Blindesagen
Nr.4 · august 2009
• Årsberetning 2008: Nøgletal og politiske resultater
• Når it-chefen er næsten blind
• På havet med Blindes Sejlklub
Stort behov for plejeboliger til ældre synshandicappede
Hjælp til selvhjælp i den 3. verden
Møllen maler og giver penge til træning af blinde
Året der gik
Denne udgave af Blindesagen er ikke helt almindelig. Vi har valgt at supplere den grundige og efter nogens mening tørre årsberetning med en lettere version, der sætter fokus på nogle af vores aktiviteter i årets løb.
Resultatet foreligger i dette nummer af Blindesagen. Den fulde version af årsberetningen kan læses på vores hjemmeside, og det fulde regnskab med noter kan rekvireres.
Her på lederplads har vi tidligere talt varmt for FNs handicapkonvention, der på verdensplan skal sikre handicappede lige rettigheder med andre borgere. Processen har været langstrakt, og mange nationer har allerede tilsluttet sig de fælles forpligtelser. Derfor var det en stor glæde – og et stort fremskridt – at det danske folketing den 28. maj ratificerede FNs handicapkonvention.
Dette fremskridt, som har været båret af et intensivt internationalt arbejde, bliver nu en del af dansk lovgivning og vil blive brugt som løftestang for at skabe mere værdige forhold og en mere anstændig service for landets synshandicappede medborgere.
Handicapkonventionen indeholder regler, som blandt andet sigter mod at skabe lige muligheder for blinde og stærkt svagsynede på så vitale områder som uddannelse, beskæftigelse, tilgængelighed og adgang til information og mobilitet. I Dansk Blindesamfund ser vi frem til at tage den nye konvention i brug og inviterer alle til et konstruktivt samarbejde om dette.
Billedtekst
Thorkild Olesen · Landsformand, Dansk Blindesamfund
Vi ser fremad
I det forløbne år har Dansk Blindesamfund været travlt optaget af at kvalitetssikre og fremme en række ordninger og tilbud til fordel for blinde og stærkt svagsynede danskere. Det drejer sig for eksempel om bedre kørselsordninger, så personer med synshandicap kan have et aktivt liv og komme omkring. Det drejer sig om større tilgængelighed til fjernsyn og biograffilm i form af det, der kaldes synstolkning. Og det drejer sig om mere hjælp og service fra kommunernes side.
Det er helt afgørende for os, at man som handicappet har de samme muligheder som andre borgere. Vi vil fastholde et samfund, der er karakteriseret ved en solidarisk tankegang, hvor et handicap bliver kompenseret.
Kampen for dette mål fortsætter, og fremover må den intensiveres. For der er desværre lang vej igen, før vi har opnået en idealsituation for vores medlemmer. Dansk Blindesamfund har viljen, kræfterne og engagementet til at føre denne kamp, og vi helmer ikke, før vi har nået målet. Men vi har i de kommende år brug for al den moralske og praktiske støtte og alle de bidrag, vi kan få, for at gøre vores indsats overbevisende og vedvarende.
Igennem de senere år har Dansk Blindesamfund målrettet søgt at blive mere synlige både i mediebilledet og i befolkningens bevidsthed. Der er lang vej endnu, før vi er lige så kendte som de store sygdomsbekæmpende organisationer, men vi arbejder på sagen, fordi vi ved, at jo flere, der kender til de særlige udfordringer, blinde og svagsynede møder, jo flere er parate til at give os en håndsrækning – både bogstaveligt talt og i form af økonomisk støtte.
På de indre linjer har foreningen gennemført en omstillingsproces for at tilpasse sig det nye danmarkskort, der blev tegnet, da strukturreformen trådte i kraft ved indgangen til 2007. Vi har skærpet opmærksomheden i forhold til kommunernes ansvar over for handicappede, og vi er fortsat parate til at handle, når situationen kræver det.
Fald i indtægterne
2008 var rent økonomisk et hårdt år for Dansk Blindesamfund. 2009 tegner ikke til at blive bedre. Det er især på indtægtssiden, at udfordringerne tårner sig op. Foreningen henter hovedsageligt sine midler fra arv, gaver og private bidragydere. Den offentlige finansiering er derimod lille og går til at løse konkrete opgaver for staten og kommunerne.
Igennem de senere år har vi desværre oplevet et fald i arveindtægterne, og det er derfor af stor betydning for Dansk Blindesamfunds fortsatte eksistens, at vi får vendt denne udvikling. Samtidig er vi ved at tilpasse organisationen til de nye tider. Det gør vi blandt andet ved at fokusere på kernen i vores virke: at være blinde og svagsynedes egen forening.
Vi håber, at det vil lykkes at vende den alvorlige udvikling, for der er i endnu højere grad end hidtil brug for en interesseorganisation, der kan råbe politikerne op og sikre, at det offentlige lever op til forventningerne om lige vilkår for alle i samfundet.
Mål og vision
Dansk Blindesamfund er en uafhængig privat forening, opbygget og ledet af mennesker, der er blinde eller stærkt svagsynede.
Foreningens formål er at varetage blinde og stærkt svagsynedes interesser for herigennem at sikre ligestilling med andre borgere i samfundet samt mulighed for selvbestemmelse over eget liv og egen tilværelse.
Dansk Blindesamfunds vision er: Et tilgængeligt samfund med fuld inklusion.
Vi udgør et landsdækkende fællesskab, hvor vi inspirerer og støtter hinanden. Vi støtter endvidere aktivt blinde og stærkt svagsynede i udviklingslandene.
1. juli 2009 havde Dansk Blindesamfund 10.508 medlemmer.
Læs mere om:
Tilbud til medlemmer side 6-7
Politik side 8-9
Synlighed side 22-23
Nøgletal og organisation side 37
Billedtekst
Thorkild Olesen, landsformand John Heilbrunn, næstformand Arne Pedersen, medlem af forretningsudvalget
Medlemmerne i centrum
Dansk Blindesamfund arbejder på mange fronter for at forbedre blinde og svagsynede menneskers vilkår – fra overordnet politisk arbejde til det helt konkrete, hvor det handler om at yde omsorg for medlemmerne i dagligdagen.
Kredsaktiviteter er det bærende sociale element i Dansk Blindesamfund. Foreningen er opdelt i 21 lokale kredse, som alle medvirker til at styrke netværket og skabe oplevelser blandt blinde og svagsynede, der bor i samme lokale område. Hver kreds tilbyder en bred vifte af arrangementer, blandt andet udflugter, rejser og klubaftener med foredrag, kortspil og koncerter.
