Titel: Tilgængelighed i detaljen Hæfte 5 Tilgængelighed udendørs - Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer. Udgiver: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 E-mail: info@dkblind.dk Web: www.dkblind.dk Manuskript: Mette Röhe med bistand fra arbejdsgruppe nedsat af hovedbestyrelsens stående udvalg 4. Arbejdsgruppen bestod af: Jørgen Bak, Kai Østergaard, Louis Lundborg og Søren Grotum. Redaktion: Lars Nielsen Udgivelsesår: 2004 Udgave: 1. udgave i hæfteform. Udgivelsen er en videreudvikling af "Tilgængelighed i detaljen", udgivet af Dansk Blindesamfund i 1999. ISBN 87 - 980552 - 9 - 1 Oplag: 1.000 stk. Tryk: Schultz Grafisk FORORD Det er i dag en selvfølge, at der bliver taget hensyn til den kørende trafik. Det er dog ikke en selvfølge, at der tages hensyn til de bløde trafikanter - herunder blinde og svagsynede. Der er således stadig meget, der kan gøres bedre for at sikre en større tryghed for blinde og svagsynede. Planlægningen af tilgængeligheden udendørs adskiller sig ikke meget fra planlægningen af tilgængeligheden indendørs, for også her gælder det om at lave en enkel, konsekvent og logisk planløsning. De foregående hæfter, specielt Hæfte 1 og 3, kan derfor læses med stor fordel. Selv om kravene til planløsningen er de samme både inden- og udendørs, er der imidlertid to væsentlige faktorer, man skal tænke på, når man taler om tilgængelighed udendørs, nemlig trafik og vejrlig. Inden døre behøver man ikke tage hensyn til vejrliget. Men at orientere sig udendørs om sommeren er helt forskelligt fra at orientere sig udendørs om vinteren, og for en blind er det næsten to forskellige verdener. I godt vejr kan han/hun orientere sig ved hjælp af fortovskanter, forskelle i underlagets overfladestruktur og lignende. I sne og regn dæmpes alle lyde, og fortove går i ét med vejen på grund af snemængden osv. Også for svagsynede er der stor forskel på årstiderne. Dette gælder specielt lysforholdene. Disse to aspekter bør man gøre sig klart, når man skal planlægge det udendørs fysiske miljø, således at miljøet bliver tilgængeligt på alle årstider også for synshandicappede. INDHOLDS FORTEGNELSE 5.1 Bygningsnære omgivelser side 4 5.1.1 DS 3028 "Tilgængelighed for alle" side 4 5.1.1.1 Adgangsforhold uden for bygninger side 5 5.1.1.1.1 Forløb af adgangsvej side 5 5.1.1.1.1.1 Cykelstativer, barnevogne etc. side 7 5.1.1.1.2 Udformning af adgangsveje side 8 5.1.1.1.3 Belægning side 10 5.1.1.1.4 Orientering side 11 5.1.1.1.5 Belysning side 13 5.1.1.1.6 Niveauforskelle side 15 5.1.1.1.7 Udvendige ramper i fælles adgangsveje side 16 5.1.1.1.8 Udvendige trapper i fælles adgangsveje side 16 5.1.1.1.8.1 Cykelslisker på trapper side 18 5.2 Veje, fortove samt øvrige fodgængerarealer side 19 5.2.1 Færdselsarealer for alle side 20 5.2.1.1 Definitioner og grundværdier side 21 5.2.1.2 Ledelinjer og opmærksomhedsfelter side 23 5.2.1.2.1 Rigtig brug af ledelinjer side 24 5.2.1.2.2 Grundlæggende principper for udformningen af en ledelinje side 25 5.2.1.2.3 Taktile elementer specielt designet til ledelinjer og opmærksomhedsfelter side 27 5.2.1.2.4 Placering af ledelinjer og opmærksomhedsfelter i specifikke situationer side 28 5.2.1.2.4.1 Ved en kantsten side 29 5.2.1.2.4.2 Ved fodgængerovergange side 29 5.2.1.2.4.3 Ved trapper side 29 5.2.1.2.4.4 Ved busstoppesteder/busterminaler side 30 5.2.1.2.4.5 Ved heller side 30 5.2.1.2.4.6 Ved et fortovs runding side 30 5.2.1.3 Fokusområder og faldgruber side 30 5.2.2 Tilgængelige færdselsarealer side 34 5.2.2.1 Åbent land side 34 5.2.2.2 Rundkørsler side 35 5.2.2.3 Bygader side 36 5.2.2.4 Fodgængerområder side 39 5.2.3 Specifikke krav til udformningen af tilgængelige færdselsarealer side 40 5.2.3.1 Gangsti og fortov side 41 5.2.3.1.1 Gangstier side 41 5.2.3.1.1.1 Kombinerede cykel- og gangstier side 41 5.2.3.1.2 Fortove side 42 5.2.3.1.3 Gågader side 44 5.2.3.1.4 Store pladser side 46 5.2.3.2 Krydsningsmuligheder side 46 5.2.3.2.1 Generelt side 46 5.2.3.2.2 Fodgængerfelter side 47 5.2.3.2.2.1 Fodgængerfelter med akustiske signaler side 50 5.2.3.2.3 Uregulerede overgange side 53 5.2.3.3 Ramper, trapper og elevatorer side 54 5.2.3.3.1 Generelt side 54 5.2.3.3.2 Ramper side 54 5.2.3.3.3 Trapper side 55 5.2.3.3.4 Elevatorer side 57 5.2.3.4 Busstoppesteder side 60 5.2.3.4.1 Udformning side 60 5.2.3.4.2 Læskærme side 61 5.2.3.4.3 Stoppestedsstandere side 62 5.2.3.5 Gadeinventar side 63 5.2.3.5.1 Telefoner side 64 5.2.3.5.2 Postkasser side 64 5.2.3.5.3 Pengeautomater side 65 5.2.3.5.4 Bænke, plinte og borde side 65 5.2.3.5.5 Bomme ved stiudmundinger side 66 5.2.3.5.6 Affaldscontainere side 66 5.2.3.5.7 S tilladser side 67 5.2.3.6 Afmærkning side 67 5.2.3.6.1 Øvrige skilte side 68 5.2.3.6.2 Afmærkning og afspærring af vejarbejde side 70 5.2.3.7 Belægninger side 71 5.2.3.8 Belysning side 72 5.2.3.9 Beplantning side 73 Bibliografi side 78 Fodnoter side 85 Side 7 5.1 Bygningsnære omgivelser De bygningsnære omgivelser er området umiddelbart omkring en bygning, de faciliteter, der stilles til rådighed i sammenhæng med en bygnings faciliteter og adgangsvejen til en bygning. Adgangsveje skal planlægges med omhu, således at der sørges for en direkte og sikker adgang. Adgangsvejen kan være lang eller kort afhængig af bygningens beliggenhed og udformningen af de bygningsnære omgivelser. Der kan være tale om et par meter fra fortov til indgangsparti eller om en lang vandring af forskellige stisystemer. Enfamilieshuse, rækkehuse og lejlighedskomplekser ligger ofte tilbagetrukket fra trafikvejen, lokalveje, parkeringspladser eller fortov. Boligområdet vil som regel have en separat vej fra fortovet til indgangspartiet, og hyppigt er der anlagt et net af gangstier ind til og mellem husene. I områder med boligkomplekser har synshandicappede ofte svært ved at orientere sig. Det kan afhjælpes med en mere gennemskuelig placering af bygningerne samt ved at etablere et systematisk net af gangstier. Ved planlægningen af bebyggelser ville det være ideelt, hvis bygherrer, entreprenører, arkitekter og andre involverede i byggeplanlægningen tog højde for, at bebyggelser - og især boligbebyggelser - bør ligge i bekvem nærhed af transportmuligheder, fødevarebutikker, indkøbscentre, grønne områder og fritidsaktiviteter. Synshandicappede er meget afhængige af den offentlige transport, og derfor bør busstoppesteder og togstationer ikke ligge for langt væk. 5.1.1 DS 3028 "Tilgængelighed for alle" DS 3028 "Tilgængelighed for alle" er, som det hedder i indledningen: "et dokument, som inden for sit område opstiller krav, der tilsigter opnåelse af et forsvarligt kvalitetsniveau ... Standardens krav er i størst muligt omfang funktionelt betingede og baserede på teknisk og administrativ viden". I standarden henvises til, at planlægning, indretning og udformning af bebyggelse og anlæg har betydning for alle, og at de behov, handicappede har, bør tillægges høj prioritet, fordi deres funktionsmuligheder i vidt omfang bestemmes af det omgivende miljøs udformning. Det nævnes ligeledes, at adgangsforhold, der er egnede for mennesker med handicap, giver større tilgængelighed for alle, idet mange, der ikke anses for at være handicappede rent faktisk stiller en række af de samme krav til det fysiske miljø. DS 3028 er opdelt i en række bygningskategorier, og standarden er i hver kategori delt op på en række områder. Til hvert område angives en række grundliggende punkter, og der opstilles krav, der skal følges, samt en række vejledninger, der kan følges for at skabe tilgængelighed for handicappede. Side 8 Standarden omhandler hovedsagelig byggeri, men også de bygningsnære omgivelser, hvilket i standarden betegnes "Adgangsforhold uden for bygninger". Det første afsnit i dette hæfte vil være opdelt på samme måde som DS 3028 "Tilgængelighed for alle", dog vil der ikke være et afsnit for hver bygningskategori. Men hvert afsnit vil blive indledt med en gennemgang af, hvad standarden siger, herefter kommer en uddybning, med særlig vægt på de problemer blinde og svagsynede har. Det skal dog nævnes, at der visse steder er tilføjet afsnit omhandlende forhold, der f.eks. er af særlig betydning for blinde og svagsynede, eller hvor særlige forhold gør sig gældende omkring en funktion eller lignende. 5.1.1.1 Adgangsforhold uden for bygninger "Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat". Jf. Bygningsreglementet fra 1995, Kapitel 2. Grundens udnyttelse, 2.1 Det ubebyggede areal, 2.1.4 Adgangs- og tilkørselsarealer, stk. 2. Adgangs- og tilkørselsarealer kan gøres lettere tilgængelige for synshandicappede, hvis der tages hensyn til detaljerne. Man må nemlig ikke glemme, at selv den mest gennemtænkte plan kan blive stærkt forringet, hvis for eksempel der er trin op til en butik, eller der er for store åbne områder uden orienteringshjælpemidler for synshandicappede som for eksempel bænke, buske, træer og ledelinjer. 5.1.1.1.1 Forløb af adgangsvej I DS 3028 hedder det om forløb af adgangsvej: . Fra gade, vej, fortov og parkeringsplads skal der være en tydeligt afmærket adgangsvej i en bredde, der er passende i forhold til benyttelsen. Adgangsvejens forløb skal være så direkte og regulært som muligt og skabe uhindret passage. Niveauspring i adgangsforløbet skal varsles. Adgangsvejen kan føre til en bygnings hovedindgang, til en bagindgang, en terrasse, en personaleindgang til bygningsnære arealer eller til veje og stier, der fører videre til boliger, arbejdspladser, rekreative arealer, butikker, offentlige bygninger og andre besøgsområder i almindelighed. Skråninger langs adgangsveje må ikke frembyde fare ved fald. . Adgangsvejen skal omfatte et gangareal i en bredde på mindst 1,5 m. På korte strækninger med godt overblik kan bredden nedsættes til 1 m, hvis det er nødvendigt på grund af vejens udformning. Er gangarealet jævnligt belastet med trafik i begge retninger, skal det dog være mindst 1,8 m bredt. ... Hvor der er skråninger, der frembyder fare ved fald, skal disse markeres med et 80 - 90 cm højt rækværk samt med fodhegn 15 - 20 cm over terræn. Fodhegn må kun etableres i forbindelse med rækværk og håndlister. Side 9 . Spærrebomme skal have en højde på 90 - 110 cm og være forsynet med tværbom i 15 - 20 cm højde samt være afmærket med kontrastfarve og være belyste. . Steler skal være afmærket med kontrastfarve og være belyste. . Adgangsvejen skal friholdes for skilte, parkometre, udstillingsmontrer, plantekummer, parkeringsarealer, cykler og andre forhindringer, og der skal være en fri højde under markiser, skilte, trægrene etc. på mindst 2,2 m over gangarealet og 2,5 m over cykelstier Fodnote 1. Synshandicappede orienterer sig lettest, når der er frie lige og afmærkede gangarealer med mindst mulig fare for sammenstød. Det er derfor vigtigt, at adgangsvejen friholdes for alle typer inventar, forhindringer og lignende. Ved en systematisk og gennemtænkt placering af såvel inventar som gangbane vil man opnå, at blinde og svagsynede lettere vil kunne orientere sig, og man vil kunne undgå mange sammenstød. Forskellige typer afmærkninger og afspærringer i forbindelse med adgangsvejen som f.eks. steler eller spærrebomme skal være godt afmærkede såvel taktilt som visuelt (ved brug af kontrastfarver), for at blinde og svagsynede kan blive adviseret om deres tilstedeværelse i tide. Synshandicappede oplever steler og spærrebomme som både vejledere og farer. Hvis de er placeret i gangarealet, og/eller hvis de ikke er afmærkede, repræsenterer de en fare, men korrekt afmærkede og placeret uden for eller i forbindelse med gangarealet kan de have en markeringsfunktion. Læs endvidere afsnittene om de specifikke krav til udformning af tilgængelige færdselsarealer og om gadeinventar. 5.1.1.1.1.1 Cykelstativer, barnevogne etc. DS 3028 beskriver ikke særskilt problematikken med cykelstativer og andet inventar, der typisk vil forefindes på adgangsvejen, men da Dansk Blindesamfund har erfaring for, at disse udgør særlige problemer for blinde og svagsynede, vil de blive omtalt her. Cykelstativer skal anbringes, så de ikke hindrer fri passage for den gående. Blinde og svagsynede har særlige problemer med cykler, idet den hvide stok meget let bliver viklet ind i cyklens hjul. Cykler bør derfor ikke smides foran indgangen, og som et minimum skal cykelstativer anbringes sådan, at man ikke kommer i kontakt med de parkerede cykler, når man går på adgangsvejen. Side 10 Figur 1: Et billede af en korrekt anbragt cykelparkering. Cykelparkeringen er anbragt i en niche ved siden af gangstien, og nichen er lidt længere end en cykel. På billedet er en række cykler parkeret i cykelstativer og generer ikke den fri passage på gangstien. Det er også et stort problem, hvis der i eller uden for en trappeopgang er smidt eller stillet legetøj, barnevogne og lign. Som det fremgår af husreglementet for de fleste lejligheder, er dette normalt heller ikke lovligt. Men da der ved planlægningen af mange beboelsesbygninger ikke er taget højde for et ekstra rum, hvor disse genstande kan placeres, overtrædes husreglementet generelt. Ved projekteringen af en beboelsesejendom bør der derfor fra begyndelsen indkalkuleres et ekstra rum lige i nærheden af en opgang, hvor sådanne ting kan placeres. 5.1.1.1.2 Udformning af adgangsveje I DS 3028 hedder det om udformning af adgangsvej: . Adgangsvejen skal være adskilt fra det omgivende terræn og være forbeholdt gående trafik. . Hvis adgangsvejen løber parallelt med et areal med andre trafikformer, f.eks. en cykelsti, skal der tilvejebringes en markant adskillelse mellem dem. . Hvis adgangsvejen ikke har et lige forløb fra vej til hovedindgang eller har en naturlig ledelinje, skal den forsynes med en ledelinje i belægningen eller med håndlister. Eventuelle håndlister skal etableres i en højde på 80-90 cm over terræn. Eventuelle fodhegn etableres 15-20 cm over terræn. . Håndlister bør afsluttes 30-50 cm før og efter en eventuel rampe eller trappe. . Ændringer af forløbet af adgangsvejen bør ske i rette vinkler. Side 11 . Ledelinjer i belægningen skal udformes med et materiale afvigende fra den øvrige belægning, f.eks. i form af brosten langs vejen, med borduresten kombineret med f.eks. asfalt eller flisebelægning eventuelt i form af sted med særlig taktil markering. . Retningsændringer, niveauspring, overgange og forhindringer eller lignende skal varsles med farvemarkeringer og materialeforskelle Fodnote 2. For blinde og svagsynede er det vigtigt, at adgangsvejen er tydeligt markeret fra fortov eller vej helt frem til indgangsdør eller lignende. Kombinerede cykel- og gangstier skal undgås, fordi synshandicappede føler sig trængte, usikre og utrygge på dem. Her har cyklisten "overtaget" på grund af sin fart og kan let trænge den gående ind til siden. Cyklisterne høres næsten ikke, og det gør, at mødet mellem blinde/svagsynede og cyklister kan blive farligt. Hvis kombinerede cykel- og gangstier absolut skal anlægges, skal der være en taktil markering i form af en anden belægning med en tydelig farve-/tonekontrast mellem cykel- og gangdelen. Adgangsveje må ikke gå ud i et med det omgivende miljø, for det kan medføre, at den blinde eller svagsynede afviger fra den korrekte vej fremad. Man bør derfor afmærke kanterne. Kanten på en adgangsvej skal således være tydeligt defineret, f.eks. ved brug af en afrundet kant, en mærkbar ændring i materiale såsom græs eller grus, eller ved brug af et rækværk. Adgangsvejen kan også være udstyret med en egentlig kantsten. En fortløbende række af kantsten er til uvurderlig hjælp for synshandicappede, som anvender stok. Man skal sikre, at kantstenene står i kontrast til omgivelserne ved farve og materialevalg. Hvis man vælger at opsætte rækværk som markering af adgangsvejen, bør dette være udformet på følgende måde: . 80 - 90 cm over terræn monteres en griberigtig håndliste. . Ud over håndlisten bør rækværket være forsynet med en horisontal fodliste nederst ca. 20 cm over terræn. . Rækværket skal have kontrastfarver i forhold til omgivelserne Fodnote 3. Rækværk - håndlister - skal være rare at røre ved og må ikke være ru. Skarpe kanter og hjørner skal undgås. Side 12 Figur 2: Et billede af en person med en stok og et rækværk. Rækværket er udført med tværbomme i 20 og 90 cm højde. Hvis en matrikel er indhegnet, skal man benytte tydeligt markerede hegnsstolper ved lågen eller åbningen. Selve lågen bør have en kontrastfarve i forhold til hegnet. Hegn skal være udformet sådan, at det ikke er muligt at snuble over dem. Der anbefales en højde på 80 - 90 cm, og hvis det er muligt et vandret fodhegn ca. 20 cm over terræn, så den synshandicappede kan følge hegnet med den hvide stok Fodnote 4. Markering af kanten og/eller rækværk vil fungere som en naturlig ledelinje, men det er væsentligt for den synshandicappede, at retningsændringer sker i rette vinkler, og at sådanne markeres med et opmærksomhedsfelt i form af et skift i belægningen, der er både følbart og synligt. Læs også afsnittet om ledelinjer og opmærksomhedsfelter. 5.1.1.1.3 Belægning I DS 3028 hedder det om belægning: . Belægningen på adgangsveje, ramper og trapper skal være jævn, fast og skridhæmmende, og gangarealer skal være plane. . Knoldede, ujævne og hullede arealer suppleres med jævne, gangbare arealer i en bredde på mindst 1,5 m. På korte overskuelige strækninger kan bredden nedsættes til 1 m. Side 13 . Anvendte materiale og materialeskift bør støtte orienteringen om adgangsvejens forløb. . Store flader bør ikke give genspejlinger. . Der bør gennemføres regelmæssigt tilsyn med belægningen og foretages nødvendig vedligeholdelse og god renholdelse af den, herunder rydning for blade, kviste, sne og is samt friholdelse fra nedhængende grene5. Overfladen på adgangsveje skal være fast, jævn og niveaufri. For svagsynede er det desuden væsentligt, at belægningen på adgangsvejen, ud over at være jævn, fast og skridhæmmende, har en farve, der klart adskiller sig fra omgivelserne som markering. For blinde er det væsentligt, at belægningen på adgangsvejen er udført i et materiale med en anden overflade end omgivelserne. Materialet bør vælges afhængigt af, hvilke materialer der ellers anvendes i området - fliser/ grus, asfalt/græs eller asfalt mod brosten. Figur 3: Et billede af en vej, et fortov og en adgangsvej til en bygning. Adgangsvejen er markeret med en særlig belægning. Man skal dog være opmærksom på, at dette i vinterhalvåret kan have en begrænset værdi, idet materialet ofte ikke kan mærkes og bliver usynligt, hvis ikke der foretages effektiv snerydning. På intet tidspunkt må overfladen på en adgangsvej blive glat, når det for eksempel regner eller sner, da det kan være ekstra farligt for synshandicappede. Så om vinteren bør vejene og Side 14 stierne holdes fri for is og sne, mens man særligt om efteråret skal sørge for at fjerne nedfaldne blade og grene. På adgangsveje skal der desuden være sørget for et godt afløb af regnvand, så man undgår at træde i vandpytter. Afløbsgitre bør ligge forskudt fra gangveje og bør være lagt jævnt med den omgivende overflade. Mellemrummene mellem gitterstavene bør ikke overstige 13 mm, og gitterstavene skal ligge vinkelret på gåretningen, så de ikke udgør en fælde for spidsen af den hvide stok eller en kørestols hjul Fodnote 6. 