Af Nana Toft, journalist

Så er et nyt, stort beskæftigelsesprojekt netop startet. Det landsdækkende projekt ’En fod på arbejdsmarkedet’ er et samarbejde mellem Dansk Blindesamfund og Marselisborg – Center for Beskæftigelse, Kompetence og Viden, og projektet skal i de kommende to år forsøge at få flere blinde og stærkt svagsynede ind på det danske arbejdsmarked.

En netop offentliggjort undersøgelse – udarbejdet af Dansk Blindesamfund – viser nemlig, at kun 30 % af blinde og stærkt svagsynede i Danmark i den erhvervsaktive alder er i kontakt med arbejdsmarkedet. Og at kun 11 % er beskæftiget på helt ordinære vilkår. Projekt ’En fod på arbejdsmarkedet’ har derfor som mål, at minimum 100 blinde – fortrinsvis førtidspensionister og andre på overførselsindkomster – skal opnå en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er ikke nødvendigvis 37 timer i et ordinært job. Udgangspunktet er den enkeltes kompetencer og ønsker. At give så mange som muligt muligheden for at prøve kræfter med arbejdslivet.

Med andre ord handler projektet i bund og grund om livskvalitet. At få flere til at føle, at også de yder deres til samfundet.

De særlige behov og udfordringer

Lige nu befinder projektet sig i sin spæde startfase. Første fase handler om, at Marselisborg, som har den praktiske tovholderrolle, danner sig et klart og præcist billede af målgruppen: Hvad er det for særlige udfordringer, som netop blinde og stærkt svagsynede står over for, når det handler om at få en fod på arbejdsmarkedet? Hvor skal man sætte ind?

Projektleder Lene Lodberg Michaelsen, der har det daglige ansvar for projektets praktiske gennemførelse, sidder lige nu og lægger sidste hånd på en ’indsatsmanual’, der skal ud til alle de beskæftigelseskonsulenter, der fra 1. maj i år skal gennemføre op mod 300 personlige coachingforløb i hele Danmark.

”Indsatsmanualen er en måde at klæde beskæftigelseskonsulenterne på. Så alle har den samme forståelse for målgruppens forudsætninger og behov. Det gør, at alle får samme rammer og vil vide, hvor de effektivt kan sætte ind”, forklarer Lene Lodberg Michaelsen, der fortæller, at alle de involverede beskæftigelseskonsulenter har stor erfaring med mennesker, der enten ingen eller ganske lidt erfaring har med arbejdsmarkedet.

Den enkelte i centrum

Når man fra Marselisborg har valgt at gøre coachingforløbene individuelt baserede, er det ikke, fordi gruppeforløb er ineffektive. Men i dette tilfælde, hvor målgruppen er meget forskellig og er spredt ud over hele landet, vil et individuelt forløb være det mest optimale. Også fordi det vil være meget forskelligt, hvor og hvordan folk har lyst til at være i arbejde.

”Jeg tror, vi vil se, at det med motivationen bliver helt centralt. Som med andre grupper uden så meget erhvervserfaring, forestiller jeg mig, at det med netop den her målgruppe bliver det enkelte menneskes lyst og drivkraft, vi vil arbejde mest med. Og her er de individuelle sessioner mere effektive”, forklarer projektlederen.

”Målet er, som jeg ser det, jo i virkeligheden ikke kun at få et job. Det handler om at arbejde med det enkelte menneskes muligheder; hvad vil jeg, og hvor er der en plads til mig? Projektets vigtigste mål er vel i virkeligheden at give blinde og svagsynede muligheden for at deltage på lige fod med alle andre. Få et ’almindeligt liv’”, siger Lene Lodberg Michelsen.

Eksemplets magt – og på med arbejdshandskerne

I Dansk Blindesamfund glæder næstformand Thorkild Olesen sig over det nye projekt. Især fordi man i Dansk Blindesamfund er med i projektet fra start til slut – noget som foreningen ikke er vant til i andre lignende beskæftigelsesprojekter, hvor synshandicappet ofte er blevet betragtet som et problem.

”I det her projekt er det os, der styrer det. Vi er garant for, at det er blinde og svagsynede, som er i fokus. Og især, at det er det menneskelige aspekt, der får førsteprioritet. I andre sammenhænge er synshandicappet noget mystisk noget. Her er det præmissen. Vi ser mulighederne frem for begrænsningerne”, forklarer næstformanden.

”Hertil kommer, at projektet jo baserer sig på individuelle forløb. Det, tror jeg, bliver alfa og omega for projektets succes. Her er ikke tale om mennesker på et samlebånd. Her er vi målrettede, og vi er der også og følger op. Det er projektets klare styrke”, lyder det fra Thorkild Olesen.

Dansk Blindesamfund har skrevet meget om de barrierer, der både ligger i blinde selv og hos sagsbehandlere og arbejdsgivere, når det kommer til at få blinde i arbejde. Et temanummer af ’Blindesagen’ fra oktober 2008 ridsede en lang række af både indre og ydre barrierer op.

Ifølge Mariann Lillemose, interessepolitisk konsulent i Dansk Blindesamfund, er det nu på tide at komme videre.

”Vi ved, hvad barriererne er. Nu er der brug for handling”, lyder det.

Men hvordan ser næstformand Thorkild Olesen, at netop det her beskæftigelsesprojekt dæmmer op for de famøse barrierer?

”Jeg tror, at vi kan vise, at det godt kan lade sig gøre. Det vil blive eksemplets magt. Blinde vil føle, at de godt kan – alligevel – og sagsbehandlere vil få øjnene op for, at det ikke er så besværligt at få blinde i job. Jeg tror, vi mangler noget succes, som kan slå barriererne ned. Og det tror jeg, det her projekt kan”, siger Thorkild Olesen.

En fod på arbejdsmarkedet

Fase 1 – Udvikling af model til beskæftigelseskonsulenter: 1. dec. 2008 – 30. april 2009.

Fase 2 – Afprøvning og tilpasning af model (coachingsamtaler): 1. maj 2009 – 30. april 2010.

Fase 3 – Evaluering og formidling: 1. maj 2010 – 30. sept. 2010.

Coachingforløbene er gratis. Projektet er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Ny undersøgelse belyser beskæftigelsen blandt blinde

I marts 2009 offentliggjorde Dansk Blindesamfund undersøgelsen ”Jobfesten, der aldrig kom i gang”. Undersøgelsen belyser beskæftigelsesgraden blandt Dansk Blindesamfunds 2896 medlemmer i alderen 18 – 65 år. Svarprocenten var 70,4.

• 30 % har en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet, hvoraf langt de fleste af disse har førtidspensionen som den grundlæggende indtægt.*

• 11 % er beskæftiget på almindelige vilkår uden anden forsørgelse end indtægten fra deres beskæftigelse.

• Unge er i meget høj grad forsørget gennem midlertidige offentlige ydelser som kontanthjælp, dagpenge og ledighedsydelse. Endvidere skiller de unge sig markant ud ved at have et ringere og mere usikkert forsørgelsesgrundlag.

* Ifølge en undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er beskæftigelsesgraden blandt handicappede generelt 57 %.

Undersøgelsen kan læses på dkblind.dk eller rekvireres gennem Dansk Blindesamfund på telefon 38 14 88 44.