Rådgivning og kurser
Gennem en konsulentordning støtter Dansk Blindesamfund desuden blinde og svagsynede med vejledning, omsorg og nærvær. De ansatte konsulenter, der selv er blinde eller svagsynede, tager på besøg hos mennesker, der lige har mistet synet. Det er også konsulentordningen, der holder øje med, om den enkelte blinde og svagsynede får den hjælp, som det offentlige har pligt til at yde. Det er gratis at få besøg af en konsulent, og tjenesten er også for synshandicappede, der ikke er medlem af Dansk Blindesamfund.
Dansk Blindesamfund har en kursusafdeling, der tilrettelægger en bred vifte af kursustilbud for blinde og svagsynede. Gennem kurserne opnår kursisterne viden, værktøjer og kompetencer, så de bedre er i stand til at leve tilværelsen med et synshandicap. Især foreningens nyblindekurser er meget vigtige for mennesker, der netop har mistet synet. Kursusafdelingen tilbyder desuden en række kurser for personer, der i deres professionelle virke beskæftiger sig med blinde og svagsynede.
Centralt mødested
Fuglsangcentret er Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter. Centret ligger i naturskønne omgivelser tæt ved den smukke Fuglsang Skov i Fredericia. På centret tilbyder vi overnatning for enkeltpersoner og grupper samt professionelle konference-, kursus- og mødefaciliteter af høj standard. Centret er fuldt tilgængeligt for alle handicapgrupper.
Billedtekster til syv billeder
1. Fuglsangcentret i Fredericia danner rammen om utallige møder, kurser og sociale arrangementer året rundt – også for seende.
2 .Idrætsklubber og andre fritidsforeninger for blinde findes over hele landet. Læs mere s. 10.
3. Konsulentordningen tager på gratis hjemmebesøg hos medlemmer og ikke-medlemmer. Konsulenterne aflagde 5.500 besøg i 2008,1.400 var førstegangsbesøg.
4. Dansk Blindesamfund administrerer træningen og fordelingen af førerhunde på vegne af kommunerne. 38 blinde fik en ny førerhund i 2008.
5. Dansk Blindesamfund stiftede i 1983 Øjenfonden med det formål at støtte forskning i og behandling af øjenlidelser. Der uddeles årligt ca. 1,5 mio. kroner.
6. Dansk Blindesamfund afsætter én procent af de årlige indtægter til internationalt bistandsarbejde til gavn for blinde i den 3. verden. Læs mere s. 25.
7. I 2008 blev der afholdt 57 kurser og ferietilbud i foreningen, og i alt 1097 medlemmer deltog. Det 14 dage lange kursus for nyblinde er det mest omfattende.
Politiske resultater i 2008
Dansk Blindesamfund arbejder konstant for at skabe de bedste vilkår for blinde og svagsynede borgere. Dette arbejde består blandt andet i at påvirke de politiske beslutninger. Her er en række eksempler på områder, hvor foreningen har gjort sin indflydelse gældende.
Dansk Blindesamfund hører løbende om medlemmer med førerhund, der bliver afvist af taxichauffører, restaurations- og butikspersonale. I marts 2008 offentliggjorde foreningen en undersøgelse, som viste, at førerhundebrugernes beretninger er et generelt fænomen. Undersøgelsen blev i efteråret fulgt op af en informationskampagne målrettet taxichauffører, restauranter og levnedsmiddelbutikker.
Adgang for førerhunde
Gennem høringssvar og møder med Fødevarestyrelsen har Dansk Blindesamfund arbejdet for at få lempet reglerne. Både fødevareministeren og styrelsen har vist forståelse for problemet, og vi er nået til enighed om en formulering, der gør det vanskeligt for fødevarevirksomheder at afvise førerhunde af hygiejniske årsager.
På vej mod bedre kørselsordninger
Dansk Blindesamfund har længe arbejdet på at skabe bedre kørselsordninger for blinde og svagsynede, så det bliver muligt at have et aktivt liv med arbejde, fritidsaktiviteter og socialt fællesskab. I 2008 mundede bestræbelsen ud i et forsøgsprojekt, der gennemføres i samarbejde med Transportministeriet, trafikselskabet Movia og konsulentfirmaet Tetraplan. Forsøget, der finder sted i de gamle Vestsjællands og Storstrøms amter og løber i hele 2009, går ud på at give medlemmer af Dansk Blindesamfund mulighed for at blive optaget i Movia Flextrafiks handicapkørselsordning på lige fod med andre handicappede. Forsøget tegner til at blive en succes, og det er håbet at få det udbredt, så blinde og svagsynede i hele landet permanent kan blive omfattet af reglerne om individuel handicapkørsel. Det ville være et skridt på vejen til den individuelle befordringsordning, som for alvor ville inkludere synshandicappede i samfundet. Allerede nu har flere kommuner på eget initiativ ændret praksis, så personer med synshandicap er omfattet af de lokale ordninger.
Stor SFI-undersøgelse
Folketingets beslutningsforslag B130, der handler om blinde og svagsynedes deltagelse i alle samfundsforhold, har nydt stor opmærksomhed i foreningen i årets løb. Dansk Blindesamfund har i 2008 blandt andet været i dialog med politikere og embedsmænd om hjemmehjælp, ledsagelse, befordring, tilgængelighed og børneområdet. I den forbindelse er SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd, gået i gang med at gennemføre tre undersøgelser vedrørende blinde og svagsynedes vilkår. Resultaterne forventes fremlagt i 2010.
Digital signatur
IT- og Telestyrelsen igangsatte i 2008 et arbejde for at forny den digitale signatur, og det er naturligvis tvingende nødvendigt, at denne fortsat kan bruges af blinde og svagsynede. Dansk Blindesamfund har derfor forhandlet med IT- og Telestyrelsen om sagen, og alt tyder på, at arbejdet resulterer i en tilfredsstillende løsning.
Talende hæveautomater
Efter dialog med Dansk Blindesamfund er Danske Bank begyndt at opsætte hæveautomater med talesyntese, hvilket er et fremskridt, der længe har været efterlyst. Andre pengeinstitutter håbes at følge efter i 2009.
Ældrepolitik
Dansk Blindesamfund har i 2008 udarbejdet en politik for ældreområdet, som skal danne ramme om det fremadrettede arbejde i foreningen for, at ældre med synshandicap kan få de samme muligheder for en god livskvalitet som andre ældre borgere. Politikken er blevet til på baggrund af en ældreundersøgelse gennemført af foreningens analysemedarbejder.
Synstolkning
På kulturområdet har introduktionen af synstolkning af biograffilm, dvd’er og ikke mindst tv fyldt meget i årets løb. Synstolkning giver mulighed for, at personer med synshandicap kan få forklaret de visuelle indtryk. Der har løbende været afholdt møder med DR for at holde institutionen fast på de forpligtelser, der er nedfældet i public serviceaftalen samt for at komme med faglige input. DR vil i overensstemmelse med vores ønsker synstolke flere genrer, og man ser positivt på ønsket om oplæsning af undertekster det kommende år.
