknapper skal være ophøjede, og det skal kunne høres eller føles, når de aktiveres. Tekst og tal skal være udformet i relief og anbringes så nær knapperne som muligt, men ikke på knapperne.
.	Elevatorstolen skal være forsynet med god belysning, der ikke blænder.
.	Passage af etagerne bør annonceres ved såvel lyd- som lyssignaler med etageangivelse ved stop Fodnote 85.
For blinde og svagsynede er det både et problem at lokalisere elevatoren, at tilkalde den, at komme med, at betjene den og at vide, hvornår man skal af.
For en synshandicappet er det lettest at genkende en elevator, når den er indrykket i en mur, og dørene er af metal. Men elevatordøren bør desuden have en farve, der står i kontrast til farven på den omgivende væg. 
Umiddelbart før elevatordøren bør gulvbelægningen desuden have en anden struktur end den øvrige gulvbelægning. 
Betjeningsknappen for tilkald af elevatoren bør sidde på væggen, ikke på selve elevatoren, så ses den bedre. Etagen bør endvidere være angivet i relief uden for elevatoren. Angivelsen skal stå i nærheden af betjeningsknappen for tilkald.
Figur. 50 Et billede af en elevatordør. På højre side af elevatordøren sidder der et stort reliefbogstav, der angiver etagen, og lige neden under dette sidder knapperne til at tilkalde elevatoren. 




Side 77	Selvom det ikke for synshandicappede er absolut påkrævet med automatiske elevatordøre, anbefales denne løsning, da man ofte har førerhund eller hvid stok med.
Elevatordørene skal være åbne i så lang tid, at personer med begrænset førlighed kan komme ind eller ud uden at sidde fast i dørene. Dørlukningen skal være styret af en sensor, så dørene ikke kan gå i, når passagen er spærret på nogen måde.
Lyset i elevatorstolen bør ligge på omkring 200 lux, og det må ikke være blændende. Lyset skal fordele sig jævnt, og brug af spotlys skal undgås. De indre vægge i elevatorstolen bør være af et mat materiale, der ikke reflekterer lyset, og have en farve, der står i kontrast til gulvet. Spejlvægge og meget reflekterende vægge giver ekstrem synsforvirring. Hvis væggene er dekoreret, f.eks. med reklamemateriale under glas, må overfladen ikke give refleksioner. 
Gulvbelægningen skal være plan, fast og skridhæmmende, og gulvet skal være af et mat materiale.
Der bør være håndlister langs elevatorvæggene, som man kan støtte sig til, når elevatoren bevæger sig.
Betjeningsknapperne inde i elevatoren skal være lette at finde og bør være anbragt ind til dørkarmen på højre eller venstre side af elevatordøren.
Eftersom betjeningsknapperne generelt er af relativt ringe størrelse, bør de være placeret på en særskilt plade, der er udført i et andet materiale end væggen i øvrigt, og derudover skal knapperne have en anden farve. 
Betjeningsknapperne for stop- og nødsignal bør anbringes adskilt fra de øvrige knapper på betjeningspanelet og have en anden udformning og farve end disse. Betjeningsknappen for alarm bør desuden forsynes med syntetisk tale, så personerne inde i elevatoren, i tilfælde af nødalarm, kan høre, hvorledes de skal forholde sig i en nødsituation.
Figur. 51 Billede af et panel med elevatorknapper, der hælder 45 grader. Trykknapperne stikker lidt ud fra panelet. Der er tydelig forskel på de numeriske og de andre knapper. De numeriske knapper er runde og sorte. De er placeret først med stuen eller 0 længst til venstre, 1, 2, og 3. Til højre for de numeriske knapper sidder trykknappen for tilkaldelse af hjælp. Den er trekantet og orange. Til højre for den stopknappen, der er rund og orange. 



Betjeningsknappernes funktion skal være markeret enten med store, tydelige ophøjede reliefbogstaver, tal og symboler samt evt. punktskrift. Ifølge den norske blindeorganisation er en ideel højde for sådanne 
Side 78											bogstaver, tal og symboler i ophøjet relief ca. 30 mm Fodnote 86. Tal eller tekst skal stå så tæt på den pågældende betjeningsknap som muligt. Hvis knappen er udført således, at man ikke ved et uheld kommer til at aktivere den, må tal eller tekst også godt være placeret på selve knappen.
Figur. 52 Billede af et panel med numeriske elevatorknapper. Knapperne er placeret, så de stikker ud fra panelet i en vinkel på 45 grader. Oven på knapperne er etagerne angivet med reliefbogstaver. 



Betjeningsknapperne skal være så store som overhovedet muligt. De skal være designet, så man tydeligt kan føle knapperne, hvorfor betjeningsknapperne skal stikke noget ud fra betjeningspanelet. Man skal kunne føle sig frem til en betjeningsknap, ligesom det skal være muligt at registrere, at man har aktiveret en betjeningsknap. Betjeningsknapperne kan godt gå i ét med pladen, men det forudsætter, at der på hver af trykknapperne er et relieftal eller et symbol, der hurtigt kan føles med fingrene Fodnote 87, og at man ikke let kommer til at aktivere en knap ved et uheld.
Easy-touch knapper er ikke til at betjene for synshandicappede, der let kommer til at trykke på flere betjeningsknapper ad gangen, mens de prøver at lokalisere den rigtige knap.
Elevatoren bør give signal, når den stopper, gerne med angivelse af etagen med syntetisk tale. For at døvblinde skal kunne benytte elevatoren, skal betjeningspanelet desuden udstyres med punkter, som vibrerer, når man kommer til den ønskede etage.
3.4.4.9 Gulvbelægning
I DS 3028 hedder det om gulvbelægningen i boligbyggeri:
.	Gulvbelægningen på ramper, i elevatorstol og på trapper skal være plan, fast og skridhæmmende.

.Side 79	Ved valg af materialer til gulvbelægningen bør reflekterende gulvoverflader undgås, og hensyn tages til akustik og kontrast mellem gulv og væg Fodnote 88.
For blinde og svagsynede har gulvbelægningen særlig betydning. Dels i forbindelse med orienteringen, idet denne kan lettes med materialevariation og brugen af kontrastfarver, dels i forbindelse med forhold som lys og akustik, hvor gulvets belægning har betydning. En afvekslende gulvbelægning kan altså have stor informationsværdi. Gulvbelægningen kan veksle mellem at være fast og solid, blød og eftergivende, rungende og lyddæmpende. Og ændringer i gulvbelægningen kan hjælpe folk til at identificere steder og kan anvendes til at angive en mulig fare.
Gulvbelægningen bør kontrastere med væggene, så kanten mellem de to flader er tydelig. Hvor gulvbelægningen er af samme farve som væggene, skal fodpanelet være i en kontrastfarve for at sikre, at en synshandicappet nemt kan se, hvor gulvet ender, og væggene begynder.
Gulvbelægning skal være mat - som et tæppe eller mat vinyl - så der ikke i gulvet skabes refleksioner fra vinduer eller lysopsætningen. Sådanne refleksioner gør det mere besværligt for svagsynede at orientere sig. En skinnende belægning giver desuden indtryk af at være glat, selvom dette ikke nødvendigvis er tilfældet.
En stærkt mønstret gulvbelægning på f.eks. tæpper og kakler kan skabe synsforvirring og skal bruges med omhu. Visse typer gulvbelægning kan gøre det svært at finde genstande, der er tabt på gulvet, og kan også ændre omridset af møbler og andre genstande placeret på gulvet. Det drejer sig især om genstande, hvis farve ligger tæt op ad nuancen på tæppet eller gulvets belægning.
Figur. 53 Et billede af et stærkt farvet og mønstret gulvtæppe. Der ligger et bundt nøgler på tæppet, men nøglerne er meget svære at få øje på pga. tæppets stærke mønstre og farver.
 


