Titel: 		Tilgængelighed i detaljen Hæfte 4
 		Tilgængelighed indendørs - Eksisterende byggeri og ombygninger.

Udgiver: 	Dansk Blindesamfund  
		Thoravej 35 
		2400 København NV  	      	 
		Tlf.: 3814 88 44  		 
		E-mail: info@dkblind.dk  
		Web: www.dkblind.dk

Manuskript:  	Mette Röhe med bistand fra arbejdsgruppe nedsat af hovedbestyrelsens stående udvalg 4. 
		Arbejdsgruppen bestod af: Jørgen Bak, Kai Østergaard, Louis Lundborg og Søren Grotum.

Redaktion:	Lars Nielsen

Udgivelsesår: 	2004

Udgave: 	1. udgave i hæfteform. Udgivelsen er en videreudvikling af  "Tilgængelighed i detaljen", udgivet af Dansk 		Blindesamfund i 1999.
 		ISBN 87 - 980552 - 8 - 3
Oplag: 		1.000 stk.
Tryk: 		Schultz Grafisk

FORORD
Dette hæfte handler om, hvordan de grundlæggende principper for udformning af miljøet, som angivet i Hæfte 1, i praksis kan tjene som udgangspunkt for inspiration til at skabe en hensigtsmæssig indretning af boliger og bygninger for blinde og svagsynede. Der lægges vægt på såvel den ideelle løsning som det praktisk mulige.
Hæftet vil være opbygget på samme måde som Hæfte 3 med udgangspunkt i DS 3028 "Tilgængelighed for alle", dog tilrettet efter de minimumskrav, der fremgår af "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet". De grundlæggende forhold, der her gennemgås, er at betragte som den ideelle løsning. I praksis vil der dog ofte være specielle forhold, der gør sig gældende omkring ombygninger af eksisterende byggeri, hvorfor man ikke vil kunne skabe den helt rigtige løsning, men skal søge en løsning, der kommer så tæt på som muligt.
Man skal skabe tilgængelige løsninger også i eksisterende byggeri - og særligt i forbindelse med ombygninger. Dette kan ofte gøres med relativt enkle midler. I dette hæfte beskrives erfaringer fra arbejdet i marken, og der gives en del tips på, hvordan man uden store omkostninger og ombygninger kan være med til at lette funktionerne i hverdagen for blinde og svagsynede. 
Hæftet er dog ikke udtømmende, og særligt i forbindelse med privat byggeri skal man erindre, at mange krav til en hensigtsmæssig indretning af boligen er individuel for den enkelte synshandicappede.

INDHOLD

4.1		Minimumskrav                            7
4.2 		Bygninger, der er åbne for publikum     7
4.2.1 		Planlægning og projektering 		7 
4.2.1.1 	Gulvbelægning 				9 
4.2.1.2 	Loft og vægge 				10 
4.2.2 		Hovedindgang, billetsalg m.v. 		12 
4.2.2.1 	Indgangsforhold, reception og billetsalg 			12 
4.2.2.1.1 	Adgang og niveauforskelle 		12 
4.2.2.1.2 	Belægninger på skraberiste og ramper 	12 
4.2.2.1.3 	Passage gennem døre, svingdøre, karruseller, køledere m.v. 	13 
4.2.2.1.4 	Betjening af døre, dørautomatik, dørtelefon, tilkaldeanlæg m.v.	14 
4.2.2.1.4.1 	Andre betjeningsforhold 		16 
4.2.2.1.5 	Skiltning og belysning 			17 
4.2.3 		Reception, foyer, billetsalg m.v. 	21 
4.2.4 		Bygningsindretning bortset fra hovedindgang,billetsalg m.v. 	23 
4.2.4.1 	Elevator 				23 
4.2.4.2 	Døre bortset fra indgangsdøre 		26 
4.2.4.2.1 	Passage					26 
4.2.4.2.2 	Lås 					27 
4.2.4.3 	Indvendige gange og ramper 		28 
4.2.4.3.1 	Passage 				28 
4.2.4.3.2 	Niveauforskelle 			31 
4.2.4.3.3 	Opmærksomhedsfelt 			31 
4.2.4.3.4 	Belysning 				33 
4.2.4.4 	Øvrige krav til trapper og ramper 	34 
4.2.5 		Bygninger (udvalgte funktioner og rum) 	39 
4.2.5.1 	Indretning af toilet- og baderum 	39 
4.2.5.2 	Indretning af bruseplads/brusekabine 	40 
4.2.5.3 	Indretning af overnatningssteder 	40 
4.2.5.3.1 	Soveplads/soveværelse 			40 
4.2.5.3.2 	Eventuelle køkkenfaciliteter 	41
4.2.5.4 	Omklædningsrum (f.eks. svømmehaller og andre idrætsfaciliteter) 42 
4.2.5.5 	Øvrige rum (f.eks. undervisningslokaler, foredragssale, biografer, teatre og restauranter) 	
43 4.2.5.6 	Butikker, supermarkeder og varehuse 	44
4.3 		Erhvervsbyggeri 			45
4.4 		Boligbyggeri 				46
4.4.1 		Planlægning og projektering 		46 
4.4.1.1 	Gulvbelægning 				47 
4.4.1.2 	Loft og vægge 				48 
4.4.2 		Hovedindgang 				49 
4.4.2.1 	Indgangsforhold 			49 
4.4.2.1.1 	Adgang og niveauforskelle 		49 
4.4.2.1.2 	Belægninger på skraberiste og ramper 	50 
4.4.2.1.3 	Passage gennem døre, svingdøre, karruseller,køledere m.v. 	51 
4.4.2.1.4 	Betjening af døre, dørautomatik, dørtelefon,tilkaldeanlæg m.v. 	52 
4.4.2.1.4.1 	Andre betjeningsforhold 		54 
4.4.2.1.5 	Skiltning og belysning 			54 
4.4.3 		Reception, foyer m.v. 			58 
4.4.4 		Bygningsindretning bortset fra hovedindgang,billetsalg m.v. 	59 
4.4.4.1 	Elevator 				59 
4.4.4.2 	Døre bortset fra indgangsdøre 		62 
4.4.4.2.1 	Passage					62 
4.4.4.2.2 	Brevkasser/brevsprækker 		63 
4.4.4.3 	Indvendige gange og ramper 		64 
4.4.4.3.1 	Passage 				64 
4.4.4.3.2 	Niveauforskelle 			66 
4.4.4.3.3 	Opmærksomhedsfelt 			67 
4.4.4.3.4 	Belysning 				68 
4.4.4.4 	Øvrige krav til trapper og ramper 	69 
4.4.5 		Bygninger (udvalgte funktioner og rum) 	73 
4.4.5.1 	Indretning af toilet- og baderum 	73 
4.4.5.2 	Soveværelse 				74 
4.4.5.3		Køkken 					75 
4.4.5.4 	Andre rum 				77 
4.4.5.4.1 	Entre 					77 
4.4.5.4.2 	Stue 					77 
4.4.5.4.3 	Grovkøkkenet/bryggerset 		77 
4.4.5.4.4 	Fyrrummet 				77 
4.4.6 		Ydre anlæg - generelt 			78
4.5 		Boliger til eget brug 			78 
4.6 		Boligbyggeri for ældre og handicappede med plejebehov 78 
4.7 		Sommerhuse 				78  	
		Bibliografi 				80  	
		Fodnoter


Side 7
4.1  Minimumskrav
DS 3028 "Tilgængelighed for alle" er en standard udarbejdet med henblik på at skabe tilgængelighed ved nyopførsel og større renoveringer i byggeri og faciliteter. Krav heri kan somme tider ikke opfyldes i forbindelse med ombygninger af eksisterende byggeri, hvor man har en eksisterende bygningsstruktur at tage hensyn til. 
Der findes dog en anden standard, hvor man har udviklet såkaldte minimumskrav, og der tages hensyn til, at der er tale om eksisterende byggeri. Disse minimumskrav er samlet i "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet - Krav til turismevirksomheders ledelse, bygningsindretning, faciliteter og service" udarbejdet af Dansk Standard. Heri har handicaporganisationerne defineret de absolutte minimumskrav i forhold til tilgængelighed. Som navnet antyder, er der tale om krav til turismevirksomheder, men disse krav kan udmærket overføres til byggeri i forhold til den skabelon, der er arbejdet med i DS 3028.
Det er i denne forbindelse også vigtigt at notere sig, at der i "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet" alene er tale om minimumskrav og overgangsbestemmelser for eksisterende byggeri og faciliteter. Hvis der er tale om nybyggeri, vil kravene i DS 3028 være gældende.

4.2 Bygninger, der er åbne for publikum

4.2.1 Planlægning og projektering

For blinde og svagsynede er det meget væsentligt, at en bygning er konstrueret logisk. Vigtige funktioner bør være placeret dér, hvor det er naturligt at lede efter dem. F.eks. bør garderobe, toiletter, elevatorer og trapper være grupperet i nærheden af hinanden. De bør ikke ligge spredt rundt i bygningen, og de skal ideelt set have samme placering på alle etager. 
Alle kommunikationsvejene (naturlige færdselsårer og gangarealer i en bygning) bør være så korte som muligt for at lette på orienteringen for alle, og ved planlægningen af en kommunikationsvej bør retningsændringer foregå i 90 graders vinkler for at gøre det lettere for blinde og svagsynede at orientere sig. Buede eller skrå vinkler bør undgås. Trappeopgange bør desuden have en enkel og overskuelig planløsning, da det vil gøre det lettere for synshandicappede at færdes.
I eksisterende bygninger er det ved ombygninger ofte ikke muligt at ændre på grundplanen og/eller flytte f.eks. toiletter, men det er vigtigt, at man sikrer ordentligt information og ordentlig skiltning, således at det bliver muligt for blinde og svagsynede at færdes i en bygning og bruge den. Man kan gøre meget for at lette færdslen, selvom man har en uoverskuelig rumstruktur, f.eks. ved rigtig brug af lys, farver og kontraster samt materialevariation. 

Side 8

Når man kommer ind i en offentlig tilgængelig bygning, har man normalt behov for at finde frem til receptionen, informationstavlen, trappen, eller elevatoren. Man kan lette orienteringen for blinde og svagsynede ved brug af kontrastfarver og materialevariation i gangbanen hen til disse steder, samt ved hjælp af opsættelsen af retningsorienterende belysning - lys opsat i en fortsat række. 
Retningsorienterende belysning kan være en stor hjælp på kommunikationsveje. Ved retningsorienteret belysning opsættes lyset så det angiver f.eks. en korridors retning, eventuelt ved afskærmede lysstofrør i korridorens længderetning. 
For at gøre det lettere at finde udgang eller elevator fra korridoren kan disse også markeres ved hjælp af belysning. Udgangen kan f.eks. markeres ved, at der på tværs af gangretningen opsættes afskærmede lysstofrør, hvis denne går i længderetningen i øvrigt. Ellers er det vigtigt, at belysningen sådanne steder bliver ekstra god.
At tænke i kontrastfarver er ikke et spørgsmål om at anvende grelle farver, idet en forskellig tone (intensitet) inden for samme farve giver en god kontrast. F.eks. kan man have en mørk grå dør mod en lys grå væg. Man kan med fordel male de indvendige døre i en bygning i en farve, der står i kontrast til farven på væggen, mens dørkarmene bør males i en farve, der står i kontrast til både døre og vægge.

Det er generelt vigtigt for synshandicappede, at rum er logisk indrettede. Rum skal planlægges således, at det er let at skelne mellem gangarealer og møbleringsarealer. Store arealer kan opdeles i mindre arealer ved hjælp af forskelligartet lys, møblering og gulvbelægning. Man skal altså skabe orienteringspunkter i planløsningen. F.eks. kan man arbejde med variationer i ruminddelinger, i bygningernes proportioner og form, med vegetation, farve, materiale, belysning og akustiske variationer - f.eks. løbende vand, springvand, fuglebure, uroer etc.

Fig. 1: Et billede af et stort rum, der er indrettet med en opdeling mellem gangareal og sidde-/arbejdsareal ved hjælp af materialevariation i gulvets overflade. Rummet har form som en omvendt støvle, og døren befinder sig i støvlens hæl. Fra døren er der markeret et gangareal ud i snuden og op langs skaftet. I snuden er der placeret en siddegruppe - gulvet her har en anden belægning end gangarealet. I skaftet modsat gangarealet er der placeret flere arbejdspladser og et konferencebord. Gulvet i dette område er igen udført i et andet materiale end både gangarealet og siddegruppen.

Side 9

I et stort rum kan forskellige møbler angive forskellig brug af området. Lænestole i ventelokaler, stole og borde i områder, hvor der skal holdes møder eller foretages skrivearbejde osv. Møbler skal vælges med omhu, så de står i kontrast til gulvet og væggene. Møbler i knæhøjde såsom kaffeborde bør undgås.
Det er forholdsvis enkelt at ændre på indretningen af et rum, og ofte kan man gøre rummet mere tilgængeligt bare ved at flytte rundt på møblerne. Men ved ombygninger er det også meget væsentligt at tænke over de materialer, man anvender.
For synshandicappede betyder materialernes overfladestruktur nemlig meget. Og da synshandicappede i stor udstrækning er afhængige af hørelsen, bør man vælge materialer, som giver en dæmpet, men ikke død resonans i et rum. 

4.2.1.1 Gulvbelægning

For blinde og svagsynede har gulvbelægningen særlig betydning. Dels i forbindelse med orienteringen, idet denne kan lettes med materialevariation og brugen af kontrastfarver, dels i forbindelse med forhold som lys og akustik, hvor gulvets belægning har betydning. En afvekslende gulvbelægning kan altså have stor informationsværdi. Gulvbelægningen kan veksle mellem at være fast og solid, blød og eftergivende, rungende og lyddæmpende. Og ændringer i gulvbelægningen kan hjælpe folk til at identificere steder, og kan anvendes til at angive en mulig fare.
Væg-til-væg-tæpper giver en helt død akustik, hvilket medfører, at blinde vanskeligt kan orientere sig. Desuden bliver det vanskeligere for blinde at opfange modgående trafik. Man kan imidlertid vælge at lægge et tæppe, der står i kontrast til gulvet midt i en korridor. Dette kan da fungere som en ledelinje for blinde og svagsynede. Også i store lokaler kan man ved hjælp af gulvbelægningen markere gangbaner frem til forskellige funktioner. Hvis gulvbelægningen her har en anden overfladestruktur med en farve, der står i kontrast til farven på den øvrige gulvbelægning, kan blinde og svagsynede nemt finde gangbanerne. Hvis designet udføres med omhu, kan det både blive æstetisk smukt og samtidig være brugbart for synshandicappede.

Gulvbelægningen bør kontrastere med væggene, så kanten mellem de to flader er tydelig. Hvor gulvbelægningen er af samme farve som væggene, skal fodpanelet være i en kontrastfarve for at sikre, at en synshandicappet nemt kan se, hvor gulvet ender og væggene begynder.

Gulvbelægning skal være mat - som et tæppe eller mat vinyl - så der ikke i gulvet skabes refleksioner fra vinduer eller lysopsætningen. Sådanne refleksioner gør det mere besværligt for svagsynede at orientere sig. En skinnende belægning giver desuden indtryk af at være glat, selvom dette ikke nødvendigvis er tilfældet.

Side 10

En stærkt mønstret gulvbelægning på f.eks. tæpper og kakler kan skabe synsforvirring og skal bruges med omhu. Visse typer gulvbelægning kan gøre det svært at finde genstande, der er tabt på gulvet, og kan også ændre omridset af møbler og andre genstande placeret på gulvet. Det drejer sig især om genstande, hvis farve ligger tæt op ad nuancen på tæppet eller gulvets belægning.

Fig. 2 : Et billede af et stærkt farvet og mønstret gulvtæppe. Der ligger et bundt nøgler på tæppet, men nøglerne er meget svære at få øje på pga. tæppets stærke mønstre og farver.

4.2.1.2 Loft og vægge

For blinde og svagsynede har forskellige forhold omkring bl.a. farven på loft og vægge stor betydning. Væggene og loftet i et rum bør have en ensfarvet, mat farve. Der må ikke bruges blank maling, idet loft og vægge så vil kunne skabe blænding.
Mørke overflader absorberer lyset. Vægge og loft bør derfor males i lyse blege farver, der ikke er lysabsorberende. Vægge og lofter holdt i lyse farver vil give maksimalt lys og vil også være med til at fordele lyset ligeligt i rummet. En kridhvid kan godt virke blændende, men vægge og lofter malet med en knækket hvid er næsten altid en god løsning. 
Meget kraftige farver og mønstre på væggene bør undgås for at formindske synsforvirringen i et rum. Men de kan under visse omstændigheder gøre væggen meget tydelig. F.eks. kan et stærkt farvet og mønstret tæppe på en ellers hvid væg fremhæve denne.

Side 11

Fig. 3 Et billede af en stue. I stuen står der en sofa med ternet betræk. Bagved sofaen på venstre side hænger der et stærkt farvet og mønstret vægtæppe. Umiddelbart foran vægtæppet hænger en rislampe ned fra loftet. Denne placering gør det nemmere at se lampen på grund af det bagvedliggende tæppe. Den ternede sofa kontrasterer også fint med væggen, der har en lys farve.

Indslag af stærke farver eller f.eks. et mønstret tapet kan altså med fordel anvendes på afgrænsede områder, hvor man ønsker at gøre opmærksom på en potentiel fare. F.eks. kan uventede murfremspring, kanter, kaminfremspring og andre lignende bygningsdele på denne måde fremhæves og gøres tydelige for synshandicappede. 
For mange synshandicappede kan et småmønstret tapet se ud til at være ensfarvet og vil derfor ikke i særlig grad skabe synsforvirring. Det gør derimod et meget stærkt farvet eller et stormønstret tapet. Med et sådant tapet bliver det desuden umuligt at lokalisere hylder og lignende på væggen. 

Præget tapet med en tydeligt følbar overflade kan udmærket anvendes, da et præget tapet skaber en interessant overflade, der er brugervenlig for svagsynede. Forskelligt følbare overflader på væggene kan også anvendes strategisk for at hjælpe på orienteringen. Ru overflader, f.eks. stenpuds, bør dog undgås, da mange synshandicappede ønsker at følge væggene med hånden for at lokalisere genstande. Man kan afhjælpe problemet med en liste, der sættes på væggen - derved undgås sår og rifter på fingrene.

Brugen af gulv-til-loft-spejle, som giver illusionen af rum, forringer synshandicappedes muligheder for at danne sig et realistisk billede af rummet. Også glas kan skabe problemer. Men her er problemet, at man ikke ser glasset. Områder, der inddeles med store glaspartier, eller glas, der går fra gulv til loft, skal markeres særligt, f.eks. med reflekterende tape eller med dekorative motiver i øjenhøjde. 

Side 12

4.2.2 	Hovedindgang, billetsalg m.v.

4.2.2.1 Indgangsforhold, reception og billetsalg

4.2.2.1.1 Adgang og niveauforskelle

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til adgang og niveauforskelle, at:
	Adgangen skal være niveaufri og have fri gangbredde på mindst 87 cm.
	Ved siden af eller i supplement til en eventuel rampe eller hældning skal der være etableret trappe med håndliste i begge sider eller i midten. Trappen må maksimalt have to trin med en maksimal trinhøjde på 15 cm pr. trin.
	Eventuelle dørtrin, der skal være markeret med kontrastfarve i forhold til tilstødende arealer, må ikke have en højde, der overstiger 25 mm Fodnote 1.

For blinde og svagsynede er det væsentligt, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring, og generelt bør der være niveaufri adgang til en bygning, således at det er let at komme hen til og ind i en bygning. Trappetrin bør derfor undgås såvel i forbindelsen til adgangsarealet som i indgangspartiet.
Hvis der er en niveaustigning til en bygning, f.eks. i form af en trappe, kan man vælge at anlægge en rampe med en håndliste og en markering. Er dette ikke muligt, skal udendørs trapper markeres. Som minimum skal man markere første og sidste trin. 
Hvis et dørtrin er absolut nødvendigt på grund af isolering mod træk og kulde, bør dette maksimalt være 25 mm og have affasede kanter for at undgå, at der snubles over tærsklen Fodnote 2.

4.2.2.1.2 Belægninger på skraberiste og ramper

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til belægninger på skraberiste og ramper, at:
	Huller i riste må ikke være mindre end 1 x 1 cm af hensyn til hundens klør Fodnote 3.
Dørmåtter inden og uden for bygningen kan være brugbare hjælpemidler for synshandicappede, idet de kan hjælpe med til at identificere ind- og 

Side 13

udgange. Men dørmåtter kan også forårsage, at man snubler, hvis de ligger løst. Man bør derfor altid sikre, at en dørmåtte ligger fast på underlaget.
Blinde med førerhund kan have særlige problemer med metalriste. En særlig type riste af finmasket strækmetal har således været årsag til, at førerhunde har fået alvorlige skader, idet kløerne har sat sig fast i metalristen og er brækket af. Det samme er sket med andre typer metalriste, hvor den frie åbning har været for lille. Men i det hele taget er førerhunde ikke glade for at gå på metalriste. Der bør derfor søges andre løsninger.

4.2.2.1.3 Passage gennem døre, svingdøre, karruseller, køledere m.v.

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til passage gennem døre, svingdøre, karruseller, køledere m.v., at:
	En karrusel skal være suppleret med alternativ indgangsdør i en afstand af maksimalt 30 m fra karrusellen Fodnote 4.
Svingdøre og karruseldøre frembyder særlige problemer for blinde og svagsynede, da det er vanskeligt at komme "af og på". Ligeledes har blinde med førerhunde særlige problemer med denne type døre. Hvis de ikke kan undgås, skal de suppleres med almindelige sidehængte døre eller være sammenklappelige for to ud af fire sektioner, så blinde med førerhunde kan passere. Det vil sige, at kun de meget store modeller i realiteten er brugbare.
Blinde og svagsynede kan også have problemer med vindfang, idet de kan risikere at blive klemt mellem indad- og udadgående døre. Dette er særligt et problem for blinde med førerhund. Hvis en bygning har et vindfang, skal dette derfor være så tilpas stort, at synshandicappede ikke kan komme i klemme mellem de indad- og udadgående døre. Dørene i et vindfang bør derfor også være hængslet i samme side og vende i samme retning. Der skal helst være særskilt ind- og udgang.

