?PARKERINGSPROBLEMER? En unders›gelse om besk‘ftigelse, uddannelse og fors›rgelse for blinde og st‘rkt svagsynede i alderen 18 ? 30 †r Dansk Blindesamfund, juni 2005 Jan Fristrup Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. M†lgruppe og metode 5 2.1 M†lgruppen 5 2.2 M†lgruppens sammens‘tning 5 2.2.1 Aldersfordeling 5 2.2.2 Geografisk fordeling 6 2.2.3 Synsstatus 6 2.3 Metode 7 2.3.1 Kriterier for deltagelse 7 2.3.2 Fordele og ulemper ved metoden 7 2.3.2.1 Fordelene 7 2.3.2.2 Ulemperne 7 2.3.3 Unders›gelsens tidsm‘ssige udstr‘kning 7 2.3.4 Svarenes p†lidelighed 8 2.3.5 Situationen for fem †r siden 8 3. Hovedtal 9 3.1. Samlet oversigt 9 3.2 K›nsforskelle 11 4. Detaljer 13 4.1. Besk‘ftigelse 13 4.1.1 Hvad laver de? 13 4.1.2 Synsstatus og besk‘ftigelse 13 4.2 Uddannelse 14 4.2.1 Fors›rgelse under uddannelse 14 4.2.2. Supplerende ydelser til uddannelsess›gende 15 4.2.3 Hvilke uddannelser? 15 4.3 Kontanthj‘lp 16 4.3.1 Supplerende ydelser 16 4.3.2 Kontanthj‘lpens varighed 17 4.3.3 Hvor bor kontanthj‘lpsmodtagerne? 18 4.4 Pension 19 4.4.1 K›nsforskelle 20 4.5 Supplerende ydelser 20 5. Konklusion 23 1. Indledning Denne unders›gelse er iv‘rksat, fordi Dansk Blindesamfund har f†et en r‘kke indikationer p†, at der rundt omkring i Danmark i stigende grad sker ?parkering? af unge blinde og st‘rkt svagsynede i stedet for at motivere og fremme et aktivt uddannelses- eller besk‘ftigelsesforl›b. Hermed er ikke sagt, at alle synshandicappede er i stand til at gennemf›re et uddannelsesforl›b eller at bestride besk‘ftigelse i en eller anden form. Det har i mange †r v‘ret kendt, at en betydelig del af Dansk Blindesamfunds medlemmer ikke har blindheden som prim‘rt eller som eneste problem. Antallet af medlemmer, der af andre grunde end synshandicappet er pensionsberettigede, har det ikke v‘ret muligt at opg›re, men tal fra udenlandske unders›gelser tyder p†, at der kan v‘re tale om 30-50ÿ%. Dansk Blindesamfund har altid ment, at blinde og st‘rkt svagsynede b›r have samme adgang til uddannelse og besk‘ftigelse som den ›vrige del af befolkningen, men samtidig har vi p†peget, at de mennesker, der ikke er i stand til at klare de store krav, der stilles til studerende og besk‘ftigede, b›r have adgang til en offentlig fors›rgelse, som g›r dem i stand til at leve et meningsfyldt liv p† ›konomisk betryggende vilk†r. Efter gennemf›relsen af pensionsreformen i 2003, hvis sigte var, at f‘rre personer skulle ende med at f† f›rtidspension, har der kunnet spores en tendens til, at, ogs† blinde og svagsynede har f†et sv‘rere ved at opn† f›rtidspension. At alle skal udnytte deres arbejdsevne er helt acceptabelt, men det kr‘ver til geng‘ld, at der eksisterer relevante tilbud om besk‘ftigelse og uddannelse, og at der g›res en indsats fra det offentliges side for at hj‘lpe (syns)handicappede i gang hermed. Hvis det offentlige ikke er i stand til at yde en s†dan hj‘lp, og der ikke umiddelbart synes at v‘re nogen l›sning p† den handicappedes uddannelses- eller besk‘ftigelses›nsker, b›r overvejelserne g† i retning af tilkendelse af en f›rtidspension, uden at den handicappede sl‘bes gennem tall›se, ukvalificerede og udsigtsl›se aktiveringsfors›g. Der kan i den forbindelse opst† ?parkeringsproblemer?, fordi mange blinde og st‘rkt svagsynede befinder sig i en gr†zone. De har sv‘rt ved at tage en uddannelse eller at bestride et job, men samtidig bed›mmes de til at have en s†dan restarbejdsevne, at de ikke kan tilkendes f›rtidspension. Denne unders›gelse er foranlediget af en frygt for, at stadig flere blinde og st‘rkt svagsynede bliver parkeret i gr†zonen mellem f›rtidspension og udannelse/besk‘ftigelse. Denne parkering kan ske med kontanthj‘lp, med ledighedsydelse efter visitation til fleksjob eller som forrevalidering, som for de helt unge reelt vil v‘re kontanthj‘lp. For at kunne be- eller afkr‘fte vore formodninger har Dansk Blindesamfunds hovedbestyrelse - efter indstilling fra st†ende udvalg 2 - besluttet at iv‘rks‘tte en omfattende unders›gelse af fors›rgelsesgrundlaget og aktivitetsniveauet for alle medlemmer mellem 18 og 30 †r. Unders›gelsen skal opfylde to form†l: a) at give et aktuelt p†lideligt statistisk billede af Dansk Blindesamfunds unge medlemmers aktivitetsniveau og fors›rgelsesgrundlag b) at tilvejebringe data, som er sammenlignelige med en tilsvarende unders›gelse med en bredere m†lgruppe foretaget i †r 2000 Unders›gelsen er tilrettelagt som et projekt af fire m†neders varighed med s‘rskilt bevilling. Synsinstituttet i Nordjyllands Amt er i skrivende stund i f‘rd med at foretage en lignende unders›gelse p† samme aldersgruppe, men denne unders›gelse vil omfatte en synsm‘ssigt bredere m†lgruppe, idet Synsinstituttet betjener blinde og svagsynede med en synsrest p† 0,5 eller mindre. N†r resultaterne herfra foreligger, vil der for f›rste gang v‘re mulighed for at sammenligne forholdene for medlemmer af Dansk Blindesamfund med gruppen af synshandicappede, som enten ikke opfylder medlemskriterierne, eller som opfylder kriterierne, men ikke ›nsker at v‘re medlem. 2. M†lgruppe og metode 2.1 M†lgruppen M†lgruppen er alle medlemmer af Dansk Blindesamfund, der den 31. december 2004 var fyldt 18, men ikke 31 †r. Det drejer sig i alt om i alt 348 personer. 