Af Bengt Sigvardsson, journalist

Skønne toner af klassisk musik strømmer ud af en bygning i bydelen Heliopolis i Egyptens hovedstad Cairo. Et orkester med 36 kvinder med tørklæder omkring hovederne øver. Ingen har noget nodestativ. Ingen ser på deres hænder eller på instrumentet, mens de spiller.

”Som orkester repræsenterer vi Egypten i udlandet, og det er en stor ære, men vi repræsenterer også alle blinde, især blinde kvinder. Vi viser hele verden, hvad blinde kan, og vi nedbryder menneskers fordomme om os”, siger den 24-årige violinist Shaimaa Yihya.

Alle medlemmer er blinde eller stærkt svagsynede. Orkestret har opnået berømmelse verden over. Siden det begyndte at turnere udenlands i 1988 har det optrådt på fem kontinenter og i 17 lande, heriblandt Tyskland og Sverige.

Orkestret er en del af den egyptiske blindeorganisation Al Nour Wal Amals aktiviteter for blinde piger og kvinder. Organisationen blev grundlagt i 1954, og i 1961 dannedes en klassisk musikinstitution, hvor samtlige orkestermedlemmer siden er uddannet. Al Nour Wal Amal har desuden en skole fra første klasse til gymnasiet. Det er fra denne skole, at pigerne udvælges til musikinstituttet, når de går i anden klasse.

”Dér har vi lært punktskrift, hvilket er en forudsætning for at kunne lære punktnoder. Vi bliver også testet for at se, om vi har musikalsk talent. Det havde jeg. Tak gode Gud for det”, siger Shaimaa.

Pigerne går i almindelig skole om formiddagen og på musikinstituttet om eftermiddagen. Lærerne kommer fra Cairos konservatorium og underviser blandt andet i musikteori, hørelære og i at læse punktnoder.

”Man kan lære cirka otte punktskriftnoder udenad pr. dag, samt hvor på instrumentet, de findes. På andet år bliver vi testet for at finde ud af, hvilket instrument der passer til os”, siger Shaimaa. Hver eneste tone, og hvor den findes på instrumentet, skal memoreres.

”Vi kan ikke bruge noderne, når vi spiller koncerter, for så behøver vi vores hænder til at spille med. Alle vores koncerter har vi lært udenad”, fortæller Shaimaa.

Spiller for fulde huse

Det tager mindst seks år, før pigerne er dygtige nok til at tage plads i orkestret. Shaimaa har været med, siden hun var 15 år. Orkestret består af strygere, træblæsere, messingblæsere og slagtøj, og det øver to aftener om ugen. Nye musikstykker tager en til to uger at indstudere.

”Dirigenten forklarer musikstykket for os, bagefter studerer vi hver især noderne, indtil vi kan dem udenad. Så øver hver sektion, og til sidst mødes hele orkestret med dirigenten for at synkronisere det hele”, forklarer Shaimaa.

Koncerterne er en ren badeferie for dirigenten, som er den eneste seende person.

”Han slår bare takten an, resten har vi lært udenad. Det er det, som gør os specielle – at vi spiller uden dirigent og noder”, siger Shaimaa.

Orkestret spiller hovedsageligt værker af europæiske komponister, men også af arabiske. Musikerne trækker altid fulde huse, både i Egypten og i udlandet. Inden for det næste halve år er der arrangeret koncerter i både Grækenland og Frankrig.

Overnaturlige evner

”Jeg tror, at folk tiltales af helheden. Både af musikken, men også af at se et orkester med blinde kvinder, og hvordan dirigenten arbejder. Publikums respons er utrolig især i udlandet, hvor de udtrykker deres påskyndelse med rungende bifald og tårer. En gang fortalte en journalist i Athen mig, at mange i Europa tror, at vi har overnaturlige evner”, ler Shaimaa.

Hovedsigtet med musikuddannelsen er, ligesom med alle Al Nour Wal Amals aktiviteter, at gøre pigerne selvstændige og integrere dem i samfundet.

”Turnéerne i udlandet har gjort mig mere selvstændig, og jeg har lært mange nye mennesker og kulturer at kende. Gennem musikken har jeg indset, at intet er umuligt. Jeg er professionel klassisk musiker – noget som få seende er eller har talent for at være”, siger Shaimaa.