Blinde i beskæftigelse
Al erfaring taler for, at der skal en særlig indsats til for at få personer med lille eller ingen arbejdsmarkedserfaring ud i job. Med afsæt i regeringens jobplan igangsatte Dansk Blindesamfund i 2008 derfor et projekt for at hjælpe førtidspensionister, der gerne vil prøve kræfter med arbejdsmarkedet. I samarbejde med ”Marselisborg – Center for Beskæftigelse, Kompetence & Viden”, der har erfaring med udvikling af jobskabelsesmodeller, sendte vi i foråret 2008 en ansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsens Handicappulje. I slutningen af november fik vi meddelelse om, at ansøgningen var imødekommet. Gennemførelsen af projektet sker i løbet af 2009 og 2010.
Langt sejt træk
Politisk interessevaretagelse kan være en langstrakt proces. Fra vi identificerer et behov og gør opmærksom på det, kan der gå lang tid, før ønsket omsættes til konkret handling. Derfor er det vigtigt, at Dansk Blindesamfund har klare mål, så vi kan holde politikere og andre beslutningstagere fast på på deres løfter.
Billedtekst
Lissa Rejnholdt er en af de synshandicappede i det gamle Vestsjællands Amt, der som et forsøg er optaget i Movia Flextrafiks handicapkørselsordning. (Foto: Thomas Danielsen)
Med Blindes Sejlklub på havet
Man kan både sætte sejl, navigere og færdes på en sejlbåd, selv om man ser meget lidt eller slet ingenting – og så giver sejlerlivet et fantastisk fællesskab.
Af Merete Rømer Engel, journalist
Birgit Linke er helt blind og har været med i Blindes Sejlklub i Svendborg helt fra klubbens spæde start i 1998.
”Jeg sejlede faktisk Fyn Rundt på en gammel skonnert sammen med Dansk Blindesamfund allerede i 1997. Dér blev jeg bidt af sejlads”, fortæller Birgit.
Sammen med Bent Størup, som er stærkt svagsynet og meget aktiv i sejlklubben, går Birgit en tur rundt på sejlskibet Gunlög og mærker på tingene for lige at genopfriske, hvordan det er indrettet, inden vi står til søs.
”Jeg kan godt lide arbejdet med at sætte sejl, fornemmelsen af at sejlene står rigtigt, og så det sociale, selvfølgelig”, siger Birgit.
Fællesskabet frem for alt
For Erling Andersen er det sociale det vigtigste. Han er stærkt svagsynet og har et ben, der ikke rigtig makker ret, så han kravler ombord over den lille landgangsbro.
”Hellere kravle end blive hjemme. Jeg elsker fællesskabet på båden og den friske luft. Men jeg laver ikke så meget om bord. Jeg sidder her og hygger mig”, siger Erling, som i sin tid var med til at starte sejlklubben og var meget aktiv for at skaffe penge til renovering af skibet Gunlög, som vi er gået ombord i.
Frivillige skippere
Skipper Jens Christensen henter fiskefileter med rugbrød og remoulade hos fiskehandleren lidt henne ad havnemolen. Besætningen skal have lidt i maven, inden vi sejler. Jens er dagens seende skipper sammen med Markus. De har mange års sejlads bag sig og har desuden lagt et kæmpe arbejde i at lede renoveringen af skibet – et arbejde, som har stået på i tre år.
”Det har været sejt engang imellem, men nu høster vi jo frugterne. Det er skønt”, siger Jens.
Han udførte i mange år sprøjtemalingsarbejde i store tanke på skibe, og fik som følge deraf ødelagt sit helbred. I dag er han førtidspensionist og har i den grad fået noget at se til.
”I 2005 så jeg i en annonce i Svendborg Kommunes lille pensionistblad, at Blindes Sejlklub søgte seende, der ville hjælpe med at renovere et skib og sejle med bagefter. Jeg meldte mig straks”, fortæller Jens.
Det var der fem andre, der også gjorde, men kun Markus og Jens er holdt ved. ”Det giver mig et rigtig dejligt kammeratskab med de blinde og svagsynede. Især når vi er på langtur, kommer vi tæt på hinanden”, siger Jens.
Kan du huske...
Tilbage på skibet går vi ombord i fiskefileterne, mens snakken går. Om dengang Blindes Sejlklub var i Sydfrankrig, og der blev holdt 60 års fødselsdagsfest for Birgit, selv om hun kun fyldte 59.
”De troede, jeg fyldte rundt, og jeg lod dem selvfølgelig blive i troen, indtil jeg havde fået gaverne”, ler Birgit.
”Vi havde skrevet taler og det hele”, fortæller Bent.
”Den tur på en flodbåd var noget af det bedste, jeg nogensinde har oplevet. Der var simpelthen så smukt”, siger Birgit og tilføjer, at hendes seende mand var med og fortalte, hvad de så.
Men her på onsdagssejladserne er der ingen, der har ægtefæller med. Kun Torben Jensen har sin kontaktperson med, en tidligere konsul i Gambia. Men den ekstra hjælp skyldes, at Torben er døvblind, så han både ser og hører meget dårligt.
Gaven fra tyskeren
Efter fiskefileterne brygger Bent kaffe, og så går snakken igen – om det år Blindes Sejlklub blev nummer to i Fyn Rundt for gamle træskibe. Det var ikke med Gunlög, men med skibet Saga, som Blindes Sejlklub chartrede indimellem, da de ikke havde eget skib.
”Vi fik Gunlög af en tysker, som ikke magtede det store arbejde med at sætte et 42 fod (14 meter) langt, gammelt træskib i stand. Man kunne se igennem hende, så store sprækker var der mellem brædderne”, fortæller Bent.
Men i dag fire år efter er skibet med frivillig arbejdskraft og økonomisk hjælp fra fonde både sikkert og super velholdt.
”Vi mangler lige at give noget af det indvendige træværk olie, og der skal slibes og lakeres lidt hist og her”, siger Jens og indrømmer, med et smil, at han er lidt pernittengrynet.
Til søs
Så skal kaffekander, tasker og andet under dæk, for nu er den anden seende skipper Markus kommet, solen stråler, og vi skal ud at sejle. Vi går for motor det første stykke ud af Svendborg havn, for skibet er stort, og vi skal ud og ind mellem mange andre skibe, inden vi er ude, hvor vi kan sætte sejl. Jens står ved roret, Birgit sætter sig på dækket og nyder, at skibet er i bevægelse, Erling bliver nede på bænken sammen med Jørgen. Mens en anden Jørgen – nemlig svagsynede Jørgen Wienigh, der oprindelig er fra Berlin – står klar ved linerne til det forreste sejl (fokken), når det om lidt skal op.