2.2 M†lgruppens sammens‘tning 2.2.1 Aldersfordeling Nedenst†ende tabel viser en oversigt over m†lgruppens fordeling p† alder og k›n. Tabel 2.1 Alder og k›n Alder Kvinder M‘nd Alle 18 5 8 13 19 9 17 26 20 10 10 20 21 7 6 13 22 12 11 23 23 15 15 30 24 11 18 29 25 13 20 33 26 14 15 29 27 11 14 25 28 19 5 24 29 23 18 41 30 14 28 42 I alt 163 185 348 Som det ses af tabellen er der kun to †rgange, hvor der er mindre end 20 personer. Det drejer sig om de 18-†rige og de 21-†rige. To †rgange; 29 og 30, skiller sig ud med mere end 40 personer i hver. Ellers ligger alle andre †rgange inden for omr†det 20 til 30 personer. I forhold til unders›gelsen i 2000 er medlemstallet i aldersgruppen faldet fra 380 til 348, svarende til et fald p† 8,45ÿ%. For kvinderne er der sket et fald i medlemstallet inden for m†lgruppen fra 173 til 165, svarende til 4,63ÿ%. For m‘ndene er faldet sket fra 207 til 185, svarende til et fald p† 109,,63ÿ% Unders›gelsen har ingen forklaringsbidrag til denne nedgang i medlemstallet. Nedenst†ende tabel viser, hvorledes respondenterne grupperer sig k›ns- og aldersm‘ssigt. Tabel 2.2 Fordeling p† aldersgrupper Alder Kvinder Kvinder i % M‘nd M‘nd i % Alle Alle i % 18-25 82 50,3 105 56,87 187 53,7 26-30 81 49,7 80 43,23 161 46,3 I den yngste gruppe er der overv‘gt af m‘nd, hvorimod der i den ‘ldste gruppe er lige mange kvinder og m‘nd. Gruppen af m‘nd mellem 18 og 25 †r skiller sig ud ved talm‘ssigt at v‘re noget st›rre end de andre tre grupper, som p† det n‘rmeste er identiske. Unders›gelsen kan ikke give forklaringsbidrag hertil. 2.2.2 Geografisk fordeling Som i den tidligere unders›gelse er der foretaget en opdeling efter ›st/vest kriterier, hvorved kredsene 1 til 13 + 23 (›erne) udg›r stdanmark, og kredsene 14 til 22 (Jylland) udg›r Vestdanmark. Tabel 2.3 st/vest fordeling (Faktiske tal og % af gruppen) Kreds Kvinder Kvinder i % M‘nd M‘nd i % Alle Alle i % 1.-13. + 23. 93 57,1 111 60,0 204 58,6 14.-22. 70 42,93 74 40,0 144 41,4 For b†de kvinder og m‘nd g‘lder, at de fleste er hjemmeh›rende i stdanmark, hvilket til dels kan forklares ved, at en r‘kke tilbud til blinde og svagsynede befinder sig i dette omr†de. Det g‘lder f.eks. Instituttet for Blinde og Svagsynede, Bredeg†rd og institutioner, som er oprettet i tilknytning til Synscenter Refsn‘s, og at Dansk blindesamfund disponerer over flere boliger i omr†det. Hertil kommer, at en r‘kke udannelsestilbud tiltr‘kker mange unge, som derfor v‘lger at flytte, is‘r til hovedstadsomr†det. Det kan s†ledes n‘vnes, at 99 medlemmer ? svarende til 28,45ÿ% af m†lgruppen ? bor i 1. til 7. kreds (K›benhavn og Frederiksberg kommuner, K›benhavns Amt). 2.2.3 Synsstatus Der skelnes mellem blinde og st‘rkt svagsynede. Opg›relsen er udtryk for respondenternes egen opfattelse af deres synsstatus. Tabel 2.4 Synsstatus Synsstatus Kvinder M‘nd Alle Blind 49 49 98 St‘rkt svagsynet 86 95 181 I alt 135 144 279 Blinde kvinder udg›r 36ÿ% af alle kvinder, mens blinde m‘nd udg›r 34ÿ% af m‘ndene. For b†de kvinder og m‘nd angiver halvdelen, at deres synshandicap er medf›dt. Oprindeligt var det planlagt, at unders›gelsen skulle indeholde diagnoser, men det viste sig hurtigt, at mange er usikre p†, hvilken eller hvilke diagnoser de har. Derfor blev dette opgivet. 2.3 Metode Der anvendes telefoninterview ud fra et sp›rgeskema med sp›rgsm†l om * Synsstatus ? egne opgivelser * S‘rlige ydelser i form af invaliditetsydelse (IY), bistandstill‘g (BT) eller õ 84(handicapbetingede merudgifter efter serviceloven) * Aktivitet (uddannelse, besk‘ftigelse o.a.) * Fors›rgelse (l›nindt‘gt, pension, SU, revalidering, kontanthj‘lp m.v.) 2.3.1 Kriterier for deltagelse Der er opstillet f›lgende kriterier for de deltagende * Medlemmet skal pr. 31. december 2004 v‘re mellem 18 og 30 †r * Medlemmet skal kunne kontaktes via telefon * Medlemmet skal reagere senest p† femte opringning. Opringning foretages p† forskellige tidspunkter ? ogs† i weekenden * Medlemmet skal kunne kontaktes p† dansk eller engelsk 2.3.2 Fordele og ulemper ved metoden 2.3.2.1 Fordelene Fordelene ved den valgte metode er: * Den personlige kontakt * Hurtig opf›lgning eller reaktion p† forhold, der ikke direkte indg†r i unders›gelsen * Den hurtige metode 2.3.2.2 Ulemperne Ulemperne ved unders›gelsen er: * Unders›gelsens mangel p† detaljer * Sikkerhed/p†lidelighed i svarene, da mange er tvivl om, hvilke ydelser de rent faktisk f†r * Besv‘rligheder med at kontakte medlemmerne. Mange skifter ofte mobiltelefon eller har ikke en identificerbar telefonsvarer. Hertil kommer flere med hemmeligt nummer 2.3.3 Unders›gelsens tidsm‘ssige udstr‘kning Unders›gelsen gennemf›res i perioden 1. januar 2005 - 30. april 2005. Unders›gelsens resultater vil bliveer blevet dr›ftet p† et m›de i Dansk Blindesamfunds hovedbestyrelse i juni 2005. 2.3.4 Svarenes p†lidelighed Resultaterne bygger i de fleste tilf‘lde p† respondenternes egne udsagn. I enkelte tilf‘lde har p†r›rende eller institutionspersonale svaret for de medlemmer, der har v‘ret ude af stand til at svare p† grund af andre handicap. Denne fremgangsm†de indeb‘rer, at der ikke kan opn†s fuldst‘ndig sikkerhed for korrekte svar. Medlemmernes usikkerhed g‘lder is‘r fors›rgelsesgrundlaget, hvor en del er usikre p†, hvilken pension de modtager, og om de modtager invaliditetsydelse eller bistandstill‘g. Disse usikkerheder vil fremg† af unders›gelsen. Dokumentation for de afgivne oplysninger er ikke indg†et i unders›gelsen, og de afgivne oplysninger er derfor medtaget som korrekte. 2.3.5 Situationen for fem †r siden I 2000 gennemf›rte Dansk Blindesamfund unders›gelsen ?Besk‘ftigelse?1, hvor der blev foretaget en omfattende unders›gelse af besk‘ftigelsessituationen for alle medlemmer mellem 18 og 60 †r. Det er muligt fra denne unders›gelse at foretage udtr‘k, som handler om den m†lgruppe, som er relevant for n‘rv‘rende unders›gelse. 