Af Thomas Danielsen, kommunikationskonsulent

Centerleder på Solgaven i Vejle, Anita Ladegaard, er en kvinde med en mission. Hun tror på, at hun ved hjælp af nytænkning og beboerinddragelse kan skabe et botilbud til mennesker med synshandicap, der kan fungere som rollemodel for andre institutioner. Meget tyder på, at Anita Ladegaards indsats bærer frugt. Fra alle egne af landet kommer kommunalpolitikere, visitatorer, brugerråd og pensionistforeninger på besøg for at studere, hvordan de 75 medarbejdere i Vejle løser opgaven.

”Vores fornemmeste opgave – ud over at skabe trygge rammer omkring vores beboere – er at hjælpe andre i plejesektoren til at blive bedre til at have med synshandicappede at gøre. Det er en del af vores eksistensberettigelse”, fortæller Anita Ladegaard, der oprindeligt er uddannet sygeplejerske og har været leder af Solgaven i 14 år.

Hjælpen spænder fra telefonisk rådgivning af pårørende til specialiserede kurser for ansatte i andre kommuner. Et nyt kursuskoncept er netop blevet udviklet.

Bygger på erfaringer

En vigtig egenskab ved rådgivningsvirksomheden er, at den er praksisforankret, det vil sige, at den bygger på de erfaringer, som personalet igennem dialogen med beboerne løbende har opsamlet. Det var for eksempel beboerne selv, der gjorde opmærksom på, at hvis alle tallerkner havde en mørk kant, var det lettere at holde styr på maden. Det var også en beboer, der fandt på, at salt- og peberbeholderne skulle være henholdsvis firkantede og runde.

Det at udnytte beboernes viden går fint i spænd med Solgavens værdigrundlag, der slår fast, at beboerne er selvstændigt tænkende og handlende mennesker, der oftest er i stand til at tage ansvaret for sig selv. Ved at inddrage de ressourcer og erfaringer, beboerne har, opnår man ikke kun faglige forbedringer, man øger også selvværdet og livsglæden hos alle.

”Vi anstrenger os for, at beboerne ikke skal drukne i omsorg. De bliver glade og stolte, når man giver dem noget ansvar, og når man bruger deres ressourcer”, fastslår Anita Ladegaard. Det er formanden for beboerrådet Inger Rasmussen enig i: ”Der skal være så meget frihed som muligt. Næsten alle her er i stand til at sige deres mening og deltage. Men for dem, der ikke er, er det selvfølgelig i orden at holde sig udenfor.”

Forklaringen på det høje engagement giver Anna Davidsen, der også er beboerrådsrepræsentant: ”Alle, der flytter ind hos os, har selv valgt det. Nogen flytter hertil fra den anden del af landet, selvom de er nær de 100 år.

Ikke flove over at spilde på tøjet

Demokrati gør det naturligvis ikke alene. De fysiske rammer og de daglige aktiviteter må også være i orden – og det er de i Vejle. Eksemplerne er mange: Vinduer med specialglas for at undgå reflekser, klædeskabe med indbygget lys, vandresti med solidt gelænder, så alle kan finde ud og hjem igen og så videre. Det kan lyde som luksus, men i virkeligheden er det bare med til at sikre, at den enkelte beboer kan bevare sin selvstændighed længere, fordi omgivelserne er indrettet til det.

Anna Davidsen er desuden glad for de mange aktiviteter: ”Jeg kender andre steder, hvor beboerne bliver kørt ind i dagligstuen, og så sidder de der hele dagen. Her har vi for eksempel træningslokale og fysioterapi, vi har oplæsning, bowling og træværksted. Og i aktivitetsrådet vælger vi selv, hvilke aktiviteter, der skal være. Og så er der det med, at man forventer noget af os. Man forventer, at vi kommer ud af vores bolig.”

Men det vigtigste er måske, at man er blandt ligesindede. Anna Davidsen forklarer: ”Her behøver vi ikke at være flove over at spilde på vores tøj, for det gør vi alle sammen. Og aktiviteterne er tilrettelagt, så alle kan være med.”

Det koster ikke en formue

Alt dette lyder måske som en kostbar affære, men ifølge centerlederen er driftsbudgettet ikke meget højere end andre steder. Til gengæld er ledelsen flittig til at søge puljer, og en del af aktiviteterne kører i perioder med støtte fra Velfærdsministeriet.

Anita Ladegaards pointe er, at man kan foretage mange forbedringer for blinde og svagsynede beboere, uden at det koster en herregård. Rådet til andre botilbud er klart: ”Man skal begynde med at uddanne personalet. Det behøver ikke at være langvarige kurser. For eksempel er det kursus, vi udbyder, ganske overkommeligt i både tid og penge. Kig desuden på den fysiske indretning. Her kommer man langt med sund fornuft. Hvis det er muligt, er det også en god idé at samle synshandicappede i særlige enheder. Det betyder meget at være sammen med ligestillede, og personalet lærer hurtigere.”

Måske lyder det meget enkelt alt sammen, og det er det selvfølgelig ikke. At opbygge et botilbud, der både skaber trygge rammer og fungerer som rollemodel, kræver hårdt slid. På trods af det tøver Anita Ladegaard ikke med at erklære, at ”det, der driver Solgaven, er humør.”

Fem solgavehjem i Danmark

Dansk Blindesamfund medvirkede i 1960’erne til oprettelsen af fem plejehjem for blinde og stærkt svagsynede mennesker beliggende i Vejle, Næstved, Farum og København. Foreningen er fortsat med til drive de fem botilbud, der tilsammen råder over 294 plejeboliger samt 48 beskyttede boliger. Indretningen og aktiviteterne er særligt tilpasset personer med synshandicap, og visitering sker igennem egen kommune.

Det kræver lidt ekstra

De fleste ældre mennesker med synshandicap har mistet synet i en høj alder. Når de flytter ind i et botilbud, har de ofte ikke lært at begå sig på de nye vilkår, og de kan derfor have behov for ekstra hjælp og tryghed.

De kan for eksempel have svært ved at tage kontakt til andre beboere og bliver derfor lettere ensomme. Nogle oplever det desuden som et tab af menneskelig værdighed at miste synet, for eksempel i forbindelse med fællesspisning.

For at imødegå disse faktorer må plejepersonalet blandt andet

• forklare alle udefra kommende lyde
• beskrive alle handlinger mundtligt, mens de udføres
• aktivt hjælpe med at skabe og vedligeholde sociale relationer mellem beboerne
• læse op af aviser, breve med videre
• meddele, når tallerkner, glas med videre placeres foran beboeren, og hvad der serveres, herunder hvor på tallerkenen maden placeres i forhold til urskiven
• hjælpe med at vælge tøj, der passer pænt sammen (tøjskift i løbet af dagen kan være relevant, da risikoen for at spilde på tøjet er højere)
• sørge for ledsagelse i og uden for botilbuddet
• være ekstra opmærksom ved indflytning i forhold til, at beboeren får indrettet sig hensigtsmæssigt og lærer omgivelserne at kende
• være ekstra opmærksom ved indflytning i forhold til at introducere beboeren for de øvrige beboere.