Grevinde Alexandra gav millionbeløb til øjenforskning

Alexandra, grevinde af Frederiksborg, uddelte den 2. maj 2007 over 1,3 mio. kr. til seks forskningsprojekter og fem rejselegater. Ét af projekterne handler om, hvordan det er at leve med et glasøje, hvilket mange af Dansk Blindesamfunds medlemmer kender til.

Der er ingen tal på, hvor mange af Dansk Blindesamfunds medlemmer, der har et eller to glasøjne, men det er mange.Derfor er det af stor betydning, at cand.med.Marie Louise Roed Rasmussen modtog 235.000 kr. af Øjenfonden til sit forskningsprojekt om, hvad der sker med livskvaliteten, når man mister et øje.Marie Louise Roed Rasmussen har arbejdet med projektet siden 2004. Hun har interviewet 173 personer, der har enten ét eller to glasøjne.

”At miste et øje betyder enormt meget for det enkelte menneske.Det medfører et ændret udseende, forandringer i relationen til samfundet og ofte en ændret jobfunktion”, fortæller Marie Louise Roed Rasmussen.

Der fjernes operativt cirka 160 øjne om året i Danmark.Det er ofte en meget ulykkelig hændelse for det enkelte menneske, og operationen indtræder oftest som slutbehandling i et kompliceret sygdomsforløb eller som primær behandling ved ulykker.De hyppigste årsager til, at øjet bliver fjernet, er et smertende blindt øje, kræft og ulykker.

Siden 1983 har Dansk Blindesamfund gennem Øjenfonden uddelt mere end 25 mio. kr. til dansk øjenforskning. I år uddelte grevinde Alexandra sammen med professor, dr.med.Toke Bek, Århus Universitetshospital, i alt 1.345.187 kr. på vegne af Øjenfonden. Grevinden er protektor for Dansk Blindesamfund.

Hurra for førstebehandling af beslutningsforslag B130

Den 3. maj 2007 var et yderst vigtigt lovforslag for blinde og svagsynede (B130) til førstebehandling i Folketinget. Forslaget, der blev fremsat af Socialdemokraterne, lægger op til en folketingsbeslutning om en handlingsplan for blinde og svagsynedes deltagelse i alle samfundsforhold.

I dag møder synshandicappede en række problemstillinger i forhold til det at færdes i og tage del i samfundslivet på lige fod med andre borgere.

• Danmark er det eneste land i Norden, der ikke har iværksat en national handlingsplan, der kompenserer for blindes manglende mobilitet gennem rimelige transportordninger
• Bygninger og offentlige arealer, fx bus- og togstationer, er ofte utilgængelige for blinde
• Der findes ingen kørsels- eller transportmuligheder specielt for blinde. Flere handicapgrupper kan derimod få bevilget ’handicapbil’, og gangbesværede har mulighed for regionale transportordninger med taxikørsel
• Ledsageordningerne er for ringe. Som blind kan du få 15 ledsagetimer om måneden, dog kun hvis du er mellem 16 og 67 år. Er du over 67 år gammel, kan du lige så godt blive hjemme.

I folketingssalen var der bred enighed om, at der bør gøres noget for blinde og svagsynedes uholdbare situation, både når det gælder deres færdensog deres kommunikationshandicap. Politikerne blev enige om, at de i løbet af sommeren vil sætte sig sammen i Socialudvalget og skrive en fælles beretning over forslaget.Det indebærer, at ordførerne bliver enige om nogle punkter, som siden vil blive fulgt op af udvalget selv, ministerierne eller på anden vis. Folketingets Socialudvalg vil meget snart modtage en anmodning om foretræde, så Dansk Blindesamfund kan takke for velviljen,men også pege på de mange ømme steder, som en kommende beretning om en fremtidig handlingsplan for blinde og svagsynedes deltagelse i alle områder af samfundslivet bør tage højde for.

Ninas verden – en radiomontage fra DR-dokumentar

I starten af juni 2007 sendte DR-dokumentarzonen montagen "Ninas verden" på P1. Montagen kan stadig høres på www.dr.dk/dokumentarzonen. Montagen handler om den blinde pige Nina, der, siden hun var helt lille, har optaget sin verden på bånd.

Nina er en køn, glad og velbegavet pige på 15 år, men hun er også en enspænder. ”Der er bare ingen prestige i at være veninde med mig,” forklarer Nina og tilføjer, ”sådan har det altid været!”Fra sin tidligste barndom har hun erstattet seende kammeraters venskab med et tæt forhold til en lille kreds af gode, men usynlige venner. Samtalerne med de usynlige venner har hun stadig – på lydbånd.Det er disse bånd, som danner rammen om Dokumentarzonens montage. Programmet er produceret af journalisten Kirsten Laumann og praktikanten Mette Theilmann.

Et radioprogram om identitetsdannelse

Montagen handler om identitetsdannelse og om, hvordan det er at skille sig ud.Den handler om de op- og nedture, som en blind pige kan have, fx den gang Nina for første gang skulle alene til byen med to klassekammerater. Pludselig fortrød kammeraterne – og Ninas vrede er hørbar på båndet: ”De sagde minsandten til læreren henne i skolen, at de ikke kunne tage ansvar for mig!”Montagen,som veksler mellem reallyd og stemmer, er fyldt med denne slags erindringer.