Side 80											3.4.4.10 Loft og vægge
DS 3028 har ingen særlige kriterier opstillet for loft og vægge, men for blinde og svagsynede har forskellige forhold omkring bl.a. farven på loft og vægge betydning, hvorfor der her medtages et afsnit om loft og vægge.
Væggene og loftet i et rum bør have en ensfarvet, mat farve. Der må ikke bruges blank maling, idet loft og vægge så vil kunne skabe blænding. Mørke overflader absorberer lyset. Vægge og loft skal males i lyse, blege farver, der ikke er lysabsorberende. Vægge og lofter holdt i lyse farver vil give maksimalt lys og vil også være med til at fordele lyset ligeligt i rummet. En kridhvid kan godt virke blændende, men vægge og lofter malet med en knækket hvid er næsten altid en god løsning. 
Meget kraftige farver og mønstre på væggene bør undgås for at formindske synsforvirringen i et rum. Men de kan under visse omstændigheder gøre væggen meget tydelig. For eksempel kan et stærkt farvet og mønstret tæppe på en ellers hvid væg fremhæve denne.
Figur. 54 Et billede af en stue. I stuen står der en sofa med ternet betræk. Bag ved sofaen på venstre side hænger der et stærkt farvet og mønstret vægtæppe. Umiddelbart foran vægtæppet hænger en rislampe ned fra loftet. Denne placering gør det nemmere at se lampen på grund af det bagvedliggende tæppe. Den ternede sofa kontrasterer også fint med væggen, der har en lys farve.
Indslag af stærke farver eller f.eks. et mønstret tapet kan altså med fordel anvendes på afgrænsede områder, hvor man ønsker at gøre opmærksom på en potentiel fare. For eksempel kan uventede murfremspring, kanter, kaminfremspring og andre lignende bygningsdele på denne måde fremhæves og gøres tydelige for synshandicappede. 
Malerier, gardiner og andre genstande kan på samme måde være med til at lette orienteringen for en svagsynet. For eksempel kan man hænge et mørkt farvet tæppe eller et billede bag en rislampe, hvorved den svagsynede nu lettere vil kunne se denne.
For mange synshandicappede kan et småmønstret tapet se ud til at være ensfarvet og vil derfor ikke i særlig grad skabe synsforvirring. Det gør derimod et meget stærkt farvet eller et stormønstret tapet. Med et sådant tapet bliver det desuden umuligt at lokalisere hylder og lignende på væggen. 
Side 81											Præget tapet med en tydeligt følbar overflade kan udmærket anvendes, da et præget tapet skaber en interessant overflade, som er brugervenlig for svagsynede. Forskelligt følbare overflader på væggene kan også anvendes strategisk for at hjælpe på orienteringen.
Ru overflader, f.eks. stenpuds, skal undgås, da mange synshandicappede ønsker at følge væggene med hånden for at lokalisere genstande. Man kan afhjælpe problemet med en liste, der sættes på væggen - derved undgås sår og rifter på fingrene.
Brugen af gulv til loft-spejle, som giver illusionen af rum, forringer synshandicappedes muligheder for at danne sig et realistisk billede af rummet. Også glas kan skabe problemer. Men her er problemet, at man ikke ser glasset. Områder der inddeles med store glaspartier eller glas, der går fra gulv til loft, skal markeres særligt, f.eks. med reflekterende tape eller med dekorative motiver i øjenhøjde. 
3.4.4.11 Døre
I DS 3028 hedder det om døre i boligbyggeri:
.	Døre skal have en tilstrækkelig bredde og være lette at betjene og lokalisere. De skal - hvis ikke en ekstra funktion som flugtvej betinger noget andet - åbne ind i det rum, hvor der er bedst plads til dem.
.	Døre bør synliggøres ved markering med en farve, der afviger fra farverne på de omgivende vægge, eller dørkarme bør have en anden farve eller farvetone end døren og derved danne kontrast i forhold til omgivende væg.
.	Døre, der er vanskelige at åbne (branddøre eller lignende), skal forsynes med automatisk åbning. Dørtrin skal maksimalt være 25 mm høje, og de skal markeres med farve eller materialevalg.
.	Dørgreb skal være lette at betjene, lokalisere og gode at gribe om Fodnote 89.
For at lette lokaliseringen af en dør for synshandicappede skal denne have en farve, der står i kontrast til farven på væggen. Dørkarme bør desuden males i en farve, der står i kontrast til farven på både dør og væg. Man behøver ikke at anvende grelle farver til døre, men en forskellig tone i farven er nødvendig. For eksempel kan man have en mørk grå dør mod en lys grå væg. Det vil for mange synshandicappede være nok. 
Synshandicappede benytter ofte dørtrinet som hjælp i orienteringen i forhold til, hvornår en dør er passeret.

Side 82											Glasdøre er som tidligere omtalt vanskelige at lokalisere for synshandicappede. Glasdøre, døre med store glaspartier, automatiske skydedøre og almindelige sidehængte døre af glas skal derfor afmærkes særligt i en højde af 1,25 - 1,60 m over terræn. Samme type afmærkning bør gentages omtrent 85 cm - 1 m over terræn/gulv (hvis der ikke er tale om automatiske døre) og igen længere nede med et 20 cm bredt fodpanel tværs over foden af glaspanelet Fodnote 90. Glasdøre bør designes med et andet materiale i øjenhøjde, i højde med dørgrebet og i gulvhøjde. 
Ud- og indgangsdøre, der er placeret i et fast glasparti, skal markeres på én måde. Det faste glasparti skal markeres på en anden. Hvis sidehængte døre benyttes, er det en fordel, at der laves separate indgange for trafikken ind og ud.
Hvis man skal aktivere en knap eller lignende for at åbne en dør, skal det sikres, at aktiveringsenheden kan lokaliseres af blinde og svagsynede. Dette gøres bl.a. ved brug af kontrastfarver.
Almindelige sidehængte døre med automatisk døråbner kan udgøre en fare for synshandicappede, der kommer gående i den retning, hvor døren slår op. For at blinde og svagsynede skal kunne færdes sikkert, skal alle sidehængte døre åbne ind i rum. Derved ved en synshandicappet, hvor han/hun kan støde ind i en dør. Hvis man er nødt til at have døre, som åbner udad, er det ydermere vigtigt, at man ikke placerer to sådanne døre over for hinanden, da blinde og svagsynede meget let kan risikere at blive klemt mellem disse. Til gengæld er automatiske skydedøre lette at bruge for synshandicappede, idet man ikke så let kommer til skade med automatiske døre, hvis disse er konstrueret rigtigt. Automatikken, der igangsætter åbningen af skydedørene, bør registrere den gående flere meter før dørene, så personer, der kommer gående med en vis fart, ikke kommer til at støde imod skydedørene. Dørene skal være åbne længe nok til, at en dårligt gående med førerhund ubesværet kan passere, det vil sige, at de skal være åbne mindst 6-7 sekunder Fodnote 91. 
Dørene bør afgive en lyd ved åbning og lukning, så man kan registrere dørenes funktionalitet.
Alle døre, der åbnes manuelt, bør have dørgreb med en farve, der står i kontrast til dørens farve. Dørgreb skal være let synlige, lette at bruge, logisk placeret og gode at gribe om. Se også afsnit 3.4.3.4 Udstyr - håndtag og greb.
Døre, der åbnes manuelt, bør påmonteres en form for lukkemekanisme, således at de ikke kan forlades i halvåben tilstand, idet blinde, der orienterer sig med stok, fejlagtigt med stokkespidsen kan opfange åbningen 