5.1.1.1.4 Orientering I DS 3028 hedder det om orientering: . Der skal gives klar og fyldestgørende orientering om adgangsforholdene. . Skilte og orienteringstavler skal placeres tilgængeligt uden for gangarealet, og således at alle får mulighed for at opfatte skiltenes informationer. . Orienterings- og signalskilte skal være lette at forstå og lokalisere. . Typografien skal passe til læseafstanden, og den typografiske udformning skal tilgodese synshandicappede og orienteringshæmmede. . Bogstaver bør have en højde på mindst 25 mm og i øvrigt en bogstavshøjde på 10 mm for hver meters læseafstand. . Reliefvirkning bør undgås mest muligt, f.eks. ved ikke at placere informationer bag glas. . Situationskort, oversigtskort og øvrig orienteringsinformation og skiltning bør ligeledes findes som reliefplader, modeller og lignende med tekst i ophøjede bogstaver eller i punktskrift samt som hørbar information. . Som led i orienteringen og til at understrege sikkerheds- og retningsforhold kan kontrastfarver anvendes til markering af forhindringer, steler, gangarealer, gelændere, bomme, ramper og trinforkanter m.v. . Standere, søjler og lignende ved gangarealer bør forsynes med to 14 - 16 cm brede bånd i afvigende farve anbragt med underkant henholdsvis 80 og 160 cm over terræn Fodnote 7. Side 15 Skilte bør placeres, så de er tilgængelige og anvendelige for svagsynede. Samtidig skal skilte have en sådan placering, at de ikke kan påføre blinde og svagsynede skader. Disse to forudsætninger kan synes at stå i konflikt til hinanden, og af den grund gives her eksempler på, hvorledes problemet kan løses. Informationsskilte og orienteringstavler bør placeres uden for gangarealet og må gerne være placeret i nicher, så de, der stopper op for at studere skilte og tavler, ikke spærrer for dem, der skal passere. Figur 4: Et billede af en person, der står og læser et skilt. Skiltet er placeret i en niche på fortovet, så der er muligt at læse informationen i fred uden at være til gene for andre fodgængere. Man kan gøre placeringen af et skilt ekstra tydelig for den blinde ved at placere det mellem to stolper. Skiltet skal være konstrueret sådan, at det ikke har udstikkende kanter eller hjørner. Mellem disse to lodrette stolper opsættes der vandrette tværdragere i en højde af ca. 20 cm og 80 - 90 cm over terræn Fodnote 8. Så kan blinde med den hvide stok opfange, at der er en hindring. I forhold til placeringen og anvendeligheden bør man sikre, at informationerne kan læses af svagsynede. I den forbindelse er placeringen og belysning næsten lige så vigtige som selve udformningen af skiltet eller orienteringstavlen. Højden på et skilt eller en orienteringstavle bør være 1,25 - 1,60 m over terræn Fodnote 9, da man regner med en gennemsnitlig øjenhøjde for stående voksne på 1,60 m over terræn, medens gennemsnitlig øjenhøjde for kørestolsbrugere er 1,25 m over terræn. Side 16 God lyssætning vil blandt andet gøre det muligt for svagsynede at læse skilte eller orienteringstavler, hvis disse i øvrigt er udformet, så svagsynede kan læse dem. Skilte og orienteringstavler skal belyses særskilt. De bør have indbygget lys eller være godt oplyst fra oven på en sådan måde, at lyset ikke blænder, evt. med en afskærmet lyskilde monteret foroven, hvorved lyset falder ned på skiltet eller orienteringstavlen. Dette forudsætter dog, at overfladen er gjort af et ikke-reflekterende materiale. Det skal tilstræbes, at der bruges så stor kontrast som muligt mellem teksten på skiltet og skiltets baggrund. Endvidere bør skiltet have en farve, der står i kontrast til omgivelserne. Det indebærer, at hvis skiltet er monteret på en væg, skal skiltets hovedfarve stå i kontrast til væggens farve, og skiltets tekst skal stå i kontrast til skiltets farve. Læs mere om udformningen af skilte og orienteringstavler i Hæfte 2. Synshandicappede oplever generelt stolper, standere m.m. som både vejledere og farer. Stolper og standere, der ikke har en form for afspærringsfunktion (se også ovenfor), skal altid placeres uden for gangarealet. Stolper og standere, der placeres på adgangsveje, skal afmærkes særligt med to 14 - 16 cm brede bånd i en farve, der står i kontrast til stolpen anbragt med underkant henholdsvis 80 og 160 cm over terræn Fodnote 10. Stolper og standere, der er korrekt afmærkede, vil kunne have en markeringsfunktion. 5.1.1.1.5 Belysning I DS 3028 hedder det om belysning: . Adgangsveje, indgangspartier, ramper og trapper samt særligt trappetrin i forbindelse hermed, skal være velbelyste. . Lys skal være jævnt fordelt på vigtige flader som f.eks. indgangsparti, skilte, trappetrin m.v. . Belysning af en adgangsvej opsættes således, at den er retningsorienterende (virker som ledelinje). . Installationerne skal være afskærmede, så lyset hverken blænder eller giver spejlreflekser. . Belysningen skal tilrettelægges, så brat overgang fra stærkt lys til mørke undgås. . Overordnede og befærdede adgangsveje, overgange og retningsændringer belyses stærkest. Side 17 . Skilte ved indkørsler, kryds og indgange skal være velbelyste. . Lyskilder bør have gode farvegengivende egenskaber Fodnote 11. Rigtigt lys og rigtig placering af lyset er særlig vigtig for svagsynede, der er afhængige af en rigtig belysning for at kunne udnytte deres restsyn. Lygter og udendørs lamper skal derfor helst anbringes i samme side af adgangsvejen. På den måde vil lyskilderne virke som en ledelinje. Det er også vigtigt, at lyskilden er afskærmet, sådan at lyset ikke virker blændende. Man kan sikre dette ved f.eks. at lade adgangsvejen belyse af lavtsiddende lamper, der sender lys ned på gangarealet og de nærmeste planter. Der skal være en jævn belysning, så det er vigtigt, at alle lamper er tændte. Det er desuden vigtigt, at der er så mange belysningskilder, at der ikke forekommer områder, der virker meget mørke, og områder, der virker meget oplyste. Mennesker med synshandicap har svært ved at omstille øjet mellem sådanne overgange og vil derfor opleve ikke at kunne se noget. Der bør altid stå en lampe/lygte, hvor der er en krydsning eller en retningsændring af adgangsvejen. Dette princip gælder ikke blot for adgangsvejen, men også for større anlæg som grønne områder, parker og store torve. Figur 5: Et billede af adgangsvejen op til et enfamilieshus og selve huset. Forrest i billedets venstre side ser man en carport. På carportens endevæg er der opsat lys til billisten. Fra carporten fører en lille trappe op til huset. Der er opsat lavt lys på den ene side af trappen og gelænder på den anden. Efter trappen drejer stien, der støder op til huset, 90 grader. Ved drejningen er der ligeledes opsat lavtsiddende lys. Der er desuden sat lys op på begge sider af indgangsdøren til huset. Der skal endvidere være god belysning af skilte og andet inventar samt trapper og andre forhindringer, man skal være særligt opmærksomme på. Se endvidere afsnittet om lys i Hæfte 1. Side 18 5.1.1.1.6 Niveauforskelle I DS 3028 hedder det om niveauforskelle: . Niveauforskelle på adgangsvejene skal udlignes ved terrænregulering, eventuelt ved etablering af ramper eller ved omlægning af vejen. . Hvis kantsten tjener til orientering, bør der være et kantstensopspring på 25 - 30 mm Fodnote 12. Uventede trin og større niveauforskelle må generelt ikke forekomme på adgangsveje, da de udgør en fare for blinde og svagsynede. Hvis sådanne forekommer, skal de markeres med et opmærksomhedsfelt i form af et belægningsskift på ca. 90 x 90 cm, der afviger såvel farvemæssigt som taktilt fra det omgivende terræn. Opmærksomhedsfeltet skal altid passe ind i omgivelserne. Et trin i gangarealet, hvor dette består i glat asfalt, kan f.eks. brydes med et 90 m dybt stenbelagt opmærksomhedsfelt i hele gangarealets bredde umiddelbart før trinet. Eneste undtagelse fra denne regel er kantsten. Kantstenen er en meget vigtig markering, der fortæller den synshandicappede, hvor overgangen mellem fortov og vej (eller mellem gangsti og cykelsti) findes. 5.1.1.1.7 Udvendige ramper i fælles adgangsveje I DS 3028 hedder det om udvendige ramper i fælles adgangsveje: . Ramper skal kunne bruges af alle og være bekvemme at færdes på. . Mindst 90 cm før og efter rampen skal der være forskel i materialevalget både med hensyn til farve og følbarhed. . Ramper forsynes med rækværk, håndlister og afmærkning samt med hjulværn i begge sider i 15 - 20 cm's højde, dog ikke hvor den ene side er en mur Fodnote 13. For blinde og svagsynede vil en rampe blive opfattet som et niveauspring og skal derfor altid markeres med belægningsskift - både før og efter. Pga. rampens hældning er det også godt med rækværk, sådan at man har noget at støtte sig til. 5.1.1.1.8 Udvendige trapper i fælles adgangsveje I DS 3028 hedder det om udvendige trapper i fælles adgangsveje: . Side 19 . Trapper skal være lette at gå på og sikre at benytte. . På et areal mindst 90 cm før trappens begyndelse samt dens afslutning skal der udføres et belægningsskift eller anden form for tydelig markering, med forskel både med hensyn til farve og følbarhed. . Trapper forsynes med rækværk, stokkeværn mindst 20 mm høje og håndlister i begge sider. . Håndlister skal markere start og slut på en trappe og bør derfor føres lidt længere end trappen, ligesom håndlister bør føres ubrudt forbi reposer. . Håndlister bør i hver ende på undersiden forsynes med fingervenlig taktil oplysning om etage, perron og lignende. . Fritstående trapper bør undgås. . Trapper, der er fritstående eller savner sideafskærmning, markeres med et 80 - 90 cm højt rækværk sammen med et fodhegn 20 cm over terræn. . Trapper bør være lige Fodnote 14. Figur 6: Et billede af en sti med trapper. Trapperne er markeret ved at parallelforskyde stien en gang sin egen bredde der, hvor trappen er placeret. Side 20 Trapper udgør altid en potentiel fare for blinde og svagsynede, og trapper bør ikke forekomme i udendørs gangarealer. Trapper, der er nødvendige for at passere højdeforskelle i terrænet, bør parallelforskydes en gang sin egen bredde, så de ikke kommer som en overraskelse for den synshandicappede. Som minimum skal de markeres tydeligt med et opmærksomhedsfelt både før og efter trappen. Der skal desuden være opsat særlig god ikke-blændende belysning i forbindelse med trappen, der særligt belyser trappens trin. De krav, blinde og svagsynede stiller til udendørs trapper, adskiller sig i øvrigt ikke fra kravene til indendørs trapper. Således er det vigtigt, at trinenes forkant bliver markeret med en farve, der står i kontrast til farven på trinene, så trappetrinet aftegner sig tydeligt for svagsynede. Kontrastfarven på trinforkanten bør have en bredde på 5 cm, og den skal kunne ses, både når man går op og ned ad trappen. Gul er en god farve til markering af trin på udendørs trapper, for erfaringerne har vist, at den kan ses igennem et let lag af sne og is m.m. Ligesom ved indendørs trapper bør gelænderet begynde i et vandret stykke 30 - 50 cm før trappens første trin. Gelænderet skal følge trappens stigningsgrad. Efter sidste trin skal gelænderet ligeledes fortsætte 30 - 50 Figur 7: Et billede, der viser en løsning, hvor man har valgt at placere både en trappe og en rampe foran en bygnings indgangsdør. Både trappen og rampen markeret med en særlig belægning. Der er gelænder på begge sider af både trappen og rampen, og trappens trinforkanter er markerede. Side 21 cm. Gelænderet skal endvidere fortsætte over en eventuel repos Fodnote 15. Når man har en udendørs løsning med en trappe og en rampe sammen, skal der opsættes griberigtige håndlister i forbindelse med såvel trappe som rampe. Trinene på en udendørs trappe skal være rektangulære og have samme dimensioner. Trapper, der er konstrueret således, at der opstår et hulrum under disse, udgør en potentiel fare for blinde og svagsynede. Betingelsen for, at en blind med hvid stok kan registrere hindringer, er at hindringen har forbindelse (fundament) med underlagets niveau (0 - 20 cm over terræn). En trappe med hulrum opfylder ikke disse krav. Sådanne trappekonstruktioner bør derfor undgås, når nye trapper planlægges. For at fjerne de farer, sådanne eksisterende trapper udgør, kan det anbefales, at der monteres to vandrette spærrebomme oven over hinanden i en højde på ca. 20 cm og 80 - 90 cm over terræn. Disse bomme skal have en farve, som står i kontrast til omgivelserne, sådan at svagsynede også opdager dem Fodnote 16. Trappenedgange, der fremstår som "hul" i gangarealet, bør undgås ved ny planlægning. Hvis sådanne trapper allerede eksisterer, skal de afskærmes med rækværk. Dette skal have de samme vandrette kontrastfarvede bomme på ca. 20 cm og 80 - 90 cm over terræn. Trappenedgange af denne type skal belyses ekstra godt. 5.1.1.1.8.1 Cykelslisker på trapper DS 3028 beskriver ikke særskilt problematikken med cykelslisker på trapper, men da Dansk Blindesamfund har erfaring for, at disse kan udgøre særlige problemer for blinde og svagsynede, hvis de ikke er etableret på en særlig måde, vil de blive omtalt her. På udendørs trapper kan der etableres cykelslisker, blandt andet på adgangstrapper til togperroner. Det har vist sig, at den bedste placering af en cykelsliske på en trappe er, når føringsfuren for cyklen ligger under en håndliste på en sådan måde, at føringsfurens yderste kant ligger 13 cm længere ude fra væggen end håndlistens yderste kant. Denne afstand forudsætter, at skinnens yderkant - L-tværsnit - vinkles med den lille kant ud imod den gående, og at skinnen er skråtstillet. På den måde støder cyklens pedaler og styr lige akkurat ikke mod fenderen. Samtidig er skinnen langt nok inde, til at man kan støtte sig til håndlisten Side 22 uden at støde mod og eventuelt falde over skinnen. Føringsfuren skal slutte ved nederste trins forkant og begynde ved øverste trins forkant. Skinnens udformning ved trappefoden kan give anledning til, at blinde og svagsynede risikerer at støde ind i skinnen. Den nederste del af skinnen skal derfor affases fra 40 mm på selve trappeløbet til ca. 10 mm ved trappens fod. Andre former for cykelslisker, der er bredt konstrueret på store adgangstrapper, så de både kan anvendes til cykler og til barnevogne, skal undgås, hvis de ikke er godt afskærmet. En del blinde og svagsynede er kommet til at gå på disse. I værste fald kan en synshandicappet risikere her helt at miste fodfæstet og falde ned ad trappen. 5.2 Veje, fortove samt øvrige fodgængerarealer Blinde og svagsynede færdes, ligesom alle andre mennesker, dagligt på veje, fortove og pladser. De har samme behov for at komme til og fra arbejde, i skole, til lægen, på indkøb osv., men det er bare meget sværere for dem, fordi der ved planlægningen af veje, fortove og pladser ikke er taget hensyn, og de valgte løsninger ikke er tilgængelige. At færdes langs en vej opleves af synshandicappede som meget vanskeligt og meget utrygt. Der kan imidlertid gøres en del for at gøre vejene mere trygge for synshandicappede. F.eks. kan man gøre plads til gående på begge sider af vejen. På veje uden fortov skal der være så meget plads i vejsiden i begge vejretninger, at der er plads til gående. De fleste blinde og svagsynede har trænet i at gå rundt i deres lokalområde, dog i de fleste tilfælde med en mobilitystok - f.eks. ned til bageren eller supermarkedet. På sådanne strækninger kan de derfor færdes med større sikkerhed - men selv turen til bageren kan være fuld af fælder, fordi ting midlertidigt bliver placeret på fortovet, og der derfor ikke er et frit gangareal. Det er vigtigt, at man ved planlægning af veje, fortove og pladser indtænker hensynet til tilgængeligheden. Placeringen af fast og løst inventar, faste holdepunkter og gangarealer er væsentlige, for at blinde og svagsynede kan færdes trygt og sikkert til fods. Samtidig skal det være muligt at foretage krydsninger af veje på en sikker måde. 5.2.1 Færdselsarealer for alle "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed" beskriver principperne for en tilgængelighedsrevision og opsummerer de væsentligste vejledninger for udformning af tilgængelige færdselsarealer, der er beskrevet i projekteringsvejreglerne for veje og stier i åbent land samt i vejregler for Byernes trafikarealer. Håndbogen afløser Vejdirektoratets manual "Handicapegnede veje - en projekteringshåndbog" fra 2000. Side 23 Håndbogen har til formål at beskrive en metode til at projektere og kvalitetssikre vejprojekter mht. tilgængelighed for alle, og det overordnede mål er at hindre, at der i det udendørs fysiske miljø skabes unødige barrierer for færdselshandicappede, således også blinde og svagsynede. Målet med håndbogen er at give færdselshandicappede samme tilgængelighed som alle andre i trafiksystemet og på udearealer. Det stilles som krav til nyanlæg, men også ved ombygning af eksisterende anlæg, f.eks. i forbindelse med trafiksaneringer og lign., at der bør tages udgangspunkt i, at der skal skabes tilgængelighed for alle. Håndbogen henvender sig til bygherrer, teknikere og arkitekter inden for vejsektoren, dvs. de personer, der gennem beslutninger og valg i planlægnings- og projekteringsprocessen fastlægger udformningen af de fysiske udearealer. Da det langt hen ad vejen er den samme gruppe, denne publikation henvender sig til, er det valgt i det følgende at følge opbygningen i "Færdselsarealer for alle". 5.2.1.1 Definitioner og grundværdier "Færdselsarealer for alle" indledes med en række definitioner og grundværdier. De væsentligste heraf er: Fodgængerareal Et fodgængerareal betegner et område som f.eks. fortov, gangsti eller gågade, der er udlagt til fodgængertrafik, herunder kørestolsbrugere. Fodgængerarealer udformes tilgængelige for alle ved at markere hovedretningen vha. gangbaner og ledelinjer. Fodgængerarealer bør udformes under hensyntagen til fodgængertrafikkens størrelse og de tilstødende randfunktioner. Derfor kan der ikke opstilles generelle regler for dimensionering af fodgængerarealer (se endvidere Byernes Trafikarealer, Hæfte 8, afsnit 3.2). På de smalleste steder skal der dog som minimum sikres plads til passage og møde imellem de hyppigst forekommende trafikanttyper jf. de definerede feltbredder. Feltbredden er den nødvendige frie bredde, som sikrer, at trafikanterne kan færdes rimeligt bekvemt. Definitioner på feltbredder for forskellige typer trafikanter, som bør bruges ved udformning af gangarealer, findes i figur 8. I figuren skal man være opmærksom på, at den "mindste" bredde kan anvendes ved enkelthindringer, og at stokkebrugeres pladsbehov i mødesituationer svarer til dem, der angives for kørestole. Figur 8: Dette er en tabel, der viser pladsbehovet og dermed feltbredder for fodgængere og færdselshandicappede samt møde- og overhalingssituationer, der bør anvendes ved udformning af gangbaner. Side 24 Frihøjden over fodgængerarealer skal mindst være 2,5 m. Frihøjden kan dog reduceres til 2,2 m ved faste genstande af begrænset udstrækning som f.eks. færdselstavler. Fodgængerarealer bør have et tværfald på maks. 25 ‰ og et længdefald på maks. 50 ‰. Niveauforskelle, som medfører større længdefald, udlignes ved hjælp af ramper, der evt. suppleres med trapper, som forvarsles og markeres. Gangbane Af hensyn til færdselshandicappede, og fodgængere i øvrigt, friholdes en sammenhængende del af fodgængerarealet - betegnet gangbanen - helt for gadeinventar, udstillinger og andre forhindringer. Bredden af gangbaner bør mindst være 1,5 m, men kan dog på kritiske steder reduceres til 1,0 m. Gangbaner afgrænses tydeligt fra øvrige arealer som f.eks. cykelstier og inventarzoner og anlægges vinkelret på hinanden samt på fodgængerfelter og stikrydsninger. Gangbaner udformes med fast, jævn belægning, som kun afbrydes af én ledelinje. Brosten eller brostenslignende belægninger anvendes kun i ledelinjer. Gangbaner bør ikke anlægges som to spor adskilt af ujævn belægning. Det skyldes, at kørestole har forskellig sporvidde, at der findes kørestole med henholdsvis tre og fire hjul, samt at personer, som benytter rollator eller gangstativ, har behov for, at belægningen omkring midten af gangbanen er forholdsvis jævn. Gangbaner bør anlægges med jævn belægning i en bredde, som tilgodeser de feltbredder, der er anført i figur 8. På strækninger med stor fodgængertæthed, f.eks. i bymidter samt på gågader og pladser, anlægges flere parallelle gangbaner. Inventarzone Gadeinventar såsom skiltning, belysning, beplantning m.v. bør anbringes i en afgrænset zone i fodgængerarealet. Inventarzonen skal have en bredde, som sikrer den fornødne afstand mellem faste genstande og kørebane-/cykelstikant, samt at inventaret eller dele af dette ikke rager ind over gangbanen. Zonen kan med fordel placeres mellem gangbane og f.eks. cykelsti, hvorved den kan understrege gangbanens forløb. I den forbindelse bør cykelparkering placeres, så de parkerede cykler ikke udgør barrierer. Udligningszone Den del af gangarealet, der støder op mod randbebyggelsen, kan med fordel udformes som en udligningszone mellem gangbane og facade, der belægges med en mindre stenstørrelse. Udligningszonen kan derved optage fremspring i facaden såsom trappesten og nedløbsrør. En bred udligningszone kan samtidig give plads til opførelse af eventuelle ramper. Side 25 Hvor det ud fra de arealmæssige forhold vurderes hensigtsmæssigt, kan udlig ningszonen tillige fungere som inventarzone, såfremt det ikke medfører indskrænkninger i forhold til gangbanen. Dog medfører inventar langs husfacader, at synshandicappede ikke i samme grad kan benytte facaden som naturlig ledelinje Fodnote 17. Disse forhold er af stor betydning for tilgængeligheden og for, hvor trygt og sikkert blinde og svagsynede kan færdes udendørs. Det væsentligste for blinde og svagsynede er pointeringen af, at gangbanen skal markere hovedretningen af fodgængerarealet. Friholdte gangbaner er essentielle for blinde og svagsynede, der her vil kunne færdes frit uden fare for at komme i karambolage med diverse inventar. En inventarzone er ligeledes væsentlig, idet man her kan opsætte de ting, der måtte være nødvendige, uden at det influerer på en friholdt gangbane. På samme måde kan en inventarzonen sikre, at blinde og svagsynede ikke kommer i nærkontakt med f.eks. parkerede cykler, der udgør et stort problem. Ligesom udligningszonen kan mindske faren ved at støde ind i de ting, der springer frem på en bygning. Pointeringen af frihøjde på fodgængerarealet er også væsentlig, for at blinde og svagsynede kan færdes frit. Formuleringen "Fodgængerarealer udformes tilgængelige for alle ved at markere hovedretningen vha. gangbaner og ledelinjer" bør dog ikke udlægges helt regelret. Det er Dansk Blindesamfunds generelle politik, at Danmark ikke skal plastres til med ledelinjer, da disse herved mister deres værdi. Vi er således ikke interesserede i, at der på samtlige fodgængerarealer anlægges ledelinjer. Det skal også ses i lyset af, at der mange steder er forhold i omgivelser, der kan fungere som en naturlig ledelinje. Se også afsnittet om ledelinjer. 