Nye stemmeregler vanskeliggør anonymiteten
Mange blinde og stærkt svagsynede er meget utilfredse med de nye regler, hvor man ikke længere kan nøjes med at tage sin mand/kone med ind i stemmeboksen.Af journalist Merete Rømer Engel
Ved valget til EU-parlamentet i juni skulle blinde og stærkt svagsynede for første gang stemme efter de nye regler for stemmeafgivelse, der trådte i kraft den 24. februar 2009. Hvor der før fandtes en særregel, der gav blinde og svagsynede lov til at udpege en person, som gik med ind i stemmeboksen, og som efter den synhandicappedes anvisning satte krydset, er det nu ikke længere nok. De nye regler siger nemlig, at der nu altid skal være en myndighedsperson til stede – altså typisk en valgtilforordnet. Denne regel gælder fremover alle handicapgrupper, men blandt de blinde og svagsynede er den absolut ikke populær. Det fik i august Dansk Blindesamfund til at tage spørgsmålet op med indenrigs- og socialminister Karen Ellemann på et møde.
I stemmeboksen
Inge Gibskov, leder af Blindes Oplysningsforbund i Århus, selv blind og stærkt utilfreds med den nye ordning, fortæller her om sin oplevelse med at stemme ved EU-parlamentsvalget i juni: ”Min mand og jeg var sammen gået op for at stemme. Det har vi gjort i mere end 30 år. Vi har på forhånd bestemt, hvad vi vil stemme på, og han sætter krydserne. Denne gang står vi stille og roligt inde i boksen, da en valgtilforordnet river gardinet til side. Han skal også være med, fortæller han. Der er kommet nye regler. Dem vil jeg gerne se, siger jeg til ham, og mens han henter dokumentationen, siger jeg til min mand, at han bare skal skynde sig at sætte de krydser. Vi skal lige til at putte sedlerne i stemmeboksen, men så kommer den valgtilforordnede tilbage. Han siger nu, at vi ikke må putte vores stemmesedler i boksen. Da blev selv min mand, som ellers er meget rolig, altså vred. Han fik afleveret sin stemme, men det endte med, at jeg puttede min stemmeseddel i lommen, og så gik vi.” Dermed blev det første gang, Inge Gibskov ikke fik afgivet sin stemme til et valg. ”Det var en meget underlig følelse. Det er ganske enkelt utilstedeligt, at denne regel er blevet indført. Jeg gad nok vide, hvad Karen Ellemann ville have sagt, hvis det var hende, der blev udsat for en lignende situation. Jeg bryder mig ikke om, at andre i lokalsamfundet ved, hvad jeg stemmer. Der er hemmelig afstemning i Danmark, og det har fungeret glimrende for os blinde, at vi selv kunne udpege en person, som vi tager med ind i boksen,” siger skolelederen. Hun håber meget, at Dansk Blindesamfund vil arbejde på at få den gamle særregel indført igen, så hun og hendes mand kan stemme i ro og mag til kommunalvalget i november.
Ministerens svar
Men det er nok meget lidt sandsynligt, at den gamle særregel kommer igen. Dansk Blindesamfund mødte nemlig ikke den store velvilje hos ministeren, da de fremlagde problemet den 18. august. ”Ministeren var ikke umiddelbart villig til at lade os bruge den gamle særregel. Men hun ville gerne se på at gøre stemmeafgivningen mere tilgængelig for blinde og svagsynede, så vi med tiden kan stemme helt uden hjælp fra andre,” siger næstformand i Dansk Blindesamfund John Heilbrunn. Foreningen har derfor lovet at fodre Indenrigs- og Socialministeriet med viden om tilgængelighed i forbindelse med valghandlinger i de øvrige europæiske lande. Fx anvender man i Tyskland ifølge John Heilbrunn nogle skabeloner med punktskrift samt storskrift som en mulighed, mennesker med synshandicap kan vælge, mens man i mange andre lande har regler, der minder om de gamle danske særregler. Endelig kan man også forestille sig, at en computerbaseret valghandling kan gøres tilgængelig for blinde og stærkt svagsynede.
Forskellige behov
John Heilbrunn forstår godt intentionen bag de nye valgregler, men han mener ikke, det er hensigtsmæssigt at skære alle handicappede over én kam. ”Man har med denne regel villet beskytte mennesker med et intellektuelt handicap, men for os opleves det som en forringelse. Vores regering vælger ofte at behandle os handicappede, som om vi var én stor gruppe, men vi har jo meget forskellige behov,” siger John Heilbrunn. Dansk Blindesamfund var rigtig godt tilfredse med særreglen, som har eksisteret og fungeret i mange år. ”Men selvfølgelig ville det optimale være, at vi havde mulighed for selv at stemme. At der var fuld tilgængelighed på dette område, så det arbejder vi hen imod,” siger næstformanden. Han opfordrer alle blinde og stærkt svagsynede til at gå hen og stemme efter de nye regler ved kommunevalget i november. ”Det ville da være dumt ikke at bruge sin stemme i protest. Det er vigtigt, at vi alle sammen deltager i den demokratiske proces,” siger John Heilbrunn, næstformand i Dansk Blindesamfund.
Gamle og nye regler
Afstemningsreglerne ved EU-parlamentsvalg er de samme som ved folketingsvalg. Det fremgår af ”Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget”, at § 49. vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 48, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen [...]
Den gamle særregel for blinde og svagsynede:
§ 49, Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Den nye stemmeregel, som gælder for alle handicappede:
§ 49, Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Der er endvidere kommet nye og enslydende regler for afstemning ved kommunalvalg. Læs mere om de nye afstemningsregler på www.retsinfo.dk
Forfatter: Merete Rømer Engel
Sidst opdateret 12. oktober 2009 16:06