Det er vigtigt at klare sig selv
Karen Koch Rasmussen er født stærkt svagsynet. Hun er 20 år og går i 3. g på Vordingborg Gymnasium. Karen har flere gange holdt oplæg for både pædagoger og folkeskolelærere om, hvad det vil sige at have en blind elev i klassen. Hun mener selv, hun har haft et usædvanlig godt skoleforløb med et godt team af lærere og andre kompetente mennesker omkring sig. De erfaringer vil hun gerne give videre.Af Nana Toft, journalist
Hvad er det, du forsøger at formidle til de pædagoger og lærere, du holder oplæg for?
”Jeg forsøger at give en række gode råd til dem om, hvad jeg selv har erfaret er en god metode. Især omkring rollen som støttelærer, men også omkring det at få sat ord på så mange begreber og situationer som muligt.”
Kunne du komme med et eksempel?
”I matematik for eksempel. Her har mine lærere og jeg valgt, at vi altid, hvis læreren skal introducere en ny figur, starter nede fra venstre og arbejder med uret, når vi navngiver vinkler og sider. I stedet for at sige: Her har vi A, B og C, så udarbejder matematiklæreren og jeg en fælles strategi for, hvor vi starter og slutter. Mit budskab er ikke, at alle bør gøre det samme, men at man i fællesskab planlægger metoder, der fungerer for den respektive lærer og elev.”
Du nævnte støttelæreren?
”Ja, der er mange blinde, der har en støttelærer. Det havde jeg også selv i folkeskolen.
Men det er ofte et problem, hvis de sidder ved siden af og hele tiden hjælper med alle typer af problemer. Så opstår der nemt en barriere mellem den blinde elev og resten af klassen, der gør det sværere at deltage i det sociale liv i klassen. Mange elever sidder jo tit og laver en del andre ting end lige at lytte efter læreren. Jeg lægger vægt på, at støttelæreren forsøger at være der, når man har brug for det, men giver plads til, at eleven selv administrerer tiden. At man altså omdefinerer støttelærerens rolle. I mit tilfælde var der således to lærere til rådighed for hele klassen, men hvis jeg havde brug for hjælp, havde jeg, om man så må sige, førsteret på hjælpen. Det er væsentligt, at man som blind elev føler, at man kan klare sig selv. Og det får man ikke lov til, hvis støttelæreren sidder op ad en.”
Hvad siger du til lærerne omkring balancen mellem at hjælpe for lidt eller hjælpe for meget?
”Netop det spørgsmål optager mange lærere og pædagoger. For flere af dem er det første gang, de skal have en blind i klassen. Og her fornemmer jeg stor utryghed. De er opmærksomme på, at de skal give ekstra hjælp, men samtidigt vil de ikke overbeskytte. Og her understreger jeg også, at blinde børn bør få lov til at begå samme fejl som seende. Det er ikke sådan, at man som blind elev bør få hjælp til at klare sig bedre end seende børn. Man bør blot få hjælp til at kunne klare sig på lige fod. Ellers får man ikke mulighed for at udvikle sig.”
Men hvordan formidler man den visuelle verden bedst muligt?
”Det er et godt spørgsmål. Det er meget individuelt. Men generelt handler det vel om at sætte så mange ord på som muligt. Beskrive så meget som muligt og stole på, at blinde børn nok selv siger fra, hvis det bliver for meget. Man bør også gå væk fra at fortolke, hvad der foregår til mere at kommentere. Hvis døren for eksempel går op, så er det typisk, at læreren siger: ”Nu er Kristian kommet ind i klassen”. Her er det bedre at sige: ”Hej Kristian”. Det gør situationen væsentlig mere naturlig. Og så handler det om at være klar over, at der er ting, blinde elever ofte går glip af i forbindelse med den nonverbale kommunikation, for eksempel øjenkontakt eller folk, der smiler til hinanden.”
Hvad skal man ellers være opmærksom på, ud over at sætte så mange ord på som muligt?
”Det handler om at se, hvilket menneske der sidder foran en i stedet for at tænke på, hvilket handicap, barnet har. Det kan være personen er mere orienteret omkring noget fysisk. Ligesom seende børn, der fungerer bedst, hvis de får tingene i hænderne. Sådan er vi så forskellige. Gør dig de samme tanker, som du ville gøre, hvis det drejede sig om seende børn. I virkeligheden handler det om at prøve sig frem og se, hvad der virker for den enkelte, og have en konstant dialog med den, det hele drejer sig om, nemlig barnet.”
”Det er væsentligt, at man som blind elev føler, at man kan klare sig selv. Og det får man ikke lov til, hvis støttelæreren sidder op ad en.”
Aktiv forældreforening
Dansk Blindesamfund arbejder for at sikre bedre forhold for synshandicappede børn og unge. Det samme gør Landsforeningen af Forældre til blinde og svagsynede, der bl.a. holder kurser for forældre og søskende. Foreningens hjemmeside findes på www.lfbs.dk
Sidst opdateret 14. april 2009 14:52