Side 14

Fig. 4 												To billeder af en blind med en førerhund, der passerer et vindfang. På det øverste billede er dørene automatiske, mens dørene på det nederste billede åbner ind i bygningen.
For at synshandicappede skal kunne finde vej fra yderdøren til en dør i et vindfang, der fører videre ind i bygningen, bør man give gulvfladen mellem disse døre en farve, der står i kontrast til farven på resten af gulvet, og desuden give denne flade en anden overfladestruktur.

4.2.2.1.4 Betjening af døre, dørautomatik, dørtelefon, tilkaldeanlæg m.v.

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til betjening af døre, dørautomatik, dørtelefon, tilkaldeanlæg m.v., at:
	En eventuel trykknap eller lignende til betjening af automatiske døre skal anbringes uden for dørens åbningsareal i en højde på mellem 90 cm og 1,2 m over terræn og mindst 50 cm fra indvendigt hjørne.
	Ved automatiske, sidehængslede døre skal en eventuel trykknap	 anbringes modsat dørens hængselside.
	Dørgreb må ikke være symmetriske omkring omdrejningspunktet. Håndtag og greb skal være lette at betjene og gode at gribe om Fodnote 5. For synshandicappede er det væsentligt, at såvel dørautomatik som låsesystemer og forskellige adgangssystemer er lette både at betjene og lokalisere. 

Side 15

Adgangssystemer m.m. i form af kort- og kodesystemer bør befinde sig i en højde af 1 - 1,30 m over gulv/terræn og anbringes tæt på dørkarmen Fodnote 6. Eventuel dørautomatik skal ligeledes placeres i en højde af 1 - 1,30 m over gulv/terræn og anbringes tæt på dørkarmen i dørhåndtagets side, dog således, at man ikke risikerer at få døren i hovedet, når man aktiverer knappen. Alle typer systemer skal have en farve, der står i kontrast til baggrunden og være godt oplyst.
Mange adgangssystemer er komplicerede og ikke særligt brugervenlige for blinde og svagsynede. Dette gælder f.eks. systemer, hvor man skal benytte kort med magnetstribe. Kortsystemer, der kræver, at et kort indføres i en læser fra bunden eller fra en skæv vinkel, og hvor det ikke klart fremgår af kortet, hvilken ende, der skal stikkes ind hvor, kan være meget vanskelige at benytte. Sådanne systemer bør derfor undgås, hvis det er muligt. Det er bedre med et kontaktfrit chipkortsystem, hvor kortet blot skal føres hen i nærheden af den elektroniske læserenhed.

Hvis adgangssystemet opererer med en kode og et keypad, er det vigtigt, at trykknapperne på keypad'et ikke er for små, og at tallene er tydelige. Trykknapperne må heller ikke være så følsomme, at man kan komme til at aktivere dem ved en fejltagelse Fodnote 7. Keypad'et skal have layout som en telefon med 1,2,3 for oven, da mange synshandicappede kender trykknappernes opstilling på en telefon. 5-tasten skal ligeledes være særligt fremhævet så man kan lokalisere de øvrige knapper ud fra denne.

Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal være udført og placeret, således at blinde og svagsynede let kan finde dem. Sådanne systemer bør derfor placeres på dørkarmen i umiddelbar nærhed af dørhåndtaget, da dette er det mest naturlige sted for en blind eller svagsynet at søge efter dem. For at svagsynede kan benytte sådanne systemer, er det endvidere vigtigt med god belysning.

Tal i betjeningspanel m.m. skal have layout som en telefon med 1, 2, 3 foroven, da mange synshandicappede kender trykknappernes opstilling på en telefon. 5-tasten skal ligeledes være særligt fremhævet, så man kan lokalisere de øvrige knapper ud fra denne.
Generelt kan det siges, at for blinde og svagsynede er de bedste døre automatiske skydedøre, da disse døre giver mindst besvær. Kontaktmåtten foran sådanne døre skal være udført i kontrastfarve og være følbar, så man kan mærke, når man bevæger sig ind på den.

Side 16

Døre, der står halvt åbne eller halvt lukkede, er potentielt farlige for blinde og svagsynede, der let går ind i dem og kommer til skade. Svagsynede har svært ved at opfatte en halvåben dør, og blinde, der orienterer sig med stok, kan med stokkespidsen opfange åbningen og fejlagtigt tro, at døren står vidt åben og derved støde ind i den. Døre bør derfor have påmonteret en lukkemekanisme, så de ikke kan blive stående i halvåben tilstand. Men døre bør kun påmonteres pumpe, hvis brandhensyn og lignende sikkerhedshensyn kræver det. Sådanne døre er tunge at åbne.

For at blinde og svagsynede er det vigtigt, at dørgreb er lette at lokalisere, logisk placeret, lette at bruge og gode at gribe om. For svagsynede er det endvidere væsentligt, at dørgreb er meget synlige. Alle døre, der åbnes manuelt, bør have dørgreb med en farve, der står i kontrast til dørens farve.

Synshandicappede foretrækker ensidige vægtstangshåndtag og dørgreb, der er L-formede eller D-formede. Den åbne ende af et dørgreb bør altid være placeret ind mod døren, så det undgås, at et ærme sidder fast i håndtaget.
Fig. 5 Et billede af henholdsvis et D-formet- og et U-formet dørhåndtag.

4.2.2.1.4.1 Andre betjeningsforhold

For blinde og svagsynede er det sværeste altid at lokalisere betjeningsknapper m.m., da disse ofte er små. Det er derfor vigtigt, at betjeningsknapper m.m. er taktilt tydelige, så man kan mærke dem, og desuden gerne afmærket med en kontrastfarve.

I visse tilfælde er der tale om sikkerhedsafbrydere eller lignende, som man typisk alene skal benytte i en nødsituation, hvor man hurtigt skal kunne komme til at betjene den slags installationer. Her er det ekstra vigtigt, at der er tænkt over placeringen og markeringen.

Elektriske afbrydere og stikkontakter skal stå i kontrast til væggen, de er monteret på. Lysafbrydere på vægge med døre, skal være placeret i den 

Side 17

side, hvor dørgrebet sidder. Stikdåser bør generelt være installeret 0,40-0,85 m over gulvets niveau Fodnote 8.
Afbrydere til lyset skal placeres således, at de kan betjenes fra rum, der normalt er belyst, for at undgå passage af mørke rum. 
Korrespondanceafbrydere skal anvendes, såfremt de betyder noget for sikkerheden og bekvemmeligheden.

4.2.2.1.5 Skiltning og belysning

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til skiltning og belysning, at:
	Indgangsdøre, billetluger m.v. skal være oplyst mellem solnedgang og solopgang.
	Indgangsparti, trapper og trin skal være oplyst mellem solnedgang og solopgang.
	Indgange skal være markeret ved skiltning og belægningsskift på	 gangareal.
	Glaspartier skal være forsynet med vandret markering 1,25 m - 1,6 m over gulvhøjde.
	Standere, steler, søjler m.v. med en højde på indtil 1,76 m skal være forsynet med vandret markering i form af et 14 - 16 cm bredt bånd i kontrastfarve anbragt med underkanten 80 cm over gulvhøjde. Standere over 1,76 m skal være forsynet med vandret markering i form af to 14 - 16 cm brede bånd i kontrastfarve anbragt med underkanten 80 cm	 henholdsvis 1,6 m over gulvhøjde Fodnote 9.

Om skiltning i bygninger står der endvidere, at:
	Skiltningen skal være tydelig, konsekvent, så vidt muligt anvende piktogrammer. Skilte skal placeres således, at 	læsning af skiltet kan foregå helt tæt på.
	Skilte må ikke være opstillet på en sådan måde, at man let kan støde ind i dem.
	Skiltningens tekst skal være udformet således, at der er et godt forhold mellem anvendt bogstavstørrelse og normal 	læseafstand. Ved
Side 18

læseafstand på 0 - 50 cm bør bogstavhøjden være mindst 1,5 cm; ved læseafstand på 3 m, bør bogstavhøjden være 7 cm.
Der skal være god kontrast mellem baggrund og tekst, f.eks. sort/hvid. Farverne rød og grøn må af hensyn til farveblinde ikke anvendes som kontrastfarver.
Skiltene skal være placeret således, at forekommende tekster findes i en højde på mellem 1,4 m og 1,6 m over gulvplan Fodnote 10.Der vil ofte være opsat belysning foran en bygning, og for blinde og svagsynede er det væsentligt, at belysningen ved indgangspartiet er god, således at lyset kan fungere som en hjælp i orienteringen. Lyset skal falde ned på indgangsarealet og -døren samt eventuelle trappetrin.

God lyssætning ved indgangspartiet vil gøre det muligt for svagsynede at læse husnummer samt informations- og navneskilte, hvis disse i øvrigt er udformet, så svagsynede kan læse dem, og husnummer og informationsskilte bør belyses særskilt med et lysstofrør eller en lyskilde monteret foroven, hvorved lyset falder ned på skiltet.
Lys skal altid være opsat, således at det ikke blænder. Se også afsnittet om lys i Hæfte 1.
Dansk Blindesamfund anbefaler desuden, at indgangen til en bygning bliver markeret med belægningsskift, og at man kigger på belysningen samt brugen af kontrastfarver. Hvis indgangspartiet falder i et med facaden i øvrigt, kan man med fordel male f.eks. dørkarmen i en kontrastfarve. 

Fig. 6 Et billede af indgange til en bygning. Bygningen har niveaufri adgang, og en særlig belægning fører hen mod indgangsdøren. Foran døren står en blind med en førerhund.

Side 19

Man kan forholdsvis enkelt lave et belægningsskift på et begrænset areal, men man kan også benytte andre teknikker til at gøre det lettere for en synshandicappet at lokalisere indgangspartiet. For at markere indgangspartiet kan man f.eks. opsætte et akustisk signal over døren. Signalet kan f.eks. have en tikkende lyd med intervaller på ca. et sekund og en lydstyrke på ca. 60 decibel Fodnote 11. Lydstyrken bør imidlertid vurderes ud fra støjniveauet i området (trafikstøj etc.), og indstilles derefter. Mere avancerede lydsignalsendere, ligesom dem, der anvendes i lysregulerede trafikkryds, kan være udstyret med en indbygget regulator, hvor lydstyrken reguleres automatisk i forhold til støjen i området.
En anden løsning, som rent orienteringsmæssigt vil være gunstig for den synshandicappede, og som desuden giver muligheder for kunstnerisk udsmykning, er at anlægge en fontæne eller en anden form for udsmykning ved indgangen, hvor lyd indgår som en del af det kunstneriske indtryk.

Gode skilte m.m. er afgørende for, hvor godt blinde og svagsynede kan færdes i og omkring en bygning.
Placer altid skiltene, så de er lette at finde og nemme at identificere. Det første problem for synshandicappede er overhovedet at lokalisere et skilt, det næste er at kunne læse skiltet. Skiltene bør være placeret i tilknytning til - eller på en væg i umiddelbar nærhed af indgangsdøren eller lige frem i gangretningen.
Ingen skilte er brugbare for svagsynede, hvis det ikke er muligt at komme tæt ind til dem. Skilte skal endvidere være anbragt således, at man kan stå og læse dem uden at stå i vejen for andre.

Grundfarve på et skilt skal stå i kontrast til farven på væggen eller baggrunden, således at skiltet kan ses. Samtidig skal farven på bogstaverne stå i kontrast til skiltets grundfarve.
Størrelsen på bogstaverne på skiltet skal tilpasses efter læseafstanden. Men også efter skiltetypen. Ligesom det er væsentligt at vælge den rette font.

Hvis blinde og svagsynede - der kan lokalisere et skilt, men ikke skelne bogstaverne - skal have mulighed for at læse informationerne på et skilt, skal typerne udføres i relief. Skilte bør, hvor det er relevant, også påføres punktskrift. Punktskrift, eller Braille, er blinde og stærkt svagsynedes egen skrift. Det er imidlertid kun få blinde, der er i stand til at læse punktskrift. Skilte med reliefbogstaver og/eller punktskrift bør ikke sættes for lavt eller for højt, da man skal kunne læse med fingrene.

Side 20

Fig. 7 Et billede af et skilt. Øverst på skiltet er der angivet et etagenummer. Under dette er det angivet, hvad der befinder sig på etagen. Skiltet er skrevet med reliefbogstaver, og bogstaverne er tydelige at læse, fordi de står i kontrast til farven på skiltet.

For en del blinde, der er ude af stand til at føle med fingrene - mange diabetikere f.eks. - er det ønskeligt, at al skiltning også suppleres med lyd.
Til at markere udgange, nødudgange eller faresituationer skal der benyttes skilte med indbygget lys.
Se i øvrigt afsnittet om skilte i Hæfte 2.

Det er væsentligt for blinde og svagsynede, at indgangsdøre adskiller sig tydeligt fra tilstødende mure. Dette kan ske ved samtidig brug af kontrastfarve, lys, materiale- og farvevariation. 
Glasdøre og glaspartier frembyder dog særlige vanskeligheder for svagsynede, der har problemer med at få øje på sådanne døre/partier. Glasdøre bør derfor designes med et andet materiale i øjenhøjde, i højde med dørgrebet og i gulvhøjde for at svagsynede kan se døren - også når de kommer gående med deres stok, og så de kan finde håndtaget. 
Hvis indgangsdørene er udført i rent glas, skal de markeres i øjenhøjde, 1,25 - 1,60 m over gulv/terræn Fodnote 12, f.eks. med logoer, emblemer eller andre dekorative træk udført i et reflekterende materiale, for ellers kan glasdøre så at sige være umulige for svagsynede at opdage. Ud over materiale, der er synligt i øjenhøjde, skal glasdøre også afmærkes tydeligt ved gulvet - gerne en 20 cm bred stribe, ligeledes bør de afmærkes ved dørgrebet, hvis der ikke er tale om automatiske skydedøre, dette kan gøres ved at lade gulvmarkeringen fortsætte langs dørens sider. Den engelske blindeorganisation anbefaler også at gentage markeringen med det samme 

Side 21

materiale 85 cm - 1 m over terræn/gulv og igen længere nede som et 15 cm bredt fodpanel tværs over glasset Fodnote 13.
Ud- og indgangsdøre, der er placeret i et fast glasparti, skal markeres på én måde. Det faste glasparti skal markeres på en anden. Hvis sidehængte døre benyttes, er det en fordel, at der laves separate indgange for trafikken ind og ud.
Fig. 8 Et billede af to indgangsdøre af glas. Begge døre er markeret i øjenhøjde. Døren til højre er markeret med pile, der angiver, at man skal bruge denne dør. Døren til venstre er markeret med stop, således at man forstår, at man ikke skal bruge denne dør. På hver side af indgangsdørene er der et glasparti, hvor det i øjenhøjde er tydelige markeringer. Der er her benyttet en anden form for markering end på dørene for at angive, at dette ikke er dørpartier.					Mærkningen af døren skal tydeligt kunne ses under alle lysforhold både inde fra bygningen og ude fra.				
Hvis indgangspartiet er overdækket, må de bærende søjler ikke udgøre en hindring for adgangen til bygningen. Søjlerne skal derfor være tydeligt mærket.

4.2.3 Reception, foyer, billetsalg m.v.

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til reception, foyer, billetsalg m.v., at:
Reception, foyer, garderobe m.v. skal være belyst.
Oversigtskort skal findes på opstillet stander, stele eller søjle eller skal være tilgængeligt i form af en folder, brochure eller uddelingskopi, som man kan tage med sig.
Eventuel telefon, som stilles til publikums rådighed, skal være forsynet med tastatur, der følger den internationale standardopstilling CCITT, hvor 1-tallet er placeret i øverste venstre hjørne, og hvor der findes et ophøjet punkt på 5-tallet Fodnote 14.
For blinde og svagsynede er en betjent reception af særlig betydning i forhold til deres evne til at færdes i en bygning, og i mange offentligt tilgængelige bygninger er der indrettet et receptionsområde med en betjent reception. 

Side 22

Receptionsområdet fungerer normalt som et informationsknudepunkt, der leder hen til husets forskellige funktioner. I en reception bør man kunne få oplysning om, hvor man f.eks. kan finde afdelinger, kontorer, elevatorer, trapper, siddepladser, toiletter, telefon(er) osv.

En betjent reception bør altid findes i umiddelbar nærhed af indgangspartiet, hvor man naturligt vil lede efter den. Receptionsskrankens facade bør være udført i en kontrastfarve, der adskiller sig tydeligt fra omgivelserne for at hjælpe svagsynede med lokaliseringen. Receptionsskranken bør ikke være udført i glasvæg, f.eks. med talehul, for denne type er vanskelig at finde for synshandicappede. Højden på skranken skal være tilpasset således, at der kan gøres notater på den. 
Der skal være god ensartet almenbelysning i receptioner/foyerer, og man skal tage hensyn til, at man ikke skaber bratte lysovergange, hvilket er meget problematisk for svagsynede. Man kan også med fordel anvende punktbelysning her. Lyskilderne skal placeres således, at der ikke skabes skyggeeffekter eller refleksioner i de materialer, man arbejder på, eller som omgivelserne er lavet af, og lyset bør falde ned på både receptionsskranken, så man kan læse, notere m.m., og på selve receptionisten, så man kan se ham/hende. Belysningen af receptionsområdet er en betingelse for, at en person med nedsat syn kan drage nytte af den information, som findes på sådanne steder.
 
Retningsorienterende belysning er også en stor hjælp. Det kan med fordel anvendes f.eks. i en hall eller en foyer for at angive placeringen af en reception.
Fig. 9 Et billede af en reception. Receptionen er åben og har personlig betjening. Receptionen er også tydeligt markeret. Dels ved hjælp af gulvbelægningen, idet en linje med en gulvbelægning, der står i kontrast til den øvrige gulvbelægning, fører op til receptionen. Denne type gulvbelægning ligger endvidere foran receptionskranken og fører herfra hen til elevatordøren, der er placeret lige til højre for receptionsskranken. Og dels ved hjælp af lysopsætningen.			

Akustikken omkring en reception skal desuden planlægges nøje, idet baggrundsstøj for mange synshandicappede kan skabe orienteringsproblemer. Alle har behov for særlige kendetegn for at kunne orientere sig. Brugen af materialevariation, kontrastfarver og rigtig belysning er en stor hjælp for blinde og svagsynede, når de skal orientere sig i en bygning. Man kan endvidere med fordel etablere et vist antal særlige orienteringspunkter for blinde og svagsynede i lange, brede korridorer og store haller og foyerer. Dette kan gøres ved brug af f.eks. lyde og dufte, der indgår naturligt i dekorationer og lignende.

Side 23

God skiltning, brug af oversigtstavler m.m. er desuden afgørende for, hvor godt blinde og svagsynede kan færdes i og omkring en bygning. En bygning, der er åben for publikum bør altid have minimum et informationsknudepunkt, hvor man kan finde oplysninger om bygningens forskellige funktioner - som f.eks. hvor man kan finde afdelinger, kontorer, elevatorer, trapper, siddepladser, toiletter, telefon(er) osv.

Omkring udformningen og placeringen af skilte henvises til afsnit 4.2.2.1.5 Skilte og belysning. Her skal det blot tilføjes, at hvis fællesrum har navne og numre, skal disse fremstå i reliefskrift. Tal og bogstaver skal selvfølgelig også kontrastere i tone og farve mod døren.
Men det er væsentligt her at understrege, at væsentlig information, herunder varsling, bør gives auditivt såvel som visuelt således, at denne også bliver tilgængelig for mennesker uden synsrest.

4.2.4 Bygningsindretning bortset fra hovedindgang, billetsalg m.v.

4.2.4.1 Elevator

I mærkningsordningen er minimumskravene til en elevator, at:
	Elevatorens udvendige betjeningspaneler må ikke sidde i elevatordørens fals.
	Elevatordøren skal være automatisk.
	Trykknapper på betjeningspaneler skal være udformet således, at man alene ved brug af følesansen i fingerspidserne kan tælle sig frem til knappen for en bestemt etage uden at aktivere knapperne. Der bør ikke anvendes easy-touch knapper.
Passage af etagerne, når man kører med elevatoren, og angivelse af etage ved stop skal annonceres ved både lys- og lydsignaler. Syntetisk tale kan eventuelt anvendes i stedet for lydsignal Fodnote 15.

For blinde og svagsynede er det både et problem at lokalisere elevatoren, at tilkalde den, at komme med, at betjene den og at vide, hvornår man skal af. For en synshandicappet er det lettest at genkende en elevator, når den er indrykket i en mur, og dørene er af metal. Men elevatordøren bør desuden have en farve, der står i kontrast til farven på den omgivende væg. 

Side 24

Umiddelbart før elevatordøren bør gulvbelægningen desuden have en anden struktur end den øvrige gulvbelægning. 
Betjeningsknappen for tilkald af elevatoren bør sidde på væggen, ikke på selve elevatoren, så ses den bedre. Etagen bør endvidere være angivet i relief uden for elevatoren. Angivelsen skal stå i nærheden af betjeningsknappen for tilkald.
Fig. 10 Et billede af en elevatordør. På højre side af elevatordøren sidder der et stort reliefbogstav, der angiver etagen, og lige nedenunder dette sidder knapperne til at tilkalde elevatoren.

Lyset i elevatorstolen bør ligge på omkring 200 lux, og det må ikke være blændende. Lyset skal fordele sig jævnt, og brug af spotlys skal undgås.
De indre vægge i elevatorstolen bør være af et mat materiale, der ikke reflekterer lyset, og have en farve, der står i en kontrast til gulvet. Spejlvægge og meget reflekterende vægge giver ekstrem synsforvirring. Hvis væggene er dekoreret, f.eks. med reklamemateriale under glas, må overfladen ikke give refleksioner. 