5.2.1.2 Ledelinjer og opmærksomhedsfelter I "Færdselsarealer for alle" er der også en definition af henholdsvis ledelinjer og opmærksomhedsfelter. Disse kan ses som et sammendrag af den gennemgang, der findes i Hæfte 1. Her gentages derfor Dansk Blindesamfunds definition på ledelinjer og opmærksomhedsfelter og brugen heraf i det udendørs miljø. En ledelinje er et belægningsbånd med en farve, højde og overfladestruktur, der afviger fra de omkringliggende omgivelser. Den ligger som en sammenhængende (ret) linje, og den leder fra et bestemt sted hen mod f.eks. en vigtig funktion med en markering af, hvor linjen starter og slutter. En ledelinje kan bestå af en særlig type belægning og/eller en anden form for taktil markering eller særlige taktile elementer lagt som en sammenhængende linje. En ledelinje skal kunne ses af svagsynede, der Side 26 primært orienterer sig med deres restsyn, og den skal kunne føles af blinde. Det taktile element skal derfor altid være meget tydeligt. Ledelinjer bør anvendes sparsomt, da deres markeringsværdi ellers falder bort. Opmærksomhedsfelter er felter med en farve, højde og overfladestruktur, der afviger fra de omkringliggende omgivelser. Et opmærksomhedsfelt kan f.eks. bestå af chaussésten eller særlige taktile elementer. Opmærksomhedsfelter skal anvendes i forbindelse med ledelinjer til at markere starten og slutningen på en ledelinje samt ved retningsskift, ledelinjer, der krydser hinanden og vigtige steder, hvor man ønsker at gøre opmærksom på en bestemt funktion. Opmærksomhedsfelter skal normalt være 90 x 90 cm, de skal dog passe ind i omgivelserne og kan i særlige tilfælde have andre mål. Der er delte meninger om størrelsen af og formen på en ledelinje, kort sagt, hvorledes en ledelinje skal se ud. Dansk Blindesamfund har ikke lagt sig fast på én bestemt udformning af en ledelinje, idet det er væsentligt, at ledelinjen er udformet, så den passer ind i det omgivende miljø. Det er derfor svært at lave nogle håndfaste relevante regler, der kan dække enhver situation. Det er dog muligt at give nogle retningslinjer for, hvordan en ledelinje bedst vil kunne opfylde sit formål. 5.2.1.2.1 Rigtig brug af ledelinjer Mange steder findes der naturlige ledelinjer, og her er det ikke nødvendigt at lave særlige ledelinjer. Et eksempel på en naturlig ledelinje, som blinde og svagsynede gør brug af, er fortovsbelægningen med to rækker fliser og ét chausséstenskifte, hvor rækken af chaussésten udgør en ledelinje. Denne type fortov er meget udbredt i Danmark, og det er det forudsigelige ved denne type belægning, der er baggrunden for, at chausséstenskiftet kan bruges som en ledelinje. Blinde og svagsynede er klar over, at hvis de følger den ujævne belægning mellem fortovsfliserne, befinder de sig midt på fortovet og undgår derved diverse former for udstillinger, sandwichskilte og lign. Andre orienteringspunkter som vægge, husfacader, hække, bænke og stihegn vil også typisk blive brugt som naturlige ledelinjer. Ligesom en rist til afløb af overfladevand i midten af en gågade eller en jævn 80 cm bred gangbane lagt i områder med ujævn belægning, som f.eks. brosten, udmærket kan fungere som en naturlig ledelinje. Det kan visse steder være en ide at bruge ting som lys og kontrastfarver som ledelinjer, selvom det ikke er påkrævet at have en egentlig taktil ledelinje. En tunnel, der f.eks. går under en vej eller en jernbane, behøver f.eks. ikke en nedfældet ledelinje. En blind person vil følge én af tunnelvæggene. En svagsynet vil derimod sætte pris på at kunne skimte en kontraststribe på den ene eller begge vægge. Side 27 Brugen af ledelinjer bør altid indtænkes ved planlægningen af store, åbne rum. Der tænkes her især på torve, pladser, indgangshaller til bygninger, store mødesale og lignende. Ledelinjer kan også med fordel anvendes ved trafikale knudepunkter - lufthavne, færgehavne, banegårde og busholdepladser - som retningsvisere mod centrale funktioner. På en togstation vil det eksempelvis sige, at billetsalget skal kunne nås fra indgangen ved hjælp af ledelinjer og opmærksomhedsfelter, der både er taktilt og visuelt markeret i form af forskellige belægninger og farver etc. En ledelinje kan f.eks. anlægges på en station for at vise den synshandicappede, hvordan man finder ned til perronen. Her kommer et eksempel på, hvordan en sådan løsning kan se ud: En ledelinje fører fra indgangsdøren hen til væggen, hvor nedgangen til perronen befinder sig. På væggen er der et gelænder. En blind person vil først følge ledelinjen og dernæst følge gelænderet med hånden eller væggen med stokken. Hvor væggen afsluttes ved en trappenedgang, vil den synshandicappede bruge trappens håndliste for at komme videre. Trappen fører ned til perronen, og på perronen er der atter behov for en nedfældet ledelinje. 5.2.1.2.2 Grundlæggende principper for udformningen af en ledelinje Ledelinjer kan bruges både som middel til at føre synshandicappede sikkert rundt i komplekse knudepunkter og som middel til at holde retningen igennem store rum, indendørs som udendørs, hvor en synshandicappet kan have meget svært ved at orientere sig. En ledelinje skal kunne føles med den hvide stok, og det bør være muligt at høre, når den hvide stok følger ledelinjen. En ledelinje skal endvidere kunne føles igennem fodsålerne, og så skal den kunne ses af svagsynede, der primært orienterer sig ved hjælp af deres restsyn. Den skal derfor have en farve, der står i tydelig kontrast til omgivelserne. En ledelinje skal være anbragt hensigtsmæssigt, således at den på en naturlig måde kan lede den synshandicappede. Med hensigtsmæssigt menes endvidere, at der ikke skal anlægges ledelinjer, hvor der allerede findes naturlige ledelinjer. Den skal desuden være placeret forudsigeligt, således at den synshandicappede uden besvær - og ganske naturligt - kan finde den. Begyndelsen og slutningen på en ledelinje skal derfor varsles med et opmærksomhedsfelt, der som udgangspunkt skal have et mål på 90 x 90 cm, og som passer ind til omgivelserne. En ledelinje skal være lagt i rette vinkler. Retningsændringer skal så vidt muligt foregå i 90 graders vinkler, og der skal være et felt, der gør Side 28 opmærksom på ændringen af ledelinjen - et opmærksomhedsfelt. Ledelinjen skal, så vidt det er muligt, føre ind mod midten på opmærksomhedsfeltet. Når man anlægger en ledelinje, skal man indtænke det taktile element. Det er således vigtigt at underlaget for en ledelinje er nogenlunde plant, for at ledelinjens taktile karakter kan træde frem. Dette gælder, uanset hvilken løsning man benytter. Hvis man benytter materialevariation som f.eks. fliser og brosten, er det naturligvis væsentligt, at der er en tydelig mærkbar forskel på de to, og hvis man anvender særlige taktile fliser, er det essentielt at anlægge ledelinjen sådan, at den taktile egenskab som f.eks. en taktil knop er placeret over niveau i forhold til den omgivende overflade/belægning. Figur 9: Et billede af en ledelinje er lagt midt på to stier, der krydser hinanden i en 90 graders vinkel. I krydset er der placeret et opmærksomhedsfelt for at angive den tværgående sti. Udendørs ledelinjer skal altid være anbragt imellem fliser, der er plane og relativt brede, for at sikre, at selve ledelinjen fremstår tilstrækkeligt tydeligt. Hvis man anvender en særligt type fliser eller sten til ledelinjen (som f.eks. chaussésten), er det vigtigt, at man bruger en type, der ikke ligner omkringliggende fliser eller belægning, idet det ellers bliver vanskeligt at skelne ledelinjen fra den omgivende belægning. Generelt skal udendørs ledelinjer være bredere, højere og grovere end indendørs ledelinjer, ellers kan de ikke føles med stokken eller fødderne i vintervejr. Det er desuden væsentligt, at man afpasser ledelinjen efter omgivelserne. På store åbne pladser har man behov for en bredere og mere markant ledelinje, og her bør ledelinjen have karakter af et ledebånd snarere end en ledelinje. Side 29 En udendørs ledelinje skal være anbragt midt i gangarealet, midt på gangbanen. Der må absolut ikke være noget i nærheden af en ledelinje, der kan blokere den, og man skal uhindret kunne benytte ledelinjen. Det er derfor vigtigt, at ledelinjer anlægges således, at man på hver side af ledelinjen har en fri gangbane på ca. 50 cm. Ledelinjen og det omgivende areal må ikke blokeres af udstillede genstande eller parkerede cykler, og ledelinjen skal om vinteren friholdes for is og sne. 5.2.1.2.3 Taktile elementer specielt designet til ledelinjer og opmærksomhedsfelter Der findes i dag en række forskellige særlige elementer med taktil markering, der er specielt designet til at anvende ved udformningen af ledelinjer og opmærksomhedsfelter. Dansk Blindesamfund vil ikke fremhæve et fabrikat frem for et andet, men fremhæve, at der er særlige forhold et sådant element bør opfylde for at være egnet til at danne ledelinjer og opmærksomhedsfelter til blinde og svagsynede. Til at danne ledelinjer skal den taktile markering kunne danne en linje, der er let at følge med fødderne og med en stok. Den taktile markering kan f.eks. have form af en række tydelige knopper, eller den kan udgøres af en glat eller bølget aflang markering. Elementet kan være en særlig belægningssten med en taktil markering, eller der kan være tale om et element, der er beregnet til at blive placeret oven på eksisterende belægning. Begge typer elementer skal altid lægges således, at den taktile markering er over niveau i forhold til den omgivende belægning. Elementerne skal endvidere placeres så tæt på hinanden, at man får fornemmelsen af en ubrudt linje. Elementerne skal derfor placeres så tæt på hinanden, som det er muligt i forhold til naturligt afløb af regn og lignende. Som hovedregel må afstanden mellem de taktile markeringer ikke være større end halvdelen af længden, hvis der er tale om aflange markeringer, eller bredden, hvis der er tale om en knop. Til at danne opmærksomhedsfelter skal den taktile markering kunne danne et felt på 90 x 90 cm, der er let at føle med fødderne og med en stok. Den taktile markering kan f.eks. have form af tydelige knopper eller lignende placeret i forskellige mønstre - oftest et kvadratisk eller diagonalt mønster. Den diagonale placering har normalt den fordel, at risikoen for at "løbe igennem" feltet med stokken uden at opdage det minimeres. Det er i den forbindelse også væsentligt at anføre, at den taktile markering bør have en rundet afslutning, denne er meget mere tydelig og bedre følbar end en flad. Elementet kan være en særlig belægningssten med en taktil markering, eller der kan være tale om et element, der er beregnet til at blive placeret oven på eksisterende belægning. Begge typer elementer skal altid lægges således, at den taktile markering er over niveau i forhold til den omgivende belægning. Det er væsentligt, at den taktile markering er meget tydelig, og derfor bør særlige elementer opfylde en række krav i forhold til bl.a. højde og bredde på den taktile markering. For elementer beregnet til ledelinjer gælder, at den taktile markering skal have en højde på min. 5 mm og en bredde på min. 25 mm. Side 30 For elementer beregnet til opmærksomhedsfelter gælder, at den taktile markering skal have en højde på min. 5 mm og en bredde/diameter på mellem 25 og 35 mm. Hvis der er tale om en særlig belægningsten med taktile markeringer skal der være en indbyrdes afstand mellem markeringerne på 65 mm målt fra toppunkt til toppunkt. Hvis der er tale om andre løsninger skal de taktile elementer ligeledes placeres med denne indbyrdes afstand. I forhold til opmærksomhedsfelter er det et stort problem, hvis afstanden mellem de taktile markeringer er for stor, og/eller markeringen er for lille. Bredden/diameteren og den indbyrdes afstand mellem de taktile markeringer afhænger dog af mønsteret. Hvis de taktile markeringer er placeret på diagonaler, kan man ikke have samme afstand mellem alle markeringer. Men det er så vigtigt, at de taktile markeringer er store. 5.2.1.2.4 Placering af ledelinjer og opmærksomhedsfelter i specifikke situationer Der er en række tilfælde, hvor ledelinjer skal placeres på en helt bestemt måde for at kunne fungere hensigtsmæssigt. 5.2.1.2.4.1 Ved en kantsten Ledelinjen skal gå vinkelret mod et opmærksomhedsfelt, som sluttes så tæt på en kantsten som muligt. Figur 10: Et billede af en ledelinje, der er lagt midt på et fortov, langs med en vej. På denne ledelinje har man placeret et opmærksomhedsfelt. Opmærksomhedsfeltet er lagt for at angive, at det er muligt at dreje i en 90 graders vinkel og følge en ledelinje ind på en sidegade. Side 31 5.2.1.2.4.2 Ved fodgængerovergange Ved fodgængerovergange, hvor det ønskes, at der skal være et opmærksomhedsfelt, skal dette passe ind i omgivelserne. Opmærksomhedsfeltet bør dog være på 90 cm dybde i hele fodgængerovergangens bredde, og det skal være anlagt så tæt på kantstenen som muligt. Figur 11: Et billede af en fodgængerovergang. Foran fodgængerovergangen har man placeret et opmærksomhedsfelt, der er 90 cm i dybden og lige så bredt som fodgængerfeltet. 5.2.1.2.4.3 Ved trapper Blinde og svagsynede vil blive varslet om en trappe ved hjælp af et opmærksomhedsfelt, der er tilpasset omgivelserne, og som har en dybde på 90 cm i hele trappens bredde. Opmærksomhedsfeltet bør placeres så tæt på trinforkanten som muligt, men kan placeres umiddelbart efter øverste/ nederste trins afslutning. Da opmærksomhedsfæltet skal være 90 cm dybt, kan det altså placeres i en afstand af 90 - 120 cm fra trinforkanten. Figur 12: Et billede af en trappenedgang. Foran trappen har man placeret et opmærksomhedsfelt. Feltet dækker hele trappens bredde og er 90 cm i dybden. En ledelinje kan føre hen til opmærksomhedsfeltet, der er placeret i forbindelse med trappen, således at man føres hen til den højre håndliste (gelænder), hvis der er ensrettet færdsel på trappen. 5.2.1.2.4.4 Ved busstoppesteder/busterminaler Busstanderen bør være markeret med et opmærksomhedsfelt, der passer ind i omgivelserne, dog gerne i 90 cm bredde, i hele gangbanen/fortovets bredde. 5.2.1.2.4.5 Ved heller En ledelinje, der fører fra fortovet til en helle, skal markeres med et opmærksomhedsfelt såvel på fortovet som på hellen. Opmærksomhedsfeltet udformes som beskrevet ovenfor. På hellen skal der atter være et opmærksomhedsfelt, der passer ind i omgivelserne, dog gerne 90 cm Side 32 bredt, og som dækker hele fortovets bredde. På denne måde vil en synshandicappet være klar over, at der findes en helle. Figur 13: Et billede af en bus, der holder ved en midterhelle. Ud for der, hvor bussen stopper ved midterhellen, er der placeret et opmærksomhedsfelt, der er 90 cm bredt og som dækker hele hellens bredde. Ud for der, hvor bussen stopper, er der på fortovet ligeledes placeret et opmærksomhedsfelt på 90 x 90 cm. Mellem hellen og fortovet er der en cykelsti. En ledelinje er placeret hen over denne mellem de to opmærksomhedsfelter. En ledelinje er ligeledes placeret på fortovet. Denne støder op til opmærksomhedsfeltet på fortovet i begge sider. 5.2.1.2.4.6 Ved et fortovs runding Et opmærksomhedsfelt, der varsler om begyndelsen eller slutningen på en ledelinje, skal ligge i rundingen af et fortov. Figur 14: Et billede af et opmærksomhedsfelt, der er placeret i rundingen af et fortov, der hvor det drejer. På begge sider af opmærksomhedsfeltet, i en 90 graders vinkel, er der placeret en ledelinje. 