3. Hovedtal 3.1. Samlet oversigt Nedenst†ende tabel viser fordelingen p† forskellige fors›rgelsesgrundlag, og den viser samtidig de respektive gruppers procentvise andel af hele gruppen. Af hensyn til senere sammenligninger med resultaterne fra en ‘ldre unders›gelse indg†r ?Frafald? som en andel af m†lgruppen. Dette giver lavere procentvise andele p† de enkelte grupper, og det b›r s†ledes erindres, at de angivne v‘rdier er de mindst mulige v‘rdier for samtlige grupper. Ved ?Frafald? forst†s personer, som ikke har responderet p† unders›gelsen, eller som vi ikke har kunnet fremskaffe oplysninger p†. Tabel 3.1 Hovedtal Type Kvinder M‘nd i alt % af alle Ordin‘rt job 8 16 24 6,9 Fleksjob 5 6 11 3,2 Kontanthj‘lp 31 19 50 14,4 H›jeste f›rtidspension (HP) 26 45 71 20,4 Mellemste f›rtidspension (MP) 12 7 19 5,5 Pension nye regler 2 3 5 1,4 F›rtidspension ? type ukendt 2 5 7 2,0 Ledighedsydelse 2 4 6 1,7 Revalidering 29 24 53 15,2 Statens Uddannelsesst›tte (SU) 1 4 5 1,4 SU + handicaptill‘g 4 3 7 2,0 Underst›ttelse 1 2 3 0,9 Barsel 4 0 4 1,1 Sygedagpenge 3 4 7 2,0 Andet 5 2 7 2,0 Frafald 28 41 69 19,8 I alt 163 185 348 10099,9 Der er 9 f›rtidspensionister, der har et job som supplement til f›rtidspensionen. Det svarer til 2,6ÿ%. 4 modtager h›jeste pension, 3 modtager mellemste og 2 modtager f›rtidspension efter de nye regler. Tabel 3.2 Sammenligninger med tidligere unders›gelse Art 2000 2005 Afvigelse Ordin‘rt job 6,0 6,9 + 0,9 Fleksjob 1,8 3,2 + 1,4 F›rtidspension (+ job) 5,8 2,7 - 3,1 F›rtidspension (alle) 48,0 29,3 -18,7 Uddannelse 25,2 28,6 + 3,4 Andet 9,2 22,31 + 12,913,1 Frafald 9,5 19,8 + 10,3 Sammenligningen mellem de to unders›gelser viser flere markante ‘ndringer, og Dansk Blindesamfunds formodninger forud for den foreliggende unders›gelse viser sig i uhyggelig grad at holde stik. Den samlede besk‘ftigelse er n‘sten p† samme niveau, men er dog faldet ganske svagt fra 13,6ÿ% til 12,68ÿ%. I faktiske tal svarer dette til et fald fra 52 til 44 personer med en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Besk‘ftigelse p† almindelige vilk†r er steget 0,9ÿ% og fleksjob er steget 1,4ÿ%, hvorimod besk‘ftigelse som et supplement til f›rtidspension er faldet med 3,1ÿ%. Antallet af f›rtidspensionister er faldet markant fra 48ÿ% til 29,3ÿ%. I faktiske tal svarer det til en nedgang p† 81 personer (fra 183 til 102). Tallene viser, at is‘r tilkendelsen af pensioner efter de nye regler2, som tr†dte i kraft den 1. januar 2003, er meget begr‘nset. Hensigten med at stramme betingelserne for at f† f›rtidspension var, at flere skulle udnytte deres arbejdsevne, og at flere skulle tage en uddannelse. Disse hensigter er i hvert fald ikke blevet realiseret i forhold til denne unders›gelses m†lgruppe. Det er allerede p†vist, at der ikke er sket en stigning i besk‘ftigelsen, og ser vi p† uddannelse, m† det desv‘rre konstateres, at der heller ikke er kommet flere blinde eller st‘rkt svagsynede i uddannelse. Procentdelen af blinde og st‘rkt svagsynede under uddannelse er ganske vist ved f›rste ›jekast steget en smule, men et mere detaljeret kig p† tallet kan give anledning til at sp›rge, om der er tale om en reel stigning, idet tallet bl.a. rummer 18 kontanthj‘lpsmodtagere, hvoraf nogle under trusler om reduktion af kontanthj‘lpen har f›lt sig presset til at p†begynde et uddannelsesforl›b, som de ikke har ›nsket. Disse uddannelsesforl›b gennemf›res ofte som HF- enkeltfagskurser. Den mest markante stigning ses i gruppen ?Andet?, som er steget fra 9,2ÿ% til 22,13ÿ%. Det vil sige, at denne gruppes andel af m†lgruppen nu udg›r t‘t p† 1/4 af gruppen mod tidligere knap 1/10. I faktiske tal svarer det til en for›gelse p† 42 personer (fra 35 til 77). Den helt overvejende andel er som frygtet personer p† kontanthj‘lp. Denne gruppe udg›r 50 personer. Det bem‘rkes i ›vrigt, at gruppen af kontanthj‘lpsmodtagere i unders›gelsen fra 2000 ikke har et omfang, der p† dav‘rende tidspunkt berettigede til nogen s‘rskilt omtale. S†ledes udgjorde personer p† underst›ttelse, sygedagpenge, kontanthj‘lp m.m. kun 66 personer af de 2.461 personer, som m†lgruppen omfattede. Det kan hermed konstateres, at denne gruppe er steget ganske betydelig stik imod de intentioner, der l† bag pensionsreformen. N†r unders›gelsesresultaterne bed›mmes, b›r det huskes, at frafaldet har v‘ret 19,8ÿ% mod 9,2ÿ% i unders›gelsen fra 2000. Det st›rre frafald skyldes den valgte unders›gelsesmetode med direkte telefonisk kontakt. I den gamle unders›gelse blev der foruden telefoninterview trukket p† viden fra blindekonsulenter, omsorgskonsulenter, kredsform‘nd og ? kasserere. En st›rre deltagelsesprocent kan naturligvis p†virke alle tal. Som tallene er gjort op, kan der imidlertid kun blive tale om, at de enkelte tal kan stige. Sammenligningen af de to unders›gelser demonstrerer tydeligt, at det er lykkedes at reducere antallet af personer, der modtager f›rtidspension, men samtidig ogs†, at det ikke er lykkedes at aktivere disse personer i form af besk‘ftigelse eller uddannelse. De er endt i gr†zonen mellem pension og arbejde/uddannelse. Den besparelse, som det offentlige har opn†et i form af en reduceret udbetaling af f›rtidspension, burde v‘re g†et til en ekstraordin‘r indsats for at f† de ber›rte personer i gang med uddannelse eller besk‘ftigelse, men som frygtet af Dansk Blindesamfund, er dette ikke sket. I forhold til tidligere kan vi konstatere, at vi st†r med en st›rre gruppe unge medlemmer, som har f†et en meget d†rlig start p† deres voksenliv. Det m† v‘re et krav, at der for disse personer - gennem udarbejdelse af en kvalificeret