Spring til indhold

Hovedmenu


Du er her: Forside > Om os > Udgivelser > Blindesagen > Blindesagen 2009 > Blindesagen nr. 4 2009 > Med Blindes Sejlklub på havet

Med Blindes Sejlklub på havet

Bent Størup, formand for Blindes Sejlklub, stikker hovedet frem af døråbningen til kahytten på Gunlög. Foto: Jørgen Diswal
Man kan både sætte sejl, navigere og færdes på en sejlbåd, selv om man ser meget lidt eller slet ingenting – og så giver sejlerlivet et fantastisk fællesskab.

Af Merete Rømer Engel, journalist

Birgit Linke er helt blind og har været med i Blindes Sejlklub i Svendborg helt fra klubbens spæde start i 1998.

”Jeg sejlede faktisk Fyn Rundt på en gammel skonnert sammen med Dansk Blindesamfund allerede i 1997. Dér blev jeg bidt af sejlads”, fortæller Birgit.

Sammen med Bent Størup, som er stærkt svagsynet og meget aktiv i sejlklubben, går Birgit en tur rundt på sejlskibet Gunlög og mærker på tingene for lige at genopfriske, hvordan det er indrettet, inden vi står til søs.

”Jeg kan godt lide arbejdet med at sætte sejl, fornemmelsen af at sejlene står rigtigt, og så det sociale, selvfølgelig”, siger Birgit.

Fællesskabet frem for alt

For Erling Andersen er det sociale det vigtigste. Han er stærkt svagsynet og har et ben, der ikke rigtig makker ret, så han kravler ombord over den lille landgangsbro.

”Hellere kravle end blive hjemme. Jeg elsker fællesskabet på båden og den friske luft. Men jeg laver ikke så meget om bord. Jeg sidder her og hygger mig”, siger Erling, som i sin tid var med til at starte sejlklubben og var meget aktiv for at skaffe penge til renovering af skibet Gunlög, som vi er gået ombord i.

Frivillige skippere

Skipper Jens Christensen henter fiskefileter med rugbrød og remoulade hos fiskehandleren lidt henne ad havnemolen. Besætningen skal have lidt i maven, inden vi sejler. Jens er dagens seende skipper sammen med Markus. De har mange års sejlads bag sig og har desuden lagt et kæmpe arbejde i at lede renoveringen af skibet – et arbejde, som har stået på i tre år.

”Det har været sejt engang imellem, men nu høster vi jo frugterne. Det er skønt”, siger Jens.

Han udførte i mange år sprøjtemalingsarbejde i store tanke på skibe, og fik som følge deraf ødelagt sit helbred. I dag er han førtidspensionist og har i den grad fået noget at se til.

”I 2005 så jeg i en annonce i Svendborg Kommunes lille pensionistblad, at Blindes Sejlklub søgte seende, der ville hjælpe med at renovere et skib og sejle med bagefter. Jeg meldte mig straks”, fortæller Jens.

Det var der fem andre, der også gjorde, men kun Markus og Jens er holdt ved. ”Det giver mig et rigtig dejligt kammeratskab med de blinde og svagsynede. Især når vi er på langtur, kommer vi tæt på hinanden”, siger Jens.

Kan du huske...

Tilbage på skibet går vi ombord i fiskefileterne, mens snakken går. Om dengang Blindes Sejlklub var i Sydfrankrig, og der blev holdt 60 års fødselsdagsfest for Birgit, selv om hun kun fyldte 59.

”De troede, jeg fyldte rundt, og jeg lod dem selvfølgelig blive i troen, indtil jeg havde fået gaverne”, ler Birgit.

”Vi havde skrevet taler og det hele”, fortæller Bent.

”Den tur på en flodbåd var noget af det bedste, jeg nogensinde har oplevet. Der var simpelthen så smukt”, siger Birgit og tilføjer, at hendes seende mand var med og fortalte, hvad de så.

Men her på onsdagssejladserne er der ingen, der har ægtefæller med. Kun Torben Jensen har sin kontaktperson med, en tidligere konsul i Gambia. Men den ekstra hjælp skyldes, at Torben er døvblind, så han både ser og hører meget dårligt.