Gulvbelægningen skal være plan, fast og skridhæmmende, og gulvet skal være af et mat materiale.
Der bør være håndlister langs elevatorvæggene, som man kan støtte sig til, når elevatoren bevæger sig.
Betjeningsknapperne inde i elevatoren skal være lette at finde og bør være anbragt ind til dørkarmen på højre eller venstre side af elevatordøren.

Eftersom betjeningsknapperne generelt er af relativ ringe størrelse, bør de være placeret på en særskilt plade, der er udført i et andet materiale end væggen i øvrigt, og derudover bør knapperne have en anden farve. 
Betjeningsknapperne for stop- og nødsignal bør anbringes adskilt fra de øvrige knapper på betjeningspanelet og have en anden udformning og farve end disse. Betjeningsknappen for alarm bør desuden forsynes med syntetisk tale, så personerne inde i elevatoren, i tilfælde af nødalarm, kan høre, hvorledes de skal forholde sig i en nødsituation.

Side 25

Fig. 11 Billede af et panel med elevatorknapper, der hælder 45 grader. Trykknapperne stikker lidt ud fra panelet. Der er en tydelig forskel på de numeriske og de andre knapper. De numeriske knapper er runde og sorte. De er placeret først med stuen eller 0 længst til venstre, 1, 2, og 3. Til højre for de numeriske knapper sidder trykknappen for tilkaldelse af hjælp. Den er trekantet og orange. Til højre for den stopknappen, der er rund og orange.

Betjeningsknappernes funktion skal være markeret enten med store tydelige ophøjede reliefbogstaver, tal og symboler samt evt. punktskrift. Ifølge den norske blindeorganisation er en ideel højde for sådanne bogstaver, tal og symboler i ophøjet relief ca. 30 mm Fodnote 16. Tal eller tekst skal stå så tæt på den pågældende betjeningsknap som muligt. Hvis knappen er udført således, at man ikke ved et uheld kommer til at aktivere den, må tal eller tekst også godt være placeret på selve knappen.
Fig. 12 Billede af et panel med numeriske elevatorknapper. Knapperne er placeret, så de stikker ud fra panelet i en vinkel på 45 grader. Oven på knapperne er etagerne angivet med reliefbogstaver.


Betjeningsknapperne skal være så store som overhovedet muligt. De skal være designet, så man tydeligt kan føle knapperne, hvorfor betjeningsknapperne skal stikke noget ud fra betjeningspanelet. Man skal kunne føle sig frem til en betjeningsknap, ligesom det skal være muligt at registrere, at man har aktiveret en betjeningsknap. Betjeningsknapperne kan godt gå i ét med pladen, men det forudsætter, at der på hver af trykknapperne er et relieftal eller et symbol, der hurtigt kan føles med fingrene Fodnote 17, og at man ikke let kommer til at aktivere en knap ved et uheld.
Easy-touch knapper er ikke til at betjene for synshandicappede, der let kommer til at trykke på flere betjeningsknapper ad gangen, mens de prøver at lokalisere den rigtige knap.

Side 26

Elevatoren bør give signal, når den stopper, gerne med angivelse af etagen med syntetisk tale. For at døvblinde skal kunne benytte elevatoren, skal betjeningspanelet desuden udstyres med punkter, som vibrerer, når man kommer til den ønskede etage.

4.2.4.2 Døre bortset fra indgangsdøre

4.2.4.2.1 Passage 

I mærkningsordningen er minimumskravene til døre, at:
	Højden af eventuelle dørtrin må ikke overstige 25 mm Fodnote 18.
For at lette lokaliseringen af en dør for synshandicappede skal denne have en farve, der står i kontrast til farven på væggen. Dørkarme bør desuden males i en farve, der står i kontrast til farven på både dør og væg. Man behøver ikke at anvende grelle farver til døre, men en forskellig tone i farven er nødvendig. F.eks. kan man have en mørk grå dør mod en lys grå væg. Det vil for mange synshandicappede være nok. 

Synshandicappede benytter ofte dørtrinet som hjælp i orienteringen i forhold til, hvornår en dør er passeret, men af hensyn til faren for at falde og hensynet til andre handicapgrupper bør højden på et dørtrin ikke overstige 25 mm.
Glasdøre er som tidligere omtalt vanskelige at lokalisere for synshandicappede. Glasdøre, døre med store glaspartier, automatiske skydedøre og almindelige sidehængte døre af glas skal derfor afmærkes særligt i en højde af 1,25 - 1,60 m over terræn. Samme type afmærkning bør gentages omtrent 85 cm -1 m over terræn/gulv (hvis der ikke er tale om automatiske døre) og igen længere nede med et 15 cm bredt fodpanel tværs over foden af glaspanelet Fodnote 19. Glasdøre bør designes med et andet materiale i øjenhøjde, i højde med dørgrebet og i gulvhøjde.
 
Hvis man skal aktivere en knap eller lignende for at åbne en dør, skal det sikres, at aktiveringsenheden kan lokaliseres af blinde og svagsynede. Dette gøres bl.a. ved brug af kontrastfarver.
Almindelige sidehængte døre med automatisk døråbner kan udgøre en fare for synshandicappede, der kommer gående i den retning, hvor døren slår op. For at blinde og svagsynede skal kunne færdes sikkert, skal alle sidehængte døre åbne ind i rum. Derved ved en synshandicappet, hvor han/hun kan støde ind i en dør. Hvis man er nødt til at have døre, som åbner udad, er det 

Side 27

ydermere vigtigt, at man ikke placerer to sådanne døre over for hinanden, da blinde og svagsynede meget let kan risikere at blive klemt mellem disse.
Automatiske skydedøre er til gengæld lette at bruge for synshandicappede, idet man ikke så let kommer til skade med automatiske døre, hvis disse er konstrueret rigtigt. Automatikken, der igangsætter åbningen af skydedørene, bør registrere den gående flere meter før dørene, så personer, der kommer gående med en vis fart, ikke kommer til at støde imod skydedørene. Dørene skal være åbne længe nok til, at en dårligt gående med førerhund ubesværet kan passere, det vil sige, at de skal være åbne mindst 6-7 sekunder Fodnote 20. Dørene bør afgive en lyd ved åbning og lukning, så man kan registrere dørenes funktionalitet.

Alle døre, der åbnes manuelt, bør have dørgreb med en farve, der står i kontrast til dørens farve. Dørgreb skal være let synlige, lette at bruge, logisk placeret og gode at gribe om. Se også afsnit 

4.2.2.1.4 Betjening af døre, dørautomatik, dørtelefon, tilkaldeanlæg m.v.

Døre, der åbnes manuelt, bør påmonteres en form for lukkemekanisme, således at de ikke kan forlades i halvåben tilstand, idet blinde, der orienterer sig med stok, fejlagtigt med stokkespidsen kan opfange åbningen og tro, at døren står vidt åben og derved støde ind i den. Det er vigtigt, at denne lukkemekanisme ikke gør døren alt for tung at betjene.
Udformningen af nødudgange, branddøre og lignende er væsentlig for synshandicappede. Nødudgange skal være lette at lokalisere. 

Nogle sikkerhedssystemer til nødudgange kan kun betjenes inde fra en bygning. Det traditionelle system anvender et vægtstangshåndtag, men de elektroniske systemer anvendes nu mere og mere. Hvis nødudgange betjenes elektronisk med et trykknapsystem, skal man sikre sig, at dette er logisk placeret, tydeligt og nemt at finde, og igen skal man anvende layoutet for en telefon.
En god løsning er en stor trykknap på dørkarmen, som befinder sig for enden af et gelænder eller en håndliste.
Branddøre i korridorer skal, af hensyn til katastrofesituationer, være sidehængt i den samme side i hele korridorens længde. Hvis der er forskel på dørenes bredder i en korridor, skal den bredeste dør sidde i samme side igennem hele korridoren.

4.2.4.2.2 Lås

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til lås på indvendige døre, at:

Side 28

	Låseanordningen i aflåselige døre i rum, der benyttes som overnatningssted, f.eks. hotelværelser, feriehuse og ferielejligheder, skal let kunne betjenes Fodnote 21.
Man skal kunne betjene systemet uden brug af synet.

4.2.4.3 Indvendige gange og ramper

4.2.4.3.1 Passage

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til passage af indvendige gange og ramper, at:
	Gange og ramper skal være friholdt for inventar, der kan formindske den fri passagebredde, f.eks. i tilfælde af åbentstående låger og skuffer. Der kan være tale om inventar som f.eks. brandspande, skilte, planter og bænke Fodnote 22.
Synshandicappede har problemer med både helt smalle og helt brede gange. I de smalle gange vil blinde med hvid stok eller førerhund ofte kollidere med andre. I helt brede gange kan synshandicappede let miste orienteringen Fodnote 23.
En håndliste langs siden på en gang vil hjælpe synshandicappede med orienteringen, idet den kan fungere som ledelinje. En håndliste kan yderligere være udformet, så den ikke blot viser vejen frem, men også giver information om de omkringliggende fysiske omgivelser. Anvendelsen af forskelligt materiale og ophøjede symboler på håndlisten kan f.eks. give informationer som "trapper nærmer sig" eller "der er en krydsende korridor".

Side 29

Fig. 13 Et billede af en gang med en særlig gulvbelægning og håndlister langs væggen. Farven på håndlisterne og alle dørene står i kontrast til farven på væggen.
Rigtig brug af kontrastfarver er ligeledes væsentlig for synshandicappedes orientering. Fodpaneler, sokkelflader og lister (håndlister, rækværk) skal have en farve, der står i kontrast til den omgivende farve. Det kan være en hjælp til at følge en korridor.

Dørene langs en korridor bør desuden have farver, der står i kontrast til korridorens vægfarve. Eventuelt kan man i stedet gøre forholdene bedre ved at male dørkarmene i kontrastfarve. Man kan også male både døre og dørkarme i kontrastfarver. Endevæggen i en korridor kan også med fordel males i en farve, der kontrasterer med gulvet eller belyses særskilt.

Fig. 14 Seks billeder af den samme korridor. På hvert billede er farver og/eller lys dog ændret for at illustrere, hvilken stor betydning dette har. På det første billede er endevæggen mørk og korridoren synes kortere. På det næste billede er væggene mørke, og korridoren synes smallere. På billedet efter er loftet blevet mørkt, hvilket får afstanden mellem gulv og loft til at synes kortere, mens loftet på næste billede er blevet sænket, men Uplight gør, at det ikke ser sådan ud. De to sidste billeder illustrerer to forskellig slags lys i loftet og den virkning, dette har.
 
Et generelt krav til gulvbelægningen i et gangareal er, at den ikke må være så reflekterende, at loftlyset blænder, når det rammer gulvet. Blænding er særligt et problem for svagsynede, idet blænding gør det umuligt for den svagsynede at udnytte sit restsyn. Vinduer i enden af 

Side 30

korridoren vil ofte skabe modlys med blænding til følge. Blændingen medfører, at man vil have vanskeligheder med at se, hvad der findes i gangen. Vinduer placeret i enden af korridorer bør derfor afskærmes ved hjælp af persienner eller farvet glas.
Fig. 15 Et billede af en person, der går ned ad en gang lige mod et stort vindue, der er placeret for enden af gangen. Solen skinner gennem vinduet og blænder personen.

Skabe med brandslukningsmateriel, vaske, radiatorer og lignende skal være indbygget i væggen, så de ikke rager ud i gangarealet. Hvis de ikke kan fjernes, bør de markeres med farve, der står i kontrast til væggenes grundfarver.
Fig. 16 A Et billede af en korridor med tre døre, hvor radiator og brandslukningsmateriel ikke er indbygget i væggen, og man derfor kan gå ind i dem. Dørene åbner endvidere udad mod korridoren.	Fig. 16 B Et billede af en anden korridor med tre døre, der er fuldt tilgængelig. Radiator og brandslukningsmateriel er indbygget i væggen, og der er opsat håndlister i en farve, der står i kontrast til væggenes farve. Dørene åbner endvidere indad mod lokalet.

Forskellige former for telefonbokse, såvel indendørs som udendørs, kan være opstillet og udformet, så synshandicappede risikerer at støde ind i dem og komme til skade. Flere steder i landet er der f.eks. opstillet telefonautomater, udført som en gennemsigtig plastikboble, der har gennemsigtige korte plastiksider eller blot sider, der lige dækker overkroppen af en talende person. Disse er meget vanskelige at opdage for synshandicappede, da de hverken er visuelt tydelige eller har sidevægge, der går helt ned til terræn. Sådanne telefonbokse bør derfor fjernes, og telefonerne bør placeres uden for gangarealer i nicher, som har vægge, der går helt ned til terræn.

Side 31

Fig. 17 Et billede af en person, der står inde i en niche, hvor der er opsat et telefonapparat. Personen taler i telefon og hindrer ikke passagen i gangen.

Telefonbokse af gennemsigtigt materiale skal som minimum markeres særligt. Telefonbokse, der ikke går helt ned til terræn, kan som en nødløsning udstyres med en afskærmning, der går helt ned til jorden, som en blind kan fange med stokken og derved opdage boksen i tide.

4.2.4.3.2 Niveauforskelle

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til niveauforskelle på indvendige gange og ramper, at:
Færdsel i bygning og adgang til fællesfaciliteter skal være muligt ad gange uden niveauspring (trin og trapper) Fodnote 24.
Det er væsentligt for blinde og svagsynede, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring på kommunikationsveje (naturlige færdselsårer og gangarealer i en bygning). Hvis det er nødvendigt at justere højden på gulvet i en korridor, bør dette ikke ske ved hjælp af trin. Det anbefales, at stigningen overvindes med en rampe.

4.2.4.3.3 Opmærksomhedsfelt

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til opmærksomhedsfelter på indvendige gange og ramper, at:
Trin, trapper, ramper etc. skal før niveauændringen i gangarealets fulde bredde være markeret med et opmærksomhedsfelt med en længde på mindst 90 cm. Feltet skal begynde mindst 90 cm og højst 1,2 m før niveauændringen Fodnote 25.

Side 32

Det er væsentligt for blinde og svagsynede, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring på adgangsvejene. Trapper skal derfor varsles med et opmærksomhedsfelt på 90 cm i hele trappens bredde. 
Opmærksomhedsfeltet skal udføres med en overfladestruktur, der kan føles med fødderne, og som farvemæssigt danner kontrast til den øvrige gulvbelægning. Opmærksomhedsfeltet bør komme umiddelbart før og efter trappen, og bør placeres så tæt på trinforkanten som muligt, men kan placeres umiddelbart efter øverste/nederste trins afslutning. Da opmærksomhedsfeltet skal være 90 cm dybt, kan det altså placeres i en afstand af 90 cm - 1,20 m fra trinforkanten.

Fig. 18 To billeder af den samme trappe - et set fra oven og et set fra siden. Før og efter trappen er der placeret et opmærksomhedsfelt for at gøre opmærksom på denne. På billedet har en person netop opdaget dette med sin hvide stok. Endvidere er trappens trinforkanter markeret, og der er opsat et håndløb langs trappen.

Man bør også anvende opmærksomhedsfelter på f.eks. en stor repos, hvor man har mulighed for at komme videre ind i en bygning, og/eller der ikke er et naturligt lige forløb til næste del af trappeløbet. Med andre ord bør man anvende opmærksomhedsfelter, hvor man kan sige, at en trappe skal kunne findes på ny.
Ramper skal også markeres ved start og slut med kontrastfarve og materialevariation. Denne markering bør komme umiddelbart før og efter rampen, og Dansk Blindesamfund mener derfor, at markeringen skal komme 90 cm før og efter hældningen.
Når der er tale om indendørs rampe med en lille hældning, kan et symbol med en triangel på selve rampen anvendes til at vise både rampens tilstedeværelse og rampens hældning.

Side 33

Fig. 19 Et billede af en rampe med en lille hældning. Rampen er udstyret med en trekantmarkering og en håndliste langs væggen.

4.2.4.3.4 Belysning

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til belysning af indvendige gange og ramper, at:
Gange skal være belyst, idet der højst må være 20 m mellem belysningsarmaturerne/lyskilderne Fodnote 26.

Rigtig belysning er meget vigtig for svagsynede. Når en svagsynet går ind i et rum, er det vigtigt, at han/hun ikke bliver blændet af dagslyset eller lysopsætningen i rummet. Det kan f.eks. ske, når man forlader et svagt oplyst rum og går ind i et stærkt oplyst rum. Eller når man kommer fra stærkt solskin udefra og går ind i et svagt oplyst rum. Det kan i visse tilfælde betale sig at anvende korrespondanceafbrydere for at få en jævn overgang i belysningen.

Ved opførsel af bygninger, der er åbne for publikum, bør man tilrettelægge forholdene sådan, at dagslyset udnyttes bedst muligt og eventuelt kan afskærmes for svagsynede, der generes af lyset. Dagslyset kan dæmpes ved hjælp af gardiner, persienner (udendørs eller indendørs) eller markiser. 

Ved indretning af belysning skal man tage hensyn til, at svagsynede har forskellig nytte af lyset. Nogle har brug for meget lys for at udnytte synsresten optimalt, mens andre på grund af specielle øjensygdomme fungerer bedst med reduceret lys. Belysningen bør derfor være så fleksibel som muligt i brug. En lysdæmper vil derfor være en god investering, idet alle vil kunne regulere lysniveauet efter behov.

Denne løsning er dog ikke altid mulig, men det er generelt vigtigt, at man sikrer en god almenbelysning og særlig belysning af steder, hvor man skal kunne læse, notere eller lægge mærke til noget. Kontorlokaler, møderum, forsamlingssale og lignende skal have god almenbelysning. Trapper og ramper skal være ekstra godt belyst for at gøre opmærksom på tilstedeværelsen af et niveauspring. 

Side 34

Hvis synshandicappede er afhængige af at skulle udføre læse- eller skrivearbejde, bør der være adgang til tilstrækkeligt med stikkontakter, f.eks. i loftet, med mulighed for montering af særlig belysning, og således at den synshandicappede får mulighed for selv at opsætte flere lyskilder efter behov. 

Lysopsætningen kan med fordel udføres retningsorienterende, således at lyset kan fungere som en ledelinje.
Alle lyskilder skal være afskærmede og placeret således, at blænding undgås. Til almenbelysningen kan man med fordel anvende Uplight. Hvis man benytter Uplight, skal man dog tænke over, at loftet skal være malet i en lys farve, ellers vil dette opsluge for meget lys.

Man bør også benytte lyskilder med gode farvegengivende egenskaber, da andre typer lyskilder kan skabe unødig forvirring i orienteringen for svagsynede.

4.2.4.4 Øvrige krav til trapper og ramper

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til øvrige krav til trapper og ramper, at:
Trapper på 2 trin og derover skal være forsynet med håndlister 80 - 90 cm over trinflade i begge sider eller i trappens midte. Håndlister skal have en tykkelse på 3 - 5 cm, en fri afstand til væg på mindst 4 cm og skal være ført 30 - 50 cm forbi trappeafslutning.

Mindst første og sidste trin på trapper skal være forsynet med en markering i kontrastfarve på det yderste af trinflade og trinforkant (sparkeflade). Markeringen kan f.eks. udføres ved brug af markeringstape.
Fritstående trapper skal være fast afskærmet. Fast afskærmning kan f.eks. være etableret ved brug afskærmningsbånd eller ved hensigtsmæssig placering af sofa, blomsterkumme eller tilsvarende. Fast afskærmning kan eventuelt erstattes af fast overvågning ved vagtpersonale eller guide.

Ramper med en hældning på mere 1:25 skal have hjulværn i begge sider i en højde på 20 cm over rampens hældningsplan. Hvis rampe er afgrænset af væg, kan denne erstatte hjulværn Fodnote 27.

Trapper kan være farlige for blinde og svagsynede. Trapper bør derfor ikke ligge i umiddelbar forlængelse af en gang. Det er langt sikrere, at man skal foretage en bevidst retningsændring for at komme til trappen. Dette er dog 

Side 35

normalt ikke muligt, når der er tale om eksisterende byggeri, og så kan man vælge f.eks. at sikre nedadgående trapper med en låge. Lågen sættes også op på en repos og fortæller den synshandicappede, at trappen fortsætter.

Det er vigtigt for synshandicappede, at selve trappen udformes på en måde, så den er let at benytte. En håndliste bruges dels til at følge trappen med (og i nogen grad støtte sig til), dels til at orientere sig om trappens længde ved.
En griberigtig håndliste bør findes på begge sider af trappen. Håndlisten bør starte med et vandret stykke 30 - 50 cm Fodnote 28 foran første og sidste trin. Den skal hele vejen have samme stigningsgrad som trappen, og hvis trappen har repos, skal håndlisten føres ubrudt forbi denne, således at det bliver muligt på trappens inderside at følge en sammenhængende håndliste i hele trappens længde. Enden på håndlisten bør være vendt ind mod væggen. Håndlistens tværsnit bør være mellem 40 og 50 mm i diameter Fodnote 29, og støtterne må ikke hindre en fortsat kontakt mellem hånden og håndlisten.

For blinde og svagsynede er det desuden en god ide at opsætte en håndliste i forbindelse med en rampe, uanset rampens hældning, idet en håndliste er god at støtte sig til.
For svagsynede er det også væsentligt, at man afmærker trin og trinforkanter.
Trinene kan have en anden hovedfarve end den omgivende belægning, mens trinforkanterne skal markeres med kontrastfarve for hvert trin ca. 1 - 1,5 cm horisontalt og 1 - 1,5 cm vertikalt Fodnote 30. Som et minimum skal første og sidste trin på en trappe markeres Fodnote 31. Man kan få særlig markeringstape til afmærkning, man kan vælge en lys gummiliste på en mørk trappe eller omvendt, eller man kan eventuelt male trinforkanten i en kontrasterende farve, der passer ind i trapperummets farveholdning.