Der er meget lidt vind i dag, så vi lader motoren føre os ud under Svendborgsundbroen, der forbinder Fyn med Tåsinge. Men så vil skipper også godt have først fokken og så storsejlet op. Jørgen er lidt i tvivl om, hvorvidt han har lagt linen til fokken den rigtige vej rundt om blokken, men Jens tjekker det, og fokken er hurtigt oppe. Birgit vil gerne hjælpe med at hive storsejlet op, så Bent, der har en synsrest og er meget sejlvant, går sammen med hende op til stormasten, hvor de hjælpes ad.
Det talende kompas
Jørgen er vild med at lære at sejle. Han sætter sig ind i vejr og vind inden turen, og han er begejstret for det talende kompas, som Gunlög er udstyret med. Det fungerer på den måde, at skipper sætter en kurs. Hvis skibet bevæger sig uden for kursen, bipper en høj eller lav tone alt efter, om man med roret skal styre mod bagbord eller mod styrbord.
”På den måde kan både blinde og svagsynede styre skibet, hvis vejret er roligt, og vi er ude, hvor der ikke er så meget trafik”, siger skipper Jens.
Men hvor meget kan for eksempel Jørgen, der er stærkt svagsynet, egentlig se herude på vandet? Vi prøver med en grøn bøje, som markerer, at vi skal styrbord om, når vi er på vej ud af havnen.
”Jeg kan godt se bøjen på temmelig lang afstand, men først når vi er næsten ud for den, kan jeg se, at den er grøn og ikke rød”, smiler Jørgen. Han er ligesom de øvrige godt tilfreds med, at der altid er en seende skipper plus en ekstra seende sejlkyndig ombord på Gunlög.
"Jeg kan godt se bøjen på temmelig lang afstand, men først når vi er næsten ud for den, kan jeg se, at den er grøn og ikke rød"
Blindes sejlklub
Blindes Sejlklub har træningssejlads hver onsdag klokken 13 i sæsonen. Desuden arrangeres om sommeren længere ture rundt i Danmark, hvor man kan stige på undervejs. Nærmere information fås hos Bent Størup på telefon 29 20 22 61 eller e-mail bs@galnet.dk. Læs mere på www.blindes-sejlklub.dk
Gunlög
Lystyachten Gunlög er bygget efter tegninger af Aksel Nygren i 1896 på Liljeholmværftet i Sverige. Skibet er på 42 fod (14 meter).
Billedtekst
Lystyacthen Gunlög hører hjemme i Svendborg Havn, men sejler på togter med Blindes Sejlklub over hele Danmark. (Foto: Jørgen Diswal)
Bent Størup er formand for Blindes Sejlklub. Han er en erfaren sejler, og har været med til at istandsætte Gunlög. (Foto: Jørgen Diswal)
Stort behov for plejeboliger til ældre synshandicappede
Cirka 4000 ældre med synshandicap bor i plejebolig i Danmark, men kun 294 personer råder over et botilbud, der er indrettet så den opfylder behovene for blinde og svagsynede.
En af dem er Anna Davidsen på 87 år, der for knap fire år siden flyttede ind på specialplejehjemmet Solgaven i Vejle. Det var en stor omvæltning at komme fra 100 kvadratmeter og skulle indrette sig på 27, men hun har været tilfreds fra første dag, da tryghed betyder meget for hende.
Dansk Blindesamfund medvirkede i 1960'erne til oprettelsen af fem plejehjem for blinde og stærkt svagsynede mennesker beliggende i Vejle, Næstved, Farum og København. Foreningen er fortsat med til drive de fem botilbud, der tilsammen råder over 294 plejeboliger samt 48 beskyttede boliger. Indretningen og aktiviteterne er særligt tilpasset personer med synshandicap, og visitering sker igennem egen kommune.
Solgaven i Vejle er opført i 1976, og i 2007 afsluttedes en omfattende renovering, så de 54 lejligheder nu fremstår som moderne handicapvenlige plejeboliger.
Billedtekst
Anna Davidsen er glad for sin lejlighed på Solgaven i Vejle, og hun gør flittigt brug af de fælles aktiviteter og tilbud. For eksempel går hun til Krop og Bevægelse og sætter sig gerne ind i opholdsstuen, når der bliver læst op af ugebladene. Friske gåture langs den specialafmærkede sti rundt om hele bygningskomplekset står også tit på programmet. (Foto: Thomas Danielsen)
Når it-chefen er næsten blind
Med et begrænset kikkertsyn og diverse hjælpemidler står Tom Fraenkel for it-supporten til Dansk Blindesamfunds konsulenter, tillidsfolk og ansatte.
Af Merete Rømer Engel, journalist
”De fleste af vores brugere er jo lige så blinde som jeg, så det er ikke ligesom at ringe ind til TDC. Vi skal som supportere passe på ikke at træde folk over tæerne”, siger Tom Fraenkel med et smil. For det kræver selvsagt et helt særlig kommunikationstalent, når en næsten blind it-ansvarlig skal løse et problem over telefonen for en næsten blind bruger et andet sted.
Tilgængelighed en selvfølge
Dansk Blindesamfunds it-afdeling med Tom Fraenkel i spidsen servicerer cirka 60 af foreningens ansatte i København og Fredericia samt 50 konsulenter og 50 tillidsfolk rundt om i landet. En stor del af de ansatte er seende, men samtlige konsulenter og tillidsfolk er blinde eller svagsynede. Og for demokratiet i foreningen er det helt afgørende, at samtlige tillidsfolk, konsulenter og ansatte via deres computere kan få adgang til alt det materiale, de har behov for, hvad enten de er synshandicappede eller seende. Tilgængeligheden har naturligvis topprioritet i en forening som Dansk Blindesamfund.
Førerhund, forstørrelsesprogram og talesyntese
Førerhunden Nero ligger under Toms skrivebord og vender bare lige hovedet, da telefonen ringer. Det er en konsulent fra Sønderjylland. Hendes ZoomText (program til at forstørre et udsnit af teksten på skærmen) virker ikke. Tom beder hende om at afprøve nogle muligheder, og de får ved fælles hjælp programmet i gang.
”Hvis vi ikke kan få det til at virke med mundtlig vejledning, kan vi selvfølgelig gå ind på hendes computer herfra og se, hvad der er galt. Vi har to fjernstyringsprogrammer”, fortæller Tom.
Han bruger stadig det fjernstyringsprogram, som ikke er tilgængeligt for blinde, men han tror ikke, at det går an så meget længere.