5.2.1.3 Fokusområder og faldgruber "Færdselsarealer for alle" fremhæver en række områder, man skal have særligt fokus på i forhold til tilgængeligheden, samt de steder, hvor det let kan gå galt. Det foreslås, at man skal have særligt fokus på: Den sammenhængende rejse Tilgængelighed for alle stiller krav til både de enkelte elementer i et vej- eller anlægsprojekt, og ikke mindst til det sammenhængende trafiksystem, som de er en del af. Sammenhængen er en forudsætning for, at brugeren af systemet kan færdes til og fra de forskellige mål. Trafiksystemet skal derfor planlægges således, at der er korrespondance imellem f.eks. busser og tog, og at adgangen til de enkelte dele af trafiksystemet er tilgængelige for alle brugergrupper. Side 33 Gangbaner Tilgængeligheden for færdselshandicappede stiller krav om, at fodgængerarealer udformes med kontinuerte gangbaner, med jævne belægninger, der forsynes med opmærksomhedsfelter og ledelinjer, medmindre disse forefindes naturligt. Gangbanerne skal være friholdt for byudstyr og bør med passende mellemrum indrettes med opholds- og hvilemuligheder. Bredden skal tilgodese overhaling og passage. Krydsningsmuligheder Et sammenhængende sti- og fortovssystem forudsætter veludformede krydsningsmuligheder, som etableres ved alle naturlige overgange samt med passende mellemrum. Krydsningsmulighederne kan omfatte fodgængerfelter, uregulerede overgange, signaler samt overgange ved rundkørsler. Ved alle krydsninger anlægges ramper og nedsænkede kantsten. Desuden markeres alle krydsninger, hvor bilister har vigepligt, med opmærksomhedsfelter og/eller standere samt lydsignaler i signalkryds. Adgangsveje Tilgængeligheden ved de respektive rejsemål sikres i høj grad gennem anlæg af adgangsveje, som tilgodeser alle brugere. Specielt hvor adgangsvejene er forbundet med større højdeforskelle, er det en forudsætning, at der etableres ramper eller elevatorer. Niveauforskelle i forbindelse med indgangspartier bør så vidt muligt søges udlignet f.eks. ved hjælp af mindre ramper. Kollektiv trafik Også i forhold til den kollektive trafik er det nødvendigt at sikre lige muligheder for alle. Dette stiller krav til indretning og udformning af busstoppesteder og trafikterminaler. Af forhold, som har særlig betydning, er bl.a.: . Overskuelighed . Ledelinjer . Af- og påstigningsforhold . Krydsningsmuligheder . Adgangsveje . Ventefaciliteter Trafikantinformation I det moderne informationssamfund spiller evnen og mulighederne for at tilegne sig informationer en stadig større rolle i forhold til deltagelse i samfundets aktiviteter, herunder også mulighederne for at færdes Side 34 med såvel individuelle som kollektive trafikmidler. I forhold til specielt synshandicappede, hørehæmmede og forståelseshandicappede er det derfor vigtigt at supplere trafikantinformationssystemer med yderligere informationer, det være sig visuelt, taktilt og auditivt. Rekreative arealer Ud over færdsel har alle brugere også krav på at kunne benytte offentlige haveanlæg, naturlegepladser, parker, skove, badestrande, fiskepladser, udsigtsplatforme og rastepladser. Særligt skal man være opmærksom på udformning og indretning af: . Indgangs- og adgangsveje . Parkeringsmuligheder . Stier . Opholds- og hvilemuligheder . Informationer Fodnote 18 Alle disse forhold har stor betydning for blinde og svagsynede. Særligt kan betydningen af tilgængelige gangbaner, krydsningsmuligheder og adgangsveje fremhæves. Der lægges i "Færdselsarealer for alle" også vægt på betydning af, at den kollektive trafik og trafikantinformationer er tilgængelige og begrebet "den sammenhængende rejse" introduceres. Alle disse ting er væsentlige for blinde og svagsynede, idet denne gruppe er afhængig af den kollektive trafik, og dermed at alle dele af rejsen er lige tilgængelige. De behandles dog i dybden i "Færdselsarealer for alle", og vil derfor heller ikke blive uddybet her. I "Færdselsarealer for alle" behandles også faldgruber, og der gives en række eksempler på, hvor det kan gå galt: Manglende opmærksomhed Barrierer, som f.eks. ujævne belægninger, manglende plads, forkert indretning, for smalle gangbaner eller forhindringer, inventar og skilte, skyldes ofte manglende opmærksomhed i planlægningen og projekteringen af færdselsarealerne. Manglende sammenhæng Forkert udformede krydsningsmuligheder, ledelinjer som slutter brat, forkert udformede adgangsveje/indgangspartier eller adgangsforhold, som ikke kan benyttes uden hjælp fra ledsager eller andre personer, medfører, at Side 35 færdselshandicappede ikke selvstændigt kan foretage en sammenhængende rejse mellem forskellige mål. Misforståede anvisninger Det være sig forkert placerede gangbaner, som ikke kan friholdes for inventar og lign., overgange mellem kørebane/fortov uden markering for synshandicappede, brostensbelagte fodgængerarealer uden gangbaner eller gangbaner udformet som smalle bordurstensbånd med skarpe knæk, som er uegnede for kørestolsbrugere og personer med rollator Fodnote 19. Dette er en glimrende samling af eksempler på, hvor let det kan gå galt, selv når planlæggeren har haft de bedste intentioner. Der mangler dog et væsentligt eksempel; nemlig den forkerte vejledning. Nogle projekter har fået et ikke helt tilgængeligt resultat, fordi der er blevet givet forkert vejledning - det være sig fra organisationer og fra enkeltpersoner. Dette kan have mange årsager, bl.a. at handicappede ligesom andre mennesker har personlige præferencer, der ikke nødvendigvis afspejler den løsning, der ville være den mest tilgængelige for alle. Det er derfor ikke nok at tage en tilfældig handicappet i ed på, om en planlagt løsning er tilgængelig. Det er jo ærgerligt, når der bliver brugt mange ressourcer på at skabe en tilgængelig løsning, der så lige skulle have været lidt anderledes. Det kan derfor ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at følge generelle anvisninger, som de f.eks. er angivet i denne publikation, og at spørge, hvis der er noget, der er uklart. 5.2.2 Tilgængelige færdselsarealer Dette afsnit omhandler eksempler på, hvordan forskellige typer færdselsarealer bør udformes, så de er tilgængelige for alle. I det efterfølgende afsnit vil de detaljerede krav blive gennemgået. 5.2.2.1 Åbent land "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Stier og fodgængerarealer langs veje skal adskilles tydeligt fra kørebanen f.eks. vha. af kantsten, skillerabatter eller autoværn. Færdselstavler, belysning, autoværn etc. placeres uden for gangbanerne. Fodgængerarealerne skal have tilstrækkelig bredde og udformes, så der ikke opstår vandansamlinger. Belysning af stier og stiers krydsninger af veje øger mulighederne for orientering og giver desuden øget tryghed. . Sidevejstilslutninger og stikrydsninger anlægges så vidt muligt vinkelret på primærvejen. Kun undtagelsesvis bør dette princip fraviges, og i givet fald bør gangretningen markeres med ledelinjer eller rækværk. Hvor Side 36 stikrydsninger forskydes i midterheller, markeres gangretningen ligeledes vha. rækværk. . Ved busstoppesteder udformes ind- og udstigningsforhold samt ventefaciliteter med fast og plan belægning, nem adgang til tilstødende fodgængerareal, kantstensopspring ud mod kørebane/buslomme samt belysning Fodnote 20. Disse forhold behandles indgående i det næste afsnit, der vedrører de specifikke krav til udformningen af tilgængelige færdselsarealer. 5.2.2.2 Rundkørsler "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Synshandicappede har svært ved at orientere sig i rundkørsler, som ofte er vanskelige at finde rundt i. Desuden har synshandicappede, der står ved en frafart, vanskeligt ved at bedømme, om en bil fortsætter rundt i cirkulationsarealet eller kører ud af frafarten. Rundkørsler i byområder skal derfor udformes med: . En geometri, der sikrer, at bilernes hastighed bliver lav. . Fortove hele vejen rundt i rundkørslen suppleret med ledelinjer og opmærksomhedsfelter ved krydsningspunkterne. . Fodgængerfelter placeret vinkelret på kantstenen og så tæt på cirkulationsarealet som muligt - hvis fodgængerfeltet trækkes tilbage ad fra-farten, er der risiko for, at en bilist opdager fodgængerfeltet for sent og måske overser en krydsende fodgænger. . Kantstensopspring mellem fortov og cykelsti/-bane. . Inventar, belysning og beplantning, der er placeret uden for gangbanen. . Sekundærheller i samtlige tilfarter, der udformes med nedsænket kantsten og opmærksomhedsfelt - kun ved snævre pladsforhold, og hvor hastigheden i forvejen er lav, kan hellen udelades. . Belysning i henhold til Vejregler for vejbelysning Fodnote 21. Rundkørsler skulle ifølge statistikkerne højne trafiksikkerheden, og de vinder da også mere og mere frem. For blinde kan rundkørslerne dog være problematiske, da det kan være svært at fastslå, hvor trafikken kommer fra, Side 37 og hvor den kører hen. Mange blinde tøver, når de skal gå over en af vejene i en rundkørsel, idet det ikke er sikkert, at trafikanterne standser op. Vælger man af trafiksikkerhedsmæssige årsager at etablere rundkørsler frem for almindelige kryds, kan følgende anbefales: . Fortovet skal have en ensartet jævn belægning, hvor der i midten er nedfældet en ledelinje. . Der skal være tydeligt markeret adskillelse mellem fortov og eventuel cykelsti samt kørebane. Dette kan gøres med en kantsten eller et rækværk. . Der må langs denne adskillelse ikke være placeret skilte, standere eller andet, som hindrer fri passage for den blinde. Er placering af skilte og lignende nødvendige her, bør de placeres i et lille reserveret område for skilte, standere og andet, så førnævnte krav er opfyldt. . Der bør være fodgængerfelter over alle veje, som støder til rundkørslen. . Fodgængerfeltet skal gå vinkelret ud fra fortovskanten. . Ud for fodgængerfelter skal der i hele fodgængerfeltets bredde og 90 cm dybde være tydelig taktil belægning, som går helt frem til fortovskanten. . Den taktile belægning skal kunne mærkes tydeligt. . Der skal være en tydelig farveforskel mellem den taktile og den omgivende belægning. En lys belægning med en mørk taktil belægning er god Fodnote 22. . Efter mørkets frembrud bør rundkørsler være oplyst på en måde, så den taktile belægning kan skelnes tydeligt. 5.2.2.3 Bygader "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Fodgængerarealer skal udformes med gangbaner, der friholdes for inventar samt med ledelinjer, i det omfang det er nødvendigt for orienteringsmulighederne og sikkerheden for synshandicappede. Langs facader friholdes en udligningszone. Fodgængerarealer skal være rigeligt belyste, jf. Vejregler for vejbelysning. Ved nyanlæg og omlægninger bør det tilstræbes at undgå trin og trappesten til forretninger. Mellem fortov og cykelsti/kørebane etableres tydelige kantstensopspring. Ved delte Side 38 stier bør overgangen mellem gangareal og cykelsti markeres vha. taktil belægning med farvekontrast til den omgivende belægning. . Ud for sideveje, trafikveje m.v. og i øvrigt med passende mellemrum, skal der etableres kryds ningsmuligheder af hensyn til bevægelseshæmmede. Fodgængerfelter og fodgænger-/stikrydsninger etableres vinkelret på den krydsende vej og deles så vidt muligt af en midterhelle, således at fodgængerne kun skal krydse enkeltrettet trafik. Ved retningsændringer dirigeres fodgængerstrømmene ved opsætning af ledelinjer eller rækværker med tværbomme i 20 og 90 cm højde. Rækværker opsættes i øvrigt, hvor det er nødvendigt for at lede en fodgængerstrøm. Fodgængerfelter og midterheller markeres, så de kan opfattes af synshandicappede, og der etableres ramper med nedsænkede kantsten mellem kørebane-/cykelsti- og fortovskant. Evt. græsrabatter suppleres med faste belægninger. . Invalideparkeringspladser placeres så tæt på rejsemål som muligt. På steder med vinkelret parkering ved fortovskant etableres en udligningszone eller steler pr. 1,5 - 2 m mellem fortovskant og gangbane, så bilernes forende ikke rager ind over gangbanen og blokerer denne. . Busstoppesteder suppleres med læskærme, stoppestedsstandere og information samt markering for synshandicappede. Kantstensopspring fra kørebanen bør være tilstrækkeligt stort, så ind- og udstigning lettes, mens niveauforskellen mellem fortov, cykelsti og eventuel udstigningsperron skal tilgodese bevægelseshæmmedes passage Fodnote 23. Der er en række forhold her, det er nødvendigt at påpege særligt, herunder betydningen af kantstensopspring. De fleste kørestolsbrugere har problemer med at passere kantsten med en højde på mere end 3 cm, hvorimod blinde og svagsynede kan risikere at gå direkte ud på kørebanen uden at vide det, hvis kantstensopspringet er mindre end 2,5 cm. "Af hensyn til blinde og svagsynede bør kantstensopspringet ved cykel-, sti- og fortovskant være mindst 2,5 cm. Af hensyn til kørestolsbrugere bør det ikke være højere end 3 cm. Hvor kantstensopspringet er højere end 3 cm, kan det reduceres til denne værdi ved etablering af en rampe med en hældning på højst 100 grader, og en bredde på mindst 1,5 m" Fodnote 24. Forskellige handicapgrupper har selvsagt behov/ønsker, der umiddelbart kan synes uforenelige. Handicaporganisationerne i Danmark er enedes om, at kantsten, der skal forceres og tilgodese alles behov, skal have en Side 39 højde på 2,5 - 3 cm Fodnote 25. At Dansk Blindesamfund lægger afgørende vægt på formuleringen 2,5 - 3 cm, skyldes det forhold, at niveauspring, der ved etableringen er 2,5 cm, ofte formindskes væsentligt ved slid, pålægning af nyt asfalt, underminering etc. Det er derfor afgørende, at der ved etableringen er lidt "at give af". De her nævnte problemer opleves i stigende grad i forbindelse med de mange nyanlæg af bymidten i danske kommuner. Der har været en tendens til at anlægge kantstensfri - niveaufri - gader og pladser (eksempler herpå Fredensborg, Skjern, Birkerød, Farum m.fl.). Selv i tilfælde, hvor der placeres "ledelinjer" som adskillelse mellem fortov og gadearealet, er det forbundet med store vanskeligheder som blind at færdes i sådanne miljøer. Ligeledes skal betydningen af parkering på fortovet og potentielt i gangarealer påpeges, idet parkerede biler på fortovet udgør en fare for blinde og svagsynede. På steder, hvor der kan parkeres vinkelret på fortovskanten, skal der derfor anlægges en spærring, som gør det umuligt for bilisterne at parkere med kofangeren ind over fortovet, f.eks. en kraftig støbejerns-, beton- eller naturstenspullert eller en kraftig stålbøjle i højde med kofangeren. Endelig skal det påpeges, at frakørsler så vidt muligt bør ligge vinkelret på hovedvejen. Hvis frakørslen ikke er vinkelret på hovedvejen, bør rækværk/ autoværn benyttes til at skille kørende og gående trafik. Ved opsætning af rækværk/autoværn skal man være opmærksom på, at enderne skal udføres på en sådan måde, at de ikke er til fare for synshandicappede. Hvis rækværket/autoværnet kan føres helt frem til en sidevej eller en frakørsel, vil dette fungere som en god markering af sidevejen. Rækværk/autoværn kan også bruges som retningsvisere til et fodgængerfelt. Figur 15: Et billede af et uregelmæssigt kryds med fodgængerovergange. Krydset består af en større vej, der slår et lille sving. Der, hvor vejen slår et sving, støder der to andre veje til - begge i lidt skæve vinkler. Disse uregelmæssigheder er markeret med opsat rækværk. Dette rækværk er opsat i de skæve vinkler mellem de tilstødende veje og den større vej samt i vinklen mellem de to tilstødende veje. Der er endvidere opsat et rækværk på den større vej modsat de tilstødende veje. Der er to fodgængerovergange over den større vej på begge sider af rækværk, og en fodgængerovergang på hver af de tilstødende veje umiddelbart efter rækværkets afslutning. Man kan altså lokalisere fodgængerovergangene ved at følge rækværket. Side 40 5.2.2.4 Fodgængerområder "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Gågader, trafik- og lokalveje med meget lav hastighed samt arealer, hvor kun fodgængere har adgang, eller hvor kørende har vigepligt for fodgængere, udformes sådan, at såvel færdselshandicappede som ikke-handicappede kan færdes så let og ubesværet som muligt under hensyntagen til eksisterende terræn- og bebyggelsesforhold. . Gangbaner placeres mellem en eventuel inventarzone og husfacade, så de får et ordnet og lige forløb med klar retningsangivelse og friholdes for skilte, parkerede cykler, stativer m.v. For at lede synshandicappede gennem en gade, til sidegaderne eller til butiksindgange etableres ledelinjer efter behov, der friholdes for forhindringer inden for 1 m omkring disse. Sideveje, indgange og andre vigtige punkter markeres vha. opmærksomhedsfelter, hvor ledelinjerne krydser hinanden. Afslutningen af fodgængerområder, f.eks. hvor gågader udmunder i veje, markeres på tværs af hele gangarealet vha. belægningsskift eller lydsignaler. . Arealer med kørende trafik afgrænses tydeligt fra fodgængerarealer, og helst i form af kantstensopspring, af hensyn til synshandicappede. Hvis gang- og kørearealer anlægges i samme niveau, markeres overgangen tydeligt med taktil belægning i kontrastfarve. . Ramper og trapper etableres uden for gangbanerne. Der etableres opmærksomhedsfelter umiddelbart før og efter ramper og trapper. Eventuelle fartdæmpende foranstaltninger udformes, så færdselshandicappede risikofrit og uden væsentlige gener kan passere igennem eller udenom. . Information og skiltning placeres og udformes, så den er anvendelig for bevægelseshæmmede og synshandicappede. Placeringen skal sikre, at tilegnelse kan ske uforstyrret. Ophøjede, følbare bogstaver og tal på skilte er en god hjælp til orientering for blinde. Ved etablering af nye gå- og sidegader eller ved ændringer af gamle vil det være nyttigt at informere de færdselshandicappede brugere af området om ændringer og særlige tiltag, der kan øge tilgængeligheden Fodnote 26. Disse forhold behandles indgående i det næste afsnit, der vedrører de specifikke krav til udformningen af tilgængelige færdselsarealer. 5.2.3 Specifikke krav til udformningen af tilgængelige færdselsarealer I dette afsnit gennemgås krav til detaljeret udformning og dimensioner for de enkelte vej- og stielementer i kortfattet form. Da trapper og elevatorer Side 41 ofte indgår i den samlede planlægning af f.eks. trafikterminaler, er de overordnede krav til udformning af disse også beskrevet. 5.2.3.1 Gangsti og fortov Iflg. "Færdselsarealer for alle" skal udformningen af gangstier og fortove generelt følge de retningslinjer, der er beskrevet under definitioner og grundværdier. Det medfører, at nedenstående krav bør tilgodeses. 5.2.3.1.1 Gangstier "Færdselsarealer for alle" siger, at gangstier bør have: . Jævn, plan og skridsikker belægning uden væsentlige niveauspring eller trin. . Materialer og farver, som klart adskiller sig fra og står i kontrast til omkringliggende belægninger. . Rigelig belysning, der så vidt mulig ikke blænder, jf. Vejregler for vejbelysning Fodnote 27. Ved planlægning af gangstier, såvel i bolig- som i grønne områder, bør det så vidt muligt tilstræbes at anlægge disse i rette vinkler, idet dette letter orienteringen for synshandicappede. Det er især vigtigt, at stikrydsninger udformes i rette vinkler. Figur 16: Et billede af en sti med to tilstødende stier. De to stier støder forskudt op til den første sti. Men begge gør det i en vinkel på 90 grader. Side 42 Gangstier skal altid tydeligt afgrænses fra øvrige arealer. Det kan gøres med kantsten, følbart belægningsskift, rækværk eller lignende. Såkaldte "parkstakitter" i en højde på ca. 20 cm må ikke anvendes til dette formål, da de er lette at snuble over. Derimod kan et hegn på 80 - 90 cm med en tværdrager på 20 cm anvendes Fodnote 28. 5.2.3.1.1.1 Kombinerede cykel- og gangstier Kombinerede cykel- og gangstier gennemgås ikke specifikt i "Færdselsarealer for alle", men da der er en række specifikke forhold, der gør sig gældende i forhold til kombinerede cykel- og gangstier, er disse medtaget her. Synshandicappede har mange problemer med kombinerede cykel- og gangstier. De føler sig trængte, usikre og utrygge. Cyklisten har "overtaget" på grund af sin fart og kan let trænge den gående ind til siden. Cyklisterne høres næsten ikke, og det gør, at mødet mellem blinde/svagsynede og cyklister kan blive farligt - faktisk for begge parter. Kombinerede cykel- og gangstier skal derfor undgås. Hvis kombinerede cykel- og gangstier absolut skal anlægges, skal der være en taktil markering i form af en anden belægning med en tydelig farve-/tonekontrast mellem cykel- og gangdelen. Dansk Blindesamfund har i en periode haft særligt fokus på cyklister, der som nævnt er et problem for mange blinde og svagsynede. Cyklister laver ikke meget støj, og den blinde kan derfor ikke høre dem og bliver ikke i tide klar over, at de er ved at gå ud i cyklisten. Mange møder mellem synshandicappede og cyklister er derfor endt med brækkede blindestokke og forslagne cyklister og blinde. Dette er ingen af parterne naturligvis interesseret i, hvis det kan undgås. Figur 17: Et billede af mødet mellem en blind og en cyklist, der ikke gør opmærksom på at han kører forbi den blinde. Mødet resulterer derfor i en brækket stok, en cyklist, der er på vej ud over styret og en meget forskrækket blind, der falder bag over. Side 43 På den hvide stoks dag, den 15. oktober, i 2002 lancerede foreningen derfor mottoet: "Ser du stokken, ring med klokken" som en opfordring til landets cyklister om at ringe med klokken for at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse og således gøre livet lidt nemmere for dem selv og de blinde, der vil blive opmærksom på cyklisten. Figur 18: Et billede af mødet mellem en blind og en cyklist, der ringer på sin klokke og dermed gør opmærksom på, at han kører forbi. Den blinde stopper derfor op og venter til cyklisten har passeret og ingen kommer til skade. 