Side 36

Fig. 20 Et billede af en meget tilgængelig trappe i flere etager. Trappen har tydelig markering af trinforkanterne og et godt gelænder. På siden mod væggen er der opsat en håndliste i en farve, der står i kontrast til væggens farve. Håndlisten føres ubrudt videre forbi reposen og op ad næste trappe. Reposen har også en farve, der står i kontrast til farven på væggen og på trappens trin.

På trapper af sten, granit og lignende, hvor det kan være svært at nedfælde eller sætte en trinforkant på materialet, skal nedfældede runde cirkler, firkanter eller lignende ligge så tæt ved siden af hinanden, at de opfattes som en sammenhængende linje på trinet.

Tæpper eller belægning på trapper må ikke have brogede og komplicerede mønstre, der for svagsynede virker forvirrende og kan skabe problemer med at finde ud af, hvor trinet ophører, og det næste begynder.
I tilslutning til trappen bør man placere et tal i relief eller punkter, der angiver, hvilken etage man befinder sig på. Placer tallet eller punkterne på væggen, dér hvor håndlisten/gelænderet ender, eller sæt taktile knopper på oversiden af gelænderet.

Fig. 21 Et billede af en godt afmærket trappe. Man har placeret et opmærksomhedsfelt i et materiale, der er forskelligt fra det omgivende materiale før og efter trappen, og har sørget for en tydelig markering af trinforkanterne. Trappen har desuden et godt gelænder, og langs væggen er der opsat en håndliste i en farve, der står i kontrast til væggens farve.

Fritstående trapper er farlige for synshandicappede, der kan kollidere med sådanne og herved komme slemt til skade. Fritstående trapper skal derfor undgås eller i det mindste markeres tydeligt. For at undgå kollision med trapper fra siden eller fra undersiden bør trappen være indbygget i et trappehus. Trappehuset kan endvidere tydeliggøres for svagsynede med en farve, der adskiller sig fra omgivelserne.

Side 37

Fig. 22  Et billede af en trappe, der nærmest svæver frit i lokalet. Man kan gå helt ind under en sådan trappe og dermed komme til at støde ind i den. Trappen er derfor farlig, og det er på billedet illustreret med en advarselstrekant.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, f.eks. i eksisterende bygninger, skal der opsættes en afskærmning, som fjerner faren for kollision. En afskærmning skal have en fodliste i en højde af ca. 20 cm og en håndliste ca. 90 cm over gulvet Fodnote 32. En anden mulighed er en diskret anvendelse af dekoration, såsom plantekasser og lignende, anbragt så de hindrer, at blinde og svagsynede uforvarende kommer til at kollidere med trappen.

Fig. 23 Et billede af en trappe, der oprindelig er bygget med et hul indenunder, så man kunne gå under den. Dette hul er nu lukket med en afskærmning og beplantning.

Det er meget vanskeligt for blinde at orientere sig på vindel- og spindeltrapper. Da der på sådanne trapper er forskel på trinenes bredde, er mange synshandicappede også utrygge ved at færdes på vindel- og spindeltrapper.
Fig. 24 Et billede af en vindel- eller spindeltrappe. En person er på vej ned ad trappen og går på det inderste trin, hvor trinet ikke er så bredt. Personen  kommer derved til at falde forover og kan falde ned ad trappen.

Side 38

Trapper konstrueret med rette vinkler og trappeafsatser med lige mange trin i hver trappeopgang er derfor at foretrække. Hvis det er nødvendigt at ændre trappens retning, bør dette ske ved hjælp af en mellemrepos, fremfor ved brug af to eller tre vinkler af trin for at opnå en 90 graders drejning. Enkelttrin på trappeafsatserne skal undgås.
Fig. 25 Et billede, der viser to trapper, der drejer. På den ene trappe har man valgt at placere en repos i drejningen, men på den anden trappe har man valgt en forkert løsning - nemlig at lave trin i drejningen. På tegningen er det markeret, at dette er en forkert løsning.

Rulletrapper - eskalatorer - opleves som problematiske af synshandicappede. 
Blinde med førerhund er helt udelukket fra at benytte rulletrapper på grund af risikoen for beskadigelse af hundens poter. Er bygningen konstrueret sådan, at hovedtrafikken mellem etagerne foregår med rulletrappe, skal der desuden forefindes en let tilgængelig elevator og en almindelig trappe.

For at gøre rulletrapper mere anvendelige for synshandicappede skal partiet før og efter rulletrappen markeres med en belægning, der har en anden struktur end området rundt om trappen i øvrigt. Dette felt skal også have en farve, som står i kontrast til hovedfarven på det omkringliggende område. Området umiddelbart før og efter rulletrappen skal være godt belyst. Trinene og gelænderet skal endvidere følge ovennævnte bestemmelser for trapper.

Fig. 26 Et billede af en rulletrappe. Foran trappen er der anbragt et opmærksomhedsfelt i metal. Rulletrappen har endvidere tydelig markering af trinforkanten på hvert trin.
										I højre side bør der være et tydeligt taktilt tegn, der fortæller om rulletrappen bevæger sig opad eller nedad. Flytbare skilte eller udstilling af varer lige foran en rulletrappe må ikke forekomme.												Normalt kan baggrundsstøj være af det onde, men lige netop rulletrapper må meget gerne udsende en hørbar lyd, især når trappen befinder sig i 

Side 39

næsten udendørs områder som f.eks. indkøbscentre og togstationer. Lyden er en stor hjælp for synshandicappede.

4.2.5 Bygninger (udvalgte funktioner og rum)

4.2.5.1 Indretning af toilet- og baderum

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til indretning af toilet- og baderum, at:
	Der skal i toilet- eller baderum eller i tilhørende garderobe findes mindst ét blændfrit belyst spejl, hvor man kan komme tæt på med ansigtet. Blændfrihed kan opnås, hvis en eventuel lampe eller lysgiver placeret i umiddelbar nærhed af spejlet er afskærmet på en sådan måde, at selve lyskilden (elpære, lysstofrør el.lign.) ikke kan ses i spejlet Fodnote 33.
For blinde og svagsynede er det et problem at skelne mellem herre- og dametoiletter. Man bør derfor påføre yderdørene let forståelige følbare piktogrammer - f.eks. af en stiliseret dame henholdsvis mand - eller et navn eller bogstav i ophøjet relief. Sådan skiltning kan eventuelt yderligere være påført punktskrift.

For blinde, der orienterer sig ved at føle sig frem, er det bedst med en opdeling mellem vaskeafdelingen og det/de egentlige toilet(ter). I vaskeafdelingen skal man kunne finde håndvask(e), sæbe og anordninger til at tørre hænder med. Disse ting bør derfor have en farve, der står i kontrast til farven på væggen.
Ved håndvasken bør der være opsat spejle, der skal være placeret sådan, at det er muligt at komme helt tæt ind til dem. Lyset skal være opsat således, at det ikke reflekteres i spejlet.
 
Hvis toiletterne er placeret i separate båse, bør toilettet være placeret modsat døren, så det er let at lokalisere uden at skulle føle sig for meget frem. Dette kan nemlig være en temmelig ubehagelig oplevelse på et offentligt tilgængeligt toilet. Toiletter bør endvidere altid have en knage placeret på døren således, at blinde ved, hvor de kan hænge deres overtøj. Dette gælder også, hvis der er tale om toiletrum, hvor toilet og håndvask befinder sig i samme rum.

Hvis der er tale om betalingstoiletter, skal betalingsautomaten være indrettet og afmærket på en sådan måde, at den kan anvendes af blinde og svagsynede. Automater, der er centralt styret, og hvor man skal trykke på en bestemt knap på et panel for at anvende et bestemt toilet, kan ikke bruges. Bedre er de systemer, hvor der sidder et møntindkast på hver enkelt dør - her skal man dog taktilt afmærke, hvor og hvordan mønten skal indføres.

Side 40

4.2.5.2 Indretning af bruseplads/brusekabine

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til indretning af bruseplads/brusekabine, at:
	Adgangen skal være uden niveauspring (trin eller kanter), hvis højde overstiger 2,5 cm Fodnote 34.
En beskyttet lyskilde over bruseplads/badekar er fordelagtig, da den gør det lettere for synshandicappede at orientere sig under badet. Ellers er det væsentligste, at fliser, armatur og øvrigt ikke reflekterer lyset og blænder. Selve brusepladsen/badekarret bør fremhæves med en kontrastfarve, ligesom udstyr såsom armatur og brusehoved skal have en kontrastfarve.
 
En brusekabine med skydedør skal have en farvekant rundt om skydedørens åbning.
Vandtemperaturen i en bruser bør kunne styres via en termostat. Termostatvandhanerne skal have tydelige tegn, fortrinsvis med taktile symboler for åben/lukket eller varmt/koldt. 
Mange blinde og svagsynede vil desuden have glæde af et fastmonteret håndtag i en bruseniche og et badekar.

4.2.5.3 Indretning af overnatningssteder

4.2.5.3.1 Soveplads/soveværelse

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til indretning af soveplads/soveværelse, at:
	Der skal i soverum eller garderobe findes mindst ét blændfrit belyst spejl, hvor man kan komme tæt på med ansigtet. Blændfrihed kan opnås, hvis en eventuel lampe eller lysgiver placeret i umiddelbar nærhed af spejlet er afskærmet på en sådan måde, at selve lyskilden (elpære, lysstofrør el.lign.) ikke kan ses i spejlet Fodnote 35.

Synshandicappede vil normalt kontakte receptionen for hjælp i forhold til betjening af forskellige funktioner. I forhold til indretning af toilet/baderum gælder ovenstående krav, men i øvrigt gælder, at svagsynede har behov for adgang til et spejl, der er placeret sådan, at det er muligt at komme helt tæt ind til det, og hvor lyset er opsat således, at det ikke reflekteres i spejlet. 

Side 41

4.2.5.3.2 Eventuelle køkkenfaciliteter

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til indretning af eventuelle køkkenfaciliteter, at:
	Armaturer og greb i køkkenet skal være lette at betjene Fodnote 36.
På offentlige steder, hvor blinde og svagsynede har adgang til køkkenfaciliteter, er det vigtigt, at belysningen fungerer. Når et køkken skal anvendes af flere, bør det være muligt at hæve og sænke lysstyrken med en lysdæmper. 
Køkkenet skal som minimum have en jævn god almenbelysning. Der bør desuden monteres armaturer med lysstofrør over køkkenbordene. Disse skal være godt afskærmede, så blænding undgås. Lysstofrør under overskabe eller hylder giver det bedste lys. En eventuel emhætte bør have en lampe placeret ved den forreste kant. Her kan vælges et minirør på 11 W af et anerkendt mærke.

Der bør også findes ekstra stik til opsætning af lamper, hvor det er påkrævet, f.eks. over komfur og køkkenbord. Stikkontakter og afbrydere skal stå i kontrast til væggene. 
Fig. 27 Et billede af en elkedel placeret på et køkkenbord. Elkedelen er tilsluttet en stikkontakt, der sidder et stykke oppe på væggen. Stikkontakten står i tydelig farvekontrast til væggen, idet den er sort mod en lys grå kakkelvæg. Stikkontakten ses derfor tydeligt.

Hovedafbrydere, sikringer etc. skal være nemme at nå, og funktioner som tændt eller slukket skal være tydelige at aflæse med store bogstaver og taktile symboler.
Skarpe kanter på skabe og borde samt glashylder skal undgås, da synshandicappede let kan komme til skade på disse.
Ved valg af køkkenskabe bør man så vidt muligt vælge låger med magnetlåse eller overskabe med skydedøre. Alternativt bør man vælge skabsdøre, der er dobbelte, så dørene ikke slår for langt ud i rummet.
 
Det anbefales at opstille køkkenelementerne i forlængelse af hinanden. F.eks. arbejdsplads, vask og komfur. Vasken skal være i nærheden af 

Side 42

varmepladerne, da det skal være muligt at flytte tunge pander og gryder fyldt med varme væsker frem og tilbage over bordet hen til varmepladerne.

Fig. 28 Et billede af et typisk køkken med en 45 graders vinkel. Køkkenet har en vaskemaskine længst til højre i billedet, en køkkenvask i midten lige efter knækket og et komfur længst til venstre i billedet. Langs hele væggen er der køkkenbord. Det vil sige, at det er nemt at flytte gryder fra komfur til vask.															 Det vil også være praktisk for mange synshandicappede, hvis køleskabe/ mikrobølgeovne, grill og ovn er installeret i øjenhøjde. Så er de nemmere at betjene.

Komfurer bør være udstyret med betjeningsknapper, der mærkbart standser og klikker ved hver indstillingsmulighed. Trinløs regulering og touch-paneler kan ikke anvendes af blinde, da man ikke kan mærke/se, hvor meget/om der er skruet op/tændt for kogepladen. Også andre betjeningsdrejeknapper i køkkenet skal være lette at følge og klart angive, om knappen står på 0 eller max i relief. 

4.2.5.4 Omklædningsrum (f.eks. svømmehaller og andre idrætsfaciliteter)

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til indretning af omklædningsrum, at:

Der skal findes mindst ét blændfrit belyst spejl, hvor man kan komme tæt på med ansigtet. Blændfrihed kan opnås, hvis en eventuel lampe eller lysgiver placeret i umiddelbar nærhed af spejlet er afskærmet på en sådan måde, at selve lyskilden (elpære, lysstofrør el.lign.) ikke kan ses i spejlet Fodnote 37.

For blinde og svagsynede er det vigtigt ikke at komme til skade, hvorfor knager og lignende ikke skal rage ud i gangarealet, således at man kan komme til skade. På samme måde er det vigtigt, at man selv kan finde sine ting igen.

Synshandicappede har samme behov i forhold til indretning af toilet/ baderum som nævnt ovenfor, men i øvrigt gælder, at svagsynede har behov 

Side 43																
for adgang til et spejl, der er placeret sådan, at det er muligt at komme helt tæt ind til det, og hvor lyset er opsat således, at det ikke reflekteres i spejlet.
							4.2.5.5	Øvrige rum (f.eks. undervisningslokaler, foredragssale, biografer, teatre og restauranter)		
I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til indretning af øvrige rum, at:
Der skal findes mindst ét blændfrit belyst spejl,hvor man kan komme tæt på med ansigtet. Blændfrihed kan opnås, hvis en eventuel lampe eller lysgiver placeret i umiddelbar nærhed af spejlet er afskærmet på en sådan måde, at selve lyskilden (elpære, lysstofrør el.lign.) ikke kan ses i spejlet Fodnote 38.															På restauranter, cafeer og i øvrige spiselokaler er det væsentligt for blinde og svagsynede, at borde og stole ikke er placeret tilfældigt, men logisk og med angivelse af faste gangbaner, således at de kan færdes i lokalet uden fare for konstant at støde ind i et bord, der er placeret umotiveret. Borde og stole bør desuden have en farve, der står i kontrast til gulvets farve.
													Fig. 29 Et billede, der viser to forskellige forslag til opstilling af borde. 
Det ene billede viser en opstilling, hvor bordene står i rækker med 1 m imellem. Der er placeret to stole på hver side af bordet. Det andet billede viser en bordopstilling, hvor bordene står placeret i et andet mønster med en stol placeret på hver side.																Almenbelysningen skal være ensartet og tilstrækkelig, eventuelt justerbar. Det er desuden en fordel, hvis man har områder med ekstra god belysning,da mange svagsynede skal bruge meget lys, når de spiser.									Lamper over bordene skal være anbragt sådan, at lyset ikke blænder, og sådan at man ikke støder hovedet mod dem, når man rejser sig op fra stolen. Malerier og lignende skal være godt belyst og må ikke være placeret, så man risikerer at støde ind i dem. Indgange, udgange og nødudgange skal være tydeligt markeret og udstyret med selvlukkende automatik som tidligere angivet under døre.
											Menuer bør kunne fås skrevet i både storskrift og punktskrift.

Side 44

Blinde og svagsynede foretrækker spisesteder med personlig betjening og kan ikke eller kun meget dårligt bruge selvbetjeningssteder, hvor det ikke er muligt at få hjælp. Personalet bør derfor altid være villigt til at hjælpe.
Synshandicappede har samme behov i forhold til indretning af toilet/ baderum som nævnt ovenfor, men i øvrigt gælder, at svagsynede har behov for adgang til et spejl, der er placeret sådan, at det er muligt at komme helt tæt ind til det, og hvor lyset er opsat således, at det ikke reflekteres i spejlet.

4.2.5.6 Butikker, supermarkeder og varehuse

I dette afsnit er der samlet en række anvisninger, der er af særlig betydning for blinde og svagsynede i forhold til butikker, supermarkeder og varehuse.

Umiddelbart inden for indgangen bør man kunne finde en informationstavle med informationer om butikkens eller varehusets indretning. Tavlen skal bl.a. indeholde information om, hvor forskellige varegrupper er placeret. 
I varehuse, supermarkeder og dagligvareforretninger er varehylderne ofte fysisk adskilt fra ind- og udgangspartiet. Vejen ind i forretningen skal gøres enkel. Det kan f.eks. gøres ved at have loftlys, der viser vejen ind og ud af butikken. Man kan også markere gangbanen ind og ud med kontrastfarver og -materialer.
Skal man passere en fysisk spærrebom (tælleapparater, automatiske låger eller lignende) for at komme ind i forretningen, er denne ofte aktiveret af en fotocelle. Fotocellen skal være indstillet til at være åben længe nok til, at en blind med ledsager eller førerhund kan passere.

Er der store vinduesflader, skal man ved hjælp af gardiner, persienner eller markiser hindre, at dagslyset virker blændende.
Ved installation af lys, bør man søge at placere armaturerne på en sådan måde, at lyset kan fungere som ledelinje mellem reolerne. Man bør også sørge for tilstrækkelig almenbelysning, så stærkt svagsynede får mulighed for at læse informationen på varerne og i lokalet i øvrigt. Frysediske, reoler og stativer skal endvidere belyses specielt godt.
Skal en synshandicappet kunne færdes trygt, er det en forudsætning, at gangarealerne er tilstrækkeligt store, og at de er fri for forhindringer. Det er derfor vigtigt, at reoler, diske etc. er logisk placeret.
Reoler, diske, etc. skal være udført i kontrastfarver. Skal man kunne finde frem til de enkelte varer, er det en forudsætning, at den enkelte reol er tydeligt mærket. Er lokalet inddelt i forskellige afdelinger, skal disse markeres med tydelige skilte - gerne med forskellige hovedfarver for de forskellige afdelinger. Skiltene skal være placeret i øjenhøjde, og man skal kunne komme tæt ind på dem.

Side 45

Fig. 30 Et billede fra et supermarked. Billedet viser en person, der går mellem to rækker varehylder. For enden af hver række er der et skilt, der angiver vareindholdet på hylderne. Over gangen mellem varehylderne er der  en fortløbende lysopsætning.

At læse varefakta og priser kan i dag være et problem både for synshandicappede og for personer med normalt syn. Denne information skal derfor udformes på en sådan måde, at den bliver tilgængelig for alle. Det kan gøres ved at bruge større skrifttyper, bedre kontrast mellem bogstaver og baggrunden på varepakningen, osv. Indtil dette sker, er en løsning at placere lupper ved diske og reoler.

I større varehuse og supermarkeder skal man tage hensyn til, at blinde er afhængige af hørelsen i orienteringen. Det gøres ved at dæmpe akustikken i lokalet så meget som muligt, uden at denne bliver helt død. Man kan også aktivt bruge akustikken for at lette orienteringen. I en detailhandel kunne man f.eks. have et tæppe foran salgsstedet og fliser på gangvejene. Det vil give en hørbar forskel i genklangen, når man går på området.

Funktioner til betaling og pakning af varer bør være placeret i umiddelbar nærhed af udgangen.
Der bør være en bred passage mellem kasseapparaterne, således at en blind med førerhund eller ledsager let kan passere.
Ved kassen bør der være god plads til at ordne betalingen. For svagsynede er det ønskeligt med en hylde, hvor man f.eks. kan udfylde en check. Systemer, hvor betjeningen er adskilt fra kunden med en glasvæg, er ikke hensigtsmæssige for synshandicappede.

Det bedste vil være, hvis kunden slipper for at møde indgående trafik, når han eller hun skal ud, hvorfor separate ind- og udgangsdøre er at foretrække.

4.3 Erhvervsbyggeri

Erhvervsbyggeri skal være tilgængeligt for at give handicappede adgang til arbejdsmarkedet.
Blinde og svagsynede stiller derfor de samme krav til erhvervsbyggeri som til bygninger, der er åbne for publikum.

Side 46

4.4 Boligbyggeri

4.4.1 Planlægning og projektering

For blinde og svagsynede er det vigtigt, at en bolig konstrueres logisk. Den skal indrettes således, at brug af lokalerne kan foregå hensigtsmæssigt. Opdelingen af lokaler skal derfor være funktionel, og boligens enkelte rum skal være enkelt og logisk indrettede.

Gangarealer skal være så korte som muligt, lette at færdes på og uden uventede forhindringer, og ved planlægningen af en kommunikationsvej bør retningsændringer foregå i 90 graders vinkler for at gøre det lettere for blinde og svagsynede at orientere sig. Buede eller skrå vinkler bør undgås. Trappeopgange bør desuden have en enkel og overskuelig planløsning, da det vil gøre det lettere for synshandicappede at færdes.
I eksisterende bygninger er det ved ombygninger ofte ikke muligt at ændre på grundplanen og/eller flytte f.eks. toiletter. Man kan dog gøre meget for at lette orienteringen, selvom man har en uoverskuelig rumstruktur, f.eks. ved rigtig brug af lys, farver og kontraster samt materialevariation.
 
Man kan lette orienteringen for blinde og svagsynede i boligbyggeri ved brug af kontrastfarver og materialevariation i gangbanen, samt ved hjælp af opsættelsen af retningsorienterende belysning - lys opsat i en fortsat række. 
Retningsorienterende belysning kan være en stor hjælp på kommunikationsveje. Ved retningsorienteret belysning opsættes lyset, så det angiver f.eks. en korridors retning, eventuelt ved afskærmede lysstofrør i korridorens længderetning. For at gøre det lettere at finde udgang eller elevator fra korridoren kan disse også markeres ved hjælp af belysning. Udgangen kan f.eks. markeres ved, at der på tværs af gangretningen opsættes afskærmede lysstofrør, hvis denne går i længderetningen i øvrigt. Ellers er det vigtigt, at belysningen sådanne steder bliver ekstra god.

