Af Sven Strömqvist, professor ved Lunds Universitet

Skriftsprog er en vigtig ressource for alle sprogbrugere i et moderne samfund. Punktskrift giver blinde og stærkt svagsynede adgang til et skriftsprog med alt, hvad det indebærer. En anden måde at få adgang til skrevne tekster er gennem lydbøger, men det er ikke et alternativ til et skriftsprog, kun et supplement.

Taktil læsning i realtid

Når en rutineret punktskriftlæser har læst en sætning eller en tekst til ende, er han nået frem til en tolkning af teksten, som formodentlig ligger meget tæt på den tolkning, en seende læser er nået frem til efter at have læst den samme sætning eller tekst i visuel skrift. Men vejen fra perception og afkodning af skrifttegnene til den endelige tolkning ser meget forskellig ud for den, som læser med øjnene, og den, som læser med fingrene.

Denne vej – og processerne bag den – er mindst lige så interessante og betydningsfulde som selve læseforståelsen.

At registrere og analysere den taktile læseaktivitet i realtid, det vil sige, hvordan den skrider frem millisekund for millisekund, kræver en metode. Talestrømmen kan registreres med en lydindspilning. Øjnenes bevægelser, når de læser, kan registreres med en øjenbevægelsesmåler. I forskningsprojekterne ”Att läsa med händerna” og ”Den taktila läsprocessen” har vi udviklet en metode til at registrere hændernes/fingrenes bevægelser i realtid under taktil læsning. Vi kan dermed sammenligne visuel og taktil læseaktivitet og få en dybere forståelse af, hvordan læsning finder sted, hvad der er let og svært, tidsrøvende og hukommelseskrævende.

Se på figur 1a nedenfor. Den består af et kort afsnit af en tekst af Astrid Lindgren (Pippi Langstrømpe). Den mellemste del af figuren, 1b, viser, hvordan øjnene bevæger sig hen over tekstafsnittet i 1a, når en seende læser det. 1b er fremstillet ved hjælp af en øjenbevægelsesmåler i Humanistlaboratoriet på Lunds Universitet. Begge øjne ser næsten altid på det samme sted, når man læser en tekst eller afsøger et billede, og det er derfor sædvanligt kun at måle det dominerende øjes bevægelser. For at opfange information må øjet stå nogenlunde stille, hvilket kaldes fikseringer.

I 1b gengives fikseringerne hos det dominerende øje med cirkler. Ved læsning varer de fleste fikseringer mellem 200 og 250 millisekunder. Efter en fiksering flytter øjet sig hurtigt – i såkaldte sakkader – til næste fikseringsområde, og under selve flytningen er øjet blindt, selvom den visuelle læser ikke oplever det sådan. Sakkaderne gengives med linjer i figur 1b.

Den tredje del af figuren, 1c, viser, hvordan venstre og højre hånds pegefinder bevæger sig over tilsvarende tekstafsnit i punktskrift. 1c er fremstillet ved hjælp af den fingerbevægelsesmåler, som vi konstruerede i projektet ”Att läsa med händerna”.

For at gøre eksemplet i 1c tilgængeligt for seende læsere er punktskrifttegnene oversat til latinske bogstaver. Den røde streg angiver venstre pegefingers bevægelser over tekstafsnittet, og den grønne streg den højre pegefingers. I modsætning til øjet, der må stå stille for at opfange information, er fingrene hele tiden nødt til at bevæge sig. Den taktile læser, hvis læseaktivitet afbildes i figur 1c, læser med begge hænder samtidig.

I modsætning til den seende læser, der hele tiden kigger på det samme sted med begge øjne, anvender den taktile læser venstre hånd og højre hånds fingre – først og fremmest pegefingrene – til at afsøge delvist forskellige dele af tekstlinjerne.

