Forskning i stamceller bringer forsigtigt håb for blinde
Stamcelleforskning udråbes til mirakelkuren, der skal forebygge sygdom og handicap overalt i verden. Men hvor langt er vi nået i forhold til øjets sygdomme? Hvordan ser udsigterne ud for mennesker med synshandicap?Af Maria-Thereza Perez og Michael Larsen, Glostrup Hospitals Øjenafdeling
Nethindens arvelige sygdomme – for eksempel den almindeligt forekommende retinitis pigmentosa – indtræffer i vid udstrækning, fordi visse højt specialiserede celler går til grunde og forsvinder uden ydre årsag. Årsagen findes i cellernes indre, idet deres genetiske program indeholder fejl eller mangler, som kan være ekstremt små, men som alligevel fører til en ødelæggende belastning af cellernes indre maskineri.
Rundt om i verden knytter forskere store forventninger til, at ødelagte celler vil kunne erstattes af såkaldte stamceller, som hentes fra patienten selv, eller fra en donor. Celler, som er fri for genetiske fejl eller mangler, og som er i stand til at dele sig og udvikle sig til den ønskede form for specialiserede celler og for eksempel danne de forbindelser med intakte celler, som skal til, for at et organ som eksempelvis nethinden kan fungere korrekt. Denne type behandling er dog endnu ikke klar til at blive testet på mennesker med øjensygdom.
Metoden bruges allerede i andre organer
Når optimismen i forhold til stamceller er stor, skyldes det blandt andet, at stamcellebehandling allerede er en veletableret og værdifuld metode til behandling af sygdom i knoglemarven. Metoden består i at bore huller i de store knogler og derefter suge knoglemarv ud for siden at sprøjte den ind i knoglemarven på en anden person, hvis knoglemarv er defekt. Man kan også udtage knoglemarv før kemoterapi af cancer for så at lægge den i køleskab og give den tilbage til patienten selv efter en kemokur, som har været så hård, at den har ødelagt cancerpatientens egen knoglemarv.
Knoglemarvstransplantation er i mekanisk forstand en enkel opgave, idet marven kan udtages og indgives i en hvilken som helst knogle med rød marv, hvorefter cellerne selv finder ud af at kolonisere knoglemarven.
Celler sprøjtes direkte ind i øjet
For at kunne anvende stamceller til behandling af øjensygdomme skal de oprenses fra for eksempel en blodprøve, således at der kan foretages en ren stamcelletransplantation i øjet, for eksempel mellem to lag af nethinden. Eksperimentelle studier har vist, at det er muligt at oprense stamceller i laboratoriet, at transplantere stamcellerne og at få dem til at dele sig på deres nye placering i modtagerorganet. Det er imidlertid endnu ikke lykkedes at få de nye celler til at udvikle sig til specialiserede nethindeceller med velfungerende forbindelser til synsnerven og hjernen. Der er altså fortsat en række tekniske forhindringer, som skal overkommes, før man eventuelt kan anvende stamceller til behandling af nethindesygdom. Det er blandt andet nødvendigt at udvikle og forfine teknikkerne til opformering og omprogrammering af stamcellerne i laboratoriet, før de kan anvendes til behandling. Cellerne skal også holdes fri for infektioner, og de må ikke kunne dele sig ukontrolleret, efter at de er transplanteret.
Øjet kan lære at reparere sig selv
I dag bygger stamcelleforskning på stamceller, der tages andre steder fra. Men i fremtiden vil man måske kunne benytte stamceller, der allerede findes i øjet.
Der tegner sig en særligt attraktiv mulighed for at fremme væksten og specialiseringen af en lille mængde af egne stamceller, som på forhånd findes i menneskets nethinde. Selvom det kan vises, at vi har sådanne stamceller, kan de ikke af sig selv finde ud af at reparere nethinden. Hvis man kan finde en måde, hvorpå de kunstigt kan stimuleres til at reparere nethinden, vil det ikke alene fjerne behovet for at høste og transplantere stamceller, det vil også overflødiggøre operative indgreb, transplantation med fremmede celler og efterfølgende medicinsk behandling til forhindring af, at de fremmede celler bliver afstødt. Også på dette område mangler man en masse viden, for eksempel om de mekanismer, der kontrollerer normal celleudvikling og om hvilke metoder, der kan anvendes til at igangsætte dannelsen af nerveceller ud fra stamceller.
Mange laverestående dyr er i stand til at reparere deres nethinde og synsnerve på samme måde som mennesket er i stand til at hele et sår i huden, det vil sige ved celledeling, cellevandring, cellemodning og gendannelse af en ordnet lagdelt struktur. Man undersøger derfor dyr som zebrafisken for at opklare, hvilke gener og genprodukter den aktiverer for at udføre en reparation af nethinden og synsnerven. Derigennem håber man at kunne tvinge menneskets celler til at genåbne processer, som ellers lukkes ned meget tidligt i livet.
På trods af en lang række forhindringer og fejlslagne satsninger sker der fortsat fremskridt inden for stamcelleforskningen. Det er tydeligt, at velkendte dogmer om begrænsningerne i de specialiserede cellers delings- og regenerationsformåen står for fald.
Forsøgene på at reparere defekter i nethinden, synsnerven og hjernen vil være en af forskningens centrale satsningsområder i de kommende år. Det er imidlertid vigtigt på en gang at fastholde begejstringen for forskningen og viljen til at finansiere den, samtidig med at man afstår fra ukritisk entusiasme og uholdbare løfter, som kan skade udviklingen på dette lovende forskningsfelt.
Maria-Thereza Perez er PhD og lektor ved Lunds Universitet og Glostrup Hospitals Øjenafdeling. Michael Larsen er dr. med. og professor ved Glostrup Hospitals Øjenafdeling. Artiklen har tidligere været bragt i RP-Nyt.
Hvad er en stamcelle?
Stamceller er celler, der indeholder kimen til dannelse af de specialiserede celler, som får vores krop til at fungere. I fosterlivet lægger de grunden til udviklingen af vores organer, men også senere i livet er stamceller kilde til fornyelse af de celler, som løbende slides op, og som derfor skal fornyes, for eksempel i huden.
Billedtekst
Stamceller fra et menneskeligt foster kan i fremtiden måske bruges til at reparere defekte celler i nethinden. Forskningen går stærkt i disse år. (Foto: Scanpix)
Sidst opdateret 03. juni 2009 12:58