Side 83	og tro, at døren står vidt åben, og derved støde ind i den. Det er vigtigt, at denne lukkemekanisme ikke gør døren alt for tung at betjene.
3.4.4.12 Belysning
I DS 3028 hedder det om belysningen i boligbyggeri:
.	Belysningen skal tilrettelægges, så brat overgang fra stærkt lys til mørke undgås.
.	Bygningers gangarealer og rum skal have god almen belysning.
.	Informationsskranker, telefonbokse og lignende skal være særligt godt belyst.
.	Installationerne skal være afskærmede, så lyset hverken blænder eller giver spejlreflekser.
.	Lyskilder bør have gode farvegengivende egenskaber Fodnote 92.
Rigtig belysning er meget vigtig for svagsynede. Når en svagsynet går ind i et rum, er det vigtigt, at han/hun ikke bliver blændet af dagslyset eller lysopsætningen i rummet. Det kan f.eks. ske, når man forlader et svagt oplyst rum og går ind i et stærkt oplyst rum. Eller når man kommer fra stærkt solskin udefra og går ind i et svagt oplyst rum. Det kan i visse tilfælde betale sig at anvende korrespondanceafbrydere for at få en jævn overgang i belysningen.
Ved opførelse af boligbyggeri bør man tilrettelægge forholdene sådan, at dagslyset udnyttes bedst muligt og eventuelt kan afskærmes for svagsynede, der generes af lyset. Dagslyset kan dæmpes ved hjælp af gardiner, persienner (udendørs eller indendørs) eller markiser. 
Ved indretning af belysning skal man tage hensyn til, at svagsynede har forskellig nytte af lyset. Nogle har brug for meget lys for at udnytte synsresten optimalt, mens andre på grund af specielle øjensygdomme fungerer bedst med reduceret lys. Belysningen bør som udgangspunkt være så fleksibel som muligt i brug. En lysdæmper vil derfor være en god investering, idet alle vil kunne regulere lysniveauet efter behov.
Denne løsning er dog ikke altid mulig, men det er generelt vigtigt, at man sikrer en god almenbelysning og særlig belysning af steder, hvor man skal kunne læse, notere eller lægge mærke til noget. Kontorlokaler, møderum, forsamlingssale og lignende skal have god almenbelysning. 



Side 84													Hvis synshandicappede er afhængige af at skulle udføre læse- eller skrivearbejde, bør der være adgang til tilstrækkeligt med stikkontakter, f.eks. i loftet, med mulighed for montering af særlig belysning, og således at den synshandicappede får mulighed for selv at opsætte flere lyskilder efter behov. 
Alle lyskilder skal være afskærmede og placeret således, at blænding undgås. Til almenbelysningen kan man med fordel anvende Uplight. Hvis man benytter Uplight, skal man dog tænke over, at loftet skal være malet i en lys farve, ellers vil dette opsluge for meget lys.
Man bør også benytte lyskilder med gode farvegengivende egenskaber, da andre typer lyskilder kan skabe unødig forvirring i orienteringen for svagsynede.
3.4.6 Toilet og baderum
På toilet/i baderum skal man kunne lokalisere håndvask, toilet, badefaciliteter m.m. Badeværelsesudstyr såsom badekar, vaskekumme, wc-kumme og bidet skal stå i kontrast til væggens og gulvets farve. Andre genstande som f. eks. toiletrulleholder, sæbeskåle og lyskontakter kan særligt fremhæves ved at sætte fliser op, der står i kontrast til omgivelserne. En brusekabine med skydedør skal have en farvekant rundt om skydedørens åbning.
Figur. 55 Et billede af et badeværelse med sorte og lysegrå kakler. Kanten af badekarret er markeret med en frise i sorte fliser. Det samme er kanten af håndvasken. Ved siden af toilettet markerer sorte fliser placeringen af papiret. Lyset over spejlet er placeret korrekt, så det ikke blænder.
 
Håndklædestænger, håndtag og lignende skal være fast monteret på væggene og stå i kontrast til omgivelserne. Knager i hovedhøjde på et badeværelse eller toilet skal undgås.
Side 85	Figur. 56 Et billede af en bruseniche. Selve væggen er udført i hvide fliser, men brusenichen er markeret med en kant af sorte fliser. Trinet er yderligere markeret med en anden farve - lys grå.
 
Armaturet skal placeres sådan, at man ikke uforvarende kommer til at stikke hovedet ind i det, når man bøjer sig ind over vasken. Skabe i badeværelset bør derfor også være indbygget i væggen, så de generer mindst muligt. Spejle skal placeres, så det er muligt at komme så tæt ind på dem, at man kan se sig selv tydeligt. Lys opsat ved spejle skal oplyse den spejlendes ansigt, uden at lyset reflekteres fra spejlet. De fleste spejle, der har lys indbygget, er utilfredsstillende, da de ikke efterkommer dette krav.
En beskyttet lyskilde over bruseplads/badekar er fordelagtig, da den gør det lettere for synshandicappede at orientere sig under badet. Ellers er det væsentligste, at fliser, armatur og øvrigt ikke reflekterer lyset og blænder. 
Gulvene skal være skridsikre og lette at rengøre. Eventuelle tæpper skal have en gummibagside, så de er skridsikre. 
Vandtemperaturen i en bruser bør kunne styres via en termostat. Termostatvandhanerne skal have tydelige tegn, fortrinsvis med taktile symboler for åben/lukket eller varmt/koldt. 
Mange blinde og svagsynede vil desuden have glæde af et fastmonteret håndtag i en bruseniche og et badekar.
3.4.6.1 Fælles badeanlæg, badstuer og omklædningsrum
I DS 3028 hedder det om omklædningsrum i boligbyggeri:
.	Hylder og skabe til opbevaring bør forsynes med læs- og følbare cifre og symboler Fodnote 93.