”Jeg har kun 3-4 graders synsfelt tilbage, og med min øjensygdom Retinitis Pigmentosa (RP) forsvinder der lidt hvert år, så jeg er ved at indstille mig på at skulle gå helt over til talesyntese (program der læser op fra skærmen)”, siger Tom.
At overskride grænser
Men det er ikke så enkelt for Tom at droppe forstørrelsesprogrammet mere og mere for at træne talesyntesen som hjælpemiddel.
”Jeg vil jo gerne bruge mit lille restsyn. Så jeg bruger begge hjælpemidler, indtil jeg slet ikke kan se mere”, siger Tom.
Og faktisk er han også begyndt at lære punktskrift intensivt. At læse ved hjælp af ørerne kan godt være trættende i længden. Derfor vil han gerne kunne supplere talesyntesen med et punktdisplay, der kan vise teksten fra skærmen ved hjælp af punktskrift.
Dét overhovedet at takke ja til hjælpemidler – i hvert fald dem, der er synlige for omverdenen, har været en meget lang og svær proces for Tom.
”Da jeg blev ansat i Dansk Blindesamfund for syv år siden, brugte jeg ikke engang markeringsstok, og jeg cyklede rundt hjemme i Måløv. I dag kan jeg godt spørge mig selv, hvor ansvarsfuldt det lige var”, siger Tom.
Først en lille markeringsstok
Men holdningsændringen kom lige så langsomt, da han begyndte at arbejde et sted, hvor man ikke skilte sig ud ved for eksempel at gå med stok. Så Tom lagde forsigtigt ud med lille markeringsstok – men stadig kun på arbejde.
”Jeg ville jo ikke rende rundt hjemme i Måløv med en blindestok den ene dag og cykle op ad hovedgaden den næste”, smiler Tom.
Men cyklen blev efterhånden overtaget af et af hans fire børn, og i dag kunne han ikke drømme om at sætte sig op på den.
”Jeg tager S-tog og bus fra Måløv herind til Københavns nordvestkvarter hver dag, men det kan jeg kun, fordi jeg har gjort det så mange gange. Hvis jeg har et ærinde inde på Strøget, kører min kone, som er seende”, fortæller Tom.
At vide uden at se
Men hvor tydeligt kan Tom for eksempel se mig, som sidder lige over for ham på kontoret og interviewer?
”Hvis jeg er heldig, kan jeg med mit kikkertsyn finde dit ene øje, men jeg kan ikke se begge dine øjne samtidig. Og hvis jeg skulle gætte på din alder, ville jeg først og fremmest gætte ud fra stemmen”, siger han.
I dagligdagen kan han sagtens færdes rundt i de mange gange hos Dansk Blindesamfund uden markeringsstok. For her kender han alle kroge. Og han ved også altid, om det er kollegerne Charlotte og Kim, som han deler kontor med, der sidder i lokalet.
”Der er jo mange andre ting end deres udseende, der beskriver dem. Stemmerne, lyden af deres gang, duftene, måden de sukker på, lyden af deres fingre hen over tastaturet”, siger Tom. Og så tilføjer han:
”Men hvis jeg gik forbi Charlotte på gaden, så kunne jeg nok ikke kende hende.”
Lytte og være kreativ
Toms telefon ringer igen. Det er en tillidsmand fra Vestsjælland, som ikke kan komme på nettet. Selv om det er en ret enkel ting, kan det godt være besværligt at løse med en meget svagsynet bruger i den anden ende af telefonen. Tom kan jo ikke bare bede ham om at kigge på adsl-tilslutningen og se, hvilke lamper der lyser. Men efter at have prøvet forskellige muligheder, finder de ud af det.
Gik ind i skraldespandene
Da Tom blev ansat for syv år siden, var det netop et plus, at han ikke så ret meget. Det giver ham automatisk en større forståelse for brugernes situation. Tom har tidligere arbejdet som it-supporter i andre firmaer blandt seende.
”Det gik udmærket, men jeg fik ikke taget hul på den proces med at vise offentligt, at jeg er blind. Nu, hvor jeg har taget nogle skridt i den retning, kan jeg mærke, at det gør livet meget lettere”, siger Tom.
Tidligere sagde han undskyld flere gange i løbet af en dag, og tilbage i folkeskolen blev han anset for klodset, fordi han gik ind i skraldespandene. Men nu er det ofte andre, der siger undskyld til ham.
”Det er svært for andre at se, at jeg er næsten blind, hvis jeg ikke viser det ved hjælp af et tydeligt symbol. I dag har jeg Nero med, og de mørke solbriller i al slags vejr gør også, at folk med det samme ved, at jeg er blind. Og så oplever jeg en stor hjælpsomhed både arbejdsmæssigt og privat”, siger den it-ansvarlige i Dansk Blindesamfund Tom Fraenkel.
Billedtekster
”Nogle kender jeg jo efterhånden så godt, så jeg ved, hvor meget de kan se, og hvad jeg kan bede dem om. Med andre må jeg være meget lyttende og bruge min intuition. Det er med til at gøre jobbet ekstra interessant”, siger Tom Fraenkel om den daglige telefonkontakt til Dansk Blindesamfunds itbrugere. (Foto: Christian Grønne)
Førerhunden Nero er med på kontoret hver dag. (Foto: Christian Grønne)
Få styr på arven
- og støt samtidig Dansk Blindesamfunds arbejde
1. januar 2008 trådte den nye arvelov i kraft. Den betyder en række ændringer i forhold til tidligere – blandt andet er tvangsarven nedsat, og dermed er der en større del af arven, du selv kan disponere over.
Det er en god idé at oprette et testamente, uanset om du har familie eller ej. Med et testamente sikrer du dig mod misforståelser, og du har indflydelse på, hvordan arven fordeles. Uanset hvem, der ellers skal arve, er der mulighed for at begunstige en velgørende organisation som Dansk Blindesamfund. Vi skal ikke betale boafgift af vores arveindtægter, og vælger du at testamentere til os, vil hele arven altså gå ubeskåret til vores arbejde.
Hvis du har nær familie som for eksempel børn eller børnebørn, kan en velgørende organisation blot indsættes som begunstiget til at modtage et særligt beløb eller en andel af arven. Fordelen ved dette er, at det fulde beløb går videre til organisationens velgørende arbejde.
Er nærmeste arving for eksempel søskende eller nevø/niece, er der mulighed for at begunstige en organisation, uden det koster boets øvrige arvinger noget – det er en mulighed, der ligger i den såkaldte ’30 procentsløsning’.
Spar afgiften til staten
Kort fortalt betyder det, at vi som velgørende organisation typisk modtager 30 procent af arven på betingelse af, at Dansk Blindesamfund betaler bo- og tillægsboafgift for de øvrige arvinger. De øvrige arvinger modtager altså 70 procent af arven, men vel at mærke uden at skulle betale afgiften. På den måde kan de øvrige arvinger få udbetalt en større del af arven, end hvis de modtog den direkte.