At tænke i kontrastfarver er ikke et spørgsmål om at anvende grelle farver, idet en forskellig tone (intensitet) inden for samme farve giver en god kontrast. F.eks. kan man have en mørk grå dør mod en lys grå væg. Man kan med fordel male de indvendige døre i en bygning i en farve, der står i kontrast til farven på væggen, mens dørkarmene bør males i en farve, der står i kontrast til både døre og vægge.

Det er forholdsvis enkelt at ændre på indretningen af et rum, og ofte kan man gøre rummet mere tilgængeligt bare ved at flytte rundt på møblerne. Men ved ombygninger er det også meget væsentligt at tænke over de materialer, man anvender.
For synshandicappede betyder materialernes overfladestruktur nemlig meget. Og da synshandicappede i stor udstrækning er afhængige af hørelsen, bør man vælge materialer, som giver en dæmpet, men ikke død resonans i et rum. 

Side 47

4.4.1.1 Gulvbelægning

For blinde og svagsynede har gulvbelægningen særlig betydning. Dels i forbindelse med orienteringen, idet denne kan lettes med materialevariation og brugen af kontrastfarver, dels i forbindelse med forhold som lys og akustik, hvor gulvets belægning har betydning. En afvekslende gulvbelægning kan altså have stor informationsværdi. Gulvbelægningen kan veksle mellem at være fast og solid, blød og eftergivende, rungende og lyddæmpende. Og ændringer i gulvbelægningen kan hjælpe folk til at identificere steder, og kan anvendes til at angive en mulig fare.

Væg-til-væg-tæpper giver en helt død akustik, hvilket medfører, at blinde vanskeligt kan orientere sig. Desuden bliver det vanskeligere for blinde at opfange modgående trafik. Man kan imidlertid vælge at lægge et tæppe, der står i kontrast til gulvet midt i en korridor. Dette kan da fungere som en ledelinje for blinde og svagsynede. Også i store lokaler kan man ved hjælp af gulvbelægningen markere gangbaner frem til forskellige funktioner. Hvis gulvbelægningen her har en anden overfladestruktur med en farve, der står i kontrast til farven på den øvrige gulvbelægning, kan blinde og svagsynede nemt finde gangbanerne. Hvis designet udføres med omhu, kan det både blive æstetisk smukt og samtidig være brugbart for synshandicappede.

Gulvbelægningen bør kontrastere med væggene, så kanten mellem de to flader er tydelig. Hvor gulvbelægningen er af samme farve som væggene, skal fodpanelet være i en kontrastfarve for at sikre, at en synshandicappet nemt kan se, hvor gulvet ender, og væggene begynder.

Gulvbelægning skal være mat - som et tæppe eller mat vinyl - så der ikke i gulvet skabes refleksioner fra vinduer eller lysopsætningen. Sådanne refleksioner gør det mere besværligt for svagsynede at orientere sig. En skinnende belægning giver desuden indtryk af at være glat, selvom dette ikke nødvendigvis er tilfældet.

En stærkt mønstret gulvbelægning på f.eks. tæpper og kakler kan skabe synsforvirring og skal bruges med omhu. Visse typer gulvbelægning kan gøre det svært at finde genstande, der er tabt på gulvet, og kan også ændre omridset af møbler og andre genstande placeret på gulvet. Det drejer sig især om genstande, hvis farve ligger tæt op ad nuancen på tæppet eller gulvets belægning.

Side 48

Fig. 31 Et billede af et stærkt farvet og mønstret gulvtæppe. Der ligger et bundt nøgler på tæppet, men nøglerne er meget svære at få øje på pga. tæppets stærke mønstre og farver.

4.4.1.2 Loft og vægge

For blinde og svagsynede har forskellige forhold omkring bl.a. farven på loft og vægge stor betydning. Væggene og loftet i et rum bør have en ensfarvet, mat farve. Der må ikke bruges blank maling, idet loft og vægge så vil kunne skabe blænding.
Mørke overflader absorberer lyset. Vægge og loft bør derfor males i lyse blege farver, der ikke er lysabsorberende. Vægge og lofter holdt i lyse farver vil give maksimalt lys og vil også være med til at fordele lyset ligeligt i rummet. En kridhvid kan godt virke blændende, men vægge og lofter malet med en knækket hvid er næsten altid en god løsning. 
Meget kraftige farver og mønstre på væggene bør undgås for at formindske synsforvirringen i et rum. Men de kan under visse omstændigheder gøre væggen meget tydelig. F.eks. kan et stærkt farvet og mønstret tæppe på en ellers hvid væg fremhæve denne.
Fig. 32 Et billede af en stue. I stuen står der en sofa med ternet betræk. Bagved sofaen på venstre side hænger der et stærkt farvet og mønstret vægtæppe. Umiddelbart foran vægtæppet hænger en rislampe ned fra loftet. Denne placering gør det nemmere at se lampen på grund af det bagvedliggende tæppe. Den ternede sofa kontrasterer også fint med væggen, der har en lys farve.																	Indslag af stærke farver eller f.eks. et mønstret tapet kan altså med fordel anvendes på afgrænsede områder, hvor man ønsker at gøre opmærksom på en potentiel fare. F.eks. kan uventede murfremspring, 

Side 49

kanter, kaminfremspring og andre lignende bygningsdele på denne måde fremhæves og gøres tydelige for synshandicappede. 
For mange synshandicappede kan et småmønstret tapet se ud til at være ensfarvet og vil derfor ikke i særlig grad skabe synsforvirring. Det gør derimod et meget stærkt farvet eller et stormønstret tapet. Med et sådant tapet bliver det desuden umuligt at lokalisere hylder og lignende på væggen.

Præget tapet med en tydeligt følbar overflade kan udmærket anvendes, da et præget tapet skaber en interessant overflade, der er brugervenlig for svagsynede. Forskelligt følbare overflader på væggene kan også anvendes strategisk for at hjælpe på orienteringen. Ru overflader, f.eks. stenpuds, bør dog undgås, da mange synshandicappede ønsker at følge væggene med hånden for at lokalisere genstande. Man kan afhjælpe problemet med en liste, der sættes på væggen - derved undgås sår og rifter på fingrene.

Brugen af gulv-til-loft-spejle, som giver illusionen af rum, forringer synshandicappedes muligheder for at danne sig et realistisk billede af rummet. Også glas kan skabe problemer. Men her er problemet, at man ikke ser glasset. Områder, der inddeles med store glaspartier, eller glas, der går fra gulv til loft, skal markeres særligt, f.eks. med reflekterende tape eller med dekorative motiver i øjenhøjde.
 
4.4.2 Hovedindgang

4.4.2.1 Indgangsforhold

4.4.2.1.1 Adgang og niveauforskelle

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til adgang og niveauforskelle, at:
Adgangen skal være niveaufri og have fri gangbredde på mindst 87 cm.
Ved siden af eller i supplement til en eventuel rampe eller hældning skal der være etableret trappe med håndliste i begge sider eller i midten. Trappen må maksimalt have to trin med en maksimal trinhøjde på 15 cm pr. trin.
Eventuelle dørtrin, der skal være markeret med kontrastfarve i forhold til tilstødende arealer, må ikke have en højde, der overstiger 25 mm Fodnote 39.
For blinde og svagsynede er det væsentligt, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring, og generelt bør der være niveaufri adgang til en bygning, således at det er let at komme hen til og ind i en bygning. 

Side 50

Trappetrin bør derfor undgås såvel i forbindelsen til adgangsarealet som i indgangspartiet. 
Hvis der er en niveaustigning til en bolig, bør man sikre niveaufri adgang til denne. En eventuel rampe skal sikres med håndlister. Hvis en bolig allerede har udendørs trapper, skal disse som minimum markeres på første og sidste trin. 
Hvis et dørtrin er absolut nødvendigt på grund af isolering mod træk og kulde, bør dette maksimalt være 25 mm og have affasede kanter for at undgå, at der snubles over tærsklen Fodnote 40.

Cykelstativer ved boliger skal anbringes, så de ikke hindrer fri passage for den gående. Herved undgår blinde og svagsynede også at komme i nærkontakt med for mange cykler, at få stokken viklet ind i egerne eller lignende.
Fig. 33 Et billede af en korrekt anbragt cykelparkering. Cykelparkeringen er anbragt i en niche ved siden af gangstien, og nichen er lidt længere end en cykel. På billedet er en række cykler parkeret i cykelstativer generer ikke den fri passage på gangstien.

Det fremgår typisk af et husreglement, at der ikke må smides eller stilles cykler, legetøj, barnevogne og lign. uden for eller i en trappeopgang. Men da der ved planlægningen af mange beboelsesbygninger ikke er taget højde for et ekstra rum, hvor disse genstande kunne placeres, overtrædes husreglementet generelt til stor gene for blinde og svagsynede. Ved projekteringen af en beboelsesejendom bør der derfor fra begyndelsen indkalkuleres et ekstra rum lige i nærheden af en opgang.

4.4.2.1.2 Belægninger på skraberiste og ramper

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til belægninger på skraberiste og ramper, at:
	Huller i riste må ikke være mindre end 1 x 1 cm af hensyn til hundens klør Fodnote 41.

Side 51

Dørmåtter inden og uden for bygningen kan være brugbare hjælpemidler for synshandicappede, idet de kan hjælpe med til at identificere ind- og udgange. Men dørmåtter kan også forårsage, at man snubler, hvis de ligger løst. Man bør derfor altid sikre, at en dørmåtte ligger fast på underlaget.

Blinde med førerhund kan have særlige problemer med metalriste. En særlig type riste af finmasket strækmetal har således været årsag til, at førerhunde har fået alvorlige skader, idet kløerne har sat sig fast i metalristen og er brækket af. Det samme er sket med andre typer metalriste, hvor den frie åbning har været for lille. Men i det hele taget er førerhunde ikke glade for at gå på metalriste. Der bør derfor søges andre løsninger.

4.4.2.1.3 Passage gennem døre, svingdøre, karruseller, køledere m.v.

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til passage gennem døre, svingdøre, karruseller, køledere m.v., at:
	En karrusel skal være suppleret med alternativ indgangsdør i en afstand af maksimalt 30 m fra karrusellen Fodnote 42.
Svingdøre og karruseldøre frembyder særlige problemer for blinde og svagsynede, da det er vanskeligt at komme "af og på". Ligeledes har blinde med førerhunde særlige problemer med denne type døre. Hvis de ikke kan undgås, skal de suppleres med almindelige sidehængte døre eller være sammenklappelige for to ud af fire sektioner, så blinde med førerhunde kan passere. Det vil sige, at kun de meget store modeller i realiteten er brugbare.

Blinde og svagsynede kan også have problemer med vindfang, idet de kan risikere at blive klemt mellem indad- og udadgående døre. Dette er særligt et problem for blinde med førerhund. Hvis en bygning har et vindfang, skal dette derfor være så tilpas stort, at synshandicappede ikke kan komme i klemme mellem de indad- og udadgående døre. Dørene i et vindfang bør derfor også være hængslet i samme side og vende i samme retning. Der skal helst være særskilt ind- og udgang.

Side 52

Fig. 34 To billeder af en blind med en førerhund, der passerer et vindfang. På det øverste billede er dørene automatiske, mens dørene på det nederste billede åbner ind i bygningen.									
For at synshandicappede skal kunne finde vej fra yderdøren til en dør i et vindfang, der fører videre ind i bygningen, bør man give gulvfladen mellem disse døre en farve, der står i kontrast til farven på resten af gulvet, og desuden give denne flade en anden overfladestruktur.									
4.4.2.1.4 Betjening af døre,dørautomatik, dørtelefon,tilkaldeanlæg m.v. 											I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til betjening af døre, dørautomatik, dørtelefon, tilkaldeanlæg m.v., at:						En eventuel trykknap eller lignende til betjening af automatiske døre skal anbringes uden for dørens åbningsareal i en højde på mellem 90 cm og 1,2 m over terræn og mindst 50 cm fra indvendigt hjørne.Ved automatiske, sidehængslede døre skal en eventuel trykknap anbringes modsat dørens hængselside.	Dørgreb må ikke være symmetriske omkring omdrejningspunktet. Håndtag og greb skal være lette at betjene og gode at gribe om Fodnote 43.
For synshandicappede er det væsentligt, at såvel dørautomatik som dørtelefoner er lette både at betjene og lokalisere. 
Eventuel dørautomatik skal placeres i en højde af 1 - 1,30 m over gulv/terræn og anbringes tæt på dørkarmen i håndtagets side, dog således at man ikke risikerer at få døren i hovedet, når man aktiverer knappen. Alle typer 

Side 53

systemer skal have en farve, der står i kontrast til baggrunden og være godt oplyst.
Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal være udført og placeret, således at blinde og svagsynede let kan finde dem. Sådanne systemer bør derfor placeres på dørkarmen i umiddelbar nærhed af dørhåndtaget, da dette er det mest naturlige sted for en blind eller svagsynet at søge efter dem. For at svagsynede kan benytte sådanne systemer, er det endvidere vigtigt med god belysning.

Tal i betjeningspanel m.m. skal have layout som en telefon med 1, 2, 3 foroven, da mange synshandicappede kender trykknappernes opstilling på en telefon. 5-tasten skal ligeledes være særligt fremhævet, så man kan lokalisere de øvrige knapper ud fra denne.
Generelt kan det siges, at for blinde og svagsynede er de bedste døre automatiske skydedøre, da disse døre giver mindst besvær. Kontaktmåtten foran sådanne døre skal være udført i kontrastfarve og være følbar, så man kan mærke, når man bevæger sig ind på den.

Døre, der står halvt åbne eller halvt lukkede, er potentielt farlige for blinde og svagsynede, der let går ind i dem og kommer til skade. Svagsynede har svært ved at opfatte en halvåben dør, og blinde, der orienterer sig med stok, kan med stokkespidsen opfange åbningen og fejlagtigt tro, at døren står vidt åben og derved støde ind i den. Døre bør derfor have påmonteret en lukkemekanisme, så de ikke kan blive stående i halvåben tilstand. Men døre bør kun påmonteres pumpe, hvis brandhensyn og lignende sikkerhedshensyn kræver det. Sådanne døre er tunge at åbne.

For blinde og svagsynede er det vigtigt, at dørgreb er lette at lokalisere, logisk placeret, lette at bruge og gode at gribe om. For svagsynede er det endvidere væsentligt, at dørgreb er meget synlige. Alle døre, der åbnes manuelt, bør have dørgreb med en farve, der står i kontrast til dørens farve.
Synshandicappede foretrækker ensidige vægtstangshåndtag og dørgreb, der er L-formede eller D-formede. Den åbne ende af et dørgreb bør altid være placeret ind mod døren, så det undgås, at et ærme sidder fast i håndtaget.

Side 54

Fig. 35 Et billede af henholdsvis et D-formet- og et U-formet dørhåndtag.

4.4.2.1.4.1 Andre betjeningsforhold

For blinde og svagsynede er det sværeste altid at lokalisere betjeningsknapper m.m., da disse ofte er små. Det er derfor vigtigt, at betjeningsknapper m.m. er taktilt tydelige, så man kan mærke dem, og desuden gerne afmærket med en kontrastfarve.
I visse tilfælde er der tale om sikkerhedsafbrydere eller lignende, som man typisk alene skal benytte i en nødsituation, hvor man hurtigt skal kunne komme til at betjene den slags installationer. Her er det ekstra vigtigt, at der er tænkt over placeringen og markeringen.

Elektriske afbrydere og stikkontakter skal stå i kontrast til væggen, de er monteret på. Lysafbrydere på vægge med døre, skal være placeret i den side, hvor dørgrebet sidder. Stikdåser bør generelt være installeret 40 - 85 cm over gulvets niveau Fodnote 44.

Afbrydere til lyset skal placeres således, at de kan betjenes fra rum, der normalt er belyst, for at undgå passage af mørke rum. 
Korrespondanceafbrydere skal anvendes, såfremt de betyder noget for sikkerheden og bekvemmeligheden.

4.4.2.1.5 Skiltning og belysning

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til skiltning og belysning, at:

Side 55

	Indgangsdøre skal være oplyst mellem solnedgang og solopgang.
	Indgangsparti, trapper og trin skal være oplyst mellem solnedgang og solopgang.
	Indgange skal være markeret ved skiltning og belægningsskift på	 gangareal.
	Glaspartier skal være forsynet med vandret markering 1,25 m - 1,6 m over gulvhøjde.

Standere, steler, søjler m.v. med en højde på indtil 1,76 m skal være forsynet med vandret markering i form af et 14 - 16 cm bredt bånd i kontrastfarve anbragt med underkanten 80 cm over gulvhøjde. Standere over 1,76 m skal være forsynet med vandret markering i form af to 14 - 16 cm brede bånd i kontrastfarve anbragt med underkanten 80 cm henholdsvis 1,6 m over gulvhøjde Fodnote 45.

Om skiltning i bygninger står der endvidere, at:
Skiltningen skal være tydelig, konsekvent, så vidt muligt anvende piktogrammer. Skilte skal placeres således, at læsning af skiltet kan foregå helt tæt på. Skilte må ikke være opstillet på en sådan måde, at man let kan støde ind i dem.
Skiltningens tekst skal være udformet således, at der er et godt forhold mellem anvendt bogstavstørrelse og normal læseafstand. Ved læse-  afstand på 0 - 50 cm bør bogstavhøjden være mindst 1,5 cm; ved	 læseafstand på 3 m, bør bogstavhøjden være 7 cm.
 
Der skal være god kontrast mellem baggrund og tekst, f.eks. sort/hvid. Farverne rød og grøn må af hensyn til farveblinde ikke anvendes som kontrastfarver. Skiltene skal være placeret således, at forekommende tekster findes i en højde på mellem 1,4 m og 1,6 m over gulvplan Fodnote 46.

Der vil ofte være opsat belysning foran en bygning, og for blinde og svagsynede er det væsentligt, at belysningen ved indgangspartiet er god, således at lyset kan fungere som en hjælp i orienteringen. Lyset skal falde ned på indgangsarealet og -døren samt eventuelle trappetrin.

Side 56

God lyssætning ved indgangspartiet vil gøre det muligt for svagsynede at læse husnummer samt navneskilte, hvis disse i øvrigt er udformet, så svagsynede kan læse dem, og husnummer og navneskilte bør belyses særskilt med et lysstofrør eller en lyskilde monteret foroven, hvorved lyset falder ned på skiltet.
Lys skal altid være opsat, således at det ikke blænder. Se også afsnittet om lys i Hæfte 1.
Dansk Blindesamfund anbefaler desuden, at indgangen til en bygning bliver markeret med belægningsskift, og at man kigger på belysningen samt brugen af kontrastfarver. Hvis indgangspartiet falder i et med facaden i øvrigt, kan man med fordel male f.eks. dørkarmen i en kontrastfarve. 

Fig. 36 Et billede af indgange til en bygning. Bygningen har niveaufri adgang, og en særlig belægning fører hen mod indgangsdøren. Foran døren står en blind med en førerhund.

Man kan forholdsvis enkelt lave et belægningsskift på et begrænset areal, men man kan også benytte andre teknikker til at gøre det lettere for en synshandicappet at lokalisere indgangspartiet. Man kan f.eks. anlægge en fontæne eller en anden form for udsmykning ved indgangen, hvor lyd indgår som en del af det kunstneriske indtryk.

Gode skilte m.m. er afgørende for, hvor godt blinde og svagsynede kan færdes i og omkring en bygning. Placer altid skiltene, så de er lette at finde og nemme at identificere. Det første problem for synshandicappede er overhovedet at lokalisere et skilt, det næste er at kunne læse skiltet. Skilte bør være placeret i tilknytning til - eller på en væg i umiddelbar nærhed af indgangsdøren og/eller øvrige døre. Husnumre bør anbringes i øjenhøjde på samme side som dørgrebet. Det samme gælder for navneskilte. 
Ingen skilte er brugbare for svagsynede, hvis det ikke er muligt at komme tæt ind til dem. Skilte skal endvidere være anbragt således, at man kan stå og læse dem uden at stå i vejen for andre, og sådan, at man ikke kommer til at falde over dem.
Side 57
Grundfarve på et skilt skal stå i kontrast til farven på væggen eller baggrunden, således at skiltet kan ses. Samtidig skal farven på bogstaverne stå i kontrast til skiltets grundfarve.
Størrelsen på bogstaverne på skiltet skal tilpasses efter læseafstanden. Men også efter skiltetypen. Ligesom det er væsentligt at vælge den rette font.

Hvis blinde og svagsynede - der kan lokalisere et skilt, men ikke skelne bogstaverne - skal have mulighed for at læse informationerne på et skilt, skal typerne udføres i relief. Skilte bør, hvor det er relevant, også påføres punktskrift. Punktskrift, eller Braille, er blinde og stærkt svagsynedes egen skrift. Det er imidlertid kun få blinde, der er i stand til at læse punktskrift. Skilte med reliefbogstaver og/eller punktskrift bør ikke sættes for lavt eller for højt, da man skal kunne læse med fingrene.

Fig. 37
Et billede af et skilt. Øverst på skiltet er der angivet et etagenummer. Under dette er det angivet, hvad der befinder sig på etagen. Skiltet er skrevet med reliefbogstaver, og bogstaverne er tydelige at læse, fordi de står i kontrast til farven på skiltet.

Husnumre skal være udført i stor skrift og i en kontrastfarve, så de er lette at læse på alle tider af døgnet - også på afstand. Husnumre kan fås, så de er følbare for blinde og svagsynede, f.eks. udført i relief. De skal regelmæssigt rengøres og holdes fri for bevoksning, sådan at de altid er synlige.

For en del blinde, der er ude af stand til at føle med fingrene - mange diabetikere f.eks. - er det ønskeligt, at al skiltning også suppleres med lyd.

