De hjælper verdens fattige blinde
Der er langt fra Københavns Nordvestkvarter til forhandlingerne om handicaplovgivning i Rwandas hovedstad Kigali. Og så alligevel ikke. For på Dansk Blindesamfunds hovedkontor i København følger medarbejderne i Bistandspolitisk enhed med i nye tiltag, der vedrører blinde og svagsynede rundt om i verden.Af Thomas Danielsen, kommunikationskonsulent
Synshandicap er et fænomen, der først og fremmest knytter sig til den fattige del af verden. 90 % af klodens synshandicappede mennesker lever i udviklingslande.
Når man sammenholder dette med WHOs vurdering, der siger, at kun 3-4 % af verdens handicappede drager nytte af den udviklingsbistand, der bliver givet til lande i den tredje verden, står det klart, at behovet for at hjælpe blinde og svagsynede i for eksempel Afrika og Fjernøsten er enormt.
Derfor spiller organisationer som Dansk Blindesamfund en vigtig rolle i arbejdet med at sikre, at ressourcer når ud til mennesker med synshandicap, og at udviklingsprojekter er målrettet de særlige problemstillinger, der vedrører mennesker med et synshandicap.
Siden 1980’erne har Dansk Blindesamfund været engageret i solidaritetsarbejde og samarbejdet med blindeorganisationer i Afrika og Asien. Foreningen arbejder primært med at etablere og styrke organisationer, der drives af blinde selv. Det sker ud fra det princip, at synshandicappede selv skal arbejde for ligestilling og inklusion i samfundet.
Fattigdom er en uretfærdighed
Projektkoordinator i Dansk Blindesamfund Line Raae Lund forklarer: ”I vores udviklingsprojekter arbejder vi med en rettighedsbaseret tilgang til udvikling, der tager udgangspunkt i, at handicappede skal have lige muligheder. Det handler om adgang til uddannelse og adgang til jobmarkedet, men også til et værdigt liv.”
”Udfordringerne er mange for organisationerne i syd, der skal arbejde imod marginalisering og diskriminering. Ofte står de uden for det politiske system uden muligheder for at påvirke det. Diskrimineringen og marginaliseringen kan skyldes formel lovgivning, men det bygger ofte på sociale normer og manglende viden om dét at leve med et handicap. I mange lande bliver mennesker med synshandicap ikke regnet for noget og gemt væk”, siger Line Raae Lund.
Blinde og svagsynede skal lære deres rettigheder at kende og lære at kræve deres ret. Men det er ikke nok blot at konfrontere myndighederne med deres forpligtigelser. Det er afgørende også at se på, hvordan ressourcer, viden og opmærksomhed om synshandicappedes forhold kan bygges op.
Line Raae Lund understreger, at det ikke blot handler om at tilføre økonomiske ressourcer. Det handler i høj grad om at sikre lige muligheder og deltagelse for synshandicappede. Derfor er det afgørende at afdække, hvorfor synshandicappede unge ikke får en uddannelse, eller hvorfor synshandicappede kvinder ikke deltager i det sociale liv.
Selvom der er langt til de lande, hvor Dansk Blindesamfunds samarbejdspartnere befinder sig, er medarbejderne i København i tæt kontakt og følger med i de udfordringer og små og store sejre, som organisationerne har. I Rwanda fortsætter arbejdet med handicaplovgivningen, og i parlamentet er der reserveret en plads til en repræsentant for de handicappede. Men som i mange lande rundt om i verden har regeringen endnu ikke underskrevet FNs handicapkonvention.
Artikelserie om udviklingsprojekter
I dette og i de kommende numre af Blindesagen skriver medarbejderne i Bistandspolitisk enhed om de projekter, de er involveret i rundt omkring i verden. Denne gang handler det om Laos.
Forfatter: Thomas Danielsen, kommunikationskonsulent
Sidst opdateret 08. august 2008 10:54