Side 86											For blinde og svagsynede er det vigtigt ikke at komme til skade, hvorfor knager og lignende ikke skal rage ud i gangarealet således, at man kan komme til skade.
På samme måde er det vigtigt, at man selv kan finde sine ting igen.
3.4.7 Køkkener
I DS 3028 hedder det om køkkener i boligbyggeri:
.	Belysningen over arbejdspladser bør være god og ikke blænde Fodnote 94.
Der skal være mulighed for at få dagslys ind i køkkenet. Køkkenet skal desuden have en jævn god almenbelysning. 
Der bør monteres armaturer med lysstofrør over køkkenbordene. Disse skal være godt afskærmede, så blænding undgås. Lysstofrør under overskabe eller hylder giver det bedste lys. En eventuel emhætte bør have en lampe placeret ved den forreste kant. Her kan vælges et minirør på 11 W af et anerkendt mærke.
Der bør også findes ekstra stik til opsætning af lamper, hvor det er påkrævet, f.eks. over komfur og køkkenbord. Stikkontakter og afbrydere skal stå i kontrast til væggene. 
Figur. 57 Et billede af en elkedel placeret på et køkkenbord. Elkedlen er tilsluttet en stikkontakt, der sidder et stykke oppe på væggen. Stikkontakten står i tydelig farvekontrast til væggen, idet den er sort mod en lys grå kakkelvæg. Stikkontakten ses derfor tydeligt.				
Over en eventuel spiseplads bør man bruge en pendel med hejs. I pendlen kan bruges et kraftigt rør, f.eks. Osram Circolux 23 W eller 32 W. Det sidste giver lys som en 150 W glødelampe. Lamperne bør ikke have indblik fra siden, men skal eventuelt både kunne lyse nedad og opad. 
Når et køkken skal anvendes af flere, bør det være muligt at hæve og sænke lysstyrken med en lysdæmper.
Hovedafbrydere, sikringer etc. skal være nemme at nå, og funktioner som tændt eller slukket skal være tydelige at aflæse med store bogstaver og taktile symboler.																						

Side 87										Skarpe kanter på skabe og borde samt glashylder skal undgås, da synshandicappede let kan komme til skade på disse.
Det er vigtigt med god skabsplads samt store arbejdsflader på køkkenbordene, da synshandicappede har behov for at have tingene placeret på en overskuelig måde. Desuden behøves der plads til nødvendige tekniske hjælpemidler ud over dem, der sædvanligvis bruges i et køkken.
Ved valg af køkkenskabe bør man så vidt muligt vælge låger med magnetlåse eller overskabe med skydedøre. Alternativt bør man vælge skabsdøre, der er dobbelte, så dørene ikke slår for langt ud i rummet. Det kan også være en fordel for blinde og svagsynede, hvis underskabe er forsynet med hylder, der kan trækkes ud.
Man skal undgå at bruge reflekterende materialer til køkkenborde. Det er nyttigt at opsætte både lyse og mørke køkkenbordsarbejdsflader samt stænkplader, så det er nemt at forberede forskelligartet mad med en baggrund, der giver den bedst mulige visuelle kontrast. Hvis man vælger enkeltfarvede køkkenborde, skal farven være neutral såsom grå, mod hvilken både lyse og mørke genstande kan ses.
Det anbefales at opstille køkkenelementerne i forlængelse af hinanden. For eksempel arbejdsplads, vask og komfur. Vasken skal være i nærheden af varmepladerne, da det skal være muligt at flytte tunge pander og gryder fyldt med varme væsker frem og tilbage over bordet hen til varmepladerne.
Figur. 58 Et billede af et typisk køkken med et køkkenbord med en 45 graders vinkel. Køkkenet har en vaskemaskine længst til højre i billedet, en køkkenvask i midten lige efter knækket og et komfur længst til venstre i billedet. Langs hele væggen er der køkkenbord. Det vil sige, at det er nemt at flytte gryder fra komfur til vask.																										Der bør være fri adgang til komfuret fra begge sider. Det vil også være praktisk for mange synshandicappede, hvis køleskabe/mikrobølgeovne, grill og ovn er installeret i øjenhøjde. Så er de nemmere at betjene.																															Komfurer bør være udstyret med betjeningsknapper, der mærkbart standser og klikker ved hver indstillingsmulighed. Trinløs regulering og touch-paneler kan ikke anvendes af blinde, da man ikke kan mærke/se, hvor meget/om der er skruet op/tændt for kogepladen. 
Side 88												Også andre betjeningsdrejeknapper i køkkenet skal være lette at følge og klart angive, om knappen står på 0 eller max i relief. Ovnknappen skal kunne afmærkes, og det skal være muligt at afmærke køleskab og vaskemaskine, så den blinde eller den svagsynede selv kan betjene/indstille disse. Det vil være nyttigt, hvis ovnen giver et lydsignal, når den tændes, og når den har nået den ønskede temperatur. 
3.4.8 Andre rum
I det følgende vil en række andre rum i et typisk boligbyggeri blive gennemgået. Disse behandles ikke særskilt i DS 3028.
3.4.8.1 Entreen
Lyskontakten bør sidde lige inden for døren, så den er nem at komme til. Der skal være god belysning i entreen, så det er nemt at finde knager, hylder etc., og således at man undgår at snuble og f.eks. gå ind i åbne garderobeskabe.
Undgå fremspringende genstande i hovedhøjde. Byg elskabe og garderobehylder ind i væggen.
Glasdøre skal undgås, ikke blot i entreen, men også i andre rum. Glaspartier, der er placeret, så der er en risiko for, at man går imod dem, skal have markeringer i øjenhøjde.
3.4.8.2 Stuen
Stikkontakter og afbrydere skal sidde hensigtsmæssigt (vippekontakter ca. 1,30 m og stikdåser 40 - 85 cm over gulvareal), og det skal være nemt at lave god belysning Fodnote 95. 
Mønstrede gulvtæpper bør undgås, da de kan skabe synsforvirring og gøre det svært at se ting, der tabes på disse.
3.4.8.3 Soveværelset
Sengen skal kunne placeres, så den står i nærheden af kontakter og afbrydere til lys, tv, radio og telefonstik.
Garderobeskabe bør have skydedøre og indbygget lys, så det er nemmere for svagsynede at finde det rette tøj.
Dørhåndtag og håndtag på skuffer skal være lette at få øje på. Det vil sige, at de skal have en farve, der står i kontrast til baggrunden.