Til at markere udgange, nødudgange eller faresituationer skal der benyttes skilte med indbygget lys.

Se i øvrigt afsnittet om skilte i Hæfte 2.

Det er væsentligt for blinde og svagsynede, at indgangsdøre adskiller sig tydeligt fra tilstødende mure. Dette kan ske ved samtidig brug af kontrastfarve, lys, materiale- og farvevariation.
 
Side 58

Glasdøre og glaspartier frembyder dog særlige vanskeligheder for svagsynede, der har problemer med at få øje på sådanne døre/partier. Glasdøre bør derfor designes med et andet materiale i øjenhøjde, i højde med dørgrebet og i gulvhøjde for at svagsynede kan se døren - også når de kommer gående med deres stok, og så de kan finde håndtaget.
 
Hvis indgangsdørene er udført i rent glas, skal de markeres i øjenhøjde, 1,25 - 1,60 m over gulv/terræn Fodnote 47, f.eks. med logoer, emblemer eller andre dekorative træk udført i et reflekterende materiale, for ellers kan glasdøre så at sige være umulige for svagsynede at opdage. Ud over materiale, der er synligt i øjenhøjde, skal glasdøre også afmærkes tydeligt ved gulvet - gerne en 20 cm bred stribe, ligeledes bør de afmærkes ved dørgrebet, hvis der ikke er tale om automatiske skydedøre, dette kan gøres ved at lade gulvmarkeringen fortsætte langs dørens sider. Den engelske blindeorganisation anbefaler også, at gentage markeringen med det samme materiale 85 cm - 1 m over terræn/gulv og igen længere nede som et 15 cm bredt fodpanel tværs over glasset Fodnote 48.

Mærkningen af døren skal tydeligt kunne ses under alle lysforhold både inde fra bygningen og udefra.
Hvis indgangspartiet er overdækket, må de bærende søjler ikke udgøre en hindring for adgangen til
 bygningen. Søjlerne skal derfor være tydeligt mærket.

4.4.3 Reception, foyer m.v.

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til reception, foyer m.v., at:

Reception, foyer m.v. skal være belyst Fodnote 49. 

Receptions-/foyerområdet i store boligkomplekser fungerer normalt som et informationsknudepunkt, der kan give information om, hvor man kan finde husets forskellige funktioner, beboere m.m. Her bør man kunne få oplysning om, hvor man f.eks. kan finde lejligheder, elevatorer, trapper m.m. 

Der skal være god ensartet almenbelysning i receptioner/foyerer, og man skal tage hensyn til, at man ikke skaber bratte lysovergange, hvilket er meget problematisk for svagsynede. Man kan også med fordel anvende punktbelysning her. Lyskilderne skal placeres således, at der ikke skabes 

Side 59

skyggeeffekter eller refleksioner i de materialer, man arbejder på, eller som omgivelserne er lavet af, og lyset bør falde ned på informationsskilte m.m. Omkring udformningen og placeringen af skilte henvises til afsnit 4.4.2.1.5 Skilte og belysning.

Alle har behov for særlige kendetegn for at kunne orientere sig. Brugen af materialevariation, kontrastfarver og rigtig belysning er en stor hjælp for blinde og svagsynede, når de skal orientere sig i en bygning. Man kan endvidere med fordel etablere et vist antal særlige orienteringspunkter for blinde og svagsynede i lange, brede korridorer og store haller og foyerer. Dette kan gøres ved brug af f.eks. lyde og dufte, der indgår naturligt i dekorationer og lignende.

4.4.4 Bygningsindretning bortset fra hovedindgang, billetsalg m.v.

4.4.4.1 Elevator

I mærkningsordningen er minimumskravene til en elevator, at:
	Elevatorens udvendige betjeningspaneler må ikke sidde i elevatordørens fals.
	Elevatordøren skal være automatisk.
Trykknapper på betjeningspaneler skal være udformet således, at man alene ved brug af følesansen i fingerspidserne kan tælle sig frem til knappen for en bestemt etage uden at aktivere knapperne. Der bør ikke anvendes easy-touch knapper.
Passage af etagerne, når man kører med elevatoren, og angivelse af etage ved stop skal annonceres ved både lys- og lydsignaler. Syntetisk tale kan eventuelt anvendes i stedet for lydsignal Fodnote 50.

For blinde og svagsynede er det både et problem at lokalisere elevatoren, at tilkalde den, at komme med, at betjene den og at vide, hvornår man skal af.
For en synshandicappet er det lettest at genkende en elevator, når den er indrykket i en mur og dørene er af metal. Men elevatordøren bør desuden have en farve, der står i kontrast til farven på den omgivende væg. 

Umiddelbart før elevatordøren bør gulvbelægningen desuden have en anden struktur end den øvrige gulvbelægning. 
Betjeningsknappen for tilkald af elevatoren bør sidde på væggen, ikke på selve elevatoren, så ses den bedre. Etagen bør endvidere være 

Side 60

angivet i relief uden for elevatoren. Angivelsen skal stå i nærheden af betjeningsknappen for tilkald.

Fig. 38 Et billede af en elevatordør. På højre side af elevatordøren sidder der et stort reliefbogstav, der angiver etagen, og lige nedenunder dette sidder knapperne til at tilkalde elevatoren.

Selv om det ikke for synshandicappede er absolut påkrævet med automatiske elevatordøre, anbefales denne løsning, da man ofte har førerhund eller hvid stok med. Elevatordørene skal være åbne i så lang tid, at personer med begrænset førlighed kan komme ind eller ud uden at sidde fast i dørene. Dørlukningen skal være styret af en sensor, så dørene ikke kan gå i, når passagen er spærret på nogen måde.

Lyset i elevatorstolen bør ligge på omkring 200 lux, og det må ikke være blændende. Lyset skal fordele sig jævnt, og brug af spotlys skal undgås.
De indre vægge i elevatorstolen bør være af et mat materiale, der ikke reflekterer lyset, og have en farve, der står i en kontrast til gulvet. Spejlvægge og meget reflekterende vægge giver ekstrem synsforvirring. Hvis væggene er dekoreret, f.eks. med reklamemateriale under glas, må overfladen ikke give refleksioner. 

Gulvbelægningen skal være plan, fast og skridhæmmende, og gulvet skal være af et mat materiale.
Der bør være håndlister langs elevatorvæggene, som man kan støtte sig til, når elevatoren bevæger sig.
Betjeningsknapperne inde i elevatoren skal være lette at finde og bør være anbragt ind til dørkarmen på højre eller venstre side af elevatordøren.

Eftersom betjeningsknapperne generelt er af relativ ringe størrelse, bør de være placeret på en særskilt plade, der er udført i et andet materiale end væggen i øvrigt, og derudover bør knapperne have en anden farve. 
Betjeningsknapperne for stop- og nødsignal bør anbringes adskilt fra de øvrige knapper på betjeningspanelet og have en anden udformning og farve end disse. Betjeningsknappen for alarm bør desuden forsynes med syntetisk tale, så personerne inde i elevatoren, i tilfælde af nødalarm, kan høre, hvorledes de skal forholde sig i en nødsituation.

Side 61

Fig. 39 Billede af et panel med elevatorknapper, der hælder 45 grader. Trykknapperne stikker lidt ud fra panelet. Der er en tydelig forskel på de numeriske og de andre knapper. De numeriske knapper er runde og sorte. De er placeret først med stuen eller 0 længst til venstre, 1, 2, og 3. Til højre for de numeriske knapper sidder trykknappen for tilkaldelse af hjælp. Den er trekantet og orange. Til højre for den stopknappen, der er rund og orange.

Betjeningsknappernes funktion skal være markeret enten med store tydelige ophøjede reliefbogstaver, tal og symboler samt evt. punktskrift. Ifølge den norske blindeorganisation er en ideel højde for sådanne bogstaver, tal og symboler i ophøjet relief ca. 30 mm Fodnote 51. Tal eller tekst skal stå så tæt på den pågældende betjeningsknap som muligt. Hvis knappen er udført således, at man ikke ved et uheld kommer til at aktivere den, må tal eller tekst også godt være placeret på selve knappen.
Fig. 40 Billede af et panel med numeriske elevatorknapper. Knapperne er placeret, så de stikker ud fra panelet i en vinkel på 45 grader. Oven på knapperne er etagerne angivet med reliefbogstaver.

Betjeningsknapperne skal være så store som overhovedet muligt. De skal være designet, så man tydeligt kan føle knapperne, hvorfor betjeningsknapperne skal stikke noget ud fra betjeningspanelet. Man skal kunne føle sig frem til en betjeningsknap, ligesom det skal være muligt at registrere, at man har aktiveret en betjeningsknap. Betjeningsknapperne kan godt gå i ét med pladen, men det forudsætter, at der på hver af trykknapperne er et relieftal eller et symbol, der hurtigt kan føles med fingrene Fodnote 52, og at man ikke let kommer til at aktivere en knap ved et uheld.
Easy-touch knapper er ikke til at betjene for synshandicappede, der let kommer til at trykke på flere betjeningsknapper ad gangen, mens de prøver at lokalisere den rigtige knap.
Elevatoren bør give signal, når den stopper, gerne med angivelse af etagen med syntetisk tale. For at døvblinde skal kunne benytte elevatoren, skal 

Side 62

betjeningspanelet desuden udstyres med punkter, som vibrerer, når man kommer til den ønskede etage.

4.4.4.2 Døre bortset fra indgangsdøre
4.4.4.2.1 Passage 

I mærkningsordningen er minimumskravene til døre, at:
	Højden af eventuelle dørtrin må ikke overstige 25 mm Fodnote 53.
For at lette lokaliseringen af en dør for synshandicappede skal denne have en farve, der står i kontrast til farven på væggen. Dørkarme bør desuden males i en farve, der står i kontrast til farven på både dør og væg. Man behøver ikke at anvende grelle farver til døre, men en forskellig tone i farven er nødvendig. F.eks. kan man have en mørk grå dør mod en lys grå væg. Det vil for mange synshandicappede være nok.
 
Synshandicappede benytter ofte dørtrinet som hjælp i orienteringen i forhold til, hvornår en dør er passeret, men af hensyn til faren for at falde og hensynet til andre handicapgrupper bør højden på et dørtrin ikke overstige 25 mm.
Glasdøre er som tidligere omtalt vanskelige at lokalisere for synshandicappede. Glasdøre, døre med store glaspartier, automatiske skydedøre - og almindelige sidehængte døre af glas skal derfor afmærkes særligt i en højde af 1,25 - 1,60 m over terræn. Samme type afmærkning bør gentages omtrent 85 cm -1 m over terræn/gulv og igen længere nede med et 20 cm bredt fodpanel tværs over foden af glaspanelet Fodnote 54. Glasdøre bør designes med et andet materiale i øjenhøjde og i højde med dørgrebet.
 
Hvis man skal aktivere en knap eller lignende for at åbne en dør, skal det sikres, at aktiveringsenheden kan lokaliseres af blinde og svagsynede. Dette gøre bl.a. ved brug af kontrastfarver.
Almindelige sidehængte døre med automatisk døråbner kan udgøre en fare for synshandicappede, der kommer gående i den retning, hvor døren slår op. For at blinde og svagsynede skal kunne færdes sikkert, skal alle sidehængte døre åbne ind i rum. Derved ved en synshandicappede, hvor han/hun kan støde ind i en dør. Hvis man er nødt til at have døre, som åbner udad, er det ydermere vigtigt, at man ikke placerer to sådanne døre over for hinanden, da blinde og svagsynede meget let kan risikere at blive klemt mellem disse.

Side 63

Automatiske skydedøre er til gengæld lette at bruge for synshandicappede, idet man ikke så let kommer til skade med automatiske døre, hvis disse er konstrueret rigtigt. Automatikken, der igangsætter åbningen af skydedørene, bør registrere den gående flere meter før dørene, så personer, der kommer gående med en vis fart, ikke kommer til at støde imod skydedørene. Dørene skal være åbne længe nok til, at en dårligt gående med førerhund ubesværet kan passere, det vil sige, at de skal være åbne mindst 6-7 sekunder Fodnote 55. Dørene bør afgive en lyd ved åbning og lukning, så man kan registrere dørenes funktionalitet.

Alle døre, der åbnes manuelt, bør have dørgreb med en farve, der står i kontrast til dørens farve. Dørgreb skal være let synlige, lette at bruge, logisk placeret og gode at gribe om. Se også afsnit 4.4.2.1.4 Betjening af døre, dørautomatik, dørtelefon, tilkaldeanlæg m.v.

Døre, der åbnes manuelt, bør påmonteres en form for lukkemekanisme, således at de ikke kan forlades i halvåben tilstand, idet blinde, der orienterer sig med stok, fejlagtigt med stokkespidsen kan opfange åbningen og tro, at døren står vidt åben og derved støde ind i den. Det er vigtigt, at denne lukkemekanisme ikke gør døren alt for tung at betjene.
Udformningen af nødudgange, branddøre og lignende er væsentlig for synshandicappede. Nødudgange skal være lette at lokalisere. 

Nogle sikkerhedssystemer til nødudgange kan kun betjenes inde fra en bygning. Det traditionelle system anvender et vægtstangshåndtag, men de elektroniske systemer anvendes nu mere og mere. Hvis nødudgange betjenes elektronisk med et trykknapsystem, skal man sikre sig, at dette er logisk placeret, tydeligt og nemt at finde, og igen skal man anvende layoutet for en telefon.

En god løsning er en stor trykknap på dørkarmen, som befinder sig for enden af et gelænder eller en håndliste.
Branddøre i korridorer skal, af hensyn til katastrofesituationer, være sidehængt i den samme side i hele korridorens længde. Hvis der er forskel på dørenes bredder i en korridor, skal den bredeste dør sidde i samme side igennem hele korridoren.

4.4.4.2.2 Brevkasser/brevsprækker

For blinde og svagsynede er det væsentligt, at brevkasser/brevsprækker er udformet således, at man kan modtage forsendelser på punktskrift og lydkassetter.
Brevkasser bør være tilstrækkelig store til at kunne rumme publikationer på punktskrift samt lydbøger. De bør derfor mindst være 36 cm brede og 36 cm dybe og med et indkast på mindst 3 cm i højden og 32 cm i længden. 

Side 64

På samme måde bør brevsprækker være mindst 3 cm i højden og 32 cm i længden.
Under en brevsprække er det en god ide med en fastmonteret kurv. Herved undgås, at post ligger spredt ud på gulvet og dermed udgør en snublefare, og/eller at posten bliver væk.

4.4.4.3 Indvendige gange og ramper
4.4.4.3.1 Passage

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til passage af indvendige gange og ramper, at:
Gange og ramper skal være friholdt for inventar, der kan formindske den fri passagebredde, f.eks. i tilfælde af åbentstående låger og skuffer. Der kan være tale om inventar som f.eks. brandspande, skilte, planter og bænke Fodnote 56.
Synshandicappede har problemer med både helt smalle og helt brede gange. I de smalle gange vil blinde med hvid stok eller førerhund ofte kollidere med andre. I helt brede gange kan synshandicappede let miste orienteringen Fodnote 57.
En håndliste langs siden på en gang vil hjælpe synshandicappede med orienteringen, idet den kan fungere som ledelinje. En håndliste kan yderligere være udformet, så den ikke blot viser vejen frem, men også giver information om de omkringliggende fysiske omgivelser. Anvendelsen af forskelligt materiale og ophøjede symboler på håndlisten kan f.eks. give informationer som "trapper nærmer sig" eller "der er en krydsende korridor".

Side 65

Fig. 41 Et billede af en gang med en særlig gulvbelægning og håndlister langs væggen. Farven på håndlisterne og alle dørene står i kontrast til farven på væggen.

Rigtig brug af kontrastfarver er ligeledes væsentlig for synshandicappedes orientering. Fodpaneler, sokkelflader og lister (håndlister, rækværk) skal have en farve, der står i kontrast til den omgivende farve. Det kan være en hjælp til at følge en korridor.

Dørene langs en korridor bør desuden have farver, der står i kontrast til korridorens vægfarve. Eventuelt kan man i stedet gøre forholdene bedre ved at male dørkarmene i kontrastfarve. Man kan også male både døre og dørkarme i kontrastfarver. Endevæggen i en korridor kan også med fordel males i en farve, der kontrasterer med gulvet eller belyses særskilt.

Fig. 42 Seks billeder af den samme korridor. På hvert billede er farver og/eller lys dog ændret for at illustrere, hvilken stor betydning dette har. På det første billede er endevæggen mørk, og korridoren synes kortere. På det næste billede er væggene mørke, og korridoren synes smallere. På billedet efter er loftet blevet mørkt, hvilket får afstanden mellem gulv og loft til at synes kortere, mens loftet på næste billede er blevet sænket, men Uplight gør, at det ikke ser sådan ud. De to sidste billeder illustrerer to forskellig slags lys i loftet og den virkning, dette har.

Et generelt krav til gulvbelægningen i et gangareal er, at den ikke må være så reflekterende, at loftlyset blænder, når det rammer gulvet.Blænding er særligt et problem for svagsynede, idet blænding gør det umuligt for den svagsynede at udnytte sit restsyn. Vinduer i enden af 

Side 66

korridoren vil ofte skabe modlys med blænding til følge. Blændingen medfører, at man vil have vanskeligheder med at se, hvad der findes i gangen. Vinduer placeret i enden af korridorer bør derfor afskærmes ved hjælp af persienner eller farvet glas.
Fig. 43 Et billede af en person, der går ned ad en gang lige mod et stort vindue, der er placeret for enden af gangen. Solen skinner gennem vinduet og blænder personen.

Skabe med brandslukningsmateriel, vaske, radiatorer og lignende skal være indbygget i væggen, så de ikke rager ud i gangarealet. Hvis de ikke kan fjernes, bør de markeres med farve, der står i kontrast til væggenes grundfarver.
Fig. 44 A Et billede af en korridor med tre døre, hvor radiator og brandslukningsmateriel ikke er indbygget i væggen, og man derfor kan gå ind i dem. Dørene åbner endvidere udad mod korridoren.	Fig. 44 B Et billede af en anden korridor med tre døre, der er fuldt tilgængelig. Radiator og brandslukningsmateriel er indbygget i væggen, og der er opsat håndlister i en farve, der står i kontrast til væggenes farve. Dørene åbner endvidere indad mod lokalet.

4.4.4.3.2 Niveauforskelle

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til niveauforskelle på indvendige gange og ramper, at:	
Færdsel i bygning og adgang til fællesfaciliteter skal være muligt ad gange uden niveauspring (trin og trapper) Fodnote 58. Det er væsentligt for blinde og svagsynede, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring på kommunikationsveje (naturlige færdselsårer 

Side 67

og gangarealer i en bygning). Hvis det er nødvendigt at justere højden på gulvet i en korridor, bør dette ikke ske ved hjælp af trin. Det anbefales, at stigningen overvindes med en rampe.

4.4.4.3.3 Opmærksomhedsfelt

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til opmærksomhedsfelter på indvendige gange og ramper, at:
	Trin, trapper, ramper etc. skal før niveauændringen i gangarealets fulde bredde være markeret med et opmærksomhedsfelt med en længde på mindst 90 cm. Feltet skal begynde mindst 90 cm og højst 1,2 m før niveauændringen Fodnote 59.

Det er væsentligt for blinde og svagsynede, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring på adgangsvejene. Trapper skal derfor varsles med et opmærksomhedsfelt på 90 cm i hele trappens bredde. 
Opmærksomhedsfeltet skal udføres med en overfladestruktur, der kan føles med fødderne, og som farvemæssigt danner kontrast til den øvrige gulvbelægning. Opmærksomhedsfeltet bør placeres så tæt på trinforkanten som muligt, men kan placeres umiddelbart efter øverste/nederste trins afslutning. Da opmærksomhedsfeltet skal være 90 cm dybt, kan det altså placeres i en afstand af 90 cm - 1,20 m fra trinforkanten. 

Fig. 45 To billeder af den samme trappe - et set fra oven og et set fra siden. Før og efter trappen er der placeret et opmærksomhedsfelt for at gøre opmærksom på denne. På billedet har en person netop opdaget dette med sin hvide stok. Endvidere er trappens trinforkanter markeret, og der er opsat et håndløb langs trappen. 

Man bør også anvende opmærksomhedsfelter på f.eks. en stor repos, hvor man har mulighed for at komme videre ind i en bygning, og/eller der ikke er et naturligt lige forløb til næste del af trappeløbet. Med andre ord bør man anvende opmærksomhedsfelter, hvor man kan sige, at en trappe skal kunne findes på ny.

Side 68

Ramper skal også markeres ved start og slut med kontrastfarve og materialevariation. Denne markering bør komme umiddelbart før og efter rampen, og Dansk Blindesamfund mener derfor, at markeringen skal komme 90 cm før og efter hældningen.
Når der er tale om indendørs rampe med en lille hældning, kan et symbol med en triangel på selve rampen anvendes til at vise både rampens tilstedeværelse og rampens hældning.
Fig. 46 Et billede af en rampe med en lille hældning. Rampen er udstyret med en trekantmarkering og en håndliste langs væggen.

4.4.4.3.4 Belysning

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til belysning af indvendige gange og ramper, at:
	Gange skal være belyst, idet der højst må være 20 m mellem 	 belysningsarmaturerne/lyskilderne Fodnote 60.
Rigtig belysning er meget vigtig for svagsynede. Når en svagsynet går ind i et rum, er det vigtigt, at han/hun ikke bliver blændet af dagslyset eller lysopsætningen i rummet. Det kan f.eks. ske, når man forlader et svagt oplyst rum og går ind i et stærkt oplyst rum. Eller når man kommer fra stærkt solskin udefra og går ind i et svagt oplyst rum. Det kan i visse tilfælde betale sig at anvende korrespondanceafbrydere for at få en jævn overgang i belysningen.

Ved opførsel af boligbyggeri bør man tilrettelægge forholdene sådan, at dagslyset udnyttes bedst muligt og eventuelt kan afskærmes for svagsynede, der generes af lyset. Dagslyset kan dæmpes ved hjælp af gardiner, persienner (udendørs eller indendørs) eller markiser.
 