5.2.3.1.2 Fortove "Færdselsarealer for alle" siger, at fortove skal udformes under hensyntagen til samme krav som beskrevet for gangstier samt med følgende: . Gangbaner med en bredde på mindst 1,5 m (ved enkelthindringer dog min. 1,0 m), som friholdes for faste genstande. . Opmærksomhedsfelter på mindst 90 x 90 cm ved retningsskift og lign. . Klar afgrænsning vha. kantstensopspring på henholdsvis 5 - 9 cm mod cykelsti og 7 - 12 cm mod kørebane. . Frihøjde over fodgængerarealer på min. 2,50 m. For faste genstande af begrænset udstrækning (markiser, skilte m.v.) dog 2,20 m. . Ledelinjer, hvor disse ikke forefindes naturligt Fodnote 29. Man skal frit kunne bevæge sig på gangbanen. Genstande på fortove skal placeres i dertil indrettede zoner uden for gangbanen, så fodgængeren slipper for at gå i siksak mellem disse. Dette vil sikre, at blinde og svagsynede kan færdes trygt. Side 44 Ethvert fortov og gågade skal derfor have en rummelig fri lige passage for gennemgående trafik uden hindringer på mindst 1,5 m Fodnote 30, og skilteskove samt uhensigtsmæssige udstillingsstativer og lignende i gangarealet skal undgås. Det skal herunder iagttages, at såvel anlagte som "naturlige" ledelinjer ikke tildækkes eller forringes. Kantsten bruges af mange blinde og svagsynede som "naturlig" ledelinje, hvorfor parkering og lignende hindring på kantstenen skal undgås. Figur 19: Et billede af en butik. Foran butikken har indehaveren sat et sandwichskilt. Dette skilt fylder en hel fortovsflise og chaussestenen i midten og rager derfor ud over gangarealet. Området med udstillingsgenstande, plantekasser etc. og området til fri passage kunne også udføres i to niveauer, så det bliver endnu enklere at Side 45 vide, på hvilken del man befinder sig. Niveauforskellen skal ligge på 25-30 mm for at tilgodese både blinde og svagsynede og kørestolsbrugere Fodnote 31. Den hvide stok kan ikke fange genstande, der sidder i bryst- og hovedhøjde, hvorfor den synshandicappede risikerer at kollidere med sådanne. Derfor skal mindste højde på åbentstående vinduer, butiksskilte, reklameflag, parasoller og udslåede markiser, der rækker ud i gangarealet, være 2,20 m over terræn Fodnote 32. Vinduer, der kan åbnes i hovedhøjde over gangarealer, bør generelt ikke forekomme. Figur 20: Et billede af en bygning med en altan og et fortov. Altanen er placeret så lavt og så langt inde over fortovet, at man kan risikere at gå ind i den. Personen, der kommer gående med sin stok, har ingen mulighed for at blive opmærksom på denne forhindring, da altanen ikke er markeret på nogen måde og er placeret i hovedhøjde. Man skal markere ind- og udkørsler på fortove - for eksempel til benzinstationer og parkeringspladser - tydeligt med en taktil belægning, der klart adskiller sig fra den omgivende belægning. 5.2.3.1.3 Gågader Gågader gennemgås ikke specifikt i "Færdselsarealer for alle", men da der er en række specifikke forhold, der gør sig gældende i forhold til gågader, er disse medtaget her. Side 46 Figur 21: Et billede af en større og en mindre vej, der mødes i et T-kryds. Der hvor den mindre vej munder ud i den større, er der lavet en særlig markering i belægningen tværs over vejen. En sådan markering i form af en særlig belægning på begge fortove er også lavet i forbindelse hermed. For at lette orienteringen for synshandicappede bør der anlægges taktile og visuelle linjer, der markerer den/de frie gangbane(r) på gågaden, gerne af materialer som indgår som en naturlig del af belægningens design og arkitektur. Figur 22: Et billede af en gågade. Gågaden har en lille stigning, der overvindes med en rampe. Foran og bag ved rampen er der en særlig belægning. Rampen ligger op mod en bygning. På bygningen er der en håndliste til at gribe fat i. Ud for en tilstødende gågade - et T-kryds - er der ligeledes anlagt en særlig belægning for at gøre opmærksom på den tilstødende gågade. I et indhak er der placeret en bænk. Her kan man sidde og hvile, uden at forbipasserende kommer til at støde ind i en. Ved møbleringen af gågader, her tænkes på bænke, borde, lygtepæle, blomsterkasser, salgsboder, reklameskilte, cykelstativer etc., bør man have i tankerne, at synshandicappede orienterer sig lettest, når der er frie lige gangarealer med mindst mulig fare for sammenstød. Ved systematisk og gennemtænkt opsætning af møbleringen vil man opnå, at blinde og svagsynede vil kunne orientere sig og undgå sammenstød. Side 47 Figur 23: Et billede af et fortov og en fortovsrestaurant. Restauranten har placeret borde og stole udenfor på en dertil indrettet terrasse. Der er sat hegn op rundt om terrassen. Personen med stokken, der går på fortovet, kommer derfor ikke af vanvare til at gå ind i borde og stole. Gademøbleringen skal derfor være designet og placeret, så den ikke udgør hindringer for passage. Den skal altid ligge uden for den naturlige gangbane, men dog i nærheden, og gademøbleringerne skal være godt oplyst om natten og have god kontrast til det omgivende miljø. Udstillingsmontrer skal ligeledes anbringes uden for de naturlige gangarealer og skal forsynes med fast markering i 20 cm's højde, som kan mærkes med en stok Fodnote 33. Figur 24: Et billede af en person med en hvid stok, der passerer en udstillingsmontre. Montren er markeret med en tværgående liste i 20 cm's højde, som personen fanger med sin hvide stok. Side 48 Reglerne for, hvad forretningsdrivende kan etablere af gågademøbleringer, bør endvidere skærpes og gøres ensartet over hele landet. 5.2.3.1.4 Store pladser Store pladser gennemgås ikke specifikt i "Færdselsarealer for alle", men da der er en række specifikke forhold, der gør sig gældende i forhold til store pladser, er disse medtaget her. Blinde og svagsynede har svært ved at orientere sig og holde retningen over store åbne pladser. På torve og åbne pladser er synshandicappede absolut afhængige af holdepunkter såsom kantsten, rækværk, ledelinjer eller materialevariation i underlaget. Hvis der ikke er tilstrækkeligt mange kendetegn sådanne steder, bliver det svært for blinde og svagsynede at finde vej. 5.2.3.2 Krydsningsmuligheder Iflg. "Færdselsarealer for alle" forudsætter et sammenhængende sti- og fortovssystem veludformede krydsningsmuligheder. Overgangssteder mellem fodgænger- og kørearealer (cykelsti- og kørebane) udformes derfor under hensyntagen til nedenstående krav. 5.2.3.2.1 Generelt "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Krydsningsmuligheder etableres ved alle naturlige overgange såsom kryds, sideveje, rejsemål samt med passende mellemrum. Såvel regulerede som uregulerede krydsninger anlægges med: . En retning, der så vidt muligt ligger vinkelret på kantstensafgrænsningen og den tværgående vej. I vejkryds kan synshandicappede lettere orientere sig, hvis fodgængerfeltet trækkes tilbage, så det ligger før tilslut ningskanten. Dog må tilbagetrækningen ikke blive for stor. I rundkørsler placeres fodgængerfeltet maks. 1 m fra cirkulationsarealets/ cykelfeltets periferi og direkte op til periferien, hvis der ikke anlægges sekundærhelle. . En normal bredde på 3 m ved vejkryds, og i øvrigt min. 2,5 m. . Nedsænkede kantsten, der har farvekontrast til de omgivende belægninger, og opspring på 2,5 - 3 cm ved både cykelsti og kørebane samt ved midterheller. Desuden markeres hellekanten med taktil belægning i en farve, der afviger fra de tilstødende belægninger. Ved retningsændringer i midterheller opsættes rækværk. . Rigelig belysning, der så vidt muligt ikke blænder, jf. Vejregler for vejbelysning Fodnote 34. Side 49 Synshandicappede har store problemer, når de skal krydse en vej. Det kan være svært at finde direkte over på den modsatte side af vejen og at høre, hvornår der ingen trafik er. En forbipasserende bils motorlarm kan for eksempel skjule lyden fra en bagved kørende bil, og cyklister høres sjældent. Hvis der ingen andre fodgængere findes i nærheden, er den synshandicappede fuldstændig overladt til sine egne sanser. På større veje eksisterer der som regel flere fodgængerfelter. Her bliver spørgsmålet, hvordan man finder fodgængerovergangen, bestemmer dens retning, før man går og finder ud af, hvornår der ingen trafik er, så man trygt kan gå over vejen. Det letter blinde og svagsynedes muligheder for at krydse veje, hvis der for eksempel opsættes rækværk, der fører frem til et fodgængerfelt, og/eller at lysregulerede kryds forsynes med akustiske trafiksignaler. De meget befærdede og brede veje undgås af de fleste, hvis der på disse steder hverken findes lyssignaler, ikke-visuelle lydsignaler eller andre fodgængere i nærheden, som kan hjælpe én over vejen. 5.2.3.2.2 Fodgængerfelter "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Fodgængerfelter markeres vha. skilte eller signalstandere, som placeres ved fortovskanten i en afstand af 30 cm fra cykelsti og 50 cm fra kørebane, samt et opmærksomhedsfelt, der bør være mindst 90 cm dybt i hele fodgængerfeltets bredde, således at fodgængerfeltets placering og retning markeres. . Fodgængerfelter, som ikke ligger i fodgængernes naturlige ganglinje, kan suppleres af ledelinjer, der fører til opmærksomhedsfeltet. I særlige tilfælde, f.eks. irregulære kryds, kan ledelinjer føres på tværs af vejen som yderligere markering af gangretningen. . Herudover etableres akustiske signaler ved signalregulerede overgange, som jævnligt benyttes af synshandicappede, i henhold til Vejregler for lydsignaler for blinde og svagsynede Fodnote 35. Det er vigtigst at få etableret en standard for placering og udformning af fodgængerfeltet. Det er naturligvis nødvendigt, at den løsning, man vælger, tager hensyn til de specielle forhold på det enkelte sted, men det er muligt at opstille nogle generelle regler. Når et fodgængerfelt planlægges, bør det anlægges vinkelret på fortovskanten. På steder, hvor der kræves andre løsninger, for eksempel hvor der er krav om en stor køreradius i et vejkryds, skal rækværk benyttes, så synshandicappede bliver gjort opmærksom på de specielle forhold. Side 50 Fodgængerfeltet skal være godt oplyst og til enhver tid tydeligt afmærket. Fodgængerfelter bør varsles med et 90 cm bredt opmærksomhedsfelt i hele fodgængerovergangens længde. Figur 25: Et billede af to fodgængerovergange, der er placeret på hver side af et fortovs runding. I selve rundingen er opsat et rækværk. På den måde kan en blind person ikke komme til at gå direkte ud mod midten af krydset. Før fodgængerovergangene er der placeret et felt med en særlig belægning, der står i kontrast til den omgivende belægning. Belægningen er lagt i hele fodgængerovergangens bredde i 90 cm's dybde. Alternativt kan fortovskanterne på hver side af fodgængerfeltet påføres en kontrastfarvet stribe på ca. 10 cm i hele fodgængerfeltets bredde. En reduktion af kantstenshøjden ved et fodgængerfelt kan også fungere som en afmærkning for blinde og svagsynede. Figur 26: Et billede af et fodgængerfelt, hvor feltet er markeret ved en sænkning af fortovet/kantsten. Denne forsænkning danner en lille rampe, der ved kørebanen yderligere skrår ned mod vejen. Synshandicappede forventer at finde fodgængerfeltet i et kryds, dér hvor kantstenskurven begynder eller slutter. Når gaden skal krydses, forventer man endvidere, at fodgængerfeltet går i en ret linje fra den ene side af gaden til den anden. Side 51 Hvis fodgængerfeltet ikke er anlagt vinkelret, risikerer en synshandicappet at gå direkte ud i krydset. I sådanne tilfælde skal der opsættes rækværk, som angiver fodgængerfeltets retning, så farlige situationer kan undgås. Figur 27 A: Et billede af en fodgængerovergang, der er forkert placeret i et kryds. Fodgængerovergangen er placeret helt ude ved rundingen af fortovet. Personen, der søger at passere fodgængerovergangen ved at gå vinkelret ud fra fortovskanten, vil gå direkte ud i krydset og den modkørende bil i stedet for over vejen. Figur 27 B: Et billede af en fodgængerovergang, der er rigtigt placeret i et kryds. Fodgængerovergangen er trukket lidt væk fra fortovets runding og ind i sidegaden. Der er endvidere placeret et opmærksomhedsfelt foran fodgængerovergangen. Opmærksomhedsfeltet er lagt i hele fodgængerovergangens bredde og 90 cm's dybde. Fodgængerfeltet bliver delt af en helle. På hellen er der lagt den samme belægning som på fortovet. Belægningen har samme bredde som fodgængerovergangen og er lagt i hele hellens bredde. Ved at lytte til trafikken vil synshandicappede normalt kunne høre, hvornår trafikken i de forskellige retninger kører eller er ophørt. På trafikken kan den synshandicappede således høre, hvornår der er grønt lys, og man kan passere. Dette betyder, at man ikke kan vide, om man kan passere krydset, hvis der ingen trafik er. På tidspunkter, hvor der er lidt eller sporadisk trafik, er lydsignaler i disse kryds en nødvendighed. Som udgangspunkt vil synshandicappede krydse gaden sammen med den parallelle trafik. Hvis afviklingen af trafikken i et kryds afviger fra dette, skal Side 52 krydset specielt indøves af den enkelte synshandicappede sammen med en ledsager eller en mobilityinstruktør. Placeringen af stolperne med lyssignalerne er meget vigtig. Hvor det er muligt, skal stolperne placeres oppe på fortovet mindre end 1 m fra fodgængerfeltet og så nær fortovskanten som muligt Fodnote 36. Figur 28: Et billede af et vejkryds med fire fodgængerovergange. Ved hver fodgængerovergang er der opsat en lysstander for fodgængergrønt og -rødt. Disse standere er konsekvent placeret på fortovet ved siden af fodgængerovergangen - på siden modsat fortovets runding. 5.2.3.2.2.1 Fodgængerfelter med akustiske signaler Dette dækkes i "Færdselsarealer for alle" af punktet "Fodgængerfelter", men det er så væsentligt for blinde og svagsynede, at det her er behandlet i et separat afsnit. De akustiske signaler er af stor betydning for synshandicappedes sikkerhed og frihed til at færdes alene som fodgængere i trafikken. I mange kryds - for eksempel de lysregulerede kryds med vanskelig (uregelmæssig) geometri - er den eneste sikre løsning for blinde og svagsynede, at krydset er forsynet med lydsignaler. Lydsignalerne hjælper den synshandicappede med at høre, hvor fodgængerfeltet befinder sig, og desuden signalerer de, hvornår man sikkert kan passere, altså hvornår der er grønt lys. De mest udbredte lydsignaler i Danmark er en lydgiverboks anbragt på standeren til trafiklyset. Disse udsender forskellige lydsignaler for henholdsvis rødt og grønt lys. En hurtig lyd for grøn, og en langsom lyd for rød, der indikerer, at man skal blive stående. De akustiske signaler udsendes i en styrke, der reguleres automatisk i forhold til de øvrige omgivelsers lydniveau. Side 53 Figur 29: Et billede af et fodgængerfelt med en stander med en lydgiverboks. Standeren er placeret på højre side af feltet. Lyd- og lyssignalerne er samordnet, så de starter og stopper på samme tid. Derfor har man også den samme pause mellem, der er blevet rødt for en type trafik og til, der bliver grønt for en anden. Er man trådt ud i et fodgængerfelt, mens der er "gå-lyd", kan man derfor roligt fortsætte - også selv om der lyder "vent-lyd", mens man er ude i fodgængerfeltet - der er rigelig tid, inden trafikken kommer. På oversiden af lydgiverboksen skal der være en ophøjet retningspil, der angiver gåretningen. En knop ved retningspilen i fremadgående retning skal angive, at fodgængerfeltet går ubrudt fra fortov til fortov. To knopper skal fortælle brugeren, at der er en midterhelle i overgangen. På midterhellen skal retningspilene have knopper både fremad og bagud. Hvis man har et kryds med fire krydsningsmuligheder, skal der være opsat akustiske lydsignaler ved alle fire, eller sagt på en anden måde, så skal der være opsat lydsignaler ved alle bed på et kryds. Disse lydsignaler skal endvidere være afstemt efter hinanden, sådan at man ikke ved krydsning af vejen går efter lyden i et andet ben. Opsætningen af akustiske trafiksignaler i landets kommuner sker, efter at der er konstateret et behov for særlig signalering for blinde eller svagsynede fodgængere, i et samarbejde mellem de tekniske forvaltninger i hver enkelt kommune og den lokale afdeling af Dansk Blindesamfund. Lokalafdelingen afgiver en prioriteret liste, i henhold til hvilken man anbefaler opstilling af akustiske signaler. Side 54 Figur 30: Tre billeder af forskellige retningspile, der kan være opsat ved fodgængerovergange. Pilene angiver, hvilken retning man skal gå for at komme korrekt over vejen. På det første billede er der kun en knop forrest på pilen, hvilket angiver, at overgangen til modsat fortov er ubrudt. På det næste billede er der to knopper forrest på pilen, hvilket angiver, at overgangen til modsat fortov er afbrudt af en helle. På en helle vil man oftest kunne finde en ny retningspil for at angive den retning, man skal gå i for at komme korrekt over den sidste del af vejen. Det tredje billede forestiller en retningspil, man typisk vil kunne finde på en helle. Her er to knopper i hver sin ende af pilen, der angiver, hvilken vej man skal gå, afhængigt af hvor man kommer fra. Det har vist sig, at handlende og beboere i umiddelbar nærhed af et akustisk lydsignal har følt sig generet af lyden. Valget af signalets frekvens på 800 Hz for "gå" har vist sig at medføre en "doblereffekt", hvorved signalet forstærkes på visse afstande, bl.a. i 2. sals højde, og signalet er derved ret generende for de, der befinder sig her. Klager herover har resulteret i, at lydstyrken, som følge af klagerne, er blevet skruet ned eller helt slukket sent om aftenen og om natten. Visse steder på en måde så blinde og svagsynede har kunnet aktivere signalet (tænde det og/eller skrue op for lyden) ved tryk på en særlig knap, men andre steder har man ikke engang haft denne mulighed. En forudsætning for, at lysregulerede kryds med lydsignaler kan anvendes af blinde og svagsynede, er naturligvis, at man som synshandicappet kan lokalisere og bruge signalet døgnet rundt. Hvis man skruer signalet ned eller lukker det, vil det derfor ikke kunne hjælpe blinde og svagsynede med at færdes sikkert i krydset. De stedlige vejmyndigheder skal indhente dispensation fra Vejdirektoratet, hvis de ønsker at afvige fra de gældende regler for akustiske trafiksignaler, og der gives sjældent dispensation til total slukning. Men det er ikke altid at denne praksis følges. For at undgå store gener for lokale blinde og svagsynede bør alle driftsafvigelser også aftales mellem de stedlige vejmyndigheder og Dansk Blindesamfunds lokale afdeling, sådan at man kan finde den bedste løsning. Der eksperimenteres i dag, både i Danmark og i udlandet, med de akustiske lydsignaler for at finde den bedst mulige løsning i forhold til hvordan signalet aktiveres, hvilken lyd det sender ud, og hvornår der sendes lyd, samt lydstyrken, dens kvalitet og retning. Som et eksempel kan nævnes lydens retning. Det almindelige er, at lyden udsendes via lydgiverboksen, der er anbragt på standeren til trafiklyset. Da lydgiveren sidder lavt, bliver den svær at høre, når man som fodgænger skal krydse vejen, og man har derfor Side 55 behov for et meget højt signal i et befærdet kryds. Lyden går til gengæld fint igennem i 1. eller 2. sals højde. Man kan i stedet vælge en løsning, hvor lyden oppefra sendes ned over fodgængeren og dermed vil kunne høres meget bedre af denne, og ikke vil virke så generende for de omkringboende. Dette skyldes primært, at man har retningsbestemt lyden efter brugeren. Figur 31: Et billede af en person, der er ved at krydse et fodgængerfelt. Til højre for personen er der opsat en stander med en lydgiverboks, hvor lyden sendes ned oppefra. På samme måde har man lavet forsøg med signaler med andre frekvenser, og man har lavet signaltyper, hvor man aktivere et signal for at grønt lys, mens signalet ellers bare udsender en pilottone, der skal hjælpe den synshandicappede til at lokalisere signalet. Denne type udsender ikke et særligt signal ved rødt lys, og pilottonen er ikke beregnet på at kunne høres i krydset. Man kan som blind derfor opleve at mangle et signal at følge det sidste stykke i krydset, hvis lyset skifter, mens man er på vej over. Denne type signaler generer de omkringboende væsentlig mindre, hvilket selvfølgelig er glædeligt, da man så kan undgå, at signalet dæmpes eller slukkes. Men der er stadig ikke tale om en ideel løsning. Dansk Blindesamfund anbefaler, at den type signal, man vælger at sætte op, både er mindst mulig generende for omgivelserne, men at signalet samtidig hjælper blinde og svagsynede med at færdes sikkert i krydset. Dette betyder, at foreningen anbefaler et signal, hvor: . Lydsignalet er retningsbestemt, da dette vil genere de omkringboende mindst muligt. . Der er en tone for både rødt og grønt lys, der kan høres, mens man færdes i krydset. . Hvis man opstiller et signal, hvor den synshandicappede selv skal aktivere signalet, skal man: Side 56 1) Sikre, at det sted, hvor signalet skal aktiveres er let at identificere for den synshandicappede, og 2) Sikre, at signalet afgiver en pilottone, der sætter den synshandicappede i stand til at finde hen til signalet. Der har været mange forskellige forsøg med forskellige typer, f.eks. talende signaler, signaler styret vha. GPS, og signaler der er blevet aktiveret vha. en form for sendeapparat, som den synshandicappede har haft i lommen, stokken, skoen eller sågar i en særlig brille. Ingen af disse forsøg har været en rigtig stor succes, dels har der været løsninger, hvor det tekniske set-up ikke har vist sig at holde, dels har løsningerne været (for) dyre og dermed svære at udbrede. Faren ved den slags løsninger er for blinde og svagsynede, at de kan ende med ikke at være universelle, og det vil ikke være smart, hvis man har mange forskellige løsninger, og man ikke på forhånd kan vide, hvordan den næste vil være. Det er desuden vigtigt, at signalerne altid kan anvendes af alle blinde og svagsynede, også dem, der ikke lige har det særlige sende-apparat. Disse ting skal man derfor tage med i sine overvejelser, når man laver forsøg med akustiske signaler. Hvis man ønsker at lave et lokalt forsøg med akustiske signaler, skal man søge en dispensation hos Vejdirektoratet. Dispensationer kan kun gives efter koordinering med Dansk Blindesamfunds hovedkontor. 