Hænderne (pegefingrene) følges altså ikke ad hele tiden, men deler arbejdet med at opfange tekstinformationen. Venstre pegefinger læser begyndelsen af den nye linje, samtidig med at højre pegefinder flytter sig fra slutningen af forrige linje til midten af næste linje, hvor den møder venstre pegefinger, der nu har læst begyndelsen af den nye linje. Derefter læser begge pegefingre parallelt en kort periode, for siden at skilles, inden linjen slutter. Højre pegefinger læser nu linjen færdig, mens venstre finder begyndelsen af næste linje for at læse den. Og så videre.

Andre taktile læsere har andre måder at læse på. Nogle læser hele linjen parallelt med begge pegefingre, og atter andre deler læsningen fuldstændig op mellem de to pegefingre og læser ikke noget af linjen parallelt (se Breidegard m.fl., 2006). At fordele læsningen på begge hænder er antageligt en måde at øge læsehastigheden på (se desuden Strömqvist 2009).

Hvad kan det bruges til?

De nye registrerings- og analysemetoder, vi har udviklet, baner vejen for ny viden og praktiske tilretninger på mindst tre områder: Yderligere forskning i, hvordan taktil læsning finder sted, evidensbaseret testning og diagnosticering af læsefærdigheder og læsevanskeligheder samt evidensbaseret udvikling og evaluering af taktilt læsemateriale.

Forskningsmæssigt har vi nu forudsætningerne for at analysere den taktile læseproces i detaljer. Hvad karakteriserer hændernes/fingrenes bevægelser under dybdelæsning? Hvor almindeligt er det, at taktile læsere går tilbage i teksten sammenlignet med visuelle læsere? Hvilke strategier udvikler taktile læsere for at balancere mellem kravet om læsehastighed og læseforståelse? Hvordan udvikler disse handlemåder og strategier sig fra tidlig skolealder til voksenalder?

Vores nye metoder gør det også muligt at udvikle mere evidensbaseret testning og diagnoser af taktile læsefærdigheder og læsevanskeligheder. I kombination med en læseforståelsestest giver realtidsmålingen af hændernes/fingrenes bevægelser tydeligere besked om, hvad der læses med besvær, og hvad der læses med lethed. Hvilke lavniveauprocesser – såsom afkodning af punkttegnet – har læseren automatiseret, og hvilke kræver fortsat bevidst arbejde?

Denne slags information er meget anvendelig både for den taktile læser selv og for læsepædagogen. Den hjælper med til at øge bevidstheden om, hvordan læsning går til, og den kan ligge til grund for en analyse af, hvad man skal øve sig på, eller hvordan man skal skræddersy støtten til den enkelte bruger.

Endelig åbnes der mulighed for at udvikle og evaluere taktile undervisningsmaterialer og udvikle nye måder at læse på, der i højere grad er baseret på videnskabelige observationer. Hvordan påvirkes for eksempel læseadfærden helt nøjagtigt af størrelsen på punkttegnene? Hvordan bør billeder og tekst arrangeres på et ark for at gøre læsningen mere effektiv? Hvilke delmomenter af læsningen er lettere, og hvilke er sværere, hvis man bruger begge hænder frem for bare den ene?

Artiklen er oversat af Thomas Danielsen.

Sven Strömqvist er professor i almen sprogvidenskab og sprogindlæring ved Lunds Universitet, og han er videnskabelig chef for Humanistlaboratoriet ved samme universitet. Han er formand for det svenske Punktskriftsnämnden og næstformand i Wallenberg Global Learning Network (WGLN), et samarbejdsprogram om informationsteknologi og indlæring mellem Stanford University og universitet i Sverige.

Litteratur

Breidegard, B., Jönsson, B., Fellenius, K. og Strömqvist, S. (2006): Disclosing the Secrets of Braille Reading. I: Computer-Aided Registration and Interactive Analysis. Visual Impairment Research 8, side 49–59.

Breidegard, B., Eriksson, K., Fellenius, K., Jönsson, B., Holmqvist, K. og Strömqvist, S. (2008): Enlightened: the art of finger reading. Studia Linguistica 62 (3), side 249-260.

Strömqvist, S. (2009): Språkets öga. Om vägarna mellan tankar och ord. Lund: Studentlitteratur.