Gaven fra tyskeren

Efter fiskefileterne brygger Bent kaffe, og så går snakken igen – om det år Blindes Sejlklub blev nummer to i Fyn Rundt for gamle træskibe. Det var ikke med Gunlög, men med skibet Saga, som Blindes Sejlklub chartrede indimellem, da de ikke havde eget skib.

”Vi fik Gunlög af en tysker, som ikke magtede det store arbejde med at sætte et 42 fod (14 meter) langt, gammelt træskib i stand. Man kunne se igennem hende, så store sprækker var der mellem brædderne”, fortæller Bent.

Men i dag fire år efter er skibet med frivillig arbejdskraft og økonomisk hjælp fra fonde både sikkert og super velholdt.

”Vi mangler lige at give noget af det indvendige træværk olie, og der skal slibes og lakeres lidt hist og her”, siger Jens og indrømmer, med et smil, at han er lidt pernittengrynet.

Til søs

Så skal kaffekander, tasker og andet under dæk, for nu er den anden seende skipper Markus kommet, solen stråler, og vi skal ud at sejle. Vi går for motor det første stykke ud af Svendborg havn, for skibet er stort, og vi skal ud og ind mellem mange andre skibe, inden vi er ude, hvor vi kan sætte sejl. Jens står ved roret, Birgit sætter sig på dækket og nyder, at skibet er i bevægelse, Erling bliver nede på bænken sammen med Jørgen. Mens en anden Jørgen – nemlig svagsynede Jørgen Wienigh, der oprindelig er fra Berlin – står klar ved linerne til det forreste sejl (fokken), når det om lidt skal op.

Der er meget lidt vind i dag, så vi lader motoren føre os ud under Svendborgsundbroen, der forbinder Fyn med Tåsinge. Men så vil skipper også godt have først fokken og så storsejlet op. Jørgen er lidt i tvivl om, hvorvidt han har lagt linen til fokken den rigtige vej rundt om blokken, men Jens tjekker det, og fokken er hurtigt oppe. Birgit vil gerne hjælpe med at hive storsejlet op, så Bent, der har en synsrest og er meget sejlvant, går sammen med hende op til stormasten, hvor de hjælpes ad.

Det talende kompas

Jørgen er vild med at lære at sejle. Han sætter sig ind i vejr og vind inden turen, og han er begejstret for det talende kompas, som Gunlög er udstyret med. Det fungerer på den måde, at skipper sætter en kurs. Hvis skibet bevæger sig uden for kursen, bipper en høj eller lav tone alt efter, om man med roret skal styre mod bagbord eller mod styrbord.

”På den måde kan både blinde og svagsynede styre skibet, hvis vejret er roligt, og vi er ude, hvor der ikke er så meget trafik”, siger skipper Jens.

Men hvor meget kan for eksempel Jørgen, der er stærkt svagsynet, egentlig se herude på vandet? Vi prøver med en grøn bøje, som markerer, at vi skal styrbord om, når vi er på vej ud af havnen.

”Jeg kan godt se bøjen på temmelig lang afstand, men først når vi er næsten ud for den, kan jeg se, at den er grøn og ikke rød”, smiler Jørgen. Han er ligesom de øvrige godt tilfreds med, at der altid er en seende skipper plus en ekstra seende sejlkyndig ombord på Gunlög.

"Jeg kan godt se bøjen på temmelig lang afstand, men først når vi er næsten ud for den, kan jeg se, at den er grøn og ikke rød"

Blindes sejlklub

Blindes Sejlklub har træningssejlads hver onsdag klokken 13 i sæsonen. Desuden arrangeres om sommeren længere ture rundt i Danmark, hvor man kan stige på undervejs. Nærmere information fås hos Bent Størup på telefon 29 20 22 61 eller e-mail bs@galnet.dk. Læs mere på www.blindes-sejlklub.dk

Gunlög

Lystyachten Gunlög er bygget efter tegninger af Aksel Nygren i 1896 på Liljeholmværftet i Sverige. Skibet er på 42 fod (14 meter).

Lystyachten Gunlög på havet. Gunlög sejler på togter med Blindes Sejlklub over hele Danmark. Foto: Jørgen Diswal

Relevante links

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 04. august 2009 12:49