handlingsplan, der er baseret p† en n›je udredning af den p†g‘ldendes evner og kompetencer - iv‘rks‘ttes forl›b med et erhvervsm‘ssigt sigte, der giver den enkelte en realistisk mulighed for at fungere p† arbejdsmarkedet og opn† s† h›j en grad af selvfors›rgelse som muligt. Hvis dette ikke sk›nnes muligt, b›r overvejelserne g† i retning af tilkendelse af en f›rtidspension, hvor personen sk†nes for tall›se urealistiske aktiveringsfors›g. 3.3 K›nsforskelle I tabel 3.3. er der foretaget en sammenligning mellem kvinder og m‘nd, idet tidligere erfaringer har vist, at der kan v‘re forskelle p† de to k›ns fors›rgelsesgrundlag. Tabel 3.3 K›nsforskelle (Alle angivelser i %) Art Alle Kvinder M‘nd Ordin‘rt job 6,9 4,9 8,6 Fleksjob 3,2 3,1 3,3 F›rtidspension (+ job) 2,7 3,6 1,6 F›rtidspension (- job) 26,56 22,1 30,8 Revalidering, SU 18,76 20,8 16,87 Kontanthj‘lp 14,34 19,0 10,39,7 Ledighedsydelse 1,7 1,2 2,2 Andet 6,03 8,0 4,39 Frafald 19,8 17,2 22,2 I alt 100 99,9 100100,1 Den samlede besk‘ftigelse er som man kunne forvente lavest for kvinderne, hvor tallet kun n†r op p† 11,6ÿ%. M‘ndenes besk‘ftigelsesprocent er imidlertid ikke meget h›jere, idet tallet er 13,5ÿ%. Til geng‘ld er kvinderne flittigere til at uddanne sig. Den samlede andel, som er i besk‘ftigelse eller under uddannelse, er s†ledes st›rst blandt kvinderne med 32,4ÿ%, hvorimod m‘ndene kun n†r op p† 30,32ÿ%. Lidt over en fjerdedel (25,87ÿ%) af kvinderne modtager f›rtidspension. Hos m‘ndene er tallet oppe p† en tredjedel (32,4ÿ%) Det er bem‘rkelsesv‘rdigt, at 28,2ÿ% af kvinderne har et andet fors›rgelsesgrundlag end besk‘ftigelse, uddannelse eller pension. Hos m‘ndene er tallet noget lavere ? 16,8ÿ%. Det er is‘r p† kontanthj‘lpsomr†det, at der er store forskelle med henholdsvis 19ÿ% af kvinderne og 10,39,7ÿ% af m‘ndene. Det bem‘rkes i ›vrigt, at frafaldsprocenten hos m‘ndene er noget st›rre end hos kvinderne. 4. Detaljer 4.1. Besk‘ftigelse Besk‘ftigelsen ligger p† 12,68ÿ% svarende til 44 personer. Af disse har 24 job p† ordin‘re vilk†r eller er selvst‘ndige, 11 har fleksjob og 9 har et job som supplement til f›rtidspensionen. 4.1.1 Hvad laver de? Blandt de personer, der har ordin‘r besk‘ftigelse, ses et meget varieret m›nster. Bortset fra p‘dagog, s‘lger og selvst‘ndige virksomheder er der ingen erhverv med mere end en i besk‘ftigelse. Blandt erhvervene kan n‘vnes; ph.d., fuldm‘gtig, cand. merc., l‘rer, kontorassistent, slagter, t›mrer, programm›r, mass›r og konsulent. Fleksjobberne udviser ligeledes en stor variation. Her er der kun en genganger blandt de forskellige erhverv. Gruppen t‘ller stillingskategorier som; autoophugger, butiksassistent, lagerekspedient, regnskabsmedarbejder, telefonist, t›mrer, kontorbetjent, p‘dagogmedhj‘lper, salgsassistent (2) og kontorassistent. Der er 9 pensionister, som har besk‘ftigelse. Det drejer sig om f›lgende erhverv; musiker, dyrepasser, handicapkonsulent, DBS-konsulent, kurvemager, p‘dagog, klaverstemmer og kontorassistent (2). Det kan her n‘vnes, at 7 personer modtager 1/2 tilskud, 3 personer modtager 2/3 tilskud, og 1 person modtager 1/3 tilskud efter en tidligere g‘ldende ordning. Det er meget gl‘deligt at konstatere, at de blinde og st‘rkt svagsynede, der er i besk‘ftigelse, ikke samler sig om ganske f† erhverv, men tv‘rtimod bestrider en lang r‘kke forskelligartede job. Det er med til at understrege, at jobmulighederne mere afh‘nger af den enkelte persons evner, end de afh‘nger af, om man er synshandicappet eller ej. 4.1.2 Synsstatus og besk‘ftigelse Synet spiller dog alligevel en rolle, og det er som man kan forvente, at det bliver sv‘rere at f† job, jo st›rre synsneds‘ttelse man har. Tabel 4.1. Synsstatus og besk‘ftigelse Art Blind St‘rkt svagsynet Ordin‘rt job 4 20 Fleksjob 1 10 Pension (+ job) 5 4 I alt 10 34 Kun lidt under en fjerdedel af de besk‘ftigede er blinde, og af dem modtager halvdelen f›rtidspension og har s†ledes ikke besk‘ftigelse som det prim‘re fors›rgelsesgrundlag. Der er behov for en massiv indsats for at f† flere blinde og svagsynede i arbejde, men der synes is‘r at v‘re et stort behov for at styrke blinde i at komme ind p† arbejdsmarkedet. Hvis man sammenligner Tabel 4.1. ?Synsstatus og besk‘ftigelse? med Tabel 2.4 ?Synsstatus?, fremg†r uligheden mere klart, idet alene ca. 10ÿ% af samtlige blinde er i besk‘ftigelse, mens ca. 19ÿ% af svagsynsgruppen er i besk‘ftigelse. 4.2 Uddannelse 4.2.1 Fors›rgelse under uddannelse I denne unders›gelse d‘kker udtrykket uddannelse et meget bredt spektrum. Uddannelse forst†s som alle typer uddannelse lige fra videreg†ende til forskellige uddannelser, der er s‘rligt tilrettelagt for synshandicappede, til gymnasiale uddannelser, enkeltfagskurser m.v. Tabel 4.2 Uddannelse, fors›rgelse og syn Art Blinde St‘rkt svagsynede Alle Pension 2 5 7 Kontanthj‘lp 4 12 16 Revalidering 9 40 49 SU + handicaptill‘g 1 6 7 SU 0 5 5 Andet 2 3 5 I alt 18 71 89 Som det ses af ovenst†ende tabel er det i overvejende grad gruppen af st‘rkt svagsynede, der uddanner sig, hvorimod blinde ikke tager uddannelse i samme omfang. Blandt de adspurgte st‘rkt svagsynede er 40 % af gruppen under uddannelse, blandt blinde er uddannelsesprocenten kun p† 18. Det fremg†r tydeligt, at der er problemer med at f† unge blinde til at uddanne sig. En unders›gelse foretaget af Center for Ligebehandling af Handicappede3 kunne tyde p†, at nogle unge savner de n›dvendige kvalifikationer til at gennemf›re en uddannelse, fordi de ikke har gennemf›rt en fuldgyldig folkeskoleuddannelse. P† den anden side er alle typer af uddannelse medtaget i dette