5.2.3.2.3 Uregulerede overgange "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Uregulerede overgange, hvor fodgængere har vigepligt, markeres ikke, og niveauforskelle søges udlignet vha. udvendige eller kombinerede ramper. Derved undgår blinde og svagsynede at forveksle overgangen med et fodgængerfelt Fodnote 37. Blinde og svagsynede vil, som andre mennesker, somme tider have brug for at passere uregulerede overgange. Men dette vil primært ske i meget lidt trafikerede områder, hvor den synshandicappede er kendt. Her bliver det væsentligt, at der er et kantstensopspring, da den synshandicappede orienterer sig efter dette for at krydse vejen. 5.2.3.3 Ramper, trapper og elevatorer Iflg. "Færdselsarealer for alle" skal højdeforskelle i forbindelse med stitunneler og stibroer samt øvrige trafikmål overvindes ved hjælp af ramper, hvor pladsforholdene og hensynet til det visuelle miljø tillader det. Hvor anlæg af ramper ikke er muligt eller ønskeligt, kan der anvendes trapper eller elevatorer. Side 57 5.2.3.3.1 Generelt "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Der etableres opmærksomhedsfelter i kontrastfarver umiddelbart før og efter ramper og trapper, der udformes fortrinsvis med jævn og skridsikker belægning. . Såvel ramper som trapper med 2 trin og derover forsynes med griberigtig håndliste (Ø = ca. 4 cm, ikke varmeledende) 80 - 90 cm over trinforkant eller rampe. Håndlisten sættes vandret 30 cm før og efter rampe eller trappe Fodnote 38. 5.2.3.3.2 Ramper "Færdselsarealer for alle" siger, at ramper bør: . Være mindst 1,5 m brede og kantafgrænses med hjulværn på min. 15 cm, så kørestole ikke kører ud over kanten. . Forsynes med reposer af mindst 1,5 m dybde, der udformes med taktil belægning i kontrastfarve, hvis rampens samlede længde overstiger 10 m Fodnote 39. For blinde og svagsynede vil en rampe blive opfattet som et niveauspring og skal derfor altid markeres med belægningsskift - både før og efter. Pga. rampens hældning er det også godt med rækværk, sådan at man har noget at støtte sig til. 5.2.3.3.3 Trapper "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Trapper skal etableres uden for fodgængerarealet. Hvis pladsforholdene ikke muliggør dette, bør trappen markeres tydeligt og anlægges vinkelret på gangretningen. . Trapper skal så vidt muligt udformes med lige forløb. Ved retningsændringer etableres reposer vinkelret på trappeforløbet. . Herudover udformes trapper med tydelig markering af forkanten af hvert trin vha. kontrastfarve, horisontalt og vertikalt med et bånd på ca. 5 cm, så trinene kan ses både på vej op og ned ad trappen. Stentrapper (granit og lign.) kan markeres med tætsiddende cirkulære markeringer, der opfattes som en sammenhængende linje på trine Fodnote t40. Side 58 Trapper udgør altid en potentiel fare for blinde og svagsynede, og trapper bør ikke forekomme i udendørs gangarealer. Trapper, der er nødvendige for at passere højdeforskelle i terrænet, bør parallelforskydes en gang sin egen bredde, så de ikke kommer som en overraskelse for den synshandicappede. Figur 32: Et billede af en sti med trapper. Trapperne er markeret ved at parallelforskyde stien en gang sin egen bredde der, hvor trappen er placeret. Som minimum skal de markeres tydeligt med et opmærksomhedsfelt både før og efter trappen. Der skal desuden være opsat særlig god ikke blændende belysning i forbindelse med trappen, der særligt belyser trappens trin. De krav, blinde og svagsynede stiller til udendørs trapper, adskiller sig i øvrigt ikke fra kravene til indendørs trapper. Således er det vigtigt, at trinenes forkant bliver markeret med en farve, der står i kontrast til farven på trinene, så trappetrinet aftegner sig tydeligt for svagsynede. Kontrastfarven på trinforkanten bør have en bredde på 5 cm, og den skal kunne ses, både når man går op og ned ad trappen. Gul er en god farve til markering af trin på udendørs trapper, for erfaringerne har vist, at den kan ses igennem et let lag af sne og is m.m. Ligesom ved indendørs trapper bør gelænderet begynde i et vandret stykke 30 - 50 cm før trappens første trin. Gelænderet skal følge trappens stigningsgrad. Efter sidste trin skal gelænderet ligeledes fortsætte 30 - 50 cm. Gelænderet skal endvidere fortsætte over en eventuel repos Fodnote 41. Når man Side 59 har en udendørs løsning med en trappe og en rampe sammen, skal der opsættes griberigtige håndlister i forbindelse med såvel trappe som rampe. Figur 33: Et billede, der viser en løsning, hvor man har valgt at placere både en trappe og en rampe foran en bygnings indgangsdør. Både trappen og rampen er markeret med en særlig belægning. Der er gelænder på begge sider af både trappen og rampen, og trappens trinforkanter er markerede. Trinene på en udendørs trappe skal være rektangulære og have samme dimensioner. Trapper, der er konstrueret således, at der opstår et hulrum under disse, udgør en potentiel fare for blinde og svagsynede. Betingelsen for, at en blind med hvid stok kan registrere hindringer, er, at hindringen har forbindelse (fundament) med underlagets niveau (0 - 20 cm over terræn). En trappe med hulrum opfylder ikke disse krav. Sådanne trappekonstruktioner bør derfor undgås, når nye trapper planlægges. For at fjerne de farer, sådanne eksisterende trapper udgør, kan det anbefales, at der monteres to vandrette spærrebomme oven over hinanden i en højde på ca. 20 cm og 80 - 90 cm over terræn. Disse bomme skal have en farve, som står i kontrast til omgivelserne, sådan at svagsynede også opdager dem42. Side 60 Trappenedgange, der fremstår som "hul" i gangarealet, bør undgås ved ny planlægning. Hvis sådanne trapper allerede eksisterer, skal de afskærmes med rækværk. Dette skal have de samme vandrette kontrastfarvede bomme på ca. 20 cm og 80 - 90 cm over terræn. Trappenedgange af denne type skal belyses ekstra godt. 5.2.3.3.4 Elevatorer "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Hvor der er større niveauforskelle ved vigtige trafikmål, og det ikke er muligt at anlægge ramper, bør der etableres elevator. Elevatorer bør: . Etableres uden for gangbanen og markeres med et opmærksomhedsfelt samt med kontrastfarve på døren. . Have adgang uden niveauspring. . Have automatisk døråbning med effektiv døråbning på min. 80 cm og frit areal foran døren på min. 150 x 150 cm. . Have knapper markeret med relief/taktil skrift på betjeningspaneler og lign. Fodnote 43. For blinde og svagsynede er det både et problem at lokalisere elevatoren, at tilkalde den, at komme med, at betjene den og at vide, hvornår man skal af. For en synshandicappet er det lettest at genkende en elevator, når den er indrykket i en mur, og dørene er af metal. Men elevatordøren bør desuden have en farve, der står i kontrast til farven på den omgivende væg. Umiddelbart før elevatordøren bør gulvbelægningen desuden have en anden struktur end den øvrige gulvbelægning. Betjeningsknappen for tilkald af elevatoren bør sidde på væggen, ikke på selve elevatoren, så ses den bedre. Etagen bør endvidere være angivet i relief uden for elevatoren. Angivelsen skal stå i nærheden af betjeningsknappen for tilkald. Figur 34: Et billede af en elevatordør. På højre side af elevatordøren sidder der et stort reliefbogstav, der angiver etagen, og lige nedenunder dette sidder knapperne til at tilkalde elevatoren. Side 61 Selv om det ikke for synshandicappede er absolut påkrævet med automatiske elevatordøre, anbefales denne løsning, da man ofte har førerhund eller hvid stok med. Elevatordørene skal være åbne i så lang tid, at personer med begrænset førlighed kan komme ind eller ud uden at sidde fast i dørene. Dørlukningen skal være styret af en sensor, så dørene ikke kan gå i, når passagen er spærret på nogen måde. Lyset i elevatorstolen bør ligge på omkring 200 lux, og det må ikke være blændende. Lyset skal fordele sig jævnt, og brug af spotlys skal undgås. De indre vægge i elevatorstolen bør være af et mat materiale, der ikke reflekterer lyset, og have en farve, der står i kontrast til gulvet. Spejlvægge og meget reflekterende vægge giver ekstrem synsforvirring. Hvis væggene er dekoreret, for eksempel med reklamemateriale under glas, må overfladen ikke give refleksioner. Gulvbelægning skal være plan, fast og skridhæmmende, og gulvet skal være af et mat materiale. Der bør være håndlister langs elevatorvæggene, som man kan støtte sig til, når elevatoren bevæger sig. Betjeningsknapperne inde i elevatoren skal være lette at finde og bør være anbragt ind til dørkarmen på højre eller venstre side af elevatordøren. Eftersom betjeningsknapperne generelt er af relativt ringe størrelse, bør de være placeret på en særskilt plade, der er udført i et andet materiale end væggen i øvrigt, og derudover skal knapperne have en anden farve. Betjeningsknapperne for stop- og nødsignal bør anbringes adskilt fra de øvrige knapper på betjeningspanelet og have en anden udformning og farve end disse. Betjeningsknappen for alarm bør desuden forsynes med syntetisk tale, så personerne inde i elevatoren, i tilfælde af nødalarm, kan høre, hvorledes de skal forholde sig i en nødsituation. Fig. 35 Figur 35: Billede af et panel med elevatorknapper, der hælder 45 grader. Trykknapperne stikker lidt ud fra panelet. Der er en tydelig forskel på de numeriske og de andre knapper. De numeriske knapper er runde og sorte. De er placeret først med stuen eller 0 længst til venstre, 1, 2, og 3. Til højre for de numeriske kapper sidder trykknappen for tilkaldelse af hjælp. Den er trekantet og orange. Til højre for den stopknappen, der er rund og orange. Betjeningsknappernes funktion skal være markeret enten med store tydelige ophøjede reliefbogstaver, tal og symboler samt evt. punktskrift. Ifølge den norske blindeorganisation er en ideel højde for sådanne bogstaver, tal og Side 62 symboler i ophøjet relief ca. 30 mm Fodnote 44. Tal eller tekst skal stå så tæt på den pågældende betjeningsknap som muligt. Hvis knappen er udført således, at man ikke ved et uheld kommer til at aktivere den, må tal eller tekst også godt være placeret på selve knappen. Figur 36: Billede af et panel med numeriske elevatorknapper. Knapperne er placeret, så de stikker ud fra panelet i en vinkel på 45 grader. Oven på knapperne er etagerne angivet med reliefbogstaver. Betjeningsknapperne skal være så store som overhovedet muligt. De skal være designet, så man tydeligt kan føle knapperne, hvorfor betjeningsknapperne skal stikke noget ud fra betjeningspanelet. Man skal kunne føle sig frem til en betjeningsknap, ligesom det skal være muligt at registrere, at man har aktiveret en betjeningsknap. Betjeningsknapperne kan godt gå i ét med pladen, men det forudsætter, at der på hver af trykknapperne er et relieftal eller et symbol, der hurtigt kan føles med fingrene Fodnote 45, og at man ikke let kommer til at aktivere en knap ved et uheld. Easy-touch knapper er ikke til at betjene for synshandicappede, der let kommer til at trykke på flere betjeningsknapper ad gangen, mens de prøver at lokalisere den rigtige knap. Elevatoren bør give signal, når den stopper, gerne med angivelse af etagen med syntetisk tale. For at døvblinde skal kunne benytte elevatoren, skal betjeningspanelet desuden udstyres med punkter, som vibrerer, når man kommer til den ønskede etage. 5.2.3.4 Busstoppesteder Iflg. "Færdselsarealer for alle" skal busstoppesteder etableres på veje med busser i rute. Placeringen af stoppesteder planlægges i forhold til fodgængertrafikkens ruter således, at gangafstandene bliver så korte som muligt. Dvs. hvor hovedstier og stiruter krydser eller tangerer busruterne samt i forbindelse med vejkryds. Ældre og færdsels handicappede er ofte helt afhængige af den kollektive bustrafik og kan have problemer med store Side 63 gangafstande. Derfor er det særligt vigtigt, at der etableres stoppesteder ved større rejsemål, herunder butiks- og boligområder Fodnote 46. 5.2.3.4.1 Udformning "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Stoppesteder udformes, så de er lette at lokalisere. Hertil kan f.eks. anvendes læskærme, stoppestedsstandere, et opmærksomhedsfelt på 90 cm i hele fortovets bredde samt en ledelinje, der fører hen over en eventuel cykelsti helt frem til kantstenen ved kørebanen. . Herudover udformes stoppesteder med: . Kantstensopspring fra kørebanen på 10 cm, hvilket sikrer gode ind- og udstigningsforhold. Større opspring kan give problemer, f.eks. ved åbning af døre på busser med lavt gulv. . 2,5 - 3 cm kantstensopspring mellem fortov, cykelsti og en eventuel udstigningsperron. Udstigningsperroner bør være 2 m brede og min. 1,5 m Fodnote 47. Stoppesteder bør i øvrigt anlægges på en sådan måde, at de giver god plads for personer, som venter på kommende transportmidler. I denne sammenhæng bør man tage hensyn til, at af- og påstigning som regel sker samtidigt. 5.2.3.4.2 Læskærme "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Det er ønskeligt, at der monteres læskærme ved alle holdeplader for busser, medmindre der er tale om stoppesteder, som fortrinsvis benyttes til afsætning af passagerer. Læskærmen placeres, så dens ene side ligger umiddelbart ud for bussens indgangsdør, det sted hvor bussen standser. . Herudover skal placeringen tilgodese fri adgang og passagemulighed på de tilstødende fodgængerarealer. Derfor bør der etableres en gangbane, som måler 1,5 m (min. 1 m) mellem læskærm og kantsten. . Læskærme udformes rektangulære og forsynes med: . Lodrette vægge på tre sider (heraf mindst to med glaspartier), der går helt ned til jorden, så de kan opfattes med en stok. . Farve, der står i kontrast til omgivelserne Fodnote 48. Side 64 Synshandicappede benytter læskærme som orienteringspunkt i forhold til at lokalisere et stoppested. Det er derfor ønskeligt, at der monteres læskærme ved alle stoppesteder. Dette er specielt vigtigt på trafikerede strøg, hvor det kan være vanskeligt at lokalisere stoppestedet. Læskærmen skal være placeret i umiddelbar nærhed af stoppestedsstanderen og før denne i bussens køreretning. Læskærmene skal udføres i farve, der kontrasterer med omgivelserne, og skal være niveaufri, overdækket, rektangulært udformet med lodrette vægge og forsynet med væg på tre sider, heraf mindst to med glaspartier, og læskærmens rektangulære åbning skal have en fri højde på 2,20 m over gangarealet i hele åbningens længde Fodnote 49. Figur 37: Et billede af et busstoppested med stander og læskur. Læskuret er lukket på tre sider og kun åbent på den side, der vender mod fortovet, og det ligger tilbagetrukket fra fortovet. Standeren er placeret lige foran læskurets venstre side. Herfra leder en særlig belægning frem mod der, hvor bussen stopper. Belægningen er lagt i hele fortovets bredde, og den er 90 cm dyb. Eksisterende læskærme, der er udført i gennemsigtig plast, udgør en stor fare for svagsynede. Læskærme af denne type bør særligt afmærkes (eventuelt med reflekterende tape) hele vejen rundt. 5.2.3.4.3 Stoppestedsstandere "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Alle stoppesteder forsynes med nødvendig skiltning, der markerer busstoppestedet og som: . Suppleres af et piktogram af hensyn til orienteringen for svagsynede. . Indeholder information om, hvilke busser der betjener stoppestedet, udført vha. taktile ophøjede tal (minimum 20 mm) med en bogstavshøjde på minimum 80 mm. Side 65 . Indeholder køreplaner placeret i normal læsehøjde (mellem 1,4 og 1,6 m over niveau). . Har en farvet stander, der står i kontrast til omgivelserne, og en tavle, hvis farve står i kontrast til bogstavernes farve, f.eks. sort på gul bund Fodnote 50. Ved busstoppesteder forventer man at finde et skilt med busselskabets logo eller et piktogram. Et sådant skilt har en stor markeringsværdi for synshandicappede, hvis største problem er at finde stoppestedet. Et stoppested skal altså være markeret med en synlig og følbar stander. Ved standeren og indstigningszonen skal der i hele gangbanens bredde og i 90 cm længde etableres et opmærksomhedsfelt. Hvis flere linjer holder ved samme stoppested, skal standeren have monteret et følbart linjenummer for hver af disse linjer. Dette skal have en vis størrelse og være tydeligt for, at det bliver til at finde. Med en bogstavhøjde på 80 mm og en taktil højde på min. 20 mm skulle dette kriterie være opfyldt. Synshandicappede oplever generelt standere som både vejledere og farer. Standere bør derfor altid placeres uden for gangarealet og have en farve, der står i kontrast til omgivelserne. Standere, der således er korrekt afmærkede og placerede, vil kunne have en markeringsfunktion, særligt når der i forbindelse med standeren er placeret et opmærksomhedsfelt. 5.2.3.5 Gadeinventar Iflg. "Færdselsarealer for alle" skal gadeinventar såsom bænke, borde, belysningsstandere samt udstillings- og reklamestativer fra forretningsdrivende placeres uden for gangbaner, f.eks. i en inventarzone således at ledelinjer friholdes inden for 1 m omkring disse. Herudover bør: . Frihøjden over fodgængerarealer være 2,5 m. Hvis der opsættes inventar, som f.eks. markiser eller andre faste genstande med begrænset udstrækning, kan frihøjden reduceres til 2,2 m. . Inventar og andre faste genstande, som er hævet over fodgængerarealet, forsynes med en fast stokliste 20 cm over belægningsoverfladen, så lyden kan advare synshandicappede, når stoklisten rammes af en stok Fodnote 51. For at sikre, at gangarealet friholdes for inventar, bør der uden for forretninger, lejlighedskomplekser, skoler og forsamlingslokaler osv. afsættes plads til cykler, barnevogne og lignende. Denne plads skal lægges uden for gangarealet og markeres tydeligt både visuelt og med niveauforskel. Side 66 5.2.3.5.1 Telefoner "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Telefonbokse skal udformes med lodrette vægge på tre sider, der går helt ned til jorden, således at de kan opfattes af synshandicappede vha. stok. Herudover udformes telefonbokse, nød- og porttelefoner samt tilkaldeanlæg under hensyn til følgende: . Åbne eller delvist afskærmede telefonbokse markeres vha. et opmærksomhedsfelt Fodnote 52. Der er flere steder blevet opsat åbne telefonbokse, der har tre sider, der lige dækker overkroppen af en talende person. Da de ikke når ned til jorden på alle sider, kan de være svære at fange med den hvide stok, så en blind kan kollidere med boksen. Væggene bør derfor nå ned til jorden. Ligeledes bør telefonboksen være lavet af et materiale, man ikke kan rive sig på eller på anden måde komme til skade ved kollision. Der bør desuden foran alle typer udendørs bokse være et materialeskift i belægningen, der fortæller blinde og svagsynede om boksens placering. Telefonbokse skal desuden være godt oplyst, således at man som svagsynet kan bruge dem. Læs også afsnittet om telefoner i Hæfte 2, hvor det gennemgås, hvordan selve telefonen skal være udformet for at være tilgængelig for blinde og svagsynede. 