Leder: Juletid er (måske) ønsketid
Af Thorkild Olesen, landsformand
For børn og barnlige sjæle er juletid en højtid, hvor man må ønske sig gaver. I år har jeg ikke skrevet en ønskeseddel. Jeg ønsker nemlig ikke at blive opfattet som et barn – og hvis det betyder, at jeg må undvære gaver, så tager jeg det med.
I årets sidste nummer af Blindesagen – faktisk det sidste nummer nogensinde – tager vi fat på den måde, som den seende verden ofte anskuer os blinde og blindhed på. Vi kigger blandt andet nærmere på de ”blinde” arketyper, som vi møder i film og på tv, herunder blandt andet Barnet, der ikke kan tage vare på sig selv.
Film og tv er med til at påvirke millioner af menneskers holdninger til hinanden. Derfor er det nærliggende at stille spørgsmålet: hvad betyder det, at seende i dag nærmest ingen blinde ser i film og på tv? At seende, når de endelig ser os i film og på tv, ikke primært bliver præsenteret for et menneske med et vedhæftet handicap, men i stedet en karikatur af et handicap? Og hvad betyder alt dette for den måde, som vi med synshandicap bliver opfattet på af samfundet? At samfundet enten ikke tror, vi eksisterer, at vi ikke kan finde ud af noget selv, eller at vi har overnaturlige evner, og dermed er noget helt særligt.
Hmm … ved nærmere eftertanke, så ønsker jeg mig faktisk noget til jul. Jeg ønsker, at jeg i 2010 vil:
- Se en dansk dramaserie på DR eller TV2, hvor en af personerne er blind, men netop ikke er med i serien pga. synshandicappet, men i en rolle som fx "bedste ven", "skolelæreren" eller lignende.
- Se en quizdeltager med et synshandicap i et underholdningsprogram.
- Se et panelmedlem med synshandicap.
- Se langt færre "ugens glade krøbling" historier i de kulørte blade.
For arketyperne betyder noget – faktisk rigtig meget. Så kære manuskriptforfattere, journalister og programplanlæggere: tænk jer om, når I fremstiller os med handicap – og tag os med.
Sidst opdateret 14. december 2009 10:43