Store og små kommuner bruger konsulenterne
Efter kommunalreformen er ansvaret for servicen til blinde og svagsynede lagt ud i kommunerne. Derfor er der i endnu højere grad blevet brug for Dansk Blindesamfunds konsulenter.Af Merete Rømer Engel, journalist
Selvom kommunerne er blevet meget større efter kommunalreformen, er de slet ikke store nok til selv at ansætte specialister til en forholdsvis lille målgruppe som blinde og svagsynede. Derfor er den landsdækkende og delvist statsfinansierede konsulentordning altafgørende, når de nye kommuner skal opfylde deres nye forpligtelser over for deres blinde og svagsynede borgere.
Afdelingsleder for handicapområdet i Næstved Kommune, Marianne Møller, udtrykker det således:
”Jeg ved ikke, hvad vi skulle gøre, hvis vi ikke havde blindekonsulenterne. Især når der er tale om mennesker, der er både udviklingshæmmede og blinde, er det utroligt svært at tackle selv. Selvom vi er 80.000 indbyggere i Næstved Kommune i dag, har vi ikke blinde og svagsynede nok til, at vi økonomisk kan forsvare at ansætte vores egne blindekonsulenter. Derfor er vi meget glade for i stedet at anvende den ekspertise, der findes i den landsdækkende konsulentordning”, siger Marianne Møller.
God udvikling
”Der er mere end nogensinde brug for den specialviden, som det landsdækkende netværk af konsulenter ligger inde med. Selvom kommunerne er blevet meget større, er de, som vi hører fra Næstved, slet ikke store nok til selv at have specialister på alle felter, derfor er vi glade for at kunne træde til med konsulenterne”, siger landsformand i Dansk Blindesamfund, Jens Bromann.
Dansk Blindesamfund er helt enig i, at tiden for længst er løbet fra den gammeldags blindeforsorg, som tog sig af blinde og svagsynede fra vugge til grav. I dag skal synshandicappede og andre handicapgrupper serviceres af de samme myndigheder, som alle andre borgere. Med kommunalreformen har man ønsket at forenkle dette system yderligere, så der i dag kun er én indgang til det offentlige – nemlig gennem kommunen.
”Der er meget godt i den tankegang, og vi er overordnet helt enige i den udvikling, der giver handicappede rettigheder på linje med alle andre borgere. Men det er klart, at når man lægger ansvaret helt ud til kommunerne, stiller det krav om, at de får den nødvendige specialviden stillet til rådighed. Og den kvalificerede specialviden kan kun udvikles i større enheder som for eksempel i en landsdækkende konsulentordning”, siger Jens Bromann.
Ligeværdighed
Ligeværdigheden er et centralt princip i den måde, de offentlige systemer søges indrettet på i dag. Som blind eller svagsynet anses du i højere grad end tidligere som en borger, der også har behov for at arbejde, for at efteruddanne dig og for at kunne tage sig af dine børn på en tilfredsstillende måde. Denne ligeværdighed strækker sig også til samarbejdet mellem de ansatte i kommunernes handicapafdelinger og konsulenterne, fordi et godt samarbejde i sidste ende giver den bedste service til borgeren. Leder af Sekretariat og Myndighed i Rebild Kommune, Finn Bernhard, udtrykker det således:
”Vi anvender absolut konsulentordningen og er meget glade for det ligeværdige samarbejde, som vi har. Vi er efter kommunalreformen stadig en af de mindre kommuner med 28.000 indbyggere, og vi kan selvfølgelig ikke have ekspertisen på alle områder, så vi er meget glade for at kunne bruge konsulentordningen”, siger Finn Bernhard.
Penge
Konsulentordningen er en succes. Men den er også en nødvendighed, hvis kommunerne skal have en chance for at leve op til de krav, der stilles i forhold til at servicere blinde og svagsynede borgere. På samme vis findes der en landsdækkende døvekonsulentordning, som kommunerne kan trække på. ”Det faktum er der vist heller ingen politikere på Christiansborg, der betvivler. Derfor håber vi også meget, at den del af det økonomiske ansvar, som staten bærer, nu endelig kan blive til en fast aftale, så vi ikke hvert år skal være urolige for, om den kan fortsætte, men i stedet kan bruge kræfter på at udvikle på ordningen”, siger landsformand i Dansk Blindesamfund, Jens Bromann.
Brugernes dom
Center for Alternativ Samfundsanalyse gennemførte i 2005 en evaluering af konsulentordningen. Evalueringen byggede blandt andet på interviews med en lang række brugere og samarbejdspartnere. Her er tre uddrag af CASAs evaluering:
“Jeg bruger konsulenten primært til at snakke om mit handicap. Jeg har det svært, og konsulenten har været rigtig god til at hjælpe mig med at acceptere mit handicap. Vi snakker om mange forskellige ting, og han råder mig til, hvilke hjælpemidler, han tror, der vil gavne mig.” (Bruger)
“De kan meget bedre forstå, hvad jeg snakker om, når de selv har et synshandicap. Jeg oplever tit, at folk, jeg møder til hverdag, har meget svært ved at sætte sig i mit sted og ikke kan forstå, at jeg til tider har det svært.” (Bruger)
“Hvis Dansk Blindesamfund ikke var der, ville vi komme til at mangle hænder. Dansk Blindesamfund laver jo et stykke arbejde, som vi så ikke skal lave. Det betyder, at der ville komme længere ventetid på at få en besøgende, eller også ville der blive skåret ned på mængden af instruktion på hjælpemidler.” (Amtslig medarbejder)
Rapporten kan læses på www.casa-analyse.dk
”Selvom vi er 80.000 indbyggere i Næstved Kommune i dag, har vi ikke blinde og svagsynede nok til, at vi økonomisk kan forsvare at ansætte vores egne blindekonsulenter.” Marianne Møller, afdelingsleder, Næstved Kommune.
Forfatter: Merete Rømer Engel, journalist
Sidst opdateret 26. juni 2007 11:54