Arvens størrelse har indflydelse på, hvordan regnestykket ser ud. Aftalen er mest relevant, hvis arvebeløbet er over 500.000 kr. Der er en række regler på området, og det vil ofte være en fordel at få advokatbistand til udfærdigelse af et testamente. Dansk Blindesamfund betaler gerne advokatomkostningerne i forbindelse med oprettelse af testamente, der begunstiger os.
Det går pengene til
Kun en lille del af Dansk Blindesamfunds indtægter stammer fra det offentlige. Derfor er vi meget afhængige af bidrag fra private, fonde og virksomheder. Arv udgør en stor og meget vigtig del af de samlede bidrag til Dansk Blindesamfund. Pengene gør, at vi blandt andet kan
• hjælpe og undervise nyblinde
• støtte øjenforskning
• udbrede information om blinde og stærkt svagsynede
• arbejde politisk for at sikre blinde og svagsynedes rettigheder og muligheder i samfundet
• tilbyde kurser og sociale aktiviteter for medlemmer
• udvikle og støtte organisationer for synshandicappede i Ghana, Rwanda, Laos og Mongoliet
Der er stort behov for bidrag, og vi er taknemmelige for store som små beløb.
Gratis advokathjælp
• Som forening skal Dansk Blindesamfund ikke betale gave- eller boafgift. Vælger du at testamentere til os, vil hele arven altså gå ubeskåret til vores arbejde for blinde og svagsynede.
• Dansk Blindesamfund betaler gerne advokatomkostningerne i forbindelse med oprettelsen af testamente, der begunstiger os. Få mere information på www.dkblind.dk/arv eller på telefon 38 14 88 44.
Se os!
En god sag er ikke det samme som en god mediehistorie. Det har Dansk Blindesamfund lært, og derfor er foreningen nu er ved at have etableret sig som en synlig spiller i mediebilledet.
Sendevognene stod klar foran Østre Landsret. TV2 var der. DR var der. Mobiltelefonerne til landsformanden og pressechefen kimede konstant med nyhedshungrende journalister i den anden ende. Dansk Blindesamfund havde en nyhed, som pressen gerne ville høre: havde ’de blinde’ vundet retsagen mod staten om fyringen af den svagsynede arkitekt Torben Olesen?
Svaret var desværre nej, men situationen er et godt eksempel på, at Dansk Blindesamfund gennem de seneste fem år har fået en mere og mere synlig profil i det danske mediebillede. Og det er ikke sket tilfældigt. Foreningen har nemlig gennem flere år arbejdet på at blive langt mere synlige – både gennem det interessepolitiske magasin Blindesagen, gennem nytænkende events og gennem en professionalisering af kontakten til pressen.
Pressemæssigt er der skruet ned for antallet af pressemeddelelser, og i stedet er der skruet op for direkte henvendelser til de enkelte medier og journalister. Frem for kun at have fokus på den gode sag er fokus nu sat på den gode historie. Og så har foreningen sat sig grundigt ind i mediernes dagsorden, hvor en god historie hurtigt dør, hvis man ikke er vaks ved havelågen.
Sneboldeffekt
Fra hovedkontoret i Københavns Nordvestkvarter varetages al kontakt til den landsdækkende presse, mens foreningens 21 lokale kredse tager sig af den regionale og lokale presse. Det er fra hovedkontoret, at der lægges medieplaner- og strategier, der så rulles ud og vokser sig større i samspil med de lokale kredse. Det er også fra hovedkontoret, at der planlægges og koordineres større events, som igen gennemføres i samarbejde med aktivister fra de lokale kredse.
Aktivister i front
Faktisk er det aktivisterne – de frivillige – der gør Dansk Blindesamfund attraktiv for pressen. Hovedreglen er nemlig, at det kun er blinde og svagsynede, der udtaler sig til og stiller op i pressen – og det er heldigvis meget nemt at finde medlemmer, der stiller op for blindesagen. Det betyder, at foreningen altid kan levere cases og personhistorier til pressen, og dét sammenholdt med det faktum, at der er indført retninglinjer for, at alle smider alt, hvad de har i hænderne, når pressen ringer, giver foreningen et forspring på den lange bane. Foreningen leverer simpelthen den efterspurgte ’vare’ meget hurtigt.
Go’ hund
I november 2008 tæppebombede lokale aktivister bogstaveligt talt taxichauffører med hundetæpper påklistret et budskab om, at førerhundene altså skal med i taxierne. ”Go’ hund”-kampagnen skabte stor opmærksomhed i medierne.
Torben Olesen-sagen
Dansk Blindesamfund og Arkitektforbundet tabte sagen om uberettiget afskedigelse af den synshandicappede arkitekt Torben Olesen i marts 2008. Til gengæld vandt sagen mediers opmærksomhed.
Blinde i bio
I januar sendte Dansk Blindesamfund landets første spillefilm med synstolkning på turne. Det skabte fyldte biografsale. Og omtale i alle regionale og lokale medier.
Grevinde Alexandra
Alexandra, grevinde af Frederiksborg, har siden 1996 været protektor for Dansk Blindesamfund. Hvert år uddeler grevinden forskningsmidler på vegne af Øjenfonden. Og hvert år har foreningen på den dag talrigt besøg, især fra den mere kulørte presse.
Hjælp til selvhjælp i den 3. verden
Dansk Blindesamfund har i mere end 20 år deltaget i arbejdet for at give blinde og stærkt svagsynede i en række udviklingslande mulighed for forbedrede levevilkår. Lige nu gælder det Rwanda, Ghana, Laos og Mongoliet.
Danske blinde ønsker at vise solidaritet med ligesindede i udviklingslande, der på grund af mangel på uddannelse, job, tilgængelighed til information og sundhedstilbud lever med store udfordringer.
I verdens fattigste lande opleves personer med et alvorligt synshandicap som en byrde for familien og nærsamfundet. Fordomme, overtro og misinformation fører til, at omgivelserne i stedet for at bruge disse menneskers evner og arbejdsiver isolerer dem og undlader at tilbyde dem adgang til fællesskab og værdig behandling.
Den bedste måde at overkomme disse udfordringer på er at styrke organisationerne af blinde i udviklingslandene. Det er nemlig via disse, at de handicappede får et talerør og en stemme i forhold til beslutningstagerne.
Dansk Blindesamfund er i øjeblikket engageret i projekter i Rwanda, Ghana, Laos og Mongoliet. Projektleder Line R. Lund og hendes kollegaer er på farten en stor del af året for at tilbyde den danske kapacitetsopbygning.