Ved indretning af belysning skal man tage hensyn til, at svagsynede har forskellig nytte af lyset. Nogle har brug for meget lys for at udnytte synsresten optimalt, mens andre på grund af specielle øjensygdomme fungerer bedst med reduceret lys. Belysningen bør derfor være så fleksibel som muligt i brug. En lysdæmper vil derfor være en god investering, idet alle vil kunne regulere lysniveauet efter behov.

Side 69

Denne løsning er dog ikke altid mulig, men det er generelt vigtigt, at man sikrer en god almenbelysning. Trapper og ramper skal være ekstra godt belyst for at gøre opmærksom på tilstedeværelsen af et niveauspring. 
Lysopsætningen kan med fordel udføres retningsorienterende, således at lyset kan fungere som en ledelinje.
Alle lyskilder skal være afskærmede og placeret således, at blænding undgås. Til almenbelysningen kan man med fordel anvende Uplight. Hvis man benytter Uplight, skal man dog tænke over, at loftet skal være malet i en lys farve, ellers vil dette opsluge for meget lys.

Man bør også benytte lyskilder med gode farvegengivende egenskaber, da andre typer lyskilder kan skabe unødig forvirring i orienteringen for svagsynede.

4.4.4.4 Øvrige krav til trapper og ramper

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til øvrige krav til trapper og ramper, at:
Trapper på 2 trin og derover skal være forsynet med håndlister 80 - 90 cm over trinflade i begge sider eller i trappens midte.	Håndlister skal have en tykkelse på 3 - 5 cm, en fri afstand til væg på mindst 4 cm og skal være ført 30 - 50 cm forbi trappeafslutning.Mindst første og sidste trin på trapper skal være forsynet med en markering i kontrastfarve på det yderste af trinflade og trinforkant (sparkeflade). Markeringen kan f.eks. udføres ved brug af markeringstape.
Fritstående trapper skal være fast afskærmet. Fast afskærmning kan f.eks. være etableret ved brug afskærmningsbånd eller ved hensigtsmæssig placering af sofa, blomsterkumme eller tilsvarende. Fast afskærmning kan eventuelt erstattes af fast overvågning ved vagtpersonale eller guide.

Ramper med en hældning på mere 1:25 skal have hjulværn i begge sider i en højde på 20 cm over rampens hældningsplan. Hvis rampen er af- grænset af væg, kan denne erstatte hjulværn Fodnote 61.

Trapper kan være farlige for blinde og svagsynede. Trapper bør derfor ikke ligge i umiddelbar forlængelse af en gang. Det er langt sikrere, at man skal foretage en bevidst retningsændring for at komme til trappen. Dette er dog normalt ikke muligt, når der er tale om eksisterende byggeri, og så kan man 

Side 70

vælge f.eks. at sikre nedadgående trapper med en låge. Lågen sættes også op på en repos og fortæller den synshandicappede, at trappen fortsætter.

Det er vigtigt for synshandicappede, at selve trappen udformes på en måde, så den er let at benytte. En håndliste bruges dels til at følge trappen med (og i nogen grad støtte sig til), dels til at orientere sig om trappens længde ved.
En griberigtig håndliste bør findes på begge sider af trappen. Håndlisten bør starte med et vandret stykke 30 - 50 cm Fodnote 62 foran første og sidste trin. Den skal hele vejen have samme stigningsgrad som trappen, og hvis trappen har repos, skal håndlisten føres ubrudt forbi denne, således at det bliver muligt på trappens inderside at følge en sammenhængende håndliste i hele trappens længde. Enden på håndlisten bør være vendt ind mod væggen. Håndlistens tværsnit bør være mellem 40 og 50 mm i diameter Fodnote 63, og støtterne må ikke hindre en fortsat kontakt mellem hånden og håndlisten.
For blinde og svagsynede er det desuden en god ide at opsætte en håndliste i forbindelse med en rampe, uanset rampens hældning, idet en håndliste er god at støtte sig til.

For svagsynede er det også væsentligt, at man afmærker trin og trinforkanter.
Trinene kan have en anden hovedfarve end den omgivende belægning, mens trinforkanterne skal markeres med kontrastfarve for hvert trin ca. 1 - 1,5 cm horisontalt og 1 - 1,5 cm vertikalt Fodnote 64. Som et minimum skal første og sidste trin på en trappe markeres. Man kan få særlig markeringstape til afmærkning, man kan vælge en lys gummiliste på en mørk trappe eller omvendt, eller man kan eventuelt male trinforkanten i en kontrasterende farve, der passer ind i trapperummets farveholdning.
Fig. 47 Et billede af en meget tilgængelig trappe i flere etager. Trappen har tydelig markering af trinforkanterne og et godt gelænder. På siden mod væggen er der opsat en håndliste i en farve, der står i kontrast til væggens farve. Håndlisten føres ubrudt videre forbi reposen og op ad næste trappe. Reposen har også en farve, der står i kontrast til farven på væggen og på trappens trin.

Side 71

På trapper af sten, granit og lignende, hvor det kan være svært at nedfælde eller sætte en trinforkant på materialet, skal nedfældede runde cirkler, firkanter eller lignende ligge så tæt ved siden af hinanden, at de opfattes som en sammenhængende linje på trinet.

Tæpper eller belægning på trapper må ikke have brogede og komplicerede mønstre, der for svagsynede virker forvirrende og kan skabe problemer med at finde ud af, hvor trinet ophører, og det næste begynder.
I tilslutning til trappen bør man placere et tal i relief eller punkter, der angiver, hvilken etage man befinder sig på. Placer tallet eller punkterne på væggen, dér hvor håndlisten/gelænderet ender, eller sæt taktile knopper på oversiden af gelænderet.

Fig. 48 Et billede af en godt afmærket trappe. Man har placeret et opmærksomhedsfelt i et materiale, der er forskelligt fra det omgivende materiale før og efter trappen, og har sørget for en tydelig markering af trinforkanterne. Trappen har desuden et godt gelænder, og langs væggen er der opsat en håndliste i en farve, der står i kontrast til væggens farve.

Fritstående trapper er farlige for synshandicappede, der kan kollidere med sådanne og herved komme slemt til skade. Fritstående trapper skal derfor undgås eller i det mindste markeres tydeligt. For at undgå kollision med trapper fra siden eller fra undersiden bør trappen være indbygget i et trappehus. Trappehuset kan endvidere tydeliggøres for svagsynede med en farve, der adskiller sig fra omgivelserne.

Fig. 49 Et billede af en trappe, der nærmest svæver frit i lokalet. Man kan gå helt ind under en sådan trappe og dermed komme til at støde ind i den. Trappen er derfor farlig, og det er på billedet illustreret med en advarselstrekant.
Hvis dette ikke kan lade sig gøre i eksisterende bygninger, skal der opsættes en afskærmning, som fjerner faren for kollision. En afskærmning skal have en fodliste i en højde af ca. 20 cm og en håndliste ca. 90 cm over 

Side 72

gulvet Fodnote 65. En anden mulighed er en diskret anvendelse af dekoration, såsom plantekasser og lignende, anbragt så de hindrer, at blinde og svagsynede uforvarende kommer til at kollidere med trappen.
Fig. 50 Et billede af en trappe, der oprindelig er bygget med et hul indenunder, så man kunne gå under den. Dette hul er nu lukket med en afskærmning og beplantning.

Det er meget vanskeligt for blinde at orientere sig på vindel- og spindeltrapper. Da der på sådanne trapper er forskel på trinenes bredde, er mange synshandicappede også utrygge ved at færdes på vindel- og spindeltrapper.
Fig. 51 Et billede af en vindel- eller spindeltrappe. En person er på vej ned ad trappen og går på det inderste trin, hvor trinet ikke er så bredt. Personen  kommer derved til at falde forover og kan falde ned ad trappen.
Trapper konstrueret med rette vinkler og trappeafsatser med lige mange trin i hver trappeopgang er derfor at foretrække. Hvis det er nødvendigt at ændre trappens retning, bør dette ske ved hjælp af en mellemrepos, fremfor ved brug af to eller tre vinkler af trin for at opnå en 90 graders drejning. Enkelttrin på trappeafsatserne skal undgås.

Fig. 52 Et billede, der viser to trapper, der drejer. På den ene trappe har man valgt at placere en repos i drejningen, men på den anden trappe har man valgt en forkert løsning - nemlig at lave trin i drejningen. På tegningen er det markeret, at dette er en forkert løsning.

Side 73

4.4.5 Bygninger (udvalgte funktioner og rum)

4.4.5.1 Indretning af toilet- og baderum

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til indretning af toilet- og baderum, at:
	Der skal i toilet- eller baderum eller i tilhørende garderobe findes	 mindst ét blændfrit belyst spejl, hvor man kan komme tæt på med ansigtet. Blændfrihed kan opnås, hvis en eventuel lampe eller lysgiver placeret i umiddelbar nærhed af spejlet er afskærmet på en sådan måde, at selve lyskilden (elpære, lysstofrør el.lign.) ikke kan ses i spejlet Fodnote 66.
På toilet/i baderum skal man kunne lokalisere håndvask, toilet, badefaciliteter m.m. Badeværelsesudstyr såsom badekar, vaskekumme, wc-kumme og bidet skal stå i kontrast til væggens og gulvets farve. Andre genstande som f.eks. toiletrulleholderen, sæbeskåle og lyskontakter kan særligt fremhæves ved at sætte fliser op, der står i kontrast til omgivelserne. En brusekabine med skydedør skal have en farvet kant rundt om skydedørens åbning.

Fig. 53 Et billede af et badeværelse med sorte og lysegrå kakler. Kanten af badekarret er markeret med en frise i sorte fliser. Det samme er kanten af håndvasken. Ved siden af toilettet markerer sorte fliser placeringen af papiret.  Lyset over spejlet er placeret korrekt, så det ikke blænder.

Håndklædestænger, håndtag og lignende skal være fast monteret på væggene og stå i kontrast til omgivelserne. Knager i hovedhøjde på et badeværelse eller toilet skal undgås.

Side 73

Fig. 54 Et billede af en bruseniche. Selve væggen er udført i hvide fliser, men brusenichen er markeret med en kant af sorte fliser. Trinet er yderligere markeret med en anden farve - lys grå.

Armaturet skal placeres sådan, at man ikke uforvarende kommer til at stikke hovedet ind i det, når man bøjer sig ind over vasken. Skabe i badeværelset bør derfor også være indbygget i væggen, så de generer mindst muligt. Spejle skal placeres, så det er muligt at komme tæt ind på dem, så man kan se sig selv tydeligt. Lys opsat ved spejle skal oplyse den spejlendes ansigt, uden at lyset reflekteres fra spejlet. De fleste spejle, der har lys indbygget, er utilfredsstillende, da de ikke efterkommer dette krav.

En beskyttet lyskilde over bruseplads/badekar er fordelagtig, da den gør det lettere for synshandicappede at orientere sig under badet. Ellers er det væsentligste, at fliser, armatur og øvrigt ikke reflekterer lyset og blænder. Gulvene skal være skridsikre og lette at rengøre. Eventuelle tæpper skal have en gummibagside, så de er skridsikre. 
Vandtemperaturen i en bruser bør kunne styres via en termostat. Termostatvandhanerne skal have tydelige tegn, fortrinsvis med taktile symboler for åben/lukket eller varmt/koldt. 
Mange blinde og svagsynede vil desuden have glæde af et fastmonteret håndtag i en bruseniche og et badekar.

4.4.5.2 Soveværelse

Sengen skal kunne placeres, så den står i nærheden af kontakter og afbrydere til lys, tv, radio og telefonstik.
Garderobeskabe bør have skydedøre og indbygget lys, så det er nemmere for svagsynede at finde det rette tøj.
Dørhåndtag og håndtag på skuffer skal være lette at få øje på. Det vil sige, at de skal have en farve, der står i kontrast til baggrunden.

Side 75

Mønstrede gulvtæpper bør undgås, da de kan skabe synsforvirring og gøre det svært at se ting, der tabes på disse.

4.4.5.3 Køkken

I mærkningsordningen er minimumskravene i forhold til indretning af eventuelle køkkenfaciliteter, at:
	Armaturer og greb i køkkenet skal være lette at betjene Fodnote 67.
Der skal være mulighed for at få dagslys ind i køkkenet. Køkkenet skal desuden have en jævn god almenbelysning. Det bør være muligt at hæve og sænke lysstyrken med en lysdæmper.

Der bør monteres armaturer med lysstofrør over køkkenbordene. Disse skal være godt afskærmede, så blænding undgås. Lysstofrør under overskabe eller hylder giver det bedste lys. En eventuel emhætte bør have en lampe placeret ved den forreste kant. Her kan vælges et minirør på 11 W af et anerkendt mærke.
Der bør også findes ekstra stik til opsætning af lamper, hvor det er påkrævet, f.eks. over komfur og køkkenbord. Stikkontakter og afbrydere skal stå i kontrast til væggene.
 
Fig. 55 Et billede af en elkedel placeret på et køkkenbord. Elkedelen er tilsluttet en stikkontakt, der sidder et stykke oppe på væggen. Stikkontakten står i tydelig farvekontrast til væggen, idet den er sort mod en lys grå kakkelvæg. Stikkontakten ses derfor tydeligt.
Over en eventuel spiseplads bør man bruge en pendel med hejs. I pendlen kan bruges et kraftigt rør, f.eks. Osram Circolux 23 W eller 32 W. Det sidste giver lys som en 150 W glødelampe. Lamperne bør ikke have indblik fra siden, men skal eventuelt både kunne lyse nedad og opad.Hovedafbrydere, sikringer etc. skal være nemme at nå, og funktioner som tændt eller slukket skal være tydelige at aflæse med store bogstaver og taktile symboler.
Skarpe kanter på skabe og borde samt glashylder skal undgås, da synshandicappede let kan komme til skade på disse.

Side 76

Det er vigtigt med god skabsplads samt store arbejdsflader på køkkenbordene, da synshandicappede har behov for at have tingene placeret på en overskuelig måde. Desuden behøves der plads til nødvendige tekniske hjælpemidler ud over dem, der sædvanligvis bruges i et køkken.

Ved valg af køkkenskabe bør man så vidt muligt vælge låger med magnetlåse eller overskabe med skydedøre. Alternativt bør man vælge skabsdøre, der er dobbelte, så dørene ikke slår for langt ud i rummet. Det kan også være en fordel for blinde og svagsynede, hvis underskabe er forsynet med hylder, der kan trækkes ud.

Man skal undgå at bruge reflekterende materialer til køkkenborde. Det er nyttigt at opsætte både lyse og mørke køkkenbordsarbejdsflader samt stænkplader, så det er nemt at forberede forskelligartet mad med en baggrund, der giver den bedst mulige visuelle kontrast. Hvis man vælger enkeltfarvede køkkenborde, skal farven være neutral såsom lys grå, mod hvilken både lyse og mørke genstande kan ses.

Det anbefales at opstille køkkenelementerne i forlængelse af hinanden. F.eks. arbejdsplads, vask og komfur. Vasken skal være i nærheden af varmepladerne, da det skal være muligt at flytte tunge pander og gryder fyldt med varme væsker frem og tilbage over bordet hen til varmepladerne.

Fig. 56 Et billede af et typisk køkken med en 45 graders vinkel. Køkkenet har en vaskemaskine længst til højre i billedet, en køkkenvask i midten lige efter knækket og et komfur længst til venstre i billedet. Langs hele væggen er der køkkenbord. Det vil sige, at det er nemt at flytte gryder fra komfur til vask.
Det vil være praktisk for mange synshandicappede, hvis køleskabe/ mikrobølgeovne, grill og ovn er installeret i øjenhøjde. Så er de nemmere at betjene.Komfurer bør være udstyret med betjeningsknapper, der mærkbart standser og klikker ved hver indstillingsmulighed. Trinløs regulering og touch-paneler kan ikke anvendes af blinde, da man ikke kan mærke/se, hvor meget/om der er skruet op/tændt for kogepladen. Også andre betjeningsdrejeknapper i køkkenet skal være lette at følge og klart angive, om knappen står på 0 eller max i relief. Ovnknappen skal kunne afmærkes, og det skal være muligt at afmærke køleskab og vaskemaskine, så den blinde eller den svagsynede selv kan betjene/indstille disse. 
Det vil være nyttigt, hvis ovnen giver et lydsignal, når den tændes, og når den har nået den ønskede temperatur.
 
Side 77
 
4.4.5.4 Andre rum

I det følgende vil en række andre rum i et typisk boligbyggeri blive gennemgået.
 
4.4.5.4.1 Entre

Lyskontakten bør sidde lige inden for døren, så den er nem at komme til. Der skal være god belysning i entreen, så det er nemt at finde knager, hylder etc., og således at man undgår at snuble og f.eks. gå ind i åbne garderobeskabe.
Undgå fremspringende genstande i hovedhøjde. Byg elskabe og garderobehylder ind i væggen.
Glasdøre skal undgås, ikke blot i entreen, men også i andre rum. Glaspartier, der er placeret, så der er en risiko for, at man går imod dem, skal have markeringer i øjenhøjde.

4.4.5.4.2 Stue

Stikkontakter og afbrydere skal sidde hensigtsmæssigt (vippekontakter ca. 1,3 m og stikdåser 40 - 85 cm over gulvareal), og det skal være nemt at lave god belysning Fodnote 68. 
Mønstrede gulvtæpper bør undgås, da de kan skabe synsforvirring og gøre det svært at se ting, der tabes på disse.

4.4.5.4.3 Grovkøkkenet/bryggerset

I et grovkøkken/bryggers skal gulvene være skridsikre. Foruden en vaskemaskine bør der være plads til tørretumbler og borde til sortering af tøj. Vaskemaskine, tørretumbler og lignende skal kunne betjenes uden brug af synet.
 
4.4.5.4.4 Fyrrummet

Det vil være en stor fordel, hvis forskellige informationer såsom oliebeholdningen i olietanken og regulering af varmen ved hjælp af teknik kan videregives til en hjemmecomputer. Så vil synshandicappede kunne aflæse informationerne og selv aflæse/justere oliebeholdningen, rumtemperaturer og lignende. Den komplette styring kan i dag ske med 

Side 78

et IHC-system, der kan fjernstyre tilslutning af varme og lys via telefon og computer

4.4.6 Ydre anlæg - generelt

Ethvert større bolig-/ejendomskompleks bør have en indhegnet lufteplads til hunde. Denne skal have en varieret belægning af hensyn til hundens luftevaner. Belægning med perlesten og/eller græs og bede med lav beplantning i kanten kan anbefales.
4.5 Boliger til eget brug

De hensyn, der skal tages for blinde og svagsynede, hvad angår indretningen af enfamiliesboliger (småhuse) og rækkehuse, afviger ikke fra angivelserne for de offentligt tilgængelige bygninger og/eller boligbyggeri.
Synshandicappede fungerer oftest godt i deres eget hjemmemiljø, selvom der ikke er taget specielle hensyn ved planlægningen af boligindretningen. Alligevel er det en god ide at forandre småting ved boligen for at gøre den mere funktionel.

4.6 Boligbyggeri for ældre og handicappede med plejebehov

De hensyn, der skal tages for blinde og svagsynede, hvad angår indretningen af enfamiliesboliger (småhuse) og rækkehuse, afviger ikke fra angivelserne for de offentligt tilgængelige bygninger og/eller boligbyggeri.

4.7 Sommerhuse

De hensyn, der skal tages for blinde og svagsynede, hvad angår indretningen af enfamiliesboliger (småhuse) og rækkehuse, afviger ikke fra angivelserne for de offentligt tilgængelige bygninger og/eller boligbyggeri.

Side 80

Bibliografi

A11.7.1-1980, 4.30 - Signage; Federal Register USA/NF Projekt nr. 20111, og Federal Register/Vol. 56, No. 144, July 26, 1991/Rules and Regulations, 35686-35687, American National Standards Institute.
Arrangement af digits, letters and symbols on telephones and other devices that can be used for gaining access to a telephone network, E.161, ITU-T. Telecommunication Standardization Sector of ITU, 02/2001.
Barker, Peter: A design guide for the use of colour and contrast to improve the built environment for visually impaired people, University of Reading, Department of Construction Management and engineering, 1997.
Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson, Rod: Building Sight. A Handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people, Royal National Institute for the Blind, London, 1995.
Bekendtgørelse om et særligt mærke til handicappede trafikanter, Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 93 af 9. marts 1976.
Bentzen, Louise Billie; Peck, Alec F.: Specification for Letters and Numerals for Touch Reading, Volume 9 of Enhancing the Use of Rail Rapid Transit by Visually Impaired Travellers, Urban Mass Transportation Administration, U.S. Department of Transportation, Final Report, 1989.
Bernsen, Jens; Christensen, Kai; Møller, Ib: Design af trafikkens skilte, Dansk Design Center, 1996
Beslutningsforslag nr. B 137. Vedtaget af folketinget ved 2. (sidste) behandling den 12. maj 1987 om forbedring af trafik- og adgangsforholdene for handicappede.
Bestemmelser om råden over vejareal m.m. i Københavns Kommune, Magistratens 4. afdeling, februar 1992.
Betænkning vedrørende forsorgen for blinde og stærkt svagsynede, afgivet af en af Socialministeriet under 7. april 1949 nedsat kommission angående omorganisation af forsorgen for blinde og stærkt svagsynede, Betænkning nr. 129, 1955.
Boligbebyggelser for alle. Hvordan almindelige boligbebyggelser skal indrettes for at være egnede også for ældre, fysisk svage og bevægelseshæmmede, 2. rev. udg. SBI-Anvisning 98. Statens Byggeforskningsinstitut 1983.
Boliger for handicappede. Vejledning til brug ved planlægning og indretning af nyt boligbyggeri, Arbejdernes oplysningsforbund, Bolig, Motor- og Hjælpemiddeludvalget for bevægelseshæmmede, De Samvirkende Invalideorganisationer, 1984.
Bra miljöplanering för synskadade, Förbundet Finlands Svenska Synskadade RF, Synskadades Centralförbund RF.
Brunnström, Gunilla; Sörensen, Stefan: Skapa status kring ljuset. Belysning och 
Livskvalitet, Ett "kom-ihåg" til videofilmen om vardagsrummet, köket, sovrummet, hallen och trappan, Forskningsanslag från Bertil och Britt Svenssons Stiftelse för Belysningsteknik 1990.

