Frisk havluft og nye venner
Blindesagen er stukket til søs sammen med 18 blinde og stærkt svagsynede unge i alderen 16 til 36 år. Turen var arrangeret af Lions Club Danmark som en del af den verdensomspændende SightFirst II-kampagne, der bekæmper blindhed i fattige lande.Af Nina Maria Mørk, pressechef
”Baksmønstring” bliver der råbt. Alle samles på dækket, for det er nu, man skal lytte efter, hvis man vil vide, hvad der skal ske, og hvad ens opgaver er de næste otte timer. ”Det er ingen luksustur, vi er på,” fortæller 32-årige Christian fra Hinnerup. Selvom man har et synshandicap, er man ikke fritaget for at deltage i skibets opgaver. Det er Christian dog godt tilfreds med. Han kan nemlig lide at lave noget, at deltage og at bidrage til fællesskabet.
Madlavning i blinde
Turen tog sin begyndelse i Nyborg, og skibet har nu forladt Randers, hvor Blindesagen er steget ombord. De unge har været i Randers Regnskov, og nu er togtets sidste etape begyndt. Knap er skibet ude af Randers Fjord, før jeg bliver sat til at skrælle kartofler til hele selskabets aftensmad. Ikke en gang journalister kan være blinde passagerer, her skal alle hjælpe til – med eller uden synshandicap.
De tre hold er i gang med madlavningen. Da det er sidste dag på togtet, er der festmiddag i aften. Der skal laves steg, salat, sovs og lagkager en masse. Og så skal der De tre hold er i gang med madlavningen. Da det er sidste dag på togtet, er der festmiddag i aften. Der skal laves steg, salat, sovs og lagkager en masse. Og så skal der selvfølgelig skrælles kartofler. Vin er der også til dem over 18 år i aften, men det er en undtagelse, da Fulton normalt er et alkoholfrit skib. Et par enkelte øl ved landgang i ugens løb er det dog blevet til for nogle af de unge. Specielt vakte det furore, da de i Grenå gik på pub med det formål at spille dart.
Som bananer i tønde
Det mest brugte opholdssted på Fulton må være skibets banje. Banjen er det store rum lige under dækket. Det er her, toiletterne er. Det er her, besætningens bagage er. Og det er ikke mindst her, at alle sover. I hængekøjer. Om dagen tages hængekøjerne ned, så der er plads i rummet, men sidst på eftermiddagen bliver de første hængekøjer hængt op igen. Alle har faste pladser, og når alle køjer er hængt op, ligger man side om side og vugger i takt. Nærhed er der nok af, og privatliv er boykottet – i al fald nu, hvor de unge har været sammen 24 timer i døgnet i en uge.
”Jeg kunne altså godt tænke mig, at folk bliver i deres egne køjer om natten”, siger Tanja og fortæller, at da hun kom tilbage fra toilettet i nat, lå der pludselig en anden og sov i hendes køje. Mark mener nu, at personen må have gjort det med vilje, men på den anden side, så kan man jo godt forstå, at det kan være svært at finde sin egen køje blandt mange identiske køjer i et vuggende skib, når synet ikke helt er i top.
Udsigt fra masten
Oppe på dækket er Michael fra Sønderjylland ved at finde en klatresele frem. Michael sidder i bestyrelsen i Dansk Blindesamfunds Ungdom i Region Syd. Næste år falder han for aldersgrænsen på 36 år. Michael føler sig hjemme på Fulton. Han har altid sejlet meget med sin familie og havde indtil sidste år også sin egen motorbåd, så det er ikke uden grund, at han kærligt kalder de andre for ”en flok landkrabber”. Motorbåden blev solgt, fordi det til sidst blev for besværligt altid at skulle have en seende med, der kunne sejle den.
Den gule sele er fundet frem. Gennem hele ugen har de unge på skift været oppe i den 24 meter høje mast. De helt blinde har haft et medlem fra Fultons faste besætning med som ledsager, mens de svagsynede har taget turen op og ned ad rebstigen alene. I dag er det blevet Lises tur. Lise har hele ugen gået og overvejet, om hun turde. Hun har spasticitet i den højre side og er nervøs for, om hun har kræfter nok i armene, og om balancen er god nok. I dag skal det være, og med sig har hun Frank, som er fast besætningsmedlem på Fulton.
Benene ryster under Lise, men op kommer hun – også selvom det går langsomt. ”Jeg har ikke troet, at jeg nåede så højt op, men jeg føler mig helt tryg”, fortæller Lise glad, da Blindesagen snakker med hende oppe i masten. ”Jeg kan jo ikke se, hvor langt vi er oppe, men jeg kan fornemme, at motorstøjen er blevet mindre, og vinden er kraftigere heroppe”, siger Lise.
Nye venner
Nadia og Søren driller hinanden som et søskendepar, der har siddet alt for længe op og ned ad hinanden på bagsædet af bilen. På dækket ligger et andet par i ske og nyder aftenstrålerne. Efter en uge til søs er stemningen rigtig god.
Lise fra masten går til dagligt på Onsild Efterskole, men tilmeldte sig turen, da hun gerne ville opleve noget nyt og møde nogle spændende mennesker. I dag er alle unge blinde enkeltintegreret i folkeskolerne. Det betyder, at de ikke nødvendigvis møder andre unge med et synshandicap. Det gør de kun, hvis de selv gør noget aktivt, for eksempel melder sig ind i Dansk Blindesamfunds Ungdom eller som nu tilmelder sig dette togt.
”Det har simpelthen været så fedt at være med”, fortæller Lise og fortsætter: ”Ugen er gået enormt stærkt. På den ene side føler jeg, at jeg har været her længe, og på den anden side, at jeg netop lige er kommet. Jeg har fået rigtig mange nye venner og har en masse emailadresser med hjem i køjesækken.”
Sofus og Søren er enige med Lise. ”Jeg vil rigtig gerne med næste gang, men så skal der være flere udfordringer og hårdere vejr”, siger Sofus, og Søren giver ham ret med hensyn til udfordringerne. Selvom de unge er inddelt i hold og har løst opgaver på skibet, så ville de gerne have lavet endnu mere. ”Jeg tror, at besætningen er blevet noget overraskede over, hvor meget vi egentlig kan”, forklarer Søren.
I havn
Festmiddagen er overstået, og da solen går ned, ruller de første i seng. Ved ettiden er kun nattevagten tilbage på dækket, og i banjen gynger vi alle. Vi sejler med motor, da der ingen vind er. Kursen går mod Århus, og ved firetiden om natten slukker motoren. Vi er ankommet til Århus, og motorens ophør erstattes af spredt snorken. Når de unge vågner, skal skibet skurres og skrubbes, og derefter skal der tages afsked med besætningen på Fulton, værterne fra Lions og ikke mindst hinanden. Blindesagens udsendte reporter har dog kun én ting i hovedet, og det er at afmønstre, før turens mest effektive rengøring skal påbegyndes. På Fulton er der nemlig ingen, der slipper fri for det sure.
Lions Club vært for sejltur
I uge 23 inviterede Lions Club Danmark 18 blinde og stærkt svagsynede unge på togt med skonnerten Fulton.
Ruten var Nyborg – Kalundborg – Samsø – Grenå – Randers – Århus
Togtet var en del af Lions Clubs Sightfirst II-kampagne, også kaldet ”Lions kamp mod blindhed”.
Lions Club Danmark har planlagt at gentage succesen næste sommer. Denne gang på tværs af grænser, nemlig med en besætning på 12 blinde fra Danmark og 12 blinde fra Tyskland.
Sidst opdateret 08. august 2008 10:54