afsnit, s†ledes at ogs† mere afklarende forl›b indg†r i resultatet. Andre grunde kan v‘re: * utilstr‘kkelig r†dgivning af den blinde, som derved ikke f†r en realistisk opfattelse af en given uddannelse og de krav, der stilles hertil * manglende eller utilstr‘kkelig forsyning med relevante undervisningsmaterialer og hj‘lpemidler samt manglende eller utilstr‘kkelig undervisning i korrekt og hensigtsm‘ssig brug af disse * manglende eller utilstr‘kkelige kompetencer hos den blinde, f.eks. manglende motivation, manglende evne til at indg† i sociale sammenh‘nge Over halvdelen af de studerende fors›rger sig gennem revalideringsydelse. Dette g‘lder b†de blinde og st‘rkt svagsynede. Blandt de svagsynede studerer 16,9ÿ% p† kontanthj‘lp, medens 15,5ÿ% modtager SU, og af disse f†r halvdelen handicaptill‘g. 4.2.2. Supplerende ydelser til uddannelsess›gende 19 personer modtager bistandstill‘g og invaliditetsydelse. Det drejer sig om 6 blinde og 13 st‘rkt svagsynede. 33 personer modtager invaliditetsydelse. Heraf er 4 blinde og 29 er st‘rkt svagsynede. 9 personer ? alle st‘rkt svagsynede - modtager hj‘lp efter servicelovens õ 84. De 7 f†r 1.500 kr. om m†neden, 1 f†r 2.000 kr. og 1 f†r 4.000 kr. 1 st‘rkt svagsynet f†r invaliditetsydelse samt 1.500 kr. til merudgifter efter servicelovens õ 84. 2 st‘rkt svagsynede er i tvivl om hvorvidt de modtager ydelser. Det betyder, at 27 personer ikke modtager nogen form for till‘gsydelse. Facts om gruppen: * 10 kontanthj‘lpsmodtagere f†r ingen till‘gsydelser. Alle bortset fra en enkelt er 24 †r eller derunder. * 6 blinde f†r ingen till‘gsydelser * 5 personer, som modtager SU (heraf 2 med handicaptill‘g), f†r ingen till‘gsydelser * 1 person f†r udelukkende bistandstill‘g og invaliditetsydelse, og har intet andet fors›rgelsesgrundlag 4.2.3 Hvilke uddannelser? Det samlede antal personer under uddannelse kan ikke genfindes direkte i tabel 3.1, da ?uddannelse? ikke har et selvst‘ndigt og entydigt fors›rgelsesgrundlag. Tabel 4.3 Uddannelseskategorier Uddannelse Kvinder M‘nd Alle % af alle Videreg†ende 8 11 19 21,1 Mellemlange 13 3 16 17,8 IBOS-uddannelser 15 9 24 26,7 Gym., HF, VUC 7 10 17 18,9 Andet 6 8 14 15,65 Det er v‘rd at l‘gge m‘rke til, at flertallet af personer under uddannelse er kvinder, sammenholdt med at der er forholdsvis flere m‘nd, som modtager f›rtidspension, kunne det tyde p†, at kvinderne har en bedre mulighed for at komme i gang med uddannelse, end det er tilf‘ldet med m‘ndene. Det kan ikke undre, at en stor del af begge k›n ? samlet 18,9ÿ% - er i gang med forskellige gymnasiale uddannelse, n†r man tager alderen i betragtning. Godt 21 % tager videreg†ende uddannelser p† universiteter og handelsh›jskoler. Disse forl›b er af meget forskellig karakter, og det er faktisk kun jura- og sprogstudier, der f›lges af mere end en person. Hvad ang†r mellemlange uddannelser, s† gennemf›res disse forl›b af n‘sten 18ÿ% - og det er hovedsagligt kvinder, der v‘lger forl›b af typen, ergo- eller fysioterapeut, socialr†dgiver og p‘dagog. Knap 267ÿ% f›lger uddannelser p† IBOS. Her er det is‘r mass›r, it-service og musikprofil samt ungdomsuddannelsen (UU), der afl›ser den nu nedlagte frie ungdomsuddannelse (FUU). 4.3 Kontanthj‘lp Der er i unders›gelsen 50 personer, som modtager kontanthj‘lp. Det drejer sig om 31 kvinder og 19 m‘nd. Af de 31 kvinder er de 21 i alderen 18-25 †r, og af de 19 m‘nd er 15 i denne aldersgruppe. Det vil sige, at 720ÿ% af kontanthj‘lpsmodtagerne befinder sig i den yngste gruppe. 16 kontanthj‘lpsmodtager er blinde. Det drejer sig om 9 kvinder og 7 m‘nd. 4.3.1 Supplerende ydelser 7 blinde og 3 st‘rkt svagsynede modtager b†de invaliditetsydelse og bistandstill‘g. 1 blind og 10 st‘rkt svagsynede modtager alene invaliditetsydelse. 2 personer p† henholdsvis 18 og 19 †r modtager 1.500 kr. om m†neden til d‘kning af handicapbetingede merudgifter efter servicelovens õ 84. 4 personer er i tvivl om, hvorvidt de modtager ydelser eller ej. Det indeb‘rer, at 27 personer m† fors›rge sig udelukkende gennem kontanthj‘lp. Af de 27 er de 16 under 25 †r, og de har af den grund et yderst minimalt fors›rgelsesgrundlag. 4.3.2 Kontanthj‘lpens varighed For 29 af de 50 kontanthj‘lpsmodtagere er der oplysninger om kontanthj‘lpens varighed. Disse oplysninger kan v‘re beh‘ftet med nogen usikkerhed, da det ogs† i dette tilf‘lde er valgt at henholde sig til respondenternes oplysninger, og anden dokumentation ikke har indg†et i unders›gelsen. Tabel 4.4 Kontanthj‘lpens varighed Varighed Antal 0 - 1 †r 11 1 - 2 †r 6 2 - 3 †r 3 3 - 4 †r 3 4 - 5 †r 0 5 - 6 †r 1 6 - 7 †r 1 7 - 8 †r 1 8 - 9 †r 2 > 9 †r 1 Den nye pensionsreform afspejler sig tydeligt i tallene for de seneste to †r. Her findes hovedparten af kontanthj‘lpsmodtagerne, og de har m†ttet sande, at det er blevet sv‘rere at f† pension. M†ske har de haft forventninger til, at der ville blive gjort en st›rre og mere m†lrettet indsats for at f† dem i besk‘ftigelse. Det har i hvert fald v‘ret den formulerede hensigt fra politisk side, men disse forh†bninger er gjort til skamme. Der er ikke sket nogen for›gelse af besk‘ftigelsen af unge blinde og svagsynede, faktisk er forandringerne ikke m†lbare. Selv om der antalsm‘ssigt ikke er mange, der har f†et kontanthj‘lp i l‘ngere tid, m† det alligevel st‘rkt beklages, at der i denne unders›gelse kan findes 9 personer, der har f†et kontanthj‘lp i 3 †r eller mere. Rekorden er faktisk 11 †r! 11 †r p† kontanthj‘lp ? det har aldrig nogensinde v‘ret meningen med bestemmelserne, der var t‘nkt som kortvarig midlertidig hj‘lp. Flere kommuner m† derfor