Af Tine Sønderup Tarp, studerende ved Suhr’s Seminarium

Mange blinde og svagsynede har problemer med overvægt, undervægt, usunde spisevaner eller fejlernæring. Og livsstilssygdomme som type 2-diabetes, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk er mindst lige så udbredt blandt synshandicappede som i den øvrige danske befolkning.

I forbindelse med min bachelorpraktik hos Dansk Blindesamfund har jeg set nærmere på ernæring og sundhed blandt blinde og stærkt svagsynede. Jeg har via en række interview og kostvejledningsforløb erfaret, at der i flere tilfælde kan konstateres en manglende forståelse for sammenhængen mellem livsstil og helbred, samt en mangelfuld viden om fødevarer og sunde spisevaner.

”Men nu er jeg også meget i tvivl om, hvad der er sundt, og hvor meget man skal spise og sådan… og det med at sidde med en hel masse tabeller og regne det ud, det er en større sag, når man ikke kan se!” (Blind kvinde, 56 år)

Dette citat beskriver problemstillingen ret præcist: Der er en udbredt usikkerhed om, hvad der er sundt, og i hvilke mængder de forskellige fødevarer skal spises. Samtidig peger citatet på den særlige problemstilling, at levnedsmiddeltabeller og fødevaredeklarationer ofte er ubrugelige for synshandicappede. De fås nemlig ikke i storskriftudgave og kun yderst sjældent som lydbog. Det er derfor endnu sværere at vælge sunde varer, da vigtige oplysninger, for eksempel om fedtindhold, er utilgængelige for blinde og stærkt svagsynede.

En basal viden om sunde fødevarer og korrekt kostsammensætning er fundamentalt i forhold til at leve sundt. Denne viden mangler desværre hos mange synshandicappede borgere.

Grund til forvirring

På baggrund af mine kvalitative interview har jeg erfaret, at viden omkring sund kost ofte stammer fra radio og tv, hvor de gode råd tilsyneladende kan skifte fra dag til dag. Hvad der var sundt i sidste uge, er måske usundt i dag. Det medfører en generel usikkerhed om, hvad der er sundt og usundt, og en tilbøjelighed til at se ernæringsproblematikken som fanatisk og ugennemskuelig. En af interviewdeltagerne siger for eksempel:

”Den ene uge må man noget, og den anden uge må man ikke… Jeg tror ikke rigtigt på det, og jeg må indrømme, at det kan blive for fanatisk! Jeg synes, det gælder mere om livskvalitet, end det gælder om, hvad man må – eller ikke må!” (Blindfødt mand, 41 år)

Citatet udtrykker en holdning til ernæringsdebatten, som mange deler: Modsigende anbefalinger, påbud og forbud er forvirrende, og anbefalinger omkring sunde spisevaner fremstår i yderste konsekvens som utroværdige. Da interviewpersonerne generelt ikke har en stor basisviden om sund kost, opleves ernæringsdebatten som demotiverende i forhold til at spise sundt. De oplever den sunde livsstil som besværlig og ugennemskuelig.

Tilgængelig ernæringsoplysning?

Den viden, som interviewdeltagerne besidder i forhold til sunde spisevaner, synes at være relateret til emner omkring sundhed og ernæring, som medierne bringer på banen. Fødevareskandaler, flyvske kommentarer samt anbefalinger eller påbud, der ikke er videnskabeligt bevist, synes at udgøre en stor del af interviewdeltagernes viden på området, mens en almindelig og basal viden om sunde spisevaner ikke synes at være til stede. Det skyldes først og fremmest blinde og stærkt svagsynedes manglende mulighed for tilgængelig information i forhold til den officielle ernæringsoplysning.

Den officielle ernæringsoplysning har til formål at oplyse befolkningen, således at den enkelte borger selv er i stand til at leve sundt og dermed undgå livsstilssygdomme. I Danmark er det Fødevarestyrelsen, som står bag formidlingen af de officielle anbefalinger omkring kost og motion, blandt andet i form af de otte kostråd.