Side 89											Mønstrede gulvtæpper bør undgås, da de kan skabe synsforvirring og gøre det svært at se ting, der tabes på disse.
3.4.8.4 Grovkøkkenet/bryggerset
I et grovkøkken/bryggers skal gulvene være skridsikre. Foruden en vaskemaskine bør der være plads til tørretumbler og borde til sortering af tøj. Vaskemaskine, tørretumbler og lignende skal kunne betjenes uden brug af synet. 
3.4.8.5 Fyrrummet
Det vil være en stor fordel, hvis forskellige informationer såsom oliebeholdningen i olietanken og regulering af varmen ved hjælp af teknik kan videregives til en hjemmecomputer. Så vil synshandicappede kunne aflæse informationerne og selv aflæse/justere oliebeholdningen, rumtemperaturer og lignende. Den komplette styring kan i dag ske med et IHC-system, der kan fjernstyre tilslutning af varme og lys via telefon og computer.
3.5 Ydre anlæg - generelt
Ethvert større bolig-/ejendomskompleks bør have en indhegnet lufteplads til hunde. Denne skal have en varieret belægning af hensyn til hundens luftevaner. Belægning med perlesten og/eller græs og bede med lav beplantning i kanten kan anbefales.
3.6 Boliger til eget brug
De hensyn, der skal tages for blinde og svagsynede, hvad angår indretningen af enfamiliesboliger (småhuse) og rækkehuse, afviger ikke fra angivelserne for de offentligt tilgængelige bygninger og/eller boligbyggeri.
Synshandicappede fungerer oftest godt i deres eget hjemmemiljø, selvom der ikke er taget specielle hensyn ved planlægningen af boligindretningen. Alligevel er det en god ide at forandre småting ved boligen for at gøre den mere funktionel.
3.7 Boligbyggeri for ældre og handicappede med plejebehov
De hensyn, der skal tages for blinde og svagsynede, hvad angår indretningen af boligbyggeri for ældre og handicappede, afviger ikke fra angivelserne for de offentligt tilgængelige bygninger og/eller boligbyggeri.
3.8 Sommerhuse
De hensyn, der skal tages for blinde og svagsynede, hvad angår indretningen af sommerhuse, afviger ikke fra angivelserne for de offentligt tilgængelige bygninger og/eller boligbyggeri.
Side 90									Bibliografi
A11.7.1-1980, 4.30 - Signage; Federal Register USA/NF Projekt nr. 20111, og Federal Register/Vol. 56, No. 144, July 26, 1991/Rules and Regulations, 35686-35687, American National Standards Institute.
Arrangement af digits, letters and symbols on telephones and other devices that can be used for gaining access to a telephone network, E.161, ITU-T. Telecommunication Standardization Sector of ITU, 02/2001.
Barker, Peter: A design guide for the use of colour and contrast to improve the built environment for visually impaired people, University of Reading, Department of Construction Management and engineering, 1997.
Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson, Rod: Building Sight. A Handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people, Royal National Institute for the Blind, London, 1995.
Bekendtgørelse om et særligt mærke til handicappede trafikanter, Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 93 af 9. marts 1976.
Bentzen, Louise Billie; Peck, Alec F.: Specification for Letters and Numerals for Touch Reading, Volume 9 of Enhancing the Use of Rail Rapid Transit by Visually Impaired Travellers, Urban Mass Transportation Administration, U.S. Department of Transportation, Final Report, 1989.
Bernsen, Jens; Christensen, Kai; Møller, Ib: Design af trafikkens skilte, Dansk Design Center, 1996
Beslutningsforslag nr. B 137. Vedtaget af folketinget ved 2. (sidste) behandling den 12. maj 1987 om forbedring af trafik- og adgangsforholdene for handicappede.
Bestemmelser om råden over vejareal m.m. i Københavns Kommune, Magistratens 4. afdeling, februar 1992.
Betænkning vedrørende forsorgen for blinde og stærkt svagsynede, afgivet af en af Socialministeriet under 7. april 1949 nedsat kommission angående omorganisation af forsorgen for blinde og stærkt svagsynede, Betænkning nr. 129, 1955.
Boligbebyggelser for alle. Hvordan almindelige boligbebyggelser skal indrettes for at være egnede også for ældre, fysisk svage og bevægelseshæmmede, 2. rev. udg. SBI-Anvisning 98. Statens Byggeforskningsinstitut 1983.
Boliger for handicappede. Vejledning til brug ved planlægning og indretning af nyt boligbyggeri, Arbejdernes oplysningsforbund, Bolig, Motor- og Hjælpemiddeludvalget for bevægelseshæmmede, De Samvirkende Invalideorganisationer, 1984.
Bra miljöplanering för synskadade, Förbundet Finlands Svenska Synskadade RF, Synskadades Centralförbund RF.
Brunnström, Gunilla; Sörensen, Stefan: Skapa status kring ljuset. Belysning och 
Livskvalitet, Ett "kom-ihåg" til videofilmen om vardagsrummet, köket, sovrummet, hallen och trappan, Forskningsanslag från Bertil och Britt Svenssons Stiftelse för Belysningsteknik 1990.
Byernes trafikarealer:
Hæfte 0, Vejplanlægning i byområder,
Hæfte 1, Forudsætninger for den geometriske udformning, Hæfte 2, Traceringselementer, Hæfte 3, Tværprofiler, Hæfte 4, Vejkryds, Hæfte 5, Krydsninger mellem stier og veje Hæfte 6, Stikryds Hæfte 7, Fartdæmpere, Hæfte 8, Fodgængerområder, Hæfte 9, Anlæg for parkering og standsning m.v.,
Vejregelforslag, Vejdirektoratet - Vejregeludvalget, februar 1997.
Bygningsreglement, Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, København, 1995.
Bygningsreglement 1995 - Om tilgængelighedskravene, Center for Ligebehandling af Handicappede, København, 1996.
Bygningsreglement for småhuse, Bolig- og Byministeriet, København, 1998.
Christensen-Sköld, Beatrice: Rapport från seminarium om reliefframställninger for blinda - produktion och användning i teori och praktik 24-27 maj 1988. Sammenställd av Beatrice Christensen-Sköld på uppdrag av Synskadades Riksförbund, Inforservice, 1988.
Danmarks første landsdækkende publikation om skov/naturstier og haveanlæg for blinde og svagsynede, Dansk Blindesamfund, København, 1993.
Den Norske Byggforskserien, A 327. 101, Norges Byggforskningsinstitut, 1978, f.f.
Den Danske Punktskrift 1993, Det Danske Punktskriftnævn.
DSB, SI, S-baneinstruks, 3.3. Højttalermeddelelser, af 1.10.87.
DS 3028, Tilgængelighed for alle, 1. udgave, Dansk Standard, 2001
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer. Erklæring fra Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Begge trykt i Retsforskrifter, L 213 af 7. september 1995.
Find vej med øre, hånd og fod, Finding the way, by ear, hand and foot, Dansk Design Center, Danish Design Center, 1996.
Folketingsbeslutning, Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 2. april 1993 om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere.
Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed, Vejdirektoratet, Vejregelrådet, 2002.
Getting in touch with blind people. A guide for information providers, Royal National Institute for the Blind, London 1998.
Gill, John: Access Prohibited. - Information for Designers of Public Access Terminals, Royal National Institute for the Blind, 1997.
Godt lys på arbejdspladsen, Arbejdsmiljøfondet 1982.




