Kamphunde og førerhunde kræver forskellige regler
Justitsministerens forslag om linepåbud for alle hunde giver store problemer for førerhundebrugere. Derfor foreslår Dansk Blindesamfund en alternativ løsning.Af journalist Merete Rømer Engel
Førerhundebrugere er generelt meget utrygge ved løse hunde. Derfor kan det måske undre, at Dansk Blindesamfund er meget opsat på ikke at få et generelt linepåbud for alle hunde i byområderne.
”Det er meget væsentligt for os, at kamphundene får linepåbud, men det er også væsentligt, at vi kan lufte vores førerhunde uden at de altid skal være i line. Vi har ikke mulighed for at tage bilen og køre ud på landet og lufte hunden eller at cykle eller løbe en tur med den,” siger Arne Pedersen, medlem af Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg.
Derfor forsøger foreningen at komme i dialog med politikerne for at fortælle dem om alternative forslag.
To grundlæggende behov
”Dansk Blindesamfund vil ikke stille sig i vejen for et eventuelt forbud imod at have kamphunde i Danmark. Omvendt kan vi til nød acceptere kamphunde, hvis de bliver holdt i snor, og føreren af hunden har fuld kontrol over dem,” siger Arne Pedersen. For Dansk Blindesamfund er det helt afgørende, at landets cirka 300 førerhundebrugere både kan lade deres hunde løbe frit under luftning og kan færdes med hundene i bøjle på gaden uden at være bange for at blive overfaldet af en kamphund. Derfor handler det alternative forslag fra Dansk Blindesamfund om at kombinere disse to grundlæggende behov.
Dansk Blindesamfunds alternative forslag:
- Indførelse af et ”kørekort”, hvor hundeejeren skal have tjekket sin hunds lydighed og samarbejdet mellem hund og ejer. Kun med dette kørekort på sig er det tilladt at slippe sin hund løs inden for bymæssig bebyggelse.
- Kamphunde og hunde, der er delvis kamphunde, kan under ingen omstændigheder få et sådant ”kørekort”, men skal altid holdes i snor inden for bymæssig bebyggelse.
- Førerhunde, servicehunde, politihunde og evt. andre såkaldte arbejdshunde, der allerede er godkendt for deres lydighed, skal ikke op til en prøve for at erhverve et ”kørekort”.
Angsten for at møde en kamphund
Når Dansk Blindesamfund er enige med justitsminister Brian Mikkelsen i, at kamphunde/muskelhunde nødvendigvis altid skal være i snor inden for byområderne, skyldes det en begrundet angst for, at førerhunde bliver angrebet af kamphunde.
”Vores førerhundebrugere er naturligvis bange for at møde en kamphund, som de ikke kan se. De har ikke som seende mulighed for at gå over på den anden side af gaden i stedet for at passere en kamphund. De ved ikke, den er der, før det kan være for sent,” siger førerhundekonsulent og leder af førerhundeordningen i Dansk Blindesamfund, Carsten Druekær.
Ved angreb fra en kamphund anbefaler han førerhundebrugerne at bede andre om hjælp og huske aldrig at stikke hånden ned for at forsøge at skille hundene ad.
”Det kan blive meget farligt at begynde at stikke hånden ned, når man ikke kan se, hvad der foregår,” siger Carsten Druekær.
Da Baloo blev overfaldet
At stikke hånden ned for at mærke, hvad der skete, var alligevel præcis, hvad Bue Vester-Andersen instinktivt gjorde, da hans førerhund Baloo blev angrebet af en kamphund:
”Jeg var på vej ned at handle på Frederiksberg. Baloo gik ved siden af mig i bøjle. Pludselig bliver der råbt et eller andet, og en hund kommer farende bagfra og ryger direkte i flæsket på Baloo. Baloo kan jo ikke forsvare sig, fordi han er på ”arbejde” og har bøjle på, og jeg kan ikke slippe ham løs midt i trafikken. Inden jeg når at tænke mig om, har jeg stukket hånden ned for at mærke, hvad der foregår. Jeg får fat i en kraftig nakke med meget glat kort pels og et kuperet øre.
I det samme kommer en mand farende og flår hunden ud af hånden på mig. Han siger noget i retning af: Kan du slippe min hund. Baloo er lidt rystet, og hjemme opdager jeg, at han slikker sit bagben, fordi han har fået en flænge indvendig på benet, så vi må til dyrlægen.”
En førerhund skal være tryg
Heldigvis kom Baloo sig hurtigt over både skaden og chokket. ”I dag er han igen en tillidsfuld og rolig hund, der har ikke været nogle psykiske mén,” siger Bue Vester-Andersen. Men hvis Baloo enten var blevet utryg eller aggressiv efter overfaldet, så havde det skabt store problemer. For en førerhund er et hjælpemiddel, der blandt andet skal føre brugeren trygt gennem trafikken, og er hunden utryg eller aggressiv, duer den ikke som førerhund.
Førerhunden er derudover selvfølgelig en meget nær ven, som brugeren meget nødig vil opleve overfaldet af en kamphund. ”Det er helt uacceptabelt, at ens førerhund kan blive angrebet på den måde. Hunde, der er avlet til kamp, har efter min mening ikke noget at gøre i bybilledet,” siger Bue Vester-Andersen.
Han anbefaler, at man slipper sin førerhund løs, hvis den bliver angrebet i fx en park eller et andet sted uden trafik. ”Hvis jeg havde kunnet slippe Baloo løs, ville han sandsynligvis være løbet sin vej, og så havde kamphunden måske ikke angrebet. Men det kan jo langtfra altid lade sig gøre, og det er da heller ikke rimeligt,” siger Bue Vester-Andersen.
Undskyld – hvad er det for en hund, du har?
Tanja Vegeberg Andersen, som er formand for Landsforeningen af førerhundebrugere, fortæller, at hun efter udbredelsen af kamphunde i Danmark er blevet mere opmærksom på at lytte efter andre hunde og deres ejere ude i bybilledet.
”Hvis jeg fx står med min førerhund på en togstation og kan høre, at der er en anden hund på perronen, så lytter jeg efter til hvilken side de går, og så går jeg og min hund ned i den modsatte ende af toget,” fortæller hun.
Også når hun færdes i byen, er Tanja opmærksom på, hvordan ejere taler til deres hunde, og hvad det mon er for en slags hund.
”Sådan gjorde jeg slet ikke tidligere. Men i dag kan jeg godt finde på at spørge en hundeejer i nærheden af mig, hvad det er for en hund, han har. Og hvis det er en kamphund, flytter jeg mig med min førerhund,” siger Tanja Vegeberg Andersen.
Forfatter: Merete Rømer Engel
Sidst opdateret 12. oktober 2009 13:19