Spring til indhold

Hovedmenu


Du er her: Forside > Om os > Udgivelser > Blindesagen > Blindesagen 2009 > Blindesagen nr. 4 2009 > Stort behov for plejeboliger til ældre synshandicappede

Stort behov for plejeboliger til ældre synshandicappede

Cirka 4000 ældre med synshandicap bor i plejebolig i Danmark, men kun 294 personer råder over et botilbud, der er indrettet så den opfylder behovene for blinde og svagsynede.

En af dem er Anna Davidsen på 87 år, der for knap fire år siden flyttede ind på specialplejehjemmet Solgaven i Vejle. Det var en stor omvæltning at komme fra 100 kvadratmeter og skulle indrette sig på 27, men hun har været tilfreds fra første dag, da tryghed betyder meget for hende.

Dansk Blindesamfund medvirkede i 1960'erne til oprettelsen af fem plejehjem for blinde og stærkt svagsynede mennesker beliggende i Vejle, Næstved, Farum og København. Foreningen er fortsat med til drive de fem botilbud, der tilsammen råder over 294 plejeboliger samt 48 beskyttede boliger. Indretningen og aktiviteterne er særligt tilpasset personer med synshandicap, og visitering sker igennem egen kommune.

Solgaven i Vejle er opført i 1976, og i 2007 afsluttedes en omfattende renovering, så de 54 lejligheder nu fremstår som moderne handicapvenlige plejeboliger.

Anna Davidsen i sin stue

Billedtekst: Anna Davidsen er glad for sin lejlighed på Solgaven i Vejle, og hun gør flittigt brug af de fælles aktiviteter og tilbud. For eksempel går hun til Krop og Bevægelse og sætter sig gerne ind i opholdsstuen, når der bliver læst op af ugebladene. Friske gåture langs den specialafmærkede sti rundt om hele bygningskomplekset står også tit på programmet. (Foto: Thomas Danielsen)

Relevante links

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 04. august 2009 12:50