5.2.3.5.2 Postkasser "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Postkasser skal anbringes uden for gangbanen, men så de kan ses og benyttes fra denne, og udformes med: . Fri adgang til postkassen uden niveauspring i adgangsvejen og en fri bredde til hver side af postkassen på 50 cm, ved postkasser placeret i murindhak dog 80 cm. . Opmærksomhedsfelt i belægningen til markering for synshandicappede Fodnote 53. For blinde og svagsynede vil det største problem altid være at lokalisere en postkasse, hvilket opmærksomhedsfeltet vil hjælpe med. Side 67 5.2.3.5.3 Pengeautomater "Færdselsarealer for alle" siger, at pengeautomater skal indrettes: . Så de er frit tilgængelige, dvs. vandret flade foran, uden niveauspring på mindst 1,5 x 1,5 m. . Opmærksomhedsfelt i belægningen Fodnote 54. Blinde og svagsynede kan have problemer med at lokalisere en pengeautomat, og vil i den forbindelse have glæde af opmærksomhedsfeltet, men det største problem vil være at betjene automaten, da det er problematisk at følge med i dialogen på skærmen, hvilket er nødvendig for at betjene automaten. Denne problematik er beskrevet i Hæfte 2. En rent placeringsmæssig ting, der vil være en hjælp for svagsynede (og også de fleste andre mennesker) er dog at sikre, at skærmen på automaten ikke er i direkte sollys. Sollyset vil nemlig reflekteres i skærmen og gøre denne ulæselig. 5.2.3.5.4 Bænke, plinte og borde "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Bænke, plinte og borde skal placeres på en vandret, plan flade med fast belægning Fodnote 55. For blinde og svagsynede er det væsentlige, at bænke, plinte og borde placeres udenfor gangarealet. Se evt. også afsnittet om gågader. 5.2.3.5.5 Bomme ved stiudmundinger "Færdselsarealer for alle" siger, at bomme ved stiudmundinger med fordel kan markeres i belægningen. Udformes desuden med: . En stokliste 20 cm over belægningsoverfladen. . Tydelig belysning, jf. Vejregler for vejbelysning. . Tværstriber i kontrastfarver Fodnote 56. En bom kan være en grim overraskelse, hvis man som synshandicappet ikke er adviseret om dens tilstedeværelse. Det er derfor en god ide med en markering i belægningen og nødvendigt, at bommen i øvrigt afmærkes på den foreslåede måde. Side 68 5.2.3.5.6 Affaldscontainere Affaldscontainere gennemgås ikke specifikt under inventar i "Færdselsarealer for alle", men da de ofte er en del af gadebilledet og udgør en potentiel fare, er de medtaget her. Affaldscontainere må ikke placeres i gangarealet. I de allerfleste tilfælde kan containerne "parkeres" på samme måde som bilerne langs fortovskanten. Containere skal desuden markeres tydeligt med kontrastfarve i øjenhøjde. En container, der rager mere ud foroven end forneden ("affaset"), har en form, der gør det vanskeligt for blinde at identificere den, førend de går lige mod den - med stor fare for alvorlige skader. Figur 38: Et billede af en container med skrå sider. Containerens øverste kant stikker meget længere ud end den nederste, hvorfor den ikke kan fanges med stokken. En person med en stok er ved at gå ind i containeren. For synshandicappede er en container, der er udformet som en rektangulær kasse med lige, lodrette, glatte flader uden udstikkende genstande, langt sikrere. En sådan udformning gør det muligt at opdage containeren i tide ved hjælp af den hvide stok. 5.2.3.5.7 Stilladser Stilladser gennemgås ikke specifikt under inventar i "Færdselsarealer for alle", men da de ofte er en del af gadebilledet og udgør en potentiel fare, er de medtaget her. Stilladser skal have vandrette markeringer i 20 cm og 80 - 90 cm højde over gangarealet Fodnote 57. Der må ikke under nogen omstændigheder opsættes stilladser, der har diagonale sammenføjninger eller udstikkende genstande under en højde på 2,20 m Fodnote 58. Stilladser skal være markeret med kontrastfarve, gerne fluorescerende, i øjenhøjde 1,60 m over terræn Fodnote 59. Side 69 Hvor stilladser fylder så meget på fortove og lignende, at der ikke er den foreskrevne bredde på 1,50 m tilbage til passage, skal der etableres et alternativt fortov. Et skilt, der henviser til det modsatte fortov, er ikke tilstrækkelig for en blind eller svagsynet. Figur 39: Et billede af en person med en hvid stok, der er på vej hen mod et stillads. Stilladset er sat op foran en bygning og har vandrette sammenføjninger i 0,20, 0,80 og 1,60 m højde over gangarealet. De øverste vandrette sammenføjninger er ekstra afmærket med orange markering. 5.2.3.6 Afmærkning Iflg. "Færdselsarealer for alle" skal færdsels- og vejvisningstavler samt informations- og orienteringstavler for fodgængere placeres, så de dels ikke er til gene/fare for færdselshandicappede brugere, dels er tilgængelige således, at fodgængerne kan læses dem uden at stå i vejen for andre. Placering og udformning skal i øvrigt ske jf. Vejreglerne for færdselstavler og vejvisningstavler, så de overholder følgende afstandskrav: . Underkant af tavler placeres min 2,2 m over gangarealet. Lavt placerede tavler, som opsættes i gangarealer i f.eks. bøjle- eller galgestandere, forsynes med en stokliste 20 cm over gangarealet. . Standere skal placeres uden for gangbaner og i mindst 50 cm afstand fra ledelinjer. Standere skal desuden placeres, så der er mindst 30 cm til cykelsti og 50 cm til kørebane Fodnote 60. Side 70 Færdselstavler, midlertidige som permanente, skal have en minimumshøjde over gangarealet på 2,20 m Fodnote 61. Dette gælder også underskilte. Advarselstavler for ujævn vej, vejarbejde og lignende er ofte opsat midlertidigt. Disse opleves af synshandicappede som ekstra farlige, da man ikke er vant til tavler på dette sted. Derfor er det især vigtigt, at netop disse tavler har den rigtige højde, og at de placeres på en sådan måde, at de ikke udgør en fare for kollision. Figur 40: Et billede af en midlertidig advarselstavle for vejarbejde. Tavlen er midlertidigt opsat og derfor ikke kendt for den person med en hvid stok, der er på vej lige hen imod den. Tavlen er ikke afskærmet eller afmærket og er udformet så uheldigt, at personen vil kunne gå lige ind i dens spidse kant. 5.2.3.6.1 Øvrige skilte "Færdselsarealer for alle" siger, at øvrige skilte udformes, så der er: . Så stor kontrast til omgivelserne som muligt. Selve tavlen udformes med kontrast mellem tekst og baggrund. . God belysning, som placeres under hensyntagen til refleksion i skiltet, således at blænding undgås Fodnote 62. Side 71 Skilte bør placeres, så de er tilgængelige og anvendelige for svagsynede. Samtidig skal skilte have en sådan placering, at de ikke kan påføre blinde og svagsynede skader. Disse to forudsætninger kan synes at stå i konflikt til hinanden, og af den grund gives her eksempler på, hvorledes problemet kan løses. Informationsskilte og orienteringstavler bør placeres uden for gangarealet og må gerne være placeret i nicher, så de, der stopper op for at studere skilte og tavler, ikke spærrer for dem, der skal passere. Figur 41: Et billede af en person, der står og læser et skilt. Skiltet er placeret i en niche på fortovet, så det er muligt at læse informationen i fred uden at være til gene for andre fodgængere. Man kan gøre placeringen af et skilt ekstra tydelig for den blinde ved at placere det mellem to stolper. Skiltet skal være konstrueret sådan, at det ikke har udstikkende kanter eller hjørner. Mellem disse to lodrette stolper opsættes der vandrette tværdragere i en højde af ca. 20 cm og 80-90 cm over terræn Fodnote 63. Så kan blinde med den hvide stok opfange, at der er en hindring. I forhold til placeringen og anvendeligheden bør man sikre, at informationerne kan læses af svagsynede. I den forbindelse er placeringen og belysningen næsten lige så vigtige som selve udformningen af skiltet eller orienteringstavlen. Højden på et skilt eller en orienteringstavle bør være 1,25 - 1,60 m over terræn Fodnote 64, da man regner med en gennemsnitslig øjenhøjde for stående voksne på 1,60 Side 72 m over terræn, medens gennemsnitlig øjenhøjde for kørestolsbrugere er 1,25 m over terræn. God lyssætning vil blandt andet gøre det muligt for svagsynede at læse skilte eller orienteringstavler, hvis disse i øvrigt er udformet, så svagsynede kan læse dem. Skilte og orienteringstavler skal belyses særskilt. De bør have indbygget lys eller være godt oplyst fra oven på en sådan måde, at lyset ikke blænder, evt. med en afskærmet lyskilde monteret foroven, hvorved lyset falder ned på skiltet eller orienteringstavlen. Dette forudsætter dog, at overfladen er gjort af et ikke reflekterende materiale. Det skal tilstræbes, at der bruges så stor kontrast som muligt mellem teksten på skiltet og skiltets baggrund. Endvidere bør skiltet have en farve, der står i kontrast til omgivelserne. Det indebærer, at hvis skiltet er monteret på en væg, skal skiltets hovedfarve stå i kontrast til væggens farve, og skiltets tekst skal stå i kontrast til skiltets farve. Læs mere om udformningen af skilte og orienteringstavler i Hæfte 2. Synshandicappede oplever generelt stolper, standere m.m. i forbindelse med skilte som både vejledere og farer. Stolper og standere skal derfor altid placeres uden for gangarealet og bør have en farve, der står i kontrast til omgivelserne. Stolper og standere, der således er korrekt afmærkede, vil kunne have en markeringsfunktion. 5.2.3.6.2 Afmærkning og afspærring af vejarbejde "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Vejarbejde skal markeres tydeligt både fysisk og visuelt vha. afmærkning og afspærring, som opsættes i god afstand (mindst 1 m) fra udgravninger og således, at de forhindrer fodgængere i at falde i udgravningerne. . Afspærringen udformes med vandrette bomme, forsynet med tværstriber i kontrastfarver, henholdsvis 20 og 80 cm over terræn. Diagonale afspærringer og afspærringer vha. snore og bånd anvendes ikke. Der henvises i øvrigt til Vejregler for afmærkning af vejarbejder mm Fodnote 65. Afspærringer, der benyttes ved gravearbejde på og ved gangarealer, skal markeres tydeligt både fysisk og visuelt. Snore og diagonalt opstillede standere skal absolut undgås som markering. Det er meget vigtigt, at markeringerne opsættes i god afstand fra det sted, hvor gravearbejdet foregår, mindst 1 m før. I Vejdirektoratet - Vejregeludvalgets publikation af januar 1987, 9.10.05 Udstyr - Afmærkning, Vejregler for afmærkning af vejarbejder, 3.3 Kant og Side 73 baggrundsafmærkning mm., s. 27-28, findes følgende bestemmelser for opsætning af sådanne markeringer: "For at forebygge, at blinde og svagtseende kommer til skade i udgravninger m.v., skal der, hvor sådanne personer sædvanligvis færdes, foretages en særlig afmærkning af vejarbejde på fortove og gangstier. Ved vejarbejde på fortov og gangsti forstås i denne forbindelse alle arbejder på eller nærmere end 50 cm fra kanten af fortov, gangsti, fodgængerfelt eller lignende. På de sider af arbejdsstedet, der er beliggende ind mod arealer, hvor fodgængere færdes, samt ved enderne af arbejdsstedet opsættes to stk. O 45 "Spærrebom" parallelt med underkanterne henholdsvis 10 - 20 og 70 - 80 cm over gangniveau. Spærrebomme opsættes således, at de kan tåle et mindre stød uden at ændre stilling. Hvor der er udgravninger, skal de være således anbragt, at de forhindrer, at fodgængere falder i udgravningerne." Figur 42: Et billede af vejarbejde, der er ordentligt afskærmet og afmærket, så det ikke udgør en fare for blinde og svagsynede. Der er gravet et hul ned til nogle rør. Over dette hul er der placeret nogle faste standere på ca. 1 m, og standerne er markeret med lys. Mellem standerne er der placeret to tværdragere i henholdsvis 10 - 20 og 70 - 80 cm højde. Tværdragerne er markeret med orange striber. Det er afgørende for blinde og svagsynede, at disse regler efterleves. Desværre overtrædes de jævnligt, dels på grund af sjusk og dels på grund af manglende viden om vigtigheden af overholdelse af reglerne, så en skærpelse af tilsynet med afmærkningen er påkrævet. Det vil være en god ide ved vejarbejde og lignende at orientere lokalradioer og tv-stationer, således at disse kan informere lokalsamfundet herom. Side 74 5.2.3.7 Belægninger "Færdselsarealer for alle" siger, at: . Gangbaner skal udformes med jævne, plane og skridsikre belægninger. Brosten eller brostenslignende belægninger undgås generelt i gangbaner, og hvor de undtagelsesvis anvendes, f.eks. i gågader og på pladser, anlægges gangbanen som belægningsbånd med rækker af brede fliser eller bordursten, der adskilles af ét eller to chausséstensskifter på maks. 20 cm. . På stier bør anvendes asfalt eller betonbelægningssten, og på fortove bør anvendes fliser. Jævne chausséstensbelægninger kan også anvendes i fodgængerarealer uden for selve gangbanen, f.eks. i udlignings- og inventarzoner. . Ledelinjer og opmærksomhedsfelter udformes med taktile belægninger. Som naturlige ledelinjer kan anvendes en til to rækker af chaussé-, beton- eller andre sten med taktil overflade, som afviger fra gangarealet. Alternativt kan anvendes særlige taktile elementer. . Opmærksomhedsfelter kan anlægges vha. taktile fliser med ophøjede dele (knopper), granit- og betonsten med afvigende overflade eller som markeringssøm, der anbringes i kvadratiske mønstre Fodnote 66. Omkring ledelinjer og opmærksomhedsfelter henvises til afsnit herom. 5.2.3.8 Belysning Iflg. "Færdselsarealer for alle" skal belysning generelt udformes efter Vejregler for vejbelysning. Lyset bør være blødt og varmt og ikke for stærkt, men bør til gengæld ikke lade nogen dele af fodgængerområdet ubelyst. Fodgængerarealer belyses sådan, at det er trygt at færdes i dem. Belysningen bør være jævn langs strækninger. Stikrydsninger, trapper, ramper og indgangspartier belyses kraftigt under hensyntagen til, at brat overgang fra stærk belysning til mørke bør undgås. Ved placeringen af lyskilden skal der tages hensyn til mulige gener for beboere omkring fodgængerområdet, og utilsigtet skyggevirkning skal undgås. Specielt skal den indbyrdes placering af beplantning og belysning overvejes nøje, også med hensyntagen til en fuldt udvokset beplantning. Herudover placeres: . Belysningsstandere uden for gangbaner. Ved fodgængerfelter og stikrydsninger kan belysningsstandere benyttes som markering af retningsændringer for synshandicappede. Side 75 . Vej- og stibelysning i samme side og afskærmes, så blænding undgås Fodnote 67. Rigtigt lys og rigtig placering af lyset er særlig vigtig for svagsynede, der er afhængige af en rigtig belysning for at kunne udnytte deres restsyn. Vejbelysning bør placeres uden for gangarealet, således at man undgår sammenstød. Hvis der er tale om ensidig belysning, bør lyskilderne anbringes i samme side af adgangsvejen. På den måde vil de virke som en ledelinje. Figur 43: Et billede af en person med en hvid stok, der kommer gående ad et fortov. På billedet er alle lysmasterne placeret i en bred rabat mellem vejen og fortovet. Det er også vigtigt, at lyskilden i forbindelse med gangarealet er afskærmet, sådan at lyset ikke virker blændende. Man kan sikre dette ved f.eks. at bruge Uplight og/eller lade gangarealet belyse af lavtsiddende lamper, der sender lys ned på gangarealet. Der skal være en jævn belysning, så det er vigtigt, at alle lamper er tændte. Det er desuden vigtigt, at der er så mange belysningskilder, at der ikke forekommer områder, der virker meget mørke, og områder, der virker meget oplyste. Mennesker med synshandicap har svært ved at omstille øjet mellem sådanne overgange og vil derfor opleve ikke at kunne se noget. Side 76 Der bør altid stå en lampe/lygte, hvor der er et kryds eller en retningsændring, og fodgængerovergange og vejkryds skal være ekstra godt belyst. Der skal endvidere være god belysning af skilte og andet inventar samt trapper og andre forhindringer, man skal være særligt opmærksomme på. Se endvidere afsnittet om lys i Hæfte 1. 5.2.3.9 Beplantning Iflg. "Færdselsarealer for alle" skal valg og placering samt vedligeholdelse af træer og buske tilgodese, at der ikke hænger grene over fortove og gangbaner. Beplantning kan anvendes, så den markerer gangretninger og som landemærker ved vigtige steder som f.eks. stikrydsninger, når det i øvrigt er en del af det arkitektoniske udtryk Fodnote 68. Beplantninger kan gøre stier, åbne pladser og parker mere attraktive. Mange træer, buske og planter tjener samtidig et godt formål for synshandicappede, idet de kan anvendes til at orientere sig efter via deres duft, farve, form og eventuelle lyd, når vinden rusker i vegetationen. Men beplantningen skal placeres og vedligeholdes, så grene ikke hænger ud over fortove eller gangstier. Nedfaldne blade, kogler, nødder etc. kan give problemer for gående, når de ligger på en gangsti og derved gør stiens overflade glat og farlig at gå på. Træer og buske skal derfor være valgt specielt ud fra det kriterium, at de ikke bør kræve for meget vedligeholdelse. Figur 44: Et billede af et fortov, der støder op til et stykke græsplæne med et træ. Mellem fortovet og græsset er der et hegn. Træets grene hænger ud over hegnet og fortovet. Grenene over fortovet fylder så meget, at fodgængere kan komme til at gå ind i dem. De falder også ned på fortovet, hvor man kan risikere at falde i dem. Side 77 Side 78 Bibliografi A11.7.1-1980, 4.30 - Signage; Federal Register USA/NF Projekt nr. 20111, og Federal Register/Vol. 56, No. 144, July 26, 1991/Rules and Regulations, 35686-35687, American National Standards Institute. Arrangement af digits, letters and symbols on telephones and other devices that can be used for gaining access to a telephone network, E.161, ITU-T. Telecommunication Standardization Sector of ITU, 02/2001. Barker, Peter: A design guide for the use of colour and contrast to improve the built environment for visually impaired people, University of Reading, Department of Construction Management and engineering, 1997. Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson, Rod: Building Sight. A Handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people, Royal National Institute for the Blind, London, 1995. Bekendtgørelse om et særligt mærke til handicappede trafikanter, Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 93 af 9. marts 1976. Bentzen, Louise Billie; Peck, Alec F.: Specification for Letters and Numerals for Touch Reading, Volume 9 of Enhancing the Use of Rail Rapid Transit by Visually Impaired Travellers, Urban Mass Transportation Administration, U.S. Department of Transportation, Final Report, 1989. Bernsen, Jens; Christensen, Kai; Møller, Ib: Design af trafikkens skilte, Dansk Design Center, 1996 Beslutningsforslag nr. B 137. Vedtaget af folketinget ved 2. (sidste) behandling den 12. maj 1987 om forbedring af trafik- og adgangsforholdene for handicappede. Bestemmelser om råden over vejareal m.m. i Københavns Kommune, Magistratens 4. afdeling, februar 1992. Betænkning vedrørende forsorgen for blinde og stærkt svagsynede, afgivet af en af Socialministeriet under 7. april 1949 nedsat kommission angående omorganisation af forsorgen for blinde og stærkt svagsynede, Betænkning nr. 129, 1955. Boligbebyggelser for alle. Hvordan almindelige boligbebyggelser skal indrettes for at være egnede også for ældre, fysisk svage og bevægelseshæmmede, 2. rev. udg. SBI-Anvisning 98. Statens Byggeforskningsinstitut 1983. Boliger for handicappede. Vejledning til brug ved planlægning og indretning af nyt boligbyggeri, Arbejdernes oplysningsforbund, Bolig, Motor- og Hjælpemiddeludvalget for bevægelseshæmmede, De Samvirkende Invalideorganisationer, 1984. Bra miljöplanering för synskadade, Förbundet Finlands Svenska Synskadade RF, Synskadades Centralförbund RF. Brunnström, Gunilla; Sörensen, Stefan: Skapa status kring ljuset. Belysning och Livskvalitet, Ett "kom-ihåg" til videofilmen om vardagsrummet, köket, sovrummet, hallen och trappan, Forskningsanslag från Bertil och Britt Svenssons Stiftelse för Belysningsteknik 1990. Side 79 Byernes trafikarealer: Hæfte 0, Vejplanlægning i byområder, Hæfte 1, Forudsætninger for den geometriske udformning, Hæfte 2, Traceringselementer, Hæfte 3, Tværprofiler, Hæfte 4, Vejkryds, Hæfte 5, Krydsninger mellem stier og veje Hæfte 6, Stikryds Hæfte 7, Fartdæmpere, Hæfte 8, Fodgængerområder, Hæfte 9, Anlæg for parkering og standsning m.v., Vejregelforslag, Vejdirektoratet - Vejregeludvalget, februar 1997. Bygningsreglement, Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, København, 1995. Bygningsreglement 1995 - Om tilgængelighedskravene, Center for Ligebehandling af Handicappede, København, 1996. Bygningsreglement for småhuse, Bolig- og Byministeriet, København, 1998. Christensen-Sköld, Beatrice: Rapport från seminarium om reliefframställninger for blinda - produktion och användning i teori och praktik 24-27 maj 1988. Sammenställd av Beatrice Christensen-Sköld på uppdrag av Synskadades Riksförbund, Inforservice, 1988. Danmarks første landsdækkende publikation om skov/naturstier og haveanlæg for blinde og svagsynede, Dansk Blindesamfund, København, 1993. Den Norske Byggforskserien, A 327. 