Gregory, Wendy: The Informability Guide. A guide in COI´s Campaign Planning Series, Raising the Standard, Citizen´s Charter, Central Office of Information, London, 1994.
Göttler, Per: Syn og lys - om svagsynedes syn og lysproblemer, Lysteknisk Selskab, 1990.
Hallberg, Åke; Holmegard, Ingmarie; Bäckman, Örjan; Malmquist, Eve; Många kan läsa mer - en vägledning för bättre utformning av tryckt text, Synskadades Riksförbund, 1994.
Handicapegnet vejprojektering, Manual, Vejdirektoratet 1999.
Handicaptilpasning af kollektiv transport, Hovedrapport, Nordisk arbejdsgruppe under NET, 1987.
Haug Ellen; Aslaksen, Finn: Tilgiengelige uteområder. Kommunal planlegging og Fysisk utformning, Norges Handicapforbund, Veileder, Oslo, 1998.
Hove, Ove: Handicapegnet byggeri, Rapport udarbejdet af fhv. boligminister, arkitekt m.a.a. Ove Hove, København, Oktober 1981.
Husk de handicappede i dit daglige arbejde - på gaderne - i de grønne områder, 
Magistratens 4. afdeling, Stadsingeniørens direktorat, Vejafdelingen, og Parkafdelingen, Københavns Kommune, juni 1993.
Høringsudgave, Betænkning om handicaptilgængelighed til det fysiske miljø, Det tværministerielle Handicapudvalg, januar, 1997.
IHC, Det intelligente El-Installationssystem, LK A/S, 1997.
Improvement of Visual contrasts, Federal Ministry for Familiy Affairs and Senior Citizens, Consortium contrast Optimizing, March, 1995.
International Classification of Impairments, Disabilities, and Handicaps. A manual of classification relating to the consequences of disease, World Health Organization, Geneve, 1980.
International Classification of Functioning, Disabilities and Health. ICF, World Health Organization, Geneva, 2001.
International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems. ICD-10, Tenth Revision, Volume 1, World Health Organization, Geneva, 1992.
Ja, det kan lade sig gøre. Om forbedring af handicappede personers adgang til kollektiv trafik. Udarbejdet for Dansk Ingeniørforening,1991.
Jansen, Linda; Thomsen, Paulli: Typografi for synshæmmede. En undersøgelse af mulige sammenhænge mellem nogle typografiske faktorer og teksters læselighed for synshæmmede, Social- og sundhedsforvaltningen i København, Instituttet for Blinde og Svagsynede, 1985.
Jansson, Gunnar (ed): Requirements for Effective Orientation and Mobility by Blind People, London, June, 1995.
Jensen, Kai Otto: Grotesk eller Antikva, Refsnæsskolen, Institut for Blinde og svagsynede børn og unge i Danmark, Vestsjællands Amtskommune, 1984.
Julian, G. Warren: Projektering af synsmiljøet for ældre, svagtsynede, Lysteknisk Laboratorium og Lysteknisk Selskab, særtryk af "Lampetten", nr. 2/1986.
Jørstian, Tina og Nielsen, Poul Erik Munk (Red): Tænd! PH lampens historie, Gyldendal / Louis Poulsen, 2000.
Karsrud, Kjetil: Orienteringshemmet. Blindes og svaksyntes krav til fysisk planlegging - en vegleder, Norges Bindeforbund, Universitetsforlaget, Oslo, 1989.
Kattler, Poul: Elektriske lyskilder, lys og belysning, Lysteknisk Selskab, 1993.
Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet - Krav til turismevirksomheders ledelse, bygningsindretning, faciliteter og service, Dansk Standard, 2003
Kristensen, Jørgen: Bygningers lydisolering. Nyere bygninger, SBI-Anvisning 172, Statens Byggeforskningsinstitut 1992.
Kristensen, Jørgen: Bygningers lydsiolering. Ældre bygninger, SBI-Anvisning 173 - Statens Byggeforskningsinstitut, 1991.
Kristensen, Jørgen; Rindel, Jens Holger: Bygningsakustik. Teori og praksis, SBI-Anvisning 166, Statens Byggeforskningsinstitut, 1989.
Kristoffersen, Ernst; Glerup, Jens; Thomsen, Hubert, Kjær, Poul: Handicaphensyn i fysisk planlægning, Statusrapport, Arbejdsrapport, Miljøministeriet, Planstyrelsen, november, 1990.
König, Volker: Handbuch über die blinden- und sehbehindertengerechte Umwelt- und Verkehrsraumgestaltung, 1. udg., Deutscher Blindenverband e.V., Bonn, 1997.
Lov om aktiv socialpolitik, Vejledning, Socialministeriet, 1998.
Lov om planlægning, Lov nr. 388 af 6. juni 1991, Miljøministeriet, j. nr. D 3100-0009.
Low vision. Lighting needs for the partially sighted, Commission Internationale de l´Eclairage, International commission on Illumination, Internationale Beleuchtungskommission, Technical Report, CIE 123-1997.
Manual traffic provisions for people with a handicap, Ministry of Transport and Public Works, The Hague, The Netherlands, 1986.
Miljö för synskadade, Synskadades Riksförbund.
Målangivelse for 1. Standard og 2. Large, Instituttet for Blinde og Svagsynede. 
Målsætning og Funktionskrav. Vejanlæg, Det Rådgivende Handicapudvalg, Frederikshavn kommune, 1996.
Månsson, Karin; Skeppstedt, Kerstin: Övergångsställen för synskadade och rörelsehindrade, Handikapp Instituttet, 1987.
Needs of disabled people in buildings. Design Guidelines, International Organization for Standardization, 1982.


Nielsen, Asker H.; Eskerod, Ulla: Stoppestedsannoncering HT, Tabelrapport HT, MEGAFON - Research - Analyse - Rådgivning, Frederiksberg, december, 1997.
Norn, Mogens: Senior, syn og øjenproblemer, Carlsen senior, redigeret af Peter Lindholt, 1982.
Orientering om bestemmelser i bygningsreglement BR 95 af særlig interesse for handicappede, Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget, Hvidovre, september, 1995.
Ovesen, Ib: Kvantitet og kvalitet i indendørs belysningsanlæg, Lys og belysning, 6, Redaktion Lysteknisk Selskab, Aschehoug Dansk Forlag, København, 1971.
Petersen, Jørgen: Rumakustik, SBI-Anvisning 137, Statens Byggeforskningsinstitut, 1984.
Rasmussen, Birgit; Rindel, Jens Holger: Lydforhold i boliger. State-of-the-art, Udarbejdet af Laboratoriet for akustik, Danmarks Tekniske Universitet, Bygge- og Boligstyrelsen, rapport, september, 1994.
Rasmussen, Birgit; Rindel, Jens Holger: Lydforhold i kontor-, daginstitutions- og skolebyggeri - Problemstillinger og handlingsmuligheder, udarbejdet af Laboratoriet for Akustik, Danmarks Tekniske Universitet, Bygge- og Boligstyrelsen, rapport, rev. 1996.
Redegørelse om handicappedes adgang til de fysiske omgivelser afgivet af By- og Boligministeren til Folketinget oktober 1998, By- og Boligministeriet.
Rejseregler med bus og tog i HT-området, HT, DSB og Privatbanerne, Hovedstadsområdets Trafikselskab, januar, 1999.
Retningslinier for råden over vejareal m.m. i Århus Kommune, Århus Kommune, magistratens 2. afdeling, vedtaget af Århus Byråd den 8.5.96.
Retningslinjer for kunstig belysning i arbejdslokaler, DS 700, Dansk Standard, ny 5. udgave, januar, 1998.
Rigtigt lys i hjemmet, Lysteknisk Selskab,1. udgave, 5. oplag, 16.10.95.
Samfund for alle - også for handicappede, Indlæg og debat fra teknologirådets konference 5.-6. september 1995, Teknologi-Rådet, 1996.
Schar, O., Vicerigspolitichef: Politivedtægten for København med kommentarer. 
Kommenteret politivedtægt, rev. af politiadvokat Lise-Lotte le Maire og Politiassessor Jens Rasmussen, juli 1990.
See it Right. New approaches to information for blind and partially sighted people, Royal National Institute for the Blind, 1993.
Seniorboliger - en vejledning, SBI-Rapport 308, Statens Byggeforskningsinstitut, 1998.
Seppälä, Juha: Good Lighting conditions improve functional ability, Finnish Federation of the Visually Impaired, 1993.
Sicurella, Vincent J.: Farvekontraster som hjælpemiddel for svagsynede, Vincent J. Sicurella, New York City, Artikel i Journal of Visual Impairment & Blindness, June 1977 Vol No. 6, Oversat af Gitte Bjerre, Refsnæsskolen, Institut for blinde og svagsynede børn og unge i Danmark, 1994.