Hun bakkes op af den 33-årige violinist Mervat Shadjar.

Selvstændighed

”Desuden tjener vi godt, hvilket gør os økonomisk uafhængige af vores forældre”, siger Mervat. Men kærligheden til musikken skal ikke undervurderes.

”Når jeg spiller, er det, som om krig, økonomiske kriser og andre problemer i verden forsvinder. Jeg befinder mig i en verden fuld af følelser, kærlighed og glæde, hvor der ikke er nogen grænser for, hvad jeg kan gøre”, siger Shaimaa.

”Musikken hjælper mig til at udtrykke alle sider af min personlighed. Det føles, som om jeg kommunikerer med andre mennesker igennem violinen”, siger Mervat.

Klassisk musik er ikke specielt udbredt i Egypten. Orkestrer, der kun består af kvinder, er usædvanlige. Et blindt, kvindeligt, klassisk orkester er enestående.

”Ingen synes, at det er underligt, at jeg er blind kvindelig musiker, derimod synes folk, at mit instrument er mærkeligt. Få egyptere har hørt om et valdhorn”, indskyder valdhornblæseren Hannah Salah.

Ikke velkomne på konservatoriet

Ingen af kvinderne synes, at deres blindhed begrænser dem som musikere.

”Vi er nød til at lære stykkerne udenad, mens seende musikere kan spille direkte fra bladet. Det er den eneste forskel”, siger Shaimaa.

Denne forskel ses dog som en begrænsning på Cairos musikkonservatorium, hvor en del blinde tidligere studerede. De seneste cirka ti år er ingen blinde blevet optaget. En mulig forklaring er, at forskellen på, hvordan blinde og seende musikere spiller, ses som et problem i undervisningen.

”Min drøm er for eksempel at blive violinist på Cairos opera, men eftersom jeg ikke kan spille direkte efter noder, er det umuligt”, sukker Mervat.

Arbejdsløsheden i Egypten er omkring 20 %, men næsten alle de kvinder, som har studeret på musikinstituttet, har job. Shaimaa har sabbatår fra sine universitetsstudier i fransk og engelsk og arbejder som lærer på musikinstituttet.

”Mine ambitioner er at afslutte studierne og derefter få et arbejde, men samtidig fortsætte i orkestret”, siger hun.

Ikke alle blinde får chancen

Mervat har læst litteratur, historisk filosofi og massekommunikation på universitetet. Hun arbejder som vejleder og undervisningsassistent i musik på Cairo Universitet om formiddagen og som musiklærer på Al Nour Wal Amal om eftermiddagen.

Spørgsmålet er, hvor repræsentative kvinderne er for de cirka 2,9 % af Egyptens 80 millioner indbyggere, som anslås at være blinde? Der findes både private og statslige skoler for blinde, men det er tvivlsomt, om alle blinde børn får mulighed for at komme i disse.

”Publikums respons er utrolig især i udlandet, hvor de udtrykker deres påskyndelse med rungende bifald og tårer.”

Egyptisk blindeorganisation

Al Nour Wal Amal er Egyptens største blindeorganisation og har fem forskellige centre. På centret i Cairo finansieres undervisningen på musikinstituttet gennem private donationer, mens staten sponserer organisationens toårige forskole og skole. Mange studenter går videre på universitetet.

Billedtekster
Det klassiske orkester, der har spillet siden 1961, består udelukkende af blinde og svagsynede kvinder. (Foto: Bengt Sigvardsson)

Det tager mindst seks år, før pigerne er dygtige nok til at tage plads i orkestret. Shaimaa Yihya (til venstre) har været med, siden hun var 15 år. Til højre ses Mervat Shadjar. (Foto: Bengt Sigvardsson)

Musikken indstuderes ved hjælp af punktskriftnoder, og i modsætning til seende klassiske musikere, må alt læres udenad. (Foto: Bengt Sigvardsson)

Hannah Salah mener, at hendes valdhorn, der er et eksotisk instrument i Mellemøsten, tiltrækker sig mere opmærksomhed end hendes synshandicap gør. (Foto: Bengt Sigvardsson)