3 spørgsmål om bistandsarbejde til Line R. Lund
Du har for nyligt været i Rwanda. Hvad var formålet med rejsen?
Vi har et tæt samarbejde med blindeorganisationen i Rwanda, og vi er i færd med at designe et nyt projekt sammen. Min opgave er især at stille spørgsmål. Hvorfor deltager blinde og svagsynede ikke i landsbyens aktiviteter? Hvorfor afsætter kommunerne ikke penge til handicappede? Når vi får afdækket årsagerne bag, kan vi begynde at finde løsningerne. I Rwanda er vores mål at bygge nye lokalafdelinger op rundt omkring i landet. Det er for at sikre, at blinde bryder isolationen og møder andre ligesindede og bruger hinanden til at løse deres problemer. Ved at organisere sig står medlemmerne også stærkere, når de skal henvende sig til myndigheder for at få støtte til deres aktiviteter.
Hvad er det gennemgående træk, du møder, når du færdes blandt blinde i udviklingslande?
Der er stor forskel på de lande, vi arbejder i, men alligevel kan man tale om fællestræk. Helt generelt mangler der viden og information om blinde og svagsynedes forhold. Og der mangler faglig viden og know-how omkring inklusion af blinde i samfundet. Jeg plejer også at kalde det mangel på fantasi. For oftest kan folk slet ikke forestille sig, at blinde børn kan gå i skole, eller at blinde voksne kan passe et arbejde. Men det er, fordi de aldrig har oplevet det, og det er en vigtig del af vores arbejde at oplyse om mulighederne og at sikre rollemodeller, som kan bane vejen for andre. Seeing is believing.
Hvad er strategien bag Dansk Blindesamfunds indsats i lande i den 3. verden?
DBS arbejder primært med at etablere og styrke organisationer, der drives af blinde selv. Dermed bliver det også målgruppen, blinde, der tager beslutningerne. Sammen med organisationerne arbejder vi for at sikre lige muligheder og deltagelse for synshandicappede. Blinde og svagsynede skal lære deres rettigheder at kende og lære at kræve deres ret. Men det er ikke nok blot at konfrontere myndighederne med deres forpligtigelser. Det er afgørende også at se på, hvordan ressourcer, viden og opmærksomhed om synshandicappedes forhold kan bygges op.
Billedtekster
Træningen i at læse punktskrift sker med primitive hjælpemidler. Både den boglige og den praktiske undervisning styrker elevernes selvtillid. Nogle blinde har bogstaveligt talt været gemt væk i lukkede rum, inden de kom på skolen, så de er nødt til at opbygge deres identitet helt fra bunden. (Foto: Nicholas Heppenstall)
Dansk Blindesamfund betaler for, at børn og unge med synshandicap kan få et ophold på Masaka Rehabilitation Centre i det centralafrikanske land Rwanda. Opholdet varer seks måneder, og for mange er det første gang i livet, de møder andre blinde. Undervisningen består blandt andet i at lære at bevæge sig rundt på egen hånd ved hjælp af den hvide stok. (Foto: Nicholas Heppenstall)
Et selvstændigt liv forudsætter en indkomst. På blindeskolen i Rwanda lærer eleverne at holde mindre husdyr. (Foto: Nicholas Heppenstall)
Møllen maler og giver penge til træning af blinde
Majs og majsmel er en vigtig del af den daglige kost for mange ghanesere. I en landsby tre timers kørsel fra hovedstaden Accra har den lokale afdeling af Ghana Association of the Blind, GAB, startet sin egen mølle, hvor de lokale beboere i området Akim Swedru mod betaling kan få malet deres majs til mel.
Af Helene Bagger, fotograf og freelanceskribent
Møllen er placeret på byens hovedgade mellem landsbyens huse, hvor familierne bor under samme tag som geder og høns. Overalt er der en svag duft af røg, for her tilberedes maden på åben ild enten inde i huset eller lige uden for.
Dyrene løber rundt overalt og krydser vejen uden at tage hensyn til bilerne. Operatøren, der betjener møllen, er alene på arbejdet denne eftermiddag, hvor den fugtige varme blander sig med støvet fra møllen. De majskorn, som en af byens kvinder har bragt i et stort rundt blikfad, kværnes hurtigt til mel, mens støvet suser rundt i det dunkle lokale.
Majsmalingen følges opmærksomt af en flok børn, som står ved siden af den støjende kværn. Støvet blander sig med lysstriberne, som kommer ind gennem døren og et vindue.
Der er to ansatte på møllen. Operatøren har normalt syn. Assistenten er svagsynet og klarer de lette opgaver.
"Det er farligt, hvis folk ikke kan se, når de arbejder med maskinerne her”, fortæller vicepræsidenten i den lokale afdeling af GAB, Michael Amoah. Han er selv blind og har en flok geder ved sit hus.
Møllen har to kværne, den ene er fuldautomatisk, og den anden er manuel og kører på dieselolie. Den tager over, når strømmen svigter, som det ofte sker i det fattige vestafrikanske land.
Majskornene kan males på tre måder, som tørrede, som ristede og nogle males efter, at de har ligget i blød i to dage. Hver måned tjener møllen omkring 600 kr. ind. På møllens budget er der sat penge af til vedligeholdelse, så en stabil drift er sikret. Møllen er dog ikke ren forretning. En del af overskuddet er sat af til aktiviteter for blinde mennesker i området.
"Der er flere møller i landsbyen. Fordelen ved vores er, at vi sørger for at reparere den, hvis de går i stykker”, siger Michael Amoah med stolthed i stemmen. Sammen med lokalforeningens præsident Diana Daso forbereder han ture til landsbyerne i området, hvor de vil opsøge familier med handicappede. I Ghana er det almindeligt at gemme handicappede familiemedlemmer af vejen, fordi man er flov over dem.
Det vil Ghana Association of the Blind gerne lave om på, så de handicappede kan komme i skole og få hjælp til træning, så de kan færdes alene. På længere sigt håber foreningen, at skaffe penge nok til at bygge et træningscenter for områdets handicappede. Jorden har foreningen allerede erhvervet, men det kniber med pengene.
Foreningens ledere er dog optimistiske ikke mindst, fordi møllen er blevet en god forretning for dem.
"Centret skal være for både blinde, døve og fysisk handicappede, hvor de kan trænes i de daglige færdigheder”, fortæller præsidenten Diana Daso, som selv er blind på det ene øje efter en operation. Hun er lærer og underviser i blandt andet engelsk på en skole i området.
Ghana Association of the Blind
Der er 80 lokalforeninger af Ghana Association of the Blind, GAB. Lokalforeningen i Akim Swedru blev etableret i 1995. Den har 150 medlemmer, hvoraf 65 er aktive.