have en ganske flov smag i munden, n†r det ikke gennem en s† lang †rr‘kke er lykkedes at f† en person videre med besk‘ftigelse eller uddannelse. I nogle af tilf‘ldene har der v‘ret gjort mere eller mindre behjertede aktiveringsfors›g, som er sl†et fejl. Det burde nok have medf›rt, at en f›rtidspension var kommet p† tale. Betragter man opf›lgningen p† de enkelte forl›b, m† det siges, at aktiveringsindsatsen generelt har v‘ret for ringe. Nogle steder har man gjort en indsats, som ofte har en meget ensartet og standardpr‘get karakter i form af VUC eller HF-enkeltfagskurser, ofte gennemf›rt under betegnelsen forrevalidering. Andre steder er den blinde eller svagsynede blevet ?ladt i fred?, som nogle udtrykker det. Dog har de fleste hver tredje m†ned skullet udfylde et skema, der bl.a. fort‘ller, om der er ‘ndringer i situationen siden sidst. Andre har v‘ret helt uden kontakt i l‘ngere tid. Dansk Blindesamfund frygter, at der ville kunne afsl›res kontanthj‘lpsforl›b p† mere end 11 †r, hvis unders›gelsen havde d‘kket alle i den erhvervsaktive alder. 4.3.3 Hvor bor kontanthj‘lpsmodtagerne? Det er af stor interesse at unders›ge, om tendensen til at tildele unge blinde og svagsynede kontanthj‘lp er en generel tendens, eller om der er omr†der, hvor tilb›jeligheden synes s‘rlig stor. Tabel 4.5 Kontanthj‘lpsmodtagernes bop‘l Kreds Antal 1 - K›benhavn / ›stre 1 2 - K›benhavn / n›rre 1 3 - K›benhavn / vestre 3 4 - K›benhavn / s›ndre 8 5 - K›benhavn / Amager / city 0 6 - K›benhavns Amt / nord 0 7 - K›benhavns Amt / syd 2 8 - Frederiksborg Amt 4 9 - Roskilde Amt 0 10 - Vestsj‘llands Amt 2 11/12 - Storstr›ms Amt 2 13 - Fyns Amt 4 14 - S›nderjyllands Amt 3 15 - Ribe Amt 5 16 - Vejle Amt 0 17 - rhus 6 18 ? Randers 2 19 - Ringk›bing Amt 3 20 - Viborg Amt 1 21 ? Aalborg 1 22 ? Vendsyssel 2 23 ? Bornholm 0 I alt 50 Fem5 kredse har ingen kontanthj‘lpsmodtagere. Det drejer sig om kredsene 5-6-9-16-23. Topscoreren er 4. kreds, hvor der er registreret 8 kontanthj‘lpsmodtagere, herefter f›lger 17. kreds med 6 personer og 15. kreds med 5 personer. Det vil sige, at de 3 kredse med flest kontanthj‘lpsmodtagere tilsammen har 386ÿ% af alle registrerede kontanthj‘lpsmodtagere i unders›gelsen. De ›vrige kredse har alle mellem 1 og 4 personer p† kontanthj‘lp. Grunden til de h›je tal i nogle kredse kan v‘re, at der bor mange blinde, eller at der i det p†g‘ldende omr†de ? dvs. den p†g‘ldende kommune eller kommuner - foretages en meget ensartet sagsbehandling, som har tendens til at v‘lge den billigste l›sning for samfundet, alts† ikke en revalideringsplan eller tilkendelse af f›rtidspension, men derimod kontanthj‘lp. 15. og 17. kreds best†r af flere kommuner, og nogle steder af flere distriktskontorer inden for en kommune. Her kan det v‘re sv‘rt at finde et m›nster. I fjerde kreds ? Valby ? er der tale om et enkelt distriktskontor, og her begynder den ensartede praksis netop at ligne et m›nster, som kan v‘re mere eller mindre tilsigtet. 4.4 Pension Dansk Blindesamfund har altid vist stor interesse for f›rtidspensionen og har altid ment, at disse pensioner skal v‘re forbeholdt personer, der ikke kan udnytte deres arbejdsevne eller slet ingen arbejdsevne har. Derfor var konklusionen ogs† p† den tidligere unders›gelse, at en alt for stor del af blinde og st‘rkt svagsynede - i den erhvervsaktive alder - var havnet p† f›rtidspension, uden at der havde v‘ret gjort s‘rligt kvalificerede fors›g p† at udnytte deres st›rre eller mindre arbejdsevne. Helt principielt mener Dansk Blindesamfund, at det er en god m†ls‘tning, at alle skal have mulighed for at opn† en grad af besk‘ftigelse, der svarer til deres form†en, men at de samtidig skal sikres et rimeligt fors›rgelsesgrundlag eventuelt i form af supplerende f›rtidspension og/eller andre till‘gsydelser. Hvis en reduktion i antallet af f›rtidspensionister ikke modsvares af en for›gelse af antallet af besk‘ftigede, men i stedet blot f›rer til en udsigtsl›s parkering mellem besk‘ftigelse og f›rtidspension, s† siger Dansk Blindesamfund klart fra over for den slags tiltag. Den erkl‘rede hensigt med pensionsreformen var at reducere antallet af personer p† f›rtidspension og i stedet skaffe disse personer besk‘ftigelse eller s‘tte dem i gang med en uddannelse. Som det fremg†r af nedenst†ende tabel 4.6 fra Danmarks Statistik, er der imidlertid ikke sket nogen generel tilbagegang i antallet af tilkendelser af f›rtidspension. Tv‘rtimod har tallet ligget meget stabilt i den seneste 5-†rs periode, endda med tendens til en lille stigning for gruppen 20-29 †r. Det kan derfor se ud, som om gruppen af blinde og st‘rkt svagsynede opf›rer sig atypisk, idet antallet af personer, der modtager f›rtidspension, er faldet v‘sentligt siden sidste unders›gelse for fem †r siden. Tabel 4.6. Modtagere af social pension i Danmark i alderen 20 ? 