Af Merete Rømer Engel, journalist

Godt og vel fire millioner kroner årligt er, hvad statskassen de seneste to år har bidraget med til en konsulentordning for unge og gamle, der rammes af blindhed eller svagsyn. De resterende fireenhalv millioner til ordningen kommer fra Dansk Blindesamfund, som tilgengæld modtager toenhalv millioner i lønrefusion fra kommunerne.

”For at sikre og videreudvikle ordningen er det meget vigtigt, at den offentlige del af økonomien bliver en fast aftale og ikke noget, som vi skal søge om hvertandet år. Det er ikke holdbart at arbejde på den måde med et så væsentligt og sårbart område”, siger landsformand i Dansk Blindesamfund Jens Bromann.

Midt i sit livs værste krise

Siden 1953 har staten i samarbejde med Dansk Blindesamfund drevet en blindekonsulentordning. I 1998 overgik ansvaret og finansieringen til amterne, men de fleste amter valgte ved udgangen af 2002 at trække sig ud af ordningen. Derfor besluttede Dansk Blindesamfund at opkvalificere deres egne såkaldte omsorgskonsulenter, så de blev i stand til at overtage den offentlige forpligtelse med at servicere synshandicappede borgere.

Det skete i 2003, hvor Dansk Blindesamfund fik en bevilling fra satspuljemidlerne på tre millioner kr. årligt til at drive konsulentordningen for. I 2006 og 2007 var beløbet fra satspuljen som nævnt fire millioner kr. årligt.

”Der står direkte i aftalen, at der gives satspuljemidler med henblik på at gøre ordningen permanent. Det er bare aldrig sket, og det er, hvad vi nu beder om”, siger Jens Bromann.

Grundlæggende mener han, at det burde være en offentlig opgave at hjælpe både unge og ældre mennesker, der pludselig står med et så svært handicap og for manges vedkommende ryger ud i deres livs værste krise med skilsmisse, arbejdsløshed og isolation til følge, men Dansk Blindesamfund har ikke noget imod at være medfinansierende.

”Men som det ser ud i dag, betaler vi en uforholdsmæssig stor del af udgifterne i betragtning af, at der er tale om en social opgave, vi løser på vegne af det offentlige”, siger Jens Bromann.

Kommunernes rolle

Det handler altså først og fremmest om at få en fast aftale og dernæst om at få lidt flere offentlige midler til ordningen.

Men kunne man ikke argumentere for, at opgaven i virkeligheden burde ligge ude hos kommunerne i stedet for at komme på finansloven, som Dansk Blindesamfund ønsker det?

”Man har fra politisk hold erkendt, at der er funktioner, som ikke kan lægges ud til kommunerne. Derfor har døve mennesker en tilsvarende statslig konsulentordning, som er gjort permanent. Og derfor har man i statsligt regi oprettet Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)”, siger Jens Bromann.

Men ligesom DUKH ikke har ekspertise og erfaring til at dække døves behov, så har DUKH heller ikke mulighed for at dække blinde og svagsynedes behov, mener Dansk Blindesamfunds formand.

”DUKH baserer sig meget på skriftlig kommunikation. Det er udmærket til mange andre handicapgrupper, men jo ikke til blinde og svagsynede. Dansk Blindesamfund er den eneste organisation, der har erfaringerne og den nødvendige viden til at hjælpe blinde i dyb krise. Det er jo også en del af vores berettigelse”, siger Jens Bromann.

Mangel på førtidspensionister

En helt anden problematik er, at det vil blive dyrere at køre ordningen i de kommende år. Dansk Blindesamfunds konsulenter, som tager ud til de nyblinde og svagsynede i deres hjem, er alle selv blinde og svagsynede, hvilket naturligvis giver dem en enorm fordel i arbejdet. Men de er også førtidspensionister og kan derfor ansættes på særlige vilkår, hvilket er væsentligt billigere for arbejdsgiveren.

”Med den nye pensionsreform, der trådte i kraft 1. januar 2003, kommer der langt færre nye pensionister. Vi må i stedet ansætte konsulenterne i fleksjob, og det er langt dyrere for os som arbejdsgiver, fordi der er mindre offentligt tilskud”, forklarer landsformand i Dansk Blindesamfund Jens Bromann.

Der er med andre ord behov for, at statens bevillinger stiger mærkbart, i takt med at lønudgifterne går i vejret.