Standardregler om Lige muligheder for handicappede, United Nations, New York 1994, udgivet af Socialministeriet, København, 1994.
Starby, Lars: Handbok i belysningsteknik, ljuskultur. Belysningshandbogen. Underlag för planering av belysningsanläggningar, Stockholm, 1983.
Støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.. Lov om social service, Vejledning, Socialministeriet, 1998.
Synligt och kännbart. En bok om synskadade och miljön, Synskadades Riksförbund, 1988. Særlig støtte til børn og unge. Lov om social service, Vejledning, Socialministeriet, 1998.
Sådan informerer du alle! - En vejledning i at informere handicappede, Center for Ligebehandling af Handicappede, 1995.
Thorén, Clas: Accessibility in the built environment, The Nordic approach, Nordiska Nämnden för Handikappfrågor, Kristianstad, 1994.
Tilgængelighed for alle - betænkning om handicappedes adgang til det fysiske miljø, Betænkning 1336, Bygge- og Boligstyrelsen, 1996.
Tilgængelighed for alle - handlingsplan for handicappedes adgang til det fysiske miljø, udgivet af Bygge- og Boligstyrelsen, på vegne af Det Tværministerielle Handicapudvalg, København, 1997.
Trafik- og Adgangsforhold for handicappede, Statusrapport, Trafikministeriets planlægningsafdeling, januar, 1988.
Uddannelse, Instruktører til synshandicappede, Mobility og ADL, Social- og sundhedsforvaltningen i København, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Hellerup, 1995.
Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden, DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995.
9.10.05 Udstyr - Afmærkning, Vejregler for afmærkning af vejarbejder, Vejdirektoratet - Vejregeludvalget, januar, 1987.
9.10.08 Udstyr, Afmærkning, Vejregler for lydsignaler for blinde og svagsynede, Vejregelforslag, Vejdirektoratet - Vejregeludvalget, februar, 1997.
9.10.08 Udstyr, Afmærkning, Vejregler for signalanlæg, Vejregelforslag, Vejdirektoratet - Vejregeludvalget, januar, 1999.
Uslan, Mark M.; Peck, Alec F.; Wiener, William R.; Stern, Arlene: Access to Mass Transit for Blind and Visually Impaired Travelers, American Foundation for the Blind, New York, 1990.
Vejledning til regler for afmærkning og afspærring af vejarbejde. Håndbog udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Specialarbejderforbundets afdelinger i Skælskør, Korsør, Slagelse, Ringsted og Sorø, politiet og Arbejdstilsynet i Vestsjælland samt Korsør, Slagelse, Skælskør og Ringsted kommuner. Håndbogen bygger på Vejdirektoratets Vejregler for afmærkning af vejarbejder af 6.10.87, og er med arbejdsgruppens bemærkninger og tilføjelser vedtaget i de 4 kommuner.

Verbesserung von visuellen Informationen im öffentlichen Raum. Handbuch für Planer und Praktiker, zur bürgerfreundlichen und behindertengerechten Gestaltung des Kontrasts, der Helligkeit, der Farbe und der Form von optischen Zeichen und Markierungen in Verkehrsräumen und in Gebäuden, Bundesministerium für Gesundheit, Bonn, 1996.
Vägvisning. Handbok i skyltning av byggnader, den svenske byggestyrelse, november, 1972.
Warburg, Mette: Synsstyrken af Mette Warburg, Øjenlæge, dr. med. Reservelæge ved øjenklinikken Statens Institut for Blinde og Svagsynede, Refsnæsskolen, Statens Kostskole for Blinde og Svagsynede, 1968.
Wijk, Maarten: European Manual for an accessible built environment, CCPT, IG-Nederland, Utrecht, First edition, published november, 1990.
Østergaard, Erik: Mobility - at færdes som synshandicappet, Instituttet for Blinde og svagsynede, november, 1986.

Fodnoter

1 Jf. hæftet "Orientering om bestemmelser i bygningsreglementet, BR 95 af særlig interesse for handicappede", september, 1995, Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget, Hvidovre.	
 2 Byggeloven, § 6.										
 3 "Bygningsreglement for småhuse", Bolig- og Byministeriet, København, 1998.			
 4 "Bygningsreglement", Bygge- og Boligstyrelsen, København, 1995.		
 5 Bygningsreglement for småhuse har hjemmel i §§ 3, 5, og 16, stk. 3-4; Bygningsreglement, Bygge- og Boligstyrelsen har hjemmel i §§ 3, 5, og 16, stk. 4.
 6 Jf. bilag IX, der giver en oversigt over bestemmelserne med "handicapkrav" i Bygningsreglementet 1995.
 7 I vejledningsspalten henvises til SBI-anvisning 98 "Boligbebyggelse for alle" og DS-105 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995.
 8 Jf. "Tilgængelighed for alle. Betænkning om handicappedes adgang til det fysiske miljø", Betænkning 1336, Bygge- og Boligstyrelsen, s. 3.
 9 Jf. "Tilgængelighed for alle. Handlingsplan for handicappedes adgang til det fysiske miljø", 
Bygge- og Boligstyrelsen, København 1997, blandt andet s. 18: Udvidet klagegang. Boligministeriet har taget initiativ til en ændring af byggeloven, hvorved De Samvirkende Invalideorganisationer og medlemsorganisationer heraf er sikret en lovfæstet direkte klageadgang i byggesager. 
Lovændringen er trådt i kraft den 1. april 1998. Det er hensigten med en kommende norm for tilgængelighed fra Dansk Standard, at der i denne redegøres detaljeret for handicappedes krav til de indre og ydre fysiske omgivelser. By- og Boligministeriet vil i samarbejde med Kommunernes Landsforening udarbejde en vejledning til kommunerne, der vil præcisere de gældende bestemmelser for kommunernes varetagelse af dispensationskompetencen. Vejledningen vil præcisere, at der som udgangspunkt ikke kan dispenseres fra handicapkravene, og hvis det i helt specielle tilfælde undtagelsesvis kommer på tale, bør det kombineres med vilkår, som på anden måde tilgodeser handicaptilgængeligheden, jfr. "Redegørelse om handicappedes adgang til de fysiske omgivelser" afgivet af By- og Boligministeriet til Folketinget, oktober 1998.
 10 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 27.
 11 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 39