29 †r 2000 2001 2002 2003 2004 H›jeste f›rtidspension 3112 2992 3067 3195 3311 Mellemste f›rtidspension 3499 3563 3671 3738 3292 Pension efter de nye regler 0 0 0 0 516 I alt 6611 6555 6738 6933 7119 4.4.1 K›nsforskelle Tabel 4.7 Antal f›rtidspensionister Type Kvinder M‘nd Alle H›jeste pension 26 45 71 Mellemste pension 12 6 18 Alm. forh›jet pension 0 1 1 Nye pensionsregler 2 3 5 Pension ? typen ukendt 2 5 7 I alt 42 60 102 Der er tydelige k›nsforskelle i tildelingen af f›rtidspension efter de gamle regler. Dobbelt s† mange kvinder som m‘nd f†r mellemste f›rtidspension, mens forholdet er lige modsat, n†r det g‘lder den h›jeste pension. Her er der n‘sten dobbelt s† mange m‘nd som kvinder. Betragter man forholdet mellem de to pensionstyper hos det enkelte k›n, er der en stor forskel. Hos kvinderne er der ca. dobbelt s† mange p† h›jeste som p† mellemste pension. Hos m‘ndene er der 7,5 gange s† mange p† h›jeste som p† mellemste. Der er ingen forklaringsbidrag i unders›gelsen til denne store forskel, men det b›r m†ske overvejes at unders›ge n‘rmere, om det forholder sig s†ledes i andre aldersgrupper, og hvad †rsagerne hertil kan v‘re. Det m† huskes, at en stor andel af de synshandicappede f›rtidspensionister udg›res af personer, der er multihandicappede, hvor synsneds‘ttelsen m†ske ikke er det prim‘re problem, men hvor et andet eller andre handicap alene ville kunne udl›se en f›rtidspension. Mange af disse personer bor p† institutioner. Der er ikke foretaget en specifik opg›relse af antallet af personer med flere handicap, men ud fra respondenternes tilkendegivelser ansl†s antallet at v‘re ikke under 35-40 personer. 4.5 Supplerende ydelser Tidligere i unders›gelsen har der v‘ret omtale af tilkendelse af bistandstill‘g og invaliditetsydelse samt tilskud efter servicelovens õ 84 om handicapbetingede merudgifter. I dette afsnit bringes en fuldst‘ndig oversigt over antallet af personer i m†lgruppen, der modtager disse ydelser. Tabel 4.8 Modtagere af supplerende ydelser Ydelse Kvinder M‘nd Alle % af alle Invaliditetsydelse (IY) 36 33 694 24,7 Bistandstill‘g (BT) 39 31 70 25,1 õ 84 9 8 17 6,1 Er i tvivl 13 19 32 11,5 Modtager ikke supplerende ydelser 38 53 91 32,6 I alt 135 144 279 100ÿ% En fjerdedel af respondenterne modtager alene invaliditetsydelse, mens en anden fjerdedel modtager bistandstill‘g, som for de personer, der ikke f†r h›jeste eller mellemste f›rtidspension, modtages sammen med invaliditetsydelse. Kun lidt over 6ÿ% modtager st›tte efter servicelovens õ 84, og i 15 af de 18 sager er der tale om lovens mindsteudbetaling p† kr. 1.500 om m†neden. Der kan v‘re grund til at stille sp›rgsm†lstegn ved, om der er foretaget nogen s‘rlig grundig individuel vurdering af merudgifterne, n†r tildelingen n‘rmest har karakter af en standardudbetaling. Det leder tanken hen p†, at der er tale om en forts‘ttelse af udbetaling af invaliditetsydelse, blot med en lavere sats. Der er grund til at h‘fte sig ved, at hele 32,6ÿ% ikke modtager nogen supplerende ydelser, og denne procent bliver givetvis h›jere, n†r man erindrer, at 11,5ÿ% er i tvivl om, hvad de modtager eller ikke modtager. Betragtes gruppen af ikke-modtagere n‘rmere, ses f›lgende resultat: Tabel 4.9 Fors›rgelsesgrundlag for personer, der ikke modtager supplerende ydelser Fors›rgelse Hele gruppen Ikke- modtagere Ikke-modtagere i % af hele gruppen alle Ordin‘rt job 24 3 12,5 Fleksjob 11 5 45,54 Kontanthj‘lp 4950 22 44,09 H›jeste pension 71 20 28,227,8 Mellemste pension 19 9 47,4 Ny pension og ukendt pensionstype 12 8 66,76 Ledighedsydelse 6 4 66,76 Revalidering 53 9 17,0 SU 5 3 60,0 SU +handicaptill‘g 7 2 28,6 Andet 212 5 23,8 28,7 Tallene tyder p†, at personer i ordin‘r besk‘ftigelse i h›j grad f†r tilkendt supplerende ydelser, hvorimod personer i fleksjob eller med ledighedsydelse synes at have sv‘rere herved. Det kan skyldes, at kommunerne mener, at der er kompenseret for handicappet gennem l›ntilskuddet, men det er netop ikke tilf‘ldet, fordi de supplerende ydelser ikke har relation til besk‘ftigelsen, men derimod skal afhj‘lpe mere generelle behov i dagligdagen. Det forekommer ogs† underligt, at en person, der efter at have bestridt et ordin‘rt job og her har oppeb†ret f.eks. b†de invaliditetsydelse og bistandstill‘g, f†r frataget disse bel›b, blot fordi vedkommende er blevet placeret i et fleksjob, hvilket vil v‘re begrundet i svigtende arbejdsevne. Knap 45ÿ% af de personer, der modtager kontanthj‘lp, har intet andet fors›rgelsesgrundlag. Der kan ikke herske tvivl om, at disse personer har store begr‘nsninger i deres valgmuligheder og handlefrihed, ikke blot fordi kontanthj‘lpen i sig selv er af beskeden st›rrelse, is‘r for unge under 25 †r, men ogs† fordi de i forhold til ikke-handicappede m† udrede en r‘kke n›dvendige, handicapbetingede merudgifter af den samme kontanthj‘lp. 5. Konklusion Dansk Blindesamfund frygtede p† forh†nd, at antallet af kontanthj‘lpsmodtagere og personer p† ledighedsydelse ville v‘re stort, men s† stort, som tilf‘ldet blev, var der ikke mange i organisationen, der ville have g‘ttet p†. Det fremg†r, at den helt store synder er kontanthj‘lpen, mens antallet p† ledighedsydelse ikke er s† stort igen, og har sin forklaring i virksomhedslukninger o.l., og alts† ikke som vi kunne frygte i, at personer visiteres til fleksjob og venter p† jobbet meget l‘nge, mens man modtager ledighedsydelse. Kontanthj‘lp er den helt forudsigelige, men absolut ikke acceptable parkeringsplads, n†r intentionen er f‘rre personer p† f›rtidspension. Det er den i hvert fald, n†r denne intention ikke er t‘t tilknyttet en mere aktiv og intensiv indsats for at f† de personer, som ikke l‘ngere kan f† pension, i besk‘ftigelse eller uddannelse. Men det er en helt igennem uacceptabel situation for en blind eller st‘rkt svagsynet, som har et stort behov for, at der ofres ekstra ressourcer p† at st›tte ham eller hende i at f† planlagt og iv‘rksat et uddannelsesforl›b, der giver realistiske muligheder for en fremtidig aktiv karriere p† arbejdsmarkedet. Den ovenfor skitserede l›sning skal naturligvis kun g‘lde for de personer, der efter en kvalificeret vurdering har muligheder for at beg† sig i uddannelsessystemet og p† arbejdsmarkedet. For de personer, som har rigeligt at g›re med at f† styr p† deres eget liv, og at mestre at leve