"Jeg bliver ikke seende af at fylde 65"
Når du som blind fylder 65 år, forsvinder tilskuddet til de merudgifter, du har, fordi du er blind.Af Merete Rømer Engel, journalist
Mogens Sigerstrøm arbejdede i 35 år som grafiker og tegner i et reklamebureau – de sidste år kun med syn på ét øje. Det gik fint, indtil han som 58-årig også mistede synet på det andet øje. Nethinden løsnede sig, og der kom mange andre komplikationer til. I dag forsøger lægerne stadig at redde bare et lille restsyn, men i langt de fleste perioder er Mogens totalt blind.
”Jeg vidste godt, at det ville komme en dag. Min læge havde faktisk i sin tid givet mig 30 år med syn på øje nr. to. Det blev til 33 år, så det var jo en ret præcis vurdering”, smiler Mogens Sigerstrøm.
Synet tilbage i fødselsdagsgave?
Han er en mand med masser af humor og mange talenter, så han er hverken blevet bitter eller ensom i løbet af de seks år, hvor han har været helt blind og selvfølgelig har måttet opgive sit elskede arbejde.
”Jeg savner mit job, og vores økonomi er selvfølgelig blevet mindre. Jeg gik jo på førtidspension, og min kone måtte droppe sit job for at tage sig af mig i løbet af dagen. Det hjælper på det, at vi hver måned får 1.500 kr. efter skat til de merudgifter, der er forbundet med at være blind”, siger Mogens Sigerstrøm.
Men tilskuddet på 1.500 kr. til medicin, hjælp til havearbejde, hjælp til småreparationer i huset og en taxi en gang om ugen ind til Nyborg, slutter lige om lidt. For da fylder Mogens Sigerstrøm 65 år.
”Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor tilskuddet stopper. Jeg har jo de samme merudgifter efter min fødselsdag i oktober til medicin, hjælp til praktiske ting og en enkelt taxi, som jeg har i dag. Jeg regner ikke med at få synet tilbage på min fødselsdag”, siger han.
Hækken skal stadig klippes
Heller ikke hans flinke sagsbehandler i Nyborg Kommune har kunnet give nogen begrundelse for, at tilskuddet til merudgifter pludselig stopper den dag, man fylder 65. Men det står i loven. Det er ikke op til nogen form for individuel vurdering, så hun kan intet gøre for at hjælpe ham.
”Jeg ville da rigtig gerne selv kunne male soveværelset i stedet for at skulle betale mig fra det. Jeg elskede faktisk at være en handyman, men det kan jo ikke lade sig gøre mere”, siger Mogens Sigerstrøm.
Hans kone har dårlig ryg og kan derfor ikke gøre de bevægelser, som kræves, når man skal male, klippe hæk eller reparere på huset. Og hans to voksne børn har heller ikke mulighed for at hjælpe til med det praktiske i særligt stort omfang. Hans datter bor nemlig i Australien, mens sønnen, der bor i Vejle, selv har en meget hårdt presset hverdag med små børn og arbejde.
”Jeg vil da nødig hele tiden skulle bede ham om at gøre mig tjenester”, siger Mogens.
Der er fortsat småreparationer
Mogens Sigerstrøm er faktisk en mand, der hader at beklage sig. Men ophøret af tilskuddet fra den ene dag til den anden er så ulogisk, at han gerne vil stå frem.
”Jeg synes ikke, at vi bare kræver ind. Men stoppet får virkelig betydning for os”, siger han. Han har ikke noget imod at bede naboer og venner om hjælp i en snæver vending, men han synes, det er ydmygende altid at skulle bede andre om at gøre ting for sig.
”Naboen er meget hjælpsom og kravler gerne op og tømmer mit garagetag for regnvand efter en ordentlig byge. Men han har sin egen travle hverdag, så jeg vil nødig hele tiden bede ham om at gøre mig tjenester. Han skal da ikke stå og male mit soveværelse.”
Jeg vil stadig dirigere orkestret
Den ene taxi om ugen til Nyborg, hvor Mogens underviser i samspil og dirigerer et orkester, er han også ked af at miste. ”I det omfang min kone eller en god ven ikke kan transportere mig til undervisning, koncerter, møder, læge, m.m. er jeg meget glad for, at jeg får tilskud til taxi”, siger Mogens Sigerstrøm. Det at kunne holde fast i musikken betyder fantastisk meget for ham.
”Musikken er min store lidenskab. Da jeg blev blind, kunne jeg ikke længere spille selv, fordi jeg ikke kunne følge en dirigent. Nu er det mig, der dirigerer. Det går glimrende”, fortæller han.
Musikken er hele familiens passion, og da de havde hjemmeboende børn, tog de ofte alle fire instrumenterne med på sommerferie og spillede rundt omkring i Europa. I dag bruger Mogens Sigerstrøm rigtig meget tid på at forberede sig til den ene gang om ugen, hvor han underviser.
Han kunne selvfølgelig selv betale taxien til Nyborg den ene gang om ugen, hvor hans kone er optaget andet steds og derfor ikke kan køre ham. Men er det rimeligt? Det er jo en merudgift godkendt af kommunen, fordi han er blind og ikke selv kan køre.
”Fordi jeg fylder 65 år, holder alting jo ikke lige pludselig op. Heldigvis! Huset skal stadig holdes ved lige, jeg skal stadig have øjenmedicin, og jeg vil meget gerne ind og dirigere mit orkester”, siger Mogens Sigerstrøm.
Det siger lov om social service § 100
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.
Forfatter: Merete Rømer Engel, journalist
Sidst opdateret 20. februar 2009 10:10