Det siger politikerne

Men hvad siger politikerne? Alle partier med undtagelse af Enhedslisten har ved satspuljeforliget i 2002 tilkendegivet, at konsulentordningen med tiden burde gøres permanent og har støttet ordningen fra år til år med satspuljemidler. Er de villige til at give ordningen mulighed for at udvikle sig og følge med tiden ved at stemme for en fast aftale – altså en permanent finansiering?

Svaret på det spørgsmål er ikke let at finde. Begrundelsen er helt overordnet, at forhandlingerne om satspuljemidler foregår for lukkede døre i september, samtidig med at finanslovsforhandlingerne går i gang. Partierne er derfor bange for at lægge sig fast på støtte til enkeltsager inden forhandlingerne. Men for Dansk Blindesamfund er det vigtigt med nogle udmeldinger i denne sag, så vi forsøger at få nogle klare tilsagn fra politikerne trods modstanden.

Dansk Folkeparti var i 2002 fortalere for, at ordningen overgik til staten, så de skulle være oplagte tilhængere af en fast økonomisk aftale, og partiets socialordfører Pia Kristensen siger da også:

”Vi vil stå meget fast på, at blindekonsulentordningen bliver gjort permanent, når der skal forhandles om satspuljeordningerne til september. Den ordning er så vigtig for især nyblinde”, siger Pia Kristensen.

Men den politiker, der kan trække i trådene, så der for alvor sker noget, er selvfølgelig socialminister Eva Kjer Hansen fra Venstre. Hvad er hendes holdning til en fast aftale?

Ministeren vil ikke selv svare på spørgsmålene om en mulig permanent ordning og et øget beløb, men fra hendes pressesekretær får vi dette svar:

”Som jeg forstår det på ministeriet, så vil man se på mulighederne for finansiering via satspuljen igen i år. Størrelsen (af beløbet, red.) kendes derfor ikke endnu”, skriver pressesekretær Nicolai Schacke i en e-mail.

Dansk Blindesamfund har dog allerede i forbindelse med dette års satspuljeforhandlinger fået en såkaldt binding. Det betyder, at partierne skriftligt har bundet sig til ved satspuljeforhandlingen til september 2007 at se på den fortsatte finansiering – et løfte, som kun få af ansøgerne til satspuljemidler har fået.

Flere politiske udmeldinger

Noget mere håndgribelig er meldingen fra den socialdemokratiske handicapordfører René Skau Bjørnsson.

”Det er uholdbart, at en sådan ordning kører som en slags projekt med midlertidig finansiering. Det bliver svært både at udvikle ordningen og at fastholde medarbejderne uden langsigtet planlægning. Blindekonsulenterne er så god en ordning med mange erfaringer, at den selvfølgelig skal gøres permanent. Det var jo også, hvad vi sagde til hinanden i 2002, da satspuljeforliget blev indgået”, siger René Skau Bjørnsson.

Han tror dog, det bliver svært at få en tilkendegivelse fra et flertal i Folketinget før til september, når man både begynder at se på det kommende års finanslov og går i gang med nye satspuljeforhandlinger.

”Men jeg vil gerne skubbe på ved at stille et spørgsmål til socialministeren med det samme og tage det op på næste møde i socialudvalget”, siger René Skau Bjørnsson.

Den sidste melding kommer fra den konservative socialordfører Tom Behnke, som siger:

”De her forhandlinger foregår bag lukkede døre. Vi er enige i, at blindekonsulentordningen skal gøres permanent. Der er bare mange andre gode og nødvendige projekter, og det skal jo passe på bundlinjen. Vi støtter jeres projekt og har det med på vores ønskeliste”, siger den konservative socialordfører.

Alt i alt er det svært at få øje på det 100 procent sikre flertal for en fast økonomisk aftale omkring Dansk Blindesamfunds konsulentordning. Men der tegner sig alligevel en meget stor velvilje over for ordningen, så vi må håbe, at det rækker, når pengene fordeles til september.

”Ingen er så vidt vides af den mening, at man ude i kommunerne selv kan klare servicen til de blinde og svagsynede borgere uden konsulenternes hjælp, så den logiske konsekvens bør være en fast aftale”, slutter landsformand i Dansk Blindesamfund, Jens Bromann.

Hvem betaler?

Konsulentordningen har i 2007 et budget på 8,6 mio. kr. 2 mio. kr. betales af Dansk Blindesamfund, og 4,1 mio. kr. kommer fra satspuljemidlerne. Da konsulenterne selv er synshandicappede, modtager foreningen desuden et offentligt løntilskud på 2,5 mio. kr., som blandt andet dækker udgifter til chauffører og assistenter.