 12 Karsrud, Kjetil: "Orienteringshemmet. Blindes og svaksyntes krav til fysisk planlegging - en vegleder", Norges Bindeforbund, Universitetsforlaget, Oslo, 1989, Indgangsparti, s. 28.
 13 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 40.
 14 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.6 Indgange, s. 25.
 15 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 40.
 16 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 35.
 17 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 36.
 18 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 40 og 41.
 19 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.2. Information og skiltning, s. 18.
 20 Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 1995, Chapter 4, Exterior design, Distinguishing the door position, s. 60.
 21 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 41.
 22 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 42.
 23 Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson, Rod: "Building Sight. A Handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 1995, Design Practicalities, Chapter 10, Building services, Door entry and exit systems, s. 137.
 24 Et tryk på 7 Newton med en bredde for trykket på nær ved 4 mm skulle være ideel, jf. Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson, Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 1995, Chapter 10, Building services, Emergency call systems, s. 146.
 25 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 43.
 26 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 43
 27 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.2. Information og skiltning, s. 18.
 28 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 43.
 29 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 44.
 30 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 44.
 31 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 44.
 32 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 49.
 33 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 45.
 34 König, Volker: "Handbuch über die blinden- und sehbehindertengerechte Umwelt- und 
Verkehrsraumgestaltung", 1. udg., Deutscher Blindenverband e.V., Bonn, 1997, VI Wohngebäude, 6.4.8 Hauselektrik, s. 184.
 35 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 45.
 36 Den norske blindeorganisation anbefaler derfor en korridorbredde på 1,40 til 1,80 m, den tyske blindeorganisation anbefaler en mindste bredde på 1,50 m, og 1,80 m, når korridoren er længere end 15 m, hvorimod den engelske blindeorganisation anbefaler 1,20 m. Karsrud Kjetil: "Orienteringshemmet. Blindes og svaksyntes krav til fysisk planlegging - en vegleder", Norges Blindeforbund, Universitetsforlaget, Oslo, 1989, s. 34; König, Volker: "Handbuch über die blinden- und sehbehindertengerechte Umwelt- und Verkehrsraumgestaltung", 1. udg., Deutscher Blindenverband e. V., Bonn, 1997, Öffentlich zugängliche Gebäude und Einrichtungen, 5.2.8 Möblierung von Fluren und Warteräumen, s. 134; Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 195, Chapter 5, Interior design, Corridors and hallways, s. 69.
 37 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 37.
 38 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 45 og 46.
 39 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29.
 40 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29.
 41 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 28.
 42 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS- Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29.
 43 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 46 og 47.
 44 Karsrud, Kjetil: "Orienteringshemmet. Blindes og svaksyntes krav til fysisk planlegging - en vegleder", Norges Blindeforbund, Universitetsforlaget, Oslo, 1989, Heis, s. 34.
 45 For eksempel går trykknapperne i elevatoren på Dansk Blindesamfunds hovedkontor i et med betjeningspanelet. De er ca. 2,7 cm høje og 2,7 cm brede inkl. en lyskrans. Selve den firkantede trykknap er ca. 2,3 mm høj og ca. 2,3 mm bred. Lyset er grønt og ses tydeligt, når trykknappen er blevet aktiveret. 2-tallet for ophøjet relief er ca. 10 mm høj og 8 mm bred, relieffet er triangulært. Betjeningsknapperne sidder på en plade af metal, der går fra loft til gulv, og som er af et andet metal end elevatorvæggene i øvrigt.
 46 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 49.
 47 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 49.
 48 Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 195, Chapter 4, Exterior design, Distinguishing the door position, s. 60.
 49 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.6 Indgange, s. 26.
 50 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 36.
 51 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 49 og 50.
 52 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 52.
 53 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 53
 54 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 53.
 55 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 78.
 56 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 78.
 57 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.6 Indgange, s. 25.
 58 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 78.
 59 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 76.
 60 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 76.
 61 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 79.
 62 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.2. Information og skiltning, s. 18.
 63 Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 1995, Chapter 4, Exterior design, Distinguishing the door position, s. 60.
 64 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 79.
	 65 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 79.																		66 Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson, Rod: "Building Sight. A Handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 1995, Design Practicalities, Chapter 10, Building services, Door entry and exit systems, s. 137.										67 Et tryk på 7 Newton med en bredde for trykket på nær ved 4 mm skulle være ideel, jf. Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson, Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 1995, Chapter 10, Building services, Emergency call systems, s. 146.
 68 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 80.
 69 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 80.
 70 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.2. Information og skiltning, s. 18.
 71 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 80.
 72 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 81.
 73 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 81.
 74 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 81.
 75 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 81 og 82.
 76 König, Volker: "Handbuch über die blinden- und sehbehindertengerechte Umwelt- und 
Verkehrsraumgestaltung", 1. udg., Deutscher Blindenverband e.V., Bonn, 1997, VI Wohngebäude, 6.4.8 Hauselektrik, s. 184.
 77 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 82.
 78 Den norske blindeorganisation anbefaler derfor en korridorbredde på 1,40 til 1,80 m, den tyske blindeorganisation anbefaler en mindste bredde på 1,50 m, og 1,80 m, når korridoren er længere end 15 m, hvorimod den engelske blindeorganisation anbefaler 1,2 m. Karsrud Kjetil: "Orienteringshemmet. Blindes og svaksyntes krav til fysisk planlegging - en vegleder", Norges Blindeforbund, Universitetsforlaget, Oslo, 1989, s. 34; König, Volker: "Handbuch über die blinden- und sehbehindertengerechte Umwelt- und Verkehrsraumgestaltung", 1. udg., Deutscher Blindenverband e. V., Bonn, 1997, Öffentlich zugängliche Gebäude und Einrichtungen, 5.2.8 Möblierung von Fluren und Warteräumen, s. 134; Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 195, Chapter 5, Interior design, Corridors and hallways, s. 69.
 79 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 82.
 80 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 82 og 83.
 81 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29.
 82 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29.
 83 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 28.
 84 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS- Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29.
 85 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 83.
 86 Karsrud, Kjetil: "Orienteringshemmet. Blindes og svaksyntes krav til fysisk planlegging - en vegleder", Norges Blindeforbund, Universitetsforlaget, Oslo, 1989, Heis, s. 34.
 87 For eksempel går trykknapperne i elevatoren på Dansk Blindesamfunds hovedkontor i et med betjeningspanelet. De er ca. 2,7 cm høje og 2,7 cm brede inkl. en lyskrans. Selve den firkantede trykknap er ca. 2,3 mm høj og ca. 2,3 mm bred. Lyset er grønt og ses tydeligt, når trykknappen er blevet aktiveret. 2-tallet for ophøjet relief er ca. 10 mm høj og 8 mm bred, relieffet er triangulært. Betjeningsknapperne sidder på en plade af metal, der går fra loft til gulv, og som er af et andet metal end elevatorvæggene i øvrigt.
 88 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 85.
 89 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 85 og 86.
 90 Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 195, Chapter 4, Exterior design, Distinguishing the door position, s. 60.
 91 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.6 Indgange, s. 26.
 92 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 86 og 76.
 93 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 87.
 94 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 89.
 95 Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson, Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal national Institute for the Blind, London, 1995, Chapter 5, Interior Design, Summary of key interior dimensions, s. 94.; König, Volker;"Handbuch über die blinden- und sehbehindertengerechte Umwelt- und Verkehrsraumgestaltung", 1. udg., Deutscher Blindenverband e.V., Bonn, 1997, VI Wohngebäude, 6.4.87. Hauselektrik, s. 184.