Side 81

Byernes trafikarealer:
Hæfte 0, Vejplanlægning i byområder,
Hæfte 1, Forudsætninger for den geometriske udformning, Hæfte 2, Traceringselementer, Hæfte 3, Tværprofiler, Hæfte 4, Vejkryds, Hæfte 5, Krydsninger mellem stier og veje Hæfte 6, Stikryds Hæfte 7, Fartdæmpere, Hæfte 8, Fodgængerområder, Hæfte 9, Anlæg for parkering og standsning m.v.,
Vejregelforslag, Vejdirektoratet - Vejregeludvalget, februar 1997.
Bygningsreglement, Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, København, 1995.
Bygningsreglement 1995 - Om tilgængelighedskravene, Center for Ligebehandling af Handicappede, København, 1996.
Bygningsreglement for småhuse, Bolig- og Byministeriet, København, 1998.
Christensen-Sköld, Beatrice: Rapport från seminarium om reliefframställninger for blinda - produktion och användning i teori och praktik 24-27 maj 1988. Sammenställd av Beatrice Christensen-Sköld på uppdrag av Synskadades Riksförbund, Inforservice, 1988.
Danmarks første landsdækkende publikation om skov/naturstier og haveanlæg for blinde og svagsynede, Dansk Blindesamfund, København, 1993.
Den Norske Byggforskserien, A 327. 101, Norges Byggforskningsinstitut, 1978, f.f.
Den Danske Punktskrift 1993, Det Danske Punktskriftnævn.
DSB, SI, S-baneinstruks, 3.3. Højttalermeddelelser, af 1.10.87.
DS 3028, Tilgængelighed for alle, 1. udgave, Dansk Standard, 2001
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer. Erklæring fra Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Begge trykt i Retsforskrifter, L 213 af 7. september 1995.
Find vej med øre, hånd og fod, Finding the way, by ear, hand and foot, Dansk Design Center, Danish Design Center, 1996.
Folketingsbeslutning, Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 2. april 1993 om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere.
Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed, Vejdirektoratet, Vejregelrådet, 2002.
Getting in touch with blind people. A guide for information providers, Royal National Institute for the Blind, London 1998.
Gill, John: Access Prohibited? - Information for Designers of Public Access Terminals, Royal National Institute for the Blind, 1997.
Godt lys på arbejdspladsen, Arbejdsmiljøfondet 1982.

Side 82

Gregory, Wendy: The Informability Guide. A guide in COI´s Campaign Planning Series, Raising the Standard, Citizen´s Charter, Central Office of Information, London, 1994.
Göttler, Per: Syn og lys - om svagsynedes syn og lysproblemer, Lysteknisk Selskab, 1990.
Hallberg, Åke; Holmegard, Ingmarie; Bäckman, Örjan; Malmquist, Eve; Många kan läsa mer - en vägledning för bättre utformning av tryckt text, Synskadades Riksförbund, 1994.
Handicapegnet vejprojektering, Manual, Vejdirektoratet 1999.
Handicaptilpasning af kollektiv transport, Hovedrapport, Nordisk arbejdsgruppe under NET, 1987.
Haug Ellen; Aslaksen, Finn: Tilgiengelige uteområder. Kommunal planlegging og Fysisk utformning, Norges Handicapforbund, Veileder, Oslo, 1998.
Hove, Ove: Handicapegnet byggeri, Rapport udarbejdet af fhv. boligminister, arkitekt m.a.a. Ove Hove, København, Oktober 1981.
Husk de handicappede i dit daglige arbejde - på gaderne - i de grønne områder, 
Magistratens 4. afdeling, Stadsingeniørens direktorat, Vejafdelingen, og Parkafdelingen, Københavns Kommune, juni 1993.
Høringsudgave, Betænkning om handicaptilgængelighed til det fysiske miljø, Det tværministerielle Handicapudvalg, januar, 1997.
IHC, Det intelligente El-Installationssystem, LK A/S, 1997.
Improvement of Visual contrasts, Federal Ministry for Familiy Affairs and Senior Citizens, Consortium contrast Optimizing, March, 1995.
International Classification of Impairments, Disabilities, and Handicaps. A manual of classification relating to the consequences of disease, World Health Organization, Geneve, 1980.
International Classification of Functioning, Disabilities and Health. ICF, World Health Organization, Geneva, 2001.
International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems. ICD-10, Tenth Revision, Volume 1, World Health Organization, Geneva, 1992.
Ja, det kan lade sig gøre. Om forbedring af handicappede personers adgang til kollektiv trafik. Udarbejdet for Dansk Ingeniørforening,1991.
Jansen, Linda; Thomsen, Paulli: Typografi for synshæmmede. En undersøgelse af mulige sammenhænge mellem nogle typografiske faktorer og teksters læselighed for synshæmmede, Social- og sundhedsforvaltningen i København, Instituttet for Blinde og Svagsynede, 1985.
Jansson, Gunnar (ed): Requirements for Effective Orientation and Mobility by Blind People, London, June, 1995.
Jensen, Kai Otto: Grotesk eller Antikva, Refsnæsskolen, Institut for Blinde og svagsynede børn og unge i Danmark, Vestsjællands Amtskommune, 1984.
Side 83
Julian, G. Warren: Projektering af synsmiljøet for ældre, svagtsynede, Lysteknisk Laboratorium og Lysteknisk Selskab, særtryk af "Lampetten", nr. 2/1986.
Jørstian, Tina og Nielsen, Poul Erik Munk (Red): Tænd! PH lampens historie, Gyldendal / Louis Poulsen, 2000.
Karsrud, Kjetil: Orienteringshemmet. Blindes og svaksyntes krav til fysisk planlegging - en vegleder, Norges Bindeforbund, Universitetsforlaget, Oslo, 1989.
Kattler, Poul: Elektriske lyskilder, lys og belysning, Lysteknisk Selskab, 1993.
Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet - Krav til turismevirksomheders ledelse, bygningsindretning, faciliteter og service, Dansk Standard, 2003
Kristensen, Jørgen: Bygningers lydisolering. Nyere bygninger, SBI-Anvisning 172, Statens Byggeforskningsinstitut 1992.
Kristensen, Jørgen: Bygningers lydsiolering. Ældre bygninger, SBI-Anvisning 173 - Statens Byggeforskningsinstitut, 1991.
Kristensen, Jørgen; Rindel, Jens Holger: Bygningsakustik. Teori og praksis, SBI-Anvisning 166, Statens Byggeforskningsinstitut, 1989.
Kristoffersen, Ernst; Glerup, Jens; Thomsen, Hubert, Kjær, Poul: Handicaphensyn i fysisk planlægning, Statusrapport, Arbejdsrapport, Miljøministeriet, Planstyrelsen, november, 1990.
König, Volker: Handbuch über die blinden- und sehbehindertengerechte Umwelt- und Verkehrsraumgestaltung, 1. udg., Deutscher Blindenverband e.V., Bonn, 1997.
Lov om aktiv socialpolitik, Vejledning, Socialministeriet, 1998.
Lov om planlægning, Lov nr. 388 af 6. juni 1991, Miljøministeriet, j. nr. D 3100-0009.
Low vision. Lighting needs for the partially sighted, Commission Internationale de l´Eclairage, International commission on Illumination, Internationale Beleuchtungskommission, Technical Report, CIE 123-1997.
Manual traffic provisions for people with a handicap, Ministry of Transport and Public Works, The Hague, The Netherlands, 1986.
Miljö för synskadade, Synskadades Riksförbund.
Målangivelse for 1. Standard og 2. Large, Instituttet for Blinde og Svagsynede. 
Målsætning og Funktionskrav. Vejanlæg, Det Rådgivende Handicapudvalg, Frederikshavn kommune, 1996.
Månsson, Karin; Skeppstedt, Kerstin: Övergångsställen för synskadade och rörelsehindrade, Handikapp Instituttet, 1987.
Needs of disabled people in buildings. Design Guidelines, International Organization for Standardization, 1982.

Side 84

Nielsen, Asker H.; Eskerod, Ulla: Stoppestedsannoncering HT, Tabelrapport HT, MEGAFON - Research - Analyse - Rådgivning, Frederiksberg, december, 1997.
Norn, Mogens: Senior, syn og øjenproblemer, Carlsen senior, redigeret af Peter Lindholt, 1982.
Orientering om bestemmelser i bygningsreglement BR 95 af særlig interesse for handicappede, Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget, Hvidovre, september, 1995.
Ovesen, Ib: Kvantitet og kvalitet i indendørs belysningsanlæg, Lys og belysning, 6, Redaktion Lysteknisk Selskab, Aschehoug Dansk Forlag, København, 1971.
Petersen, Jørgen: Rumakustik, SBI-Anvisning 137, Statens Byggeforskningsinstitut, 1984.
Rasmussen, Birgit; Rindel, Jens Holger: Lydforhold i boliger. State-of-the-art, Udarbejdet af Laboratoriet for akustik, Danmarks Tekniske Universitet, Bygge- og Boligstyrelsen, rapport, september, 1994.
Rasmussen, Birgit; Rindel, Jens Holger: Lydforhold i kontor-, daginstitutions- og skolebyggeri - Problemstillinger og handlingsmuligheder, udarbejdet af Laboratoriet for Akustik, Danmarks Tekniske Universitet, Bygge- og Boligstyrelsen, rapport, rev. 1996.
Redegørelse om handicappedes adgang til de fysiske omgivelser afgivet af By- og Boligministeren til Folketinget oktober 1998, By- og Boligministeriet.
Rejseregler med bus og tog i HT-området, HT, DSB og Privatbanerne, Hovedstadsområdets Trafikselskab, januar, 1999.
Retningslinier for råden over vejareal m.m. i Århus Kommune, Århus Kommune, magistratens 2. afdeling, vedtaget af Århus Byråd den 8.5.96.
Retningslinjer for kunstig belysning i arbejdslokaler, DS 700, Dansk Standard, ny 5. udgave, januar, 1998.
Rigtigt lys i hjemmet, Lysteknisk Selskab,1. udgave, 5. oplag, 16.10.95.
Samfund for alle - også for handicappede, Indlæg og debat fra teknologirådets konference 5.-6. september 1995, Teknologi-Rådet, 1996.
Schar, O., Vicerigspolitichef: Politivedtægten for København med kommentarer. 
Kommenteret politivedtægt, rev. af politiadvokat Lise-Lotte le Maire og Politiassessor Jens Rasmussen, juli 1990.
See it Right. New approaches to information for blind and partially sighted people, Royal National Institute for the Blind, 1993.
Seniorboliger - en vejledning, SBI-Rapport 308, Statens Byggeforskningsinstitut, 1998.
Seppälä, Juha: Good Lighting conditions improve functional ability, Finnish Federation of the Visually Impaired, 1993.
Sicurella, Vincent J.: Farvekontraster som hjælpemiddel for svagsynede, Vincent J. Sicurella, New York City, Artikel i Journal of Visual Impairment & Blindness, June 1977 Vol No. 6, Oversat af Gitte Bjerre, Refsnæsskolen, Institut for blinde og svagsynede børn og unge i Danmark, 1994.

Side 85

Standardregler om Lige muligheder for handicappede, United Nations, New York 1994, udgivet af Socialministeriet, København, 1994.
Starby, Lars: Handbok i belysningsteknik, ljuskultur. Belysningshandbogen. Underlag för planering av belysningsanläggningar, Stockholm, 1983.
Støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.. Lov om social service, Vejledning, Socialministeriet, 1998.
Synligt och kännbart. En bok om synskadade och miljön, Synskadades Riksförbund, 1988. Særlig støtte til børn og unge. Lov om social service, Vejledning, Socialministeriet, 1998.
Sådan informerer du alle! - En vejledning i at informere handicappede, Center for Ligebehandling af Handicappede, 1995.
Thorén, Clas: Accessibility in the built environment, The Nordic approach, Nordiska Nämnden för Handikappfrågor, Kristianstad, 1994.
Tilgængelighed for alle - betænkning om handicappedes adgang til det fysiske miljø, Betænkning 1336, Bygge- og Boligstyrelsen, 1996.
Tilgængelighed for alle - handlingsplan for handicappedes adgang til det fysiske miljø, udgivet af Bygge- og Boligstyrelsen, på vegne af Det Tværministerielle Handicapudvalg, København, 1997.
Trafik- og Adgangsforhold for handicappede, Statusrapport, Trafikministeriets planlægningsafdeling, januar, 1988.
Uddannelse, Instruktører til synshandicappede, Mobility og ADL, Social- og sundhedsforvaltningen i København, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Hellerup, 1995.
Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden, DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995.
9.10.05 Udstyr - Afmærkning, Vejregler for afmærkning af vejarbejder, Vejdirektoratet - Vejregeludvalget, januar, 1987.
9.10.08 Udstyr, Afmærkning, Vejregler for lydsignaler for blinde og svagsynede, Vejregelforslag, Vejdirektoratet - Vejregeludvalget, februar, 1997.
9.10.08 Udstyr, Afmærkning, Vejregler for signalanlæg, Vejregelforslag, Vejdirektoratet - Vejregeludvalget, januar, 1999.
Uslan, Mark M.; Peck, Alec F.; Wiener, William R.; Stern, Arlene: Access to Mass Transit for Blind and Visually Impaired Travelers, American Foundation for the Blind, New York, 1990.
Vejledning til regler for afmærkning og afspærring af vejarbejde. Håndbog udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Specialarbejderforbundets afdelinger i Skælskør, Korsør, Slagelse, Ringsted og Sorø, politiet og Arbejdstilsynet i Vestsjælland samt Korsør, Slagelse, Skælskør og Ringsted kommuner. Håndbogen bygger på Vejdirektoratets Vejregler for afmærkning af vejarbejder af 6.10.87, og er med arbejdsgruppens bemærkninger og tilføjelser vedtaget i de 4 kommuner.

Side 86

Verbesserung von visuellen Informationen im öffentlichen Raum. Handbuch für Planer und Praktiker, zur bürgerfreundlichen und behindertengerechten Gestaltung des Kontrasts, der Helligkeit, der Farbe und der Form von optischen Zeichen und Markierungen in Verkehrsräumen und in Gebäuden, Bundesministerium für Gesundheit, Bonn, 1996.
Vägvisning. Handbok i skyltning av byggnader, den svenske byggestyrelse, november, 1972.
Warburg, Mette: Synsstyrken af Mette Warburg, Øjenlæge, dr. med. Reservelæge ved øjenklinikken Statens Institut for Blinde og Svagsynede, Refsnæsskolen, Statens Kostskole for Blinde og Svagsynede, 1968.
Wijk, Maarten: European Manual for an accessible built environment, CCPT, IG-Nederland, Utrecht, First edition, published november, 1990.
Østergaard, Erik: Mobility - at færdes som synshandicappet, Instituttet for Blinde og svagsynede, november, 1986.

Fodnoter

1 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 23.
2 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.6 Indgange, s. 25.
3 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 23.

4 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 24.
5 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 24.
6 Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson, Rod: "Building Sight. A Handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 1995, Design Practicalities, Chapter 10, Building services, Door entry and exit systems, s. 137.
7 Et tryk på 7 Newton med en bredde for trykket på nær ved 4 mm skulle være ideelt, jf. Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson, Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 1995, Chapter 10, Building services, Emergency call systems, s. 146.
8 König, Volker: "Handbuch über die blinden- und sehbehindertengerechte Umwelt- und Verkehrsraumgestaltung", 1. udg., Deutscher Blindenverband e.V., Bonn, 1997, VI Wohngebäude, 6.4.8 Hauselektrik, s. 184.
9 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 25.
10 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 39.
11 Karsrud, Kjetil: "Orienteringshemmet. Blindes og svaksyntes krav til fysisk planlegging - en vegleder", Norges Bindeforbund, Universitetsforlaget, Oslo, 1989, Indgangsparti, s. 28.
12 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.2. Information og skiltning, s. 18.
13 Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 1995, Chapter 4, Exterior design, Distinguishing the door position, s. 60.
14 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 25.
15 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 26
16 Karsrud, Kjetil: "Orienteringshemmet. Blindes og svaksyntes krav til fysisk planlegging - en vegleder", Norges Blindeforbund, Universitetsforlaget, Oslo, 1989, Heis, s. 34.
17 F.eks. går trykknapperne i elevatoren på Dansk Blindesamfunds hovedkontor i et med betjeningspanelet. De er ca. 2,7 cm høje og 2,7 cm brede inkl. en lyskrans. Selve den firkantede trykknap er ca. 2,3 mm høj og ca. 2,3 mm bred. Lyset er grønt og ses tydeligt, når trykknappen er blevet aktiveret. 2-tallet for ophøjet relief er ca. 10 mm høj og 8 mm bred, relieffet er triangulært. Betjeningsknapperne sidder på en plade af metal, der går fra loft til gulv, og som er af et andet metal end elevatorvæggene i øvrigt.
18 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 29.
19 Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 195, Chapter 4, Exterior design, Distinguishing the door position, s. 60.
20 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.6 Indgange, s. 26.
21 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 29.
22 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 30.
23 Den norske blindeorganisation anbefaler derfor en korridorbredde på 1,40 til 1,80 m, den tyske blindeorganisation anbefaler en mindste bredde på 1,5 m, og 1,80 m når korridoren er længere end 15 m, hvorimod den engelske blindeorganisation anbefaler 1,2 m. Karsrud Kjetil: "Orienteringshemmet. Blindes og svaksyntes krav til fysisk planlegging - en vegleder", Norges Blindeforbund, Universitetsforlaget, Oslo, 1989, s. 34; König, Volker: "Handbuch über die blinden- und sehbehindertengerechte Umwelt- und Verkehrsraumgestaltung", 1. udg., Deutscher Blindenverband e. V., Bonn, 1997, Öffentlich zugängliche Gebäude und Einrichtungen, 5.2.8 Möblierung von Fluren und Warteräumen, s. 134; Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 195, Chapter 5, Interior design, Corridors and hallways, s. 69.
24 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 30.
25 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 31.
26 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 31.
27 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 31.
28 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29.

29 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29.

30 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 28.

31 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 28.
32 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS- Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29.
33 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 34.
34 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 34.
35 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 35.
36 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 36.
37 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 36. 
38 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 37.
39 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 23.
40 Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.6 Indgange, s. 25.
41 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 23.
42 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 24.
43 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 24.
44 König, Volker: "Handbuch über die blinden- und sehbehindertengerechte Umwelt- und 
Verkehrsraumgestaltung", 1. udg., Deutscher Blindenverband e.V., Bonn, 1997, VI Wohngebäude, 6.4.8 Hauselektrik, s. 184.
45 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 25.
46 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 39.
47 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.2. Information og skiltning, s. 18.

48 Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 1995, Chapter 4, Exterior design, Distinguishing the door position, s. 60.

49 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 25.
50 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 26.
51 Karsrud, Kjetil: "Orienteringshemmet. Blindes og svaksyntes krav til fysisk planlegging - en vegleder", Norges Blindeforbund, Universitetsforlaget, Oslo, 1989, Heis, s. 34.
52 F.eks. går trykknapperne i elevatoren på Dansk Blindesamfunds hovedkontor i et med betjeningspanelet. De er ca. 2,7 cm høje og 2,7 cm brede inkl. en lyskrans. Selve den firkantede trykknap er ca. 2,3 mm høj og ca. 2,3 mm bred. Lyset er grønt og ses tydeligt, når trykknappen er blevet aktiveret. 2-tallet for ophøjet relief er ca. 10 mm høj og 8 mm bred, relieffet er triangulært. Betjeningsknapperne sidder på en plade af metal, der går fra loft til gulv, og som er af et andet metal end elevatorvæggene i øvrigt.
53 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 29.
54 Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 195, Chapter 4, Exterior design, Distinguishing the door position, s. 60.
55 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.6 Indgange, s. 26.
56 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 30.
57 Den norske blindeorganisation anbefaler derfor en korridorbredde på 1,40 til 1,80 m, den tyske blindeorganisation anbefaler en mindste bredde på 1,5 m, og 1,80 m, når korridoren er længere end 15 m, hvorimod den engelske blindeorganisation anbefaler 1,2 m. Karsrud Kjetil: "Orienteringshemmet. Blindes og svaksyntes krav til fysisk planlegging - en vegleder", Norges Blindeforbund, Universitetsforlaget, Oslo, 1989, s. 34; König, Volker: "Handbuch über die blinden- und sehbehindertengerechte Umwelt- und Verkehrsraumgestaltung", 1. udg., Deutscher Blindenverband e. V., Bonn, 1997, Öffentlich zugängliche Gebäude und Einrichtungen, 5.2.8 Möblierung von Fluren und Warteräumen, s. 134; Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal National Institute for the Blind, London, 195, Chapter 5, Interior design, Corridors and hallways, s. 69.
58 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 30.
59 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 31.
60 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 31.
61 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 31.
62 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29.

63 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29.

64 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS-Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 28.
65 "Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden", DS- Håndbog 105, Dansk Standard, 1995, 1.2.7. Ramper, trapper og håndlister, s. 29.
66 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 34.
67 "Krav til en mærkningsordning for tilgængelighed for alle på turismeområdet", Anneks A, side 36.
68 Barker, Peter; Barrick, Jon; Wilson, Rod: "Building Sight. A handbook of building and interior design solutions to include the needs of visually impaired people", Royal national Institute for the Blind, London, 1995, Chapter 5, Interior Design, Summary of key interior dimensions, s. 94.; König, Volker;"Handbuch über die blinden- und sehbehindertengerechte Umwelt- und Verkehrsraumgestaltung", 1. udg., Deutscher Blindenverband e.V., Bonn, 1997, VI Wohngebäude, 6.4.87. Hauselektrik, s. 184.