Dansk Blindesamfund har i flere år samarbejdet med GAB om at udvikle organisationen. Dansk Blindesamfund tilbyder blandt andet kurser for foreningens ledere og hjælper med at etablere en effektiv administration.
Møllen i Akim Swedru åbnede i 2006. Den tjener omkring 600 kr. ind pr. måned.
Halvdelen af pengene går til løn til de to medarbejdere på møllen, til strøm og til vedligeholdelse. Af resten bruges 150 kr. til GABs lokale kontor, der laver aktiviteter for områdets blinde. De sidste 150 kr. spares op i banken. De kan for eksempel bruges til træningscentret.
Majsmel bruges til brød og til en af nationalretterne, kinky, en slags fast grød, der spises til blandt andet suppe. Kinky mætter godt, det kan holde i flere dage og sælges i små boder på gaderne.
Billedtekster
Møllen maler majs for områdets beboere. Overskuddet fra driften går til blinde mennesker. Vicepræsidenten for Akim Swedruafdelingen af Ghana Association of the Blind, Michael Amoah (til højre), der selv er blind, viser stolt møllen frem. (Foto: Helene Bagger)
Michael Amoah (med stok) og Diana Daso (med håndtaske) arbejder begge for at forbedre forholdene for blinde og svagsynede i det vestafrikanske land Ghana. (Foto: Helene Bagger)
Overblik
Jens har flettet kurve i 50 år
1. juli 2009 kan den 77-årige Jens Pauli Niclasen fejre 50 års jubilæum i håndværksvirksomheden Blindes Arbejde.
Jens blev født på Færøerne i 1932, hvor han gik i skole, til han var 14 år gammel. Derefter arbejdede han ni år i kulminerne. Allerede i en ung alder fik han problemer med synet, og i 1956 måtte han rejse til Danmark, hvor han startede sin uddannelse som møbel- og kurvemager på Blindeinstituttet i København.
I 1959 blev han ansat i Blindes Arbejde. Han begyndte på møbelværkstedet, hvor man fremstillede egne møbler og kurve og reparerede kurve samt sæder og rygge til designstole. I 1982 overtog Jens Pauli Niclasen ledelsen af møbel- og kurveværkstedet, og han er fortsat leder af værkstedet på fuld tid. Blindes Arbejde er en erhvervsdrivende fond, som har mere end 80 års erfaring med at beskæftige synshandicappede personer. Produktionen består fortrinsvis af børstenbinding, stolesædetrækning, kurvemageri og vævning.
Billedtekst
For 10 år siden blev Jens Pauli Niclasen tildelt Dronningens Fortjenstmedalje for 40 års uafbrudt ansættelse. (Foto: Gitte Lohne Bidstrup)
Støtte-cd indbringer 42.000 kr. til blinde børn i Afrika
Musikeren Tom Duke og hans musikalske hjælper Maria-Louise har solgt 560 eksemplarer af deres støtte-cd ’Tom Duke & Grønærten’. Overskuddet på 42.000 kr. er overdraget til Dansk Blindesamfund, som sørger for, at pengene går til søsterorganisationen Rwanda Union of the Blinds arbejde til fordel for særligt udsatte synshandicappede børn og unge.
Organisationen arrangerer lejrskoler for børnene og støtter skolegang for børn, hvis forældre ikke har råd til at betale omkostningerne. Inden børnene begynder i skole kommer flere af dem på ophold på organisationens rehabiliteringscenter, Masaka, uden for hovedstaden Kigali. Her bliver de blandt andet undervist i at bevæge sig rundt på egen hånd, personlig hygiejne og let husarbejde. De bliver også undervist i punktskrift.
Nøgletal 2008
Dansk Blindesamfund havde i 2008 indtægter for 55,7 mio. kr. og udgifter for 81,2 mio. kr.
Foreningen modtog indsamlede midler, arv, gaver og legater for 11,9 mio. kr. I 2007 modtog foreningen indsamlede midler, arv, gaver og legater for i alt 24,2 mio. kr., altså et fald på 12,3 mio. kr.
De svigtende indtægter medførte et underskud i 2008 på 25,6 mio. kr., hvilket ikke anses for tilfredsstillende. Derimod er øvrige aktiviteter gennemført i overensstemmelse med det planlagte og budgetterede.
Dansk Blindesamfunds egenkapital pr. 31.12.2008 udgjorde 187,2 mio. kr. Heraf er 24,5 mio. kr. reserveret til særlige formål fastlagt af gavegiver/arvelader.
Aktiver og passiver balancerede med 233,3 mio. kr. Aktiver kan specificeres således:
| Materielle anlægsaktiver | |
| (grunde og bygninger) | 140,2 mio. kr. |
| Finansielle anlægsaktiver | |
| (værdipapirer) | 70,5 mio. kr. |
| Tilgodehavender | |
| og varebeholdninger | 14,4 mio. kr. |
| Likvide beholdninger | 8,2 mio. kr. |
| ------------------------------------------------------ | ------------------ |
| I alt | 233,3 mio. kr. |
Årsregnskab med noter kan rekvireres ved henvendelse til Dansk Blindesamfund.
Blindesagen udgives af:
Dansk Blindesamfund - Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark
Thoravej 35, 2400 København NV
Telefon 38 14 88 44
Telefax 38 14 88 00
Giro 3 00 22 17
E-mail: info@dkblind.dk
Web: www.dkblind.dk
Ansvarshavende: Thorkild Olesen
Redaktør: Thomas Danielsen
Redaktionsgruppe: Finn Amby, Thorkild Olesen, Nina Maria Mørk Hansen og Tina Plenge Schütt
Forsidefoto: Anders Clausen
Oplag: 7.000 trykte eksemplarer, 350 DAISY-lydbøger
Layout/tryk: FL Reklame/Zeuner Grafisk
Annoncer: Damgårdsvej 46, Gram, 8660 Skanderborg. Tlf. 87 93 37 88
Ekspedition: Dansk Blindesamfund. Blindesagen udsendes seks gange om året til politikere og embedsmænd i stat, regioner, kommuner, til pressen og til Dansk Blindesamfunds medlemmer og samarbejdspartnere. Brug af artikler fra Blindesagen er tilladt mod kildeangivelse.
Næste nummer af Blindesagen udkommer oktober 2009
Dansk Blindesamfund er en forening af blinde og stærkt svagsynede i Danmark. Foreningen er en privat organisation, der blev stiftet i 1911. Dansk Blindesamfund har 10.500 medlemmer, opdelt i 21 lokalkredse. Foreningen arbejder for at skabe de bedste vilkår for blinde og svagsynede i Danmark.
Protektor for Dansk Blindesamfund:
Alexandra, grevinde af Frederiksborg