Montagen fra Dokumentarzonen er en dybdegående og bevægende dokumentar, hvor journalisterne over flere måneder har været på sightseeing i en barneverden, hvor den blinde hovedperson Nina fremstår fuld af gåpåmod, på trods af de hårde odds.Desværre er der udsigt til, at montagen om Nina bliver Kirsten Laumanns sidste.

Dokumentarzonen lukker 

Den 1. januar 2008 lukker Dokumentarzonen som led i DRs spareplan.Dette er en markant forringelse af radioen for blinde og stærkt svagsynede i Danmark.Dokumentarudsendelser i radioen passer perfekt til synshandicappedes behov. Her er det lydsiden, der er dominerende – billederne konstruerer lytteren selv. Netop dét faktum gør radiodokumentaren til noget unikt i forhold til eksempelvis debatprogrammer om samme emne.Dokumentaren giver den baggrund i forhold til emnet, der gør blinde og stærkt svagsynede i stand til at debattere på lige fod med andre samfundsborgere.

Filminstruktør Jon Bang Carlsen udforsker blindheden

Den 25. maj 2007 var der premiere på Jon Bang Carlsens film "Blinded Angels", som er den tredje og sidste film i hans trilogi fra Sydafrika. De to andre er "Addicted to solitude" og "Portræt af Gud".

"Blinded Angels" handler om en blind mand (spillet af forfatteren Rune T. Kidde), som vender tilbage til det sted i Sydafrika, hvor han mange år tidligere mistede synet. Som blind må han hyre en lokal kvinde (den sydafrikanske stjerne Bonnie Mbuli) til at ledsage sig rundt i fortidens landskaber og være hans "øjne". Dette møde resulterer i en forelskelse, der er så stærk, at al den smertelige fortid, som han via hendes øjne genoplever i landskaberne, river sig fri af gårsdagen og rammer nuet med en styrke, der sætter ham fri af tyngdeloven. Men kan man negligere tyngdeloven uden at sætte livet på spil?

Hyldest til menneskerettigheder og musik

Det var en travl dag den 7. maj 2007, da Dansk Blindesamfund fik besøg af den svenske rettighedsforkæmper, Kristina (Kicki) Nordström, og den danske musiker, Søren Høg.De modtog begge et legat på 50.000 kroner fra Ingeniør Carl Ludvig Pers og hustru Florentine Alexandra Pers legat.

”Du er et enestående menneske og et forbillede for millioner af blinde verden over”, sagde landsformand Jens Bromann til Kicki Nordström, da hun modtog legatet. Jens Bromann henviste til Kicki Nordströms centrale rolle som forhandler for handicaporganisationerne i forbindelse med udformningen af FNs handicapkonvention, som blev tiltrådt af Danmark den 30. marts 2007. Kicki Nordström har gennem mange år været aktiv i svensk handicappolitik, og i de seneste år har hun især været aktiv på den internationale scene som fortaler for ligestilling mellem køn, lige muligheder for handicappede og øget fokus på synshandicappede i udviklingslandene. I 2000 blev hun præsident for Verdens Blindeunion (WBU), hvor hun sad i en fireårig periode.

Den anden legatmodtager var den danske musiker Søren Høg, bedre kendt som The Hawk.Der var også rosende ord til Søren Høg, som landsformanden omtalte som ”vores egen sammensmeltning af Stevie Wonder og Ray Charles.” Ligesom de to amerikanske musikere er Søren Høg også blind, og han lever af sin soulmusik. Søren Høg fandt sin musikalske løbebane, da han i 1977 startede på Instituttet for Blinde og Svagsynede, hvor han blev undervist i klassisk musik. Siden da har Søren Høg spillet i en lang række bands. Siden 2002 har han udgivet sine egne projekter. I maj 2007 udkom Søren Høgs tredje cd "Looking for Love".

Skiskytten Anne-Mette Bredahl vinder sølv i World Cup

Triumfen fortsætter for den synshandicappede skiskytte Anne-Mette Bredahl og hendes norske guide Monica Berglund. Sammen sikrede de sig en andenplads i Biathlon ved World Cup i Canada, der fandt sted i marts 2007. Dermed blev de nummer to i den samlede World Cup for sæsonen 2006/07.

Biathlon består af en kombination af langrend og skydning, hvor man skyder fem gange for hver 2,5 km. De synshandicappede skytter sigter ved hjælp af et lydsignal.

Længe så det ud til, at det dansk/norske par ikke kom afsted til Canada, men i sidste øjeblik meldte medicinalfirmaet 1A Farma sig som sponsor, og det lykkedes ligeledes at få et legat, så Bredahl og Berglund kunne deltage i finalerne.

De seneste tre år har parret valgt at fokusere udelukkende på skiskydning, og det har vist sig at være en god strategi i den stadig hårdere internationale konkurrence, hvor mange af konkurrenterne er professionelle skiløbere. Til daglig er Anne- Mette Bredahl ph.d.-studerende ved Norges idrettshøgskole, men den daglige træning er en kærkommen afveksling i studierne.