101, Norges Byggforskningsinstitut, 1978, f.f. Den Danske Punktskrift 1993, Det Danske Punktskriftnævn. DSB, SI, S-baneinstruks, 3.3. Højttalermeddelelser, af 1.10.87. DS 3028, Tilgængelighed for alle, 1. udgave, Dansk Standard, 2001 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer. Erklæring fra Europa- Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Begge trykt i Retsforskrifter, L 213 af 7. september 1995. Find vej med øre, hånd og fod, Finding the way, by ear, hand and foot, Dansk Design Center, Danish Design Center, 1996. Folketingsbeslutning, Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 2. april 1993 om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere. Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed, Vejdirektoratet, Vejregelrådet, 2002. Getting in touch with blind people. A guide for information providers, Royal National Institute for the Blind, London 1998. Gill, John: Access Prohibited. - Information for Designers of Public Access Terminals, Royal National Institute for the Blind, 1997. Godt lys på arbejdspladsen, Arbejdsmiljøfondet 1982. Side 80 Gregory, Wendy: The Informability Guide. A guide in COI´s Campaign Planning Series, Raising the Standard, Citizen´s Charter, Central Office of Information, London, 1994. Göttler, Per: Syn og lys - om svagsynedes syn og lysproblemer, Lysteknisk Selskab, 1990. Hallberg, Åke; Holmegard, Ingmarie; Bäckman, Örjan; Malmquist, Eve; Många kan läsa mer - en vägledning för bättre utformning av tryckt text, Synskadades Riksförbund, 1994. Handicapegnet vejprojektering, Manual, Vejdirektoratet 1999. Handicaptilpasning af kollektiv transport, Hovedrapport, Nordisk arbejdsgruppe under NET, 1987. Haug Ellen; Aslaksen, Finn: Tilgiengelige uteområder. Kommunal planlegging og Fysisk utformning, Norges Handicapforbund, Veileder, Oslo, 1998. Hove, Ove: Handicapegnet byggeri, Rapport udarbejdet af fhv. boligminister, arkitekt m.a.a. Ove Hove, København, Oktober 1981. Husk de handicappede i dit daglige arbejde - på gaderne - i de grønne områder, Magistratens 4. afdeling, Stadsingeniørens direktorat, Vejafdelingen, og Parkafdelingen, Københavns Kommune, juni 1993. Høringsudgave, Betænkning om handicaptilgængelighed til det fysiske miljø, Det tværministerielle Handicapudvalg, januar, 1997. IHC, Det intelligente El-Installationssystem, LK A/S, 1997. Improvement of Visual contrasts, Federal Ministry for Familiy Affairs and Senior Citizens, Consortium contrast Optimizing, March, 1995. International Classification of Impairments, Disabilities, and Handicaps. A manual of classification relating to the consequences of disease, World Health Organization, Geneve, 1980. International Classification of Functioning, Disabilities and Health. ICF, World Health Organization, Geneva, 2001. International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems. ICD-10, Tenth Revision, Volume 1, World Health Organization, Geneva, 1992. Ja, det kan lade sig gøre. Om forbedring af handicappede personers adgang til kollektiv trafik. Udarbejdet for Dansk Ingeniørforening,1991. Jansen, Linda; Thomsen, Paulli: Typografi for synshæmmede. En undersøgelse af mulige sammenhænge mellem nogle typografiske faktorer og teksters læselighed for synshæmmede, Social- og sundhedsforvaltningen i København, Instituttet for Blinde og Svagsynede, 1985. Jansson, Gunnar (ed): Requirements for Effective Orientation and Mobility by Blind People, London, June, 1995. Jensen, Kai Otto: Grotesk eller Antikva, Refsnæsskolen, Institut for Blinde og svagsynede børn og unge i Danmark, Vestsjællands Amtskommune, 1984. Side 81 Julian, G. Warren: Projektering af synsmiljøet for ældre, svagtsynede, Lysteknisk Laboratorium og Lysteknisk Selskab, særtryk af "Lampetten", nr. 2/1986. Jørstian, Tina og Nielsen, Poul Erik Munk (Red): Tænd! PH lampens historie, Gyldendal / Louis Poulsen, 2000. Karsrud, Kjetil: Orienteringshemmet. Blindes og svaksyntes krav til fysisk planlegging - en vegleder, Norges Bindeforbund, Universitetsforlaget, Oslo, 1989. Kattler, Poul: Elektriske lyskilder, lys og belysning, Lysteknisk Selskab, 1993. Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet - Krav til turismevirksomheders ledelse, bygningsindretning, faciliteter og service, Dansk Standard, 2003 Kristensen, Jørgen: Bygningers lydisolering. Nyere bygninger, SBI-Anvisning 172, Statens Byggeforskningsinstitut 1992. Kristensen, Jørgen: Bygningers lydsiolering. Ældre bygninger, SBI-Anvisning 173 - Statens Byggeforskningsinstitut, 1991. Kristensen, Jørgen; Rindel, Jens Holger: Bygningsakustik. Teori og praksis, SBI-Anvisning 166, Statens Byggeforskningsinstitut, 1989. Kristoffersen, Ernst; Glerup, Jens; Thomsen, Hubert, Kjær, Poul: Handicaphensyn i fysisk planlægning, Statusrapport, Arbejdsrapport, Miljøministeriet, Planstyrelsen, november, 1990. König, Volker: Handbuch über die blinden- und sehbehindertengerechte Umwelt- und Verkehrsraumgestaltung, 1. udg., Deutscher Blindenverband e.V., Bonn, 1997. Lov om aktiv socialpolitik, Vejledning, Socialministeriet, 1998. Lov om planlægning, Lov nr. 388 af 6. juni 1991, Miljøministeriet, j. nr. D 3100-0009. Low vision. Lighting needs for the partially sighted, Commission Internationale de l´Eclairage, International commission on Illumination, Internationale Beleuchtungskommission, Technical Report, CIE 123-1997. Manual traffic provisions for people with a handicap, Ministry of Transport and Public Works, The Hague, The Netherlands, 1986. Miljö för synskadade, Synskadades Riksförbund. Målangivelse for 1. Standard og 2. Large, Instituttet for Blinde og Svagsynede. Målsætning og Funktionskrav. Vejanlæg, Det Rådgivende Handicapudvalg, Frederikshavn kommune, 1996. Månsson, Karin; Skeppstedt, Kerstin: Övergångsställen för synskadade och rörelsehindrade, Handikapp Instituttet, 1987. Needs of disabled people in buildings. Design Guidelines, International Organization for Standardization, 1982. Side 82 Nielsen, Asker H.; Eskerod, Ulla: Stoppestedsannoncering HT, Tabelrapport HT, MEGAFON - Research - Analyse - Rådgivning, Frederiksberg, december, 1997. Norn, Mogens: Senior, syn og øjenproblemer, Carlsen senior, redigeret af Peter Lindholt, 1982. Orientering om bestemmelser i bygningsreglement BR 95 af særlig interesse for handicappede, Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget, Hvidovre, september, 1995. Ovesen, Ib: Kvantitet og kvalitet i indendørs belysningsanlæg, Lys og belysning, 6, Redaktion Lysteknisk Selskab, Aschehoug Dansk Forlag, København, 1971. Petersen, Jørgen: Rumakustik, SBI-Anvisning 137, Statens Byggeforskningsinstitut, 1984. Rasmussen, Birgit; Rindel, Jens Holger: Lydforhold i boliger. State-of-the-art, Udarbejdet af Laboratoriet for akustik, Danmarks Tekniske Universitet, Bygge- og Boligstyrelsen, rapport, september, 1994. Rasmussen, Birgit; Rindel, Jens Holger: Lydforhold i kontor-, daginstitutions- og skolebyggeri - Problemstillinger og handlingsmuligheder, udarbejdet af Laboratoriet for Akustik, Danmarks Tekniske Universitet, Bygge- og Boligstyrelsen, rapport, rev. 1996. Redegørelse om handicappedes adgang til de fysiske omgivelser afgivet af By- og Boligministeren til Folketinget oktober 1998, By- og Boligministeriet. Rejseregler med bus og tog i HT-området, HT, DSB og Privatbanerne, Hovedstadsområdets Trafikselskab, januar, 1999. Retningslinier for råden over vejareal m.m. i Århus Kommune, Århus Kommune, magistratens 2. afdeling, vedtaget af Århus Byråd den 8.5.96. Retningslinjer for kunstig belysning i arbejdslokaler, DS 700, Dansk Standard, ny 5. udgave, januar, 1998. Rigtigt lys i hjemmet, Lysteknisk Selskab,1. udgave, 5. oplag, 16.10.95. Samfund for alle - også for handicappede, Indlæg og debat fra teknologirådets konference 5.-6. september 1995, Teknologi-Rådet, 1996. Schar, O., Vicerigspolitichef: Politivedtægten for København med kommentarer. Kommenteret politivedtægt, rev. af politiadvokat Lise-Lotte le Maire og Politiassessor Jens Rasmussen, juli 1990. See it Right. New approaches to information for blind and partially sighted people, Royal National Institute for the Blind, 1993. Seniorboliger - en vejledning, SBI-Rapport 308, Statens Byggeforskningsinstitut, 1998. Seppälä, Juha: Good Lighting conditions improve functional ability, Finnish Federation of the Visually Impaired, 1993. Sicurella, Vincent J.: Farvekontraster som hjælpemiddel for svagsynede, Vincent J. Sicurella, New York City, Artikel i Journal of Visual Impairment & Blindness, June 1977 Vol No. 6, Oversat af Gitte Bjerre, Refsnæsskolen, Institut for blinde og svagsynede børn og unge i Danmark, 1994. Side 83 Standardregler om Lige muligheder for handicappede, United Nations, New York 1994, udgivet af Socialministeriet, København, 1994. Starby, Lars: Handbok i belysningsteknik, ljuskultur. Belysningshandbogen. Underlag för planering av belysningsanläggningar, Stockholm, 1983. Støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.. Lov om social service, Vejledning, Socialministeriet, 1998. Synligt och kännbart. En bok om synskadade och miljön, Synskadades Riksförbund, 1988. Særlig støtte til børn og unge. Lov om social service, Vejledning, Socialministeriet, 1998. Sådan informerer du alle! - En vejledning i at informere handicappede, Center for Ligebehandling af Handicappede, 1995. Thorén, Clas: Accessibility in the built environment, The Nordic approach, Nordiska Nämnden för Handikappfrågor, Kristianstad, 1994. Tilgængelighed for alle - betænkning om handicappedes adgang til det fysiske miljø, Betænkning 1336, Bygge- og Boligstyrelsen, 1996. Tilgængelighed for alle - handlingsplan for handicappedes adgang til det fysiske miljø, udgivet af Bygge- og Boligstyrelsen, på vegne af Det Tværministerielle Handicapudvalg, København, 1997. Trafik- og Adgangsforhold for handicappede, Statusrapport, Trafikministeriets planlægningsafdeling, januar, 1988. Uddannelse, Instruktører til synshandicappede, Mobility og ADL, Social- og sundhedsforvaltningen i København, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Hellerup, 1995. Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden, DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995. 9.10.05 Udstyr - Afmærkning, Vejregler for afmærkning af vejarbejder, Vejdirektoratet - Vejregeludvalget, januar, 1987. 9.10.08 Udstyr, Afmærkning, Vejregler for lydsignaler for blinde og svagsynede, Vejregelforslag, Vejdirektoratet - Vejregeludvalget, februar, 1997. 9.10.08 Udstyr, Afmærkning, Vejregler for signalanlæg, Vejregelforslag, Vejdirektoratet - Vejregeludvalget, januar, 1999. Uslan, Mark M.; Peck, Alec F.; Wiener, William R.; Stern, Arlene: Access to Mass Transit for Blind and Visually Impaired Travelers, American Foundation for the Blind, New York, 1990. Vejledning til regler for afmærkning og afspærring af vejarbejde. Håndbog udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Specialarbejderforbundets afdelinger i Skælskør, Korsør, Slagelse, Ringsted og Sorø, politiet og Arbejdstilsynet i Vestsjælland samt Korsør, Slagelse, Skælskør og Ringsted kommuner. Håndbogen bygger på Vejdirektoratets Vejregler for afmærkning af vejarbejder af 6.10.87, og er med arbejdsgruppens bemærkninger og tilføjelser vedtaget i de 4 kommuner. Side 84 Verbesserung von visuellen Informationen im öffentlichen Raum. Handbuch für Planer und Praktiker, zur bürgerfreundlichen und behindertengerechten Gestaltung des Kontrasts, der Helligkeit, der Farbe und der Form von optischen Zeichen und Markierungen in Verkehrsräumen und in Gebäuden, Bundesministerium für Gesundheit, Bonn, 1996. Vägvisning. Handbok i skyltning av byggnader, den svenske byggestyrelse, november, 1972. Warburg, Mette: Synsstyrken af Mette Warburg, Øjenlæge, dr. med. Reservelæge ved øjenklinikken Statens Institut for Blinde og Svagsynede, Refsnæsskolen, Statens Kostskole for Blinde og Svagsynede, 1968. Wijk, Maarten: European Manual for an accessible built environment, CCPT, IG-Nederland, Utrecht, First edition, published november, 1990. Østergaard, Erik: Mobility - at færdes som synshandicappet, Instituttet for Blinde og svagsynede, november, 1986. Side 85 Fodnoter 1 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 30-31. 2 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 32-33. 3 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29. 4 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29. 5 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 34. 6 Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson, Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 1995, Chapter 3, Site street and surroundings. Pathways and footways, s. 41. 7 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 35. 8 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29. 9 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.2. Information og skiltning, s. 18. 10 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29. 11 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 36. 12 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 36. 13 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 37 14 DS 3028 "Tilgængelighed for alle", side 38. 15 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7 Ramper, trapper og håndlister, s. 28. 16 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29. 17 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 14-16. 18 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 26-30. 19 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 31-32. 20 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 34-35. 21 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 35. 22 Se også DS-Håndbog 105 "Udearealer for alle", afsnit 1.1.2 Synshandicappede, 1.2.5 Materialer og belægninger, 3.4.3 Forretningsgader og trafikveje, 3.4.4 Fortove, 3.4.5 Kantsten og 3.4.6. Fodgængerfelter. 23 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 36-37. 24"Byernes trafikareal. Hæfte 4, Vejkryds", Vejdirektoratet, Vejregeludvalgets Vejregelforslag af 31. december 1997, 4.7. Fodgængerfelter, 4.7.2. Udformning, s. 32. 25"Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 3.4.5 Kantsten, s. 62. 26 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 37-38. 27 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 39. 28 Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29. 29 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 39. 30 Dette fremgår f.eks. af retningslinjerne i publikationen "Retningslinjer for råden over vejareal m.m. i Århus Kommune" vedtaget af Århus Byråd den 8. maj 1996. Heri fremgår følgende: "§ 7 Vareudstillinger og løse skilte på fortove og andre gågadelignende arealer Stk. 1. Vareudstillinger og skilte kan frit placeres ud for forretningsfacaden med følgende begrænsninger: 1) Ved forretningsfacaden kan der højst disponeres over et 0,6 m bredt areal. 2) Der skal være en fri passagebredde på fortovet på mindst 2 m. 3) Ingen genstande på fortovet må anbringes tættere på kørebanen end 0,5 m for ikke at forhindre udstigning fra holdende biler." Lignende bestemmelser fremgår af publikationen fra Magistratens 4. afdeling, Stadsingeniørens direktorat, Vejafdelingen, Københavns Kommune, udgivet i juni 1993, "Husk de handicappede i dit daglige arbejde - på gaderne". Her står under Tilsyn og udførelse s.V. 9: "Det skal sikres (...) * at midlertidig afspærring, stillads, udstilling eller lignende levner mindst 1,5 m fri passage af fortov. Ved smallere passage skal der etableres midlertidig ganglinje, der muliggør passage med kørestol." 31 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 3.4.5 Kantsten, s. 62. 32"Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.10. Udstyr og møblering, s. 37. 33 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29. 34 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 40. 35 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 40. 36 "9.10.08 Udstyr. Afmærkning. Vejregler for lydsignaler for blinde og svagsynede". Vejregelforslag, Vejdirektoratet - Vejregeludvalget, februar 1997, 2.2. Placering, s. 11. 37 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 40. 38 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 42. 39 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 42. 40 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 43. 41 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7 Ramper, trapper og håndlister, s. 28. 42 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29. 43 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 43. 44 Karsrud, Kjetil: "Orienteringshemmet. Blindes og svaksyntes krav til fysisk planlegging - en vegleder", Norges Blindeforbund, Universitetsforlaget, Oslo, 1989, Heis, s. 34. 45 For eksempel går trykknapperne i elevatoren på Dansk Blindesamfunds hovedkontor i et med betjeningspanelet. De er ca. 2,7 cm høje og 2,7 cm brede inkl. en lyskrans. Selve den firkantede trykknap er ca. 2,3 mm høj og ca. 2,3 mm bred. Lyset er grønt og ses tydeligt, når trykknappen er blevet aktiveret. 2-tallet for ophøjet relief er ca. 10 mm høj og 8 mm bred, relieffet er triangulært. Betjeningsknapperne sidder på en plade af metal, der går fra loft til gulv, og som er af et andet metal end elevatorvæggene i øvrigt. 46 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 46. 47 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 46. 48 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 46-47. 49 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.10. Udstyr og møblering, s. 37. 50 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 47. 51 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 48. 52 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 48 53 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 49. 54 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 48. 55"Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 48. 56 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 49. 57 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29. 58 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.10. Udstyr og møblering, s. 37. 59 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.2. Information og skiltning, s. 18. 60 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 50. 61 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.10. Udstyr og møblering, s. 37. 62 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 50. 63 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.2. Information og skiltning, s. 18. 64 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.2. Information og skiltning, s. 18. 65"Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 50. 66 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 52. 67 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 53. 68 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 53. 68 "Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed", side 53.