med et alvorligt synshandicap, vil det i flere tilf‘lde v‘re indlysende og †benbart, at f›rtidspensionen er den l›sning, der kan skabe ro om den p†g‘ldendes livssituation, og m†ske p† et senere tidspunkt v‘re medvirkende til, at vedkommende bliver i stand til at udf›re et arbejde f.eks. p† s‘rlige vilk†r, eller at gennemf›re en uddannelse. Hovedbudskabet her er, at der skal foreg† en langt mere kvalificeret vurdering i kommunerne, og at der skal arbejdes p† at tilvejebringe de bedst mulige rammer s†ledes, at den blinde eller st‘rkt svagsynede har mulighed for at skabe et aktivt og indholdsrigt liv. Dette opn†s ikke ved at tr‘kke en person gennem mere eller mindre intetsigende og fejlslagne aktiveringstiltag, ofte med en trussel om reduktion i kontanthj‘lpen, hvis man ikke siger ja til tilbuddet. Det er ikke motiverende for den unge synshandicappede. Det er vigtigt, at der efter en grundig dr›ftelse - med inddragelse af den eksisterende synsfaglige ekspertise - udarbejdes en handlingsplan, som skal f›lges t‘t op af kommunen. Ideelt b›r handlingsplanen v‘re en erhvervsplan, hvilket vil sige, at den danner grundlag for gennemf›relsen af et revalideringsforl›b. Det kan ogs† konstateres, at tildelingen af supplerende ydelser har v‘ret sparsom. I dag tilkendes der ikke l‘ngere invaliditetsydelse og/eller bistandstill‘g, men õ 84 †bner muligheder for at f† d‘kket handicapbetingede merudgifter. Den benyttes imidlertid kun lidt, og i de fleste tilf‘lde ydes kun mindstesatsen p† 1.500 kr. pr. m†ned. Det har n‘rmest karakter af en standardl›sning, og s† er der jo sparet ca. 800 kr. pr. person i forhold til invaliditetsydelsen. Samtidig er der kun konstateret ‚t tilf‘lde, hvor õ 84 gives sammen med invaliditetsydelsen, s†dan som der er mulighed for. Der skal opfordres til, at blinde og st‘rkt svagsynede bliver informeret om disse muligheder, og at flere s›ger denne st›tte, som benyttet rigtigt kan kompensere for nogle af de mange ekstraudgifter, man har som synshandicappet til f.eks. transport, el, telefon, sm†reparationer, personlig pleje m.v. P† trods af, at der ikke er konstateret nogen fremgang i besk‘ftigelsen, er det meget gl‘deligt at observere, at de blinde og st‘rkt svagsynede, der har opn†et besk‘ftigelse, er ansat i en r‘kke forskellige jobfunktioner, og det g‘lder uanset om der er tale om besk‘ftigelse p† ordin‘re vilk†r, fleksjob eller job med l›ntilskud. Den brede vifte af job er et bevis p†, at det kan lade sig g›re, og at der er mange flere muligheder, end de fleste forestiller sig. De blinde og st‘rkt svagsynede, der arbejder, kan derfor gennem deres eksempel v‘re med til at bane vejen for andre og nedbryde mange - til tider ubegrundede - fordomme om, hvilke job en blind eller st‘rkt svagsynet kan bestride. Det samme gl‘delige resultat ses inden for uddannelse, hvor der dog ogs† er enkelte favoritter. Igen kan denne situation v‘re med til at bane vejen og nedbryde fordomme. P† baggrund af de gode eksempler b›r Dansk Blindesamfund overveje en mere aktiv markedsf›ring af blinde og st‘rkt svagsynede som en kompetent arbejdskraft. Udover at bringe ?de gode historier? frem i medierne, b›r man overveje p† hjemmesiden at etablere et omr†de med f›lgende indhold: * gode historier emneopdelt * presseklip om blinde og st‘rk svagsynede under uddannelse og i besk‘ftigelse * alle relevante love, bekendtg›relser m.v. * ?Hvor skal jeg g† hen?? * brevkasse: ?Sp›rg os om job og uddannelse Der b›r straks indledes et samarbejde mellem de offentlige myndigheder om finansiering og etablering af initiativer, der kan skabe varig besk‘ftigelse for blinde og st‘rkt svagsynede. Dansk Blindesamfund har allerede nu en r‘kke forslag til initiativer, der kan ‘ndre udviklingen i en mere positiv retning, hvor flere kommer i besk‘ftigelse. Samtidig skal Dansk Blindesamfund opfordre til, at det offentliges indsats overfor den enkelte blinde eller st‘rkt svagsynede opkvalificeres og m†lrettes, s†ledes at antallet af blinde og st‘rkt svagsynede p† kontanthj‘lp minimeres, og der findes en fornuftig l›sning enten i form af uddannelse eller besk‘ftigelse eller i form af en f›rtidspension. Denne unders›gelse har vist, at mange blinde og st‘rkt svagsynede er havnet i en uholdbar situation pga. ‘ndrede vilk†r for at opn† f›rtidspension, og da der samtidig ikke er sket en intensivering af indsatsen for at f† folk i arbejde, ender man p† den kedelige parkeringsplads, der hedder kontanthj‘lp. If›lge regeringens nye besk‘ftigelsesstrategi skal der over en †rr‘kke komme 2.000 flere handicappede i besk‘ftigelse om †ret. Selv om der er tale om en meget bred definition af begrebet handicap - og det er op til den enkelte selv at afg›re, om man er handicappet - er det et stort ›nske, at der blandt de handicappede, der kommer i arbejde, ogs† vil v‘re blinde og st‘rkt svagsynede. Der skal lyde en kraftig opfordring til besk‘ftigelsesministeren om aktivt at medvirke til at hj‘lpe blinde og st‘rkt svagsynede ud af den h†bl›se situation, de er havnet i. Det er en skamplet p† det offentlige system, at man behandler handicappede p† en s† uv‘rdig m†de. 1 Jan Fristrup: ?Besk‘ftigelse?. Dansk Blindesamfund. 2000. 2 Reglerne indeb‘rer, at der nu kun er en pensionssats for personer, der tilkendes pension fra lovens ikrafttr‘delsestidspunkt. Personer, der har modtaget invaliditetsydelse efter de f›r 1. januar 2003 g‘ldende regler skal fortsat tilkendes pension efter de gamle regler. 3 Jf. Det Centrale Handicapr†ds ?rsberetning 2004? 4 En person modtager s†vel invaliditetsydelse som õ 84. - 12 - - 13 -