Jævnaldrende er altafgørende
For teenagere er vennerne det vigtigste i deres liv. Relationerne til jævnaldrende udvikler dem og former dem som mennesker. Men for unge blinde kan det være svært at få kammerater i folkeskolen. Og det får konsekvenser. Unge blinde risikerer at blive begrænset i deres identitetsudvikling, siger synskonsulent.Af Nana Toft, journalist
Historien om en ung blind folkeskoleelev, der har følt sig udenfor, besværlig eller som en klods om benet – ”Hvem følges med Jonathan i denne uge” – er ikke unik. Der er mange blinde og stærkt svagsynede, der kan nikke genkendende til den fortælling. På den måde er den ikke særlig usædvanlig. Tværtimod.
Det er den heller ikke for synskonsulent Jens Norrinder. Han arbejder til dagligt på Center for Syn og Kommunikation i Region Hovedstaden. Han har hørt og set den historie mange gange før: På Synscenter Refsnæs, hvor han i 18 år arbejdede som lærer, og undervejs i sin masteruddannelse i specialpædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor han gik i dybden med de problematikker, der rejser sig omkring blinde og svagsynede børn i folkeskolen, herunder inklusion, læring, marginalisering og ikke mindst støttelærernes funktion.
Udelukket fra socialt fællesskab
For ham at se har folkeskolen det grundlæggende problem, at den sætter de ’horisontale’ relationer – altså relationerne mellem jævnaldrende – ud af kraft hos børn med synshandicap.
”Det er i teenageårene, man begynder at finde ud af, hvem man er. Og det gør man tit og ofte i relation til sine venner. Til jævnaldrende. Det er her, man får afprøvet forskellige måder at agere på, og hvor man oplever de andres reaktion. Man viser, hvem man er, og hvad man kan. Men i folkeskolen er blinde børn tit flankeret af en støttelærer. Det udelukker dem ofte fra det sociale fællesskab”, forklarer Jens Norrinder, der også peger på det faktum, at mange blinde børns dagligdag er meget planlagt. De bliver for eksempel ofte kørt til og fra skole, og hvis aftaler mellem kammerater bliver indgået på cyklen på vej hjem eller på skolegangene i et hurtigt tempo, så er det uundgåeligt, at mange sociale kontakter går tabt.
”Konsekvensen er, at blinde børn får sat en begrænsning på deres mulighed for at udvikle den sociale del af deres identitet. De må stå udenfor og kigge ind på de andres fællesskab i stedet for selv at være en del af det”, fortæller synskonsulenten.
Jens Norrinder nævner også, at undervisningsformen i folkeskolen ofte er baseret på tavleundervisning. Hvis der er gruppearbejde, opstår der tit det problem, at grupperne – hvis der er lagt op til, at det er eleverne selv, der skal etablere disse grupper – skabes via øjenkontakt mellem de seende elever.
”Det udelukker jo blinde elever, der ofte ender med at være i gruppe med de fagligt svageste børn i klassen”, forklarer Jens Norrinder.
Efterskole – uden støttelærer
Hvor en folkeskole danner en ramme omkring børns liv fra 8 til 14 hver dag, tilbyder efterskolen ifølge Jens Norrinder et helt andet miljø. Et miljø, der blot ud fra det faktum, at man er sammen 24 timer i døgnet og derfor har mere tid sammen kammerater imellem, skaber rum og plads til, at det enkelte menneske kan vise langt flere sider af sig selv. Derfor har flere blinde børn været begejstret for at være på efterskole.
”På efterskoler benytter man ikke støttelærere i nær så stor udstrækning som i folkeskolen, hvor blinde børn, i de seende børns øjne, tit ’smelter sammen’ med deres støttelærer, som dermed står i vejen for sociale relationer med kammeraterne. Og det er ikke givtigt for nogen”, lyder det fra synskonsulenten.
”På efterskoler ser vi pludselig, at blinde og svagsynede børn folder sig ud og viser, at de kan spille musik, fortælle og ikke mindst illustrere, hvor fantastisk en hukommelse, de har. Det er ressourcer, der i mange sammenhænge er meget givtige. Ligesom de på en efterskole også får lov til at vise, at de rent faktisk kan klare sig selv – både over for andre og sig selv. Her får de et helt år på lige fod med andre, og det er noget, der for alvor er væsentligt i så vigtige år i et ungt menneskes liv”, siger Jens Norrinder.
”Blinde børn får sat en begrænsning på deres mulighed for at udvikle den sociale del af deres identitet. De må stå udenfor og kigge ind på de andres fællesskab i stedet for selv at være en del af det.”
Tema om børn og unge i folkeskolen
Blindesagen sætter i dette temanummer fokus på blinde og stærkt svagsynede børn og unges vilkår i skolesystemet. Cirka 2000 børn og unge mellem 0 og 18 år er registreret i synsregistret. Som udgangspunkt fordeles de i folkeskoleklasser landet over. Men en del har yderligere handicap, som betyder, at de gennemfører skolegangen på specialskoler.
Sidst opdateret 14. april 2009 14:52