Fra hvalp til fotomodel
”Nåååh, hvor er den sød” og ”Prøv liiige at se dem her!” Der var begejstring i Dansk Blindesamfunds postafdeling den dag i november, da førerhundekalenderen for 2010 ankom. Processen bag kalenderen har været lang. For hvordan får man egentlig en otte uger gammel labrador til at kigge ind i kameraet? Eller en flok hvalpe til at løbe i samme retning? Kom med Blindesagen back stage til produktionen af førerhundekalenderen.Af Redaktionen
Hvert år bliver 15-18 hundehvalpe forvandlet til førerhunde af Dansk Blindesamfunds førerhundeordning. Hvalpene kommer fra mange forskellige steder; nogle bliver købt fra kenneler, andre bliver doneret af private og endnu andre bliver hentet på Norsk Blindeforbunds førerhundeskole i Oslo.
Det er svært at komme gennem nåleøjet som førerhund. Ikke mange hvalpe findes egnede. Der er dog få udvalgte hvalpe, der får smagt på livet i rampelyset længe inden, de er blevet rigtige førerhunde. Nemlig de hvalpe der er fotomodeller i den førerhundekalender, som Dansk Blindesamfund laver i samarbejde med Norsk Blindeforbund.
Når hvalpene er mest søde og charmerende
Når billederne bliver taget, er hvalpene otte uger gamle, fortæller Poul Erik Benthin, der er projektleder hos Dansk Blindesamfund. Alderen er god, både fordi det hundefagligt er trygt at tage hvalpene med på location, og fordi de simpelthen er mest søde og charmerede på netop det tidspunkt.
Annika Aarstad er projektleder i Norsk Blindeforbund. Det er hende, der sammen med fotografen Thomas Barstad Eckhoff står bag de billeder, der bliver taget til henholdsvis den danske og den norske førerhundekalender. ”Ulempen ved otte uger gamle hvalpe er, at de ikke på nogen måde er opdraget. Prøv at forstil dig, hvordan man tackler to-tre legesyge hvalpe og samtidig sørger for, at de alle er i nogenlunde fokus foran kameraet? Normalt står jeg og laver lokkelyde, så hvalpene kigger i samme retning, men nogle gange må jeg simpelthen løbe og så ellers håbe, at de følger efter mig. Det kan blive til mange løbeture, før billedet er i kassen,” fortæller Annika Aarstad.
Sov mellem æblerne
Der kan ske lidt af hvert, når man er ude på location. Det er vanskeligt at forberede alt. Regn eller for mange kuldegrader er ikke en god ide for hverken små poter eller billeder. Det kan også ske, at hvalpene bare ikke er i humør den dag. Fx skete det en gang, at en af hvalpene pludselig besluttede sig for at tage en lille rask svømmetur, da der skulle tages billeder ved en dam i skoven. Noget der ikke var planlagt.
”Vi ved jo ikke altid, hvilket sind de har. Og i en søskendeflok kan der være helt forskellige personligheder. Men det går stort set altid godt. Stikordene er at lave en god research på både hvalpe og location. Og så måske i tillæg have en lille godbid i inderlommen ...,” forklarer Annika Aarstad.
”En anden ting, som vi har gode erfaringer med, er at placere hvalpene i kurve og lignende. Det virker som om, de hurtigt falder til ro, når de ligger i et afgrænset område. Faktisk var der engang en lille fyr, der fandt sig så godt tilpas i en kurv med æbler, at han faldt i søvn. Han lå og snorkede længe efter, at fotografen var blevet færdig med at knipse.”
Labrador retriever er de nemmeste
I kalenderne er der altid billeder af forskellige hunderacer, så alle de racer, der bruges som førerhunde, er repræsenteret. Og præcis på samme måde som Dansk Blindesamfunds førerhundeordning oplever, at der er forskel på racerne, når de skal uddannes, så kommer forskellene også til udtryk, når der skal arbejdes med hundene i en fotosession.
”Labrador retrievere er helt klart nemmest at arbejde med. Storpudlerne er vældig livlige, noget der jo kan være en udfordring. Og så er der schæferne, der ofte er lidt stædige. Derudover kommer det helt an på omgivelserne og på den enkelte hvalps personlighed”, fortæller Annika Aarstad.
En lang proces
Der ligger en lang proces bag produktionen af de to hundekalendere. Mange mennesker er involveret i arbejdet – lige fra idé til det færdige produkt. Der finder en samproduktion af billeder sted mellem Dansk Blindesamfund og Norsk Blindeforbund. De to interessepolitiske organisationer har i forvejen et tæt samarbejde, så derfor er det naturligt også at arbejde tæt sammen om billederne til kalenderne.
”De to kalendere er ikke helt identiske, det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Både årstider og omgivelser er forskellige i vores lande, så derfor er det ikke de samme billeder, der er i kalenderne. Det ville fx se helt mærkeligt ud, hvis der lå en hvalp på en kælk og slikkede sol i april i den danske kalender, mens sådan et billede passer fint til den norske kalender. Derfor tilpasser vi billederne, så de passer til årstider, omgivelser og hunderacer i de to lande,” forklarer Poul Erik Benthin fra Dansk Blindesamfund.
Om førerhundekalenderen 2010
- Dansk Blindesamfunds førerhundekalender er en af foreningens vigtigste indtægtskilder.
- Indtægten går til Dansk Blindesamfunds arbejde for at forbedre blinde og stærkt svagsynede menneskers vilkår.
- Kalenderen er trykt i Danmark og bærer det nordiske miljømærke (Svanemærket).
- I år udsendes kalenderen adresseløst til knap to millioner danske husstande.
- Førerhundekalenderen for 2010 koster 125 kroner.
- Kalenderen kan købes på www.dkblind.dk
Fototips
- Lad hvalpen udfolde sig
De bedste motiver kommer gerne frem under leg. - Pas på med rekvisitter
Mange rekvisitter i billedet kan let få hvalpen til at ”forsvinde”. - Hvalpen skal føle sig tryg
Vælg derfor omgivelser, der ikke gør hvalpen bange eller usikker. - Gå tæt på
Fotografer gerne tæt på hvalpen, så den ikke bliver ”en prik” i landskabet. - Fyr løs
Knips mange billeder, når du er i gang. Så er der større chance for at få ét, der er vellykket.
Sidst opdateret 14. december 2009 10:42