Målgruppen for ernæringsoplysningen er defineret som den raske, danske befolkning, hvilket refererer til en bred målgruppe af danskere, herunder blinde og svagsynede, der er anbefalet en normalkost. Ernæringsoplysningen bliver ofte kommunikeret ud ved hjælp af plancher, pjecer og hjemmesider. Med andre ord visuelle medier, som kun er tilgængelige for blinde og svagsynede, hvis der træffes særlige foranstaltninger. Meget tyder på, at mennesker med synshandicap udgør en overset gruppe i forhold til det formidlingsmæssige.

Information via internettet er eneste mulighed

Fødevarestyrelsen skriver i sin resultatkontrakt fra 2008, at alle skal have adgang til den nødvendige information om, hvad der er sundt. I den forbindelse forklarer Trine Grønlund Nielsen, ernæringsfaglig medarbejder fra Fødevarestyrelsens kontor for ernæringsoplysning, at de ikke har gjort sig nogen særlige overvejelser omkring formidling til blinde og stærkt svagsynede, men at de på hjemmesiden www.altomkost.dk følger Statens retningslinjer for offentlige hjemmesiders og netsteders tilgængelighed. Oplysninger om sund kost er altså tilgængelige via internettet, men det er ikke nok. På baggrund af mine interview er det nemlig en kendsgerning, at ingen af interviewdeltagerne havde kendskab til hjemmesiden. Men når blinde og stærkt svagsynede ikke bliver tilgodeset i formidlingen af ernæringsoplysningen, er spørgsmålet, om den tilgængelige hjemmeside er nogen nytte til?

Viden er fint, men ikke nok

Viden om sunde fødevarer og gode spisevaner er grundlæggende for en sund livsstil. Derfor er det vigtigt, at informationerne – ikke mindst de officielle anbefalinger – er tilgængelige for blinde og stærkt svagsynede, samt at de bliver inddraget i formidlingsstrategien af ernæringsoplysningen.

Omvendt er det en kendsgerning, at viden ikke nødvendigvis fører til handling. Dette gør det oplagt at sætte mere fokus på en sund livsstil med gode spise- og motionsvaner blandt blinde og stærkt svagsynede. Motivation og mulighed for information, personlig rådgivning eller kostvejledning kan være med til at fremme sundheden blandt synshandicappede, men på baggrund af mine erfaringer fra bachelorprojektet kan jeg heldigvis konstatere, at efterspørgslen på en sundere livsstil er stor blandt blinde og svagsynede.

Tine Sønderup Tarp

Tine er studerende fra Suhr’s Seminarium og læser til professions-bachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring. I forbindelse med sit praktikforløb i Dansk Blindesamfund har hun indsamlet materiale til sin bacheloropgave, og har desuden lavet kostvejledningsforløb, holdt foredrag om sunde spisevaner og udarbejdet lydbogsmaterialet: ”Gode råd om kost og motion - Den synshandicappedes guide til sunde kostvaner og en sund livsstil”.

Jeannette Hjortlund Voer

Jeannette Hjortlund Voer fra Farum ville gerne gøre noget ved vægten. Så hun tog imod tilbuddet om gratis kostvejledning hos Dansk Blindesamfunds praktikant Tine Sønderup Tarp. Jeanette havde især brug for råd om, hvordan hun vælger kaloriefattige varer, når hun køber ind.

”I andre ser jo reklamer med de forskellige varer, så I kender mærkerne, og I kan læse bagpå, hvor meget fedt der er i. For mig er det hele lidt mere abstrakt. Derfor var det rigtig godt, at Tine kunne hjælpe med at vælge helt præcis, hvad jeg skal købe, hvis jeg vil spise sundt”, siger Jeannette, som også fik lavet en kostplan og fik talt om motion.

Som blind kan det være svært at få rørt sig nok i dagligdagen. Man smutter ikke bare en tur i skoven eller står af bussen to stoppesteder før og går resten af vejen. Jeannette har derfor købt en kondicykel, som står på terrassen.

De otte kostråd

Spis frugt og grønt – 6 om dagen

Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen

Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag

Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager

Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød

Spis varieret og bevar normalvægten

Sluk tørsten i vand

Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen

Ny lydbog om kost og motion for blinde

Bestil lydbogen på cd hos Dansk Blindesamfund på telefon 38 14 88 44.