Af Thomas Danielsen, kommunikationsmedarbejder

"Trapperne er ikke noget problem, men når jeg skriver brev til min bror i Canada, kan jeg kun lige akkurat se ét blokbogstav ad gangen."

Ordene kommer fra 92-årige Knud Bredahl Sørensen, der bor på fjerde sal i Københavns Nordvestkvarter sammen med sin jævnaldrende kone Juliane.

Benene – og for den sags skyld også hovedet – fejler ikke noget, men det kniber gevaldigt med synet, efter at Knud har fået konstateret den meget almindelige øjenlidelse blandt ældre mennesker, AMD, ofte kaldet forkalkninger på nethinden.

Knud og Juliana Sørensen har ikke brug for megen hjælp udefra, men de har sagt ja tak til et hjemmebesøg af en af Dansk Blindesamfunds konsulenter, så de i fællesskab kan drøfte, hvilke muligheder der er for at gøre hverdagen lettere for den stærkt svagsynede Knud – og også for Juliane, der heller ikke ser så godt mere.

Hjælpen er nær

For Michael Olsen, der er en af Dansk Blindesamfunds 49 konsulenter, er besøget lige efter bogen. Han møder op med sin rygsæk, der er fuld af praktiske hjælpemidler, som for eksempel et talende ur og en nåletråder. Med i bagagen har han også et arsenal af gode råd til, hvordan man kan indrette sit hjem og sin hverdag mere hensigtsmæssigt. Endelig medbringer han et stort kendskab til det offentlige systems støttemuligheder, og han kan derfor let vurdere, hvordan en ansøgning skal udformes.

For at skyde sig ind på, hvad Knud og Juliane Sørensen har behov for, bruger han den første del af samtalen til at snakke om løst og fast. Han finder hurtigt ud af, at de to ældre mennesker har haft den samme dygtige øjenlæge, som han selv gik til kontrol hos som barn. Så er samtalen i gang.

"Knud og Juliane har masser at fortælle, så det er ikke noget problem at få samtalen til at køre. Nogen gange er det sværere, og så må jeg være kreativ," siger Michael Olsen, der selv er stærk svagsynet.

Ved spisebordet bliver man enig om, at Knud Sørensen har brug for en ordentlig lup med indbygget lyskilde, så han bedre kan skrive sine breve og læse avis. Michael Olsen sørger for at bestille tid til en prøve, så kommunens ergoterapeut kan vurdere, om han også vil have gavn af et elektronisk læseapparat, også kaldet et cctv.

Michael Olsen viser desuden nogle andre hjælpemidler fra sin konsulentrygsæk, blandt andet et talende ur. Hvis det bliver aktuelt, kan han hjælpe med at søge kommunen om disse hjælpemidler, der gør livet betydeligt lettere for synshandicappede.

”Alle handicappede i Danmark har mulighed for at blive kompenseret for deres handicap ved hjælp af hjælpemidler, men mange af vores medlemmer er nøjsommelige ældre mennesker, så de tænker ikke selv på, at de kan gøre deres hverdag lettere. De kender slet ikke til alle de muligheder, der er for at lette hverdagen ved hjælp af hjælpemidler. Her går jeg ind og rådgiver, og jeg sørger også for det praktiske med at ansøge kommunen”, forklarer Michael Olsen.

Konsulenten er rollemodel

Viden om hjælpemidler og støttemuligheder er naturligvis væsentlige samtaleemner for mange af de mennesker, Michael Olsen besøger. Men det allervigtigste, han har med i rygsækken, er den personlige kontakt mellem mennekser, der deler det samme handicap. Der findes mange dygtige og engagerede personer i det synsfaglige miljø, mange af dem med større faglig viden end Michael Olsen, men Michael og hans konsulentkollegaer vil altid have en fordel på ét punkt: De har følt handicappet på deres egen krop. For mange synshandicappede – ikke mindst nyblinde – er det en afgørende faktor, at de kan dele deres tanker med en ligesindet. For nogle bliver konsulenten ligefrem en rollemodel, der kan vise vejen ud af mørket.

Et holdepunkt i hverdagen

For nogle blinde og svagsynede er kontakten til Dansk Blindesamfunds konsulenter en vigtig brik i deres sociale liv. Det giver tryghed at vide, at der altid er en, man kan ringe til, hvis man får afslag på en ansøgning, eller hvis der er bøvl med de tekniske hjælpemidler. Sådan er det for Grethe Lütken Knipschildt på 86 år.

Grethe Lütken får ganske vist en del hjælp fra sine naboer, men det er ikke det samme som at få besøg af hendes yndlingskonsulent, Michael Olsen. De deler et skæbnefællesskab, fordi de begge er synshandicappede, og det skaber en helt særlig kontakt.

I løbet af en times tid får de sludret om livet og hverdagen, og sammen repeterer de nogle avancerede funktioner i Grethes Daisyafspiller. Michael har også en nåletråder med, som han har lovet at demonstrere for Grethe. Inden han drager videre, når han at bytte rundt på kanalerne på hendes fjernsyn, så de ligger i en mere logisk rækkefølge. Den slags skal der også være tid til, mener Michael Olsen.

Tilbud til landets kommuner

Konsulentordningens leder, Charlotte Eskerod, er ikke i tvivl om, at det landsdækkende netværk af konsulenter spiller en vigtig rolle for mange blinde og svagsynede menneskers trivsel. Men hun ser også ordningen som et godt tilbud til landets 98 kommuner, der som bekendt har overtaget ansvaret for handicappede borgere.

"Konsulenterne har den faglige viden, der skal til for at kunne rådgive om dagligdagen som synshandicappet. Kan man få hjemmehjælp eller ledsageordning? Findes der særlige rejseordninger? Hvilke hjælpemidler skal der til? Det er en viden, som de kommunale sagsbehandlere ofte ikke ligger inde med i dag", siger Charlotte Eskerod.

"Derudover er konsulentordningen et godt tilbud, fordi vi ikke har ventetider. Man kan få hjemmebesøg eller råd og vejledning umiddelbart efter synstabet, og det hele er gratis for borgeren."

Den fleksibilitet, som ligger i ordningen, afspejler sig også i konsulenternes arbejdsdag. Michael Olsen er færdig med dagens hjemmebesøg. Undervejs har han besvaret adskillige telefonopkald fra andre synshandicappede, der ville bestille tid eller bede om et godt råd. I næste uge skal han ledsage syv kvinder til nyblindekursus i Fredericia. Mange medlemmer er afhængige af hans hjælp.

Fakta om konsulentordningen

Konsulentordningen består for øjeblikket af 49 konsulenter i Danmark og én på Færøerne.

Konsulenterne i Dansk Blindesamfund er alle selv blinde eller stærkt svagsynede. Derfor har de let ved at sætte sig ind i livet som synshandicappet. Der opstår hurtigt fortrolighed, og konsulenten kan i mange tilfælde fungere som rollemodel. Konsulentens vigtigste opgave er at give mennesker, der for nyligt er blevet synshandicappede, mod til at tackle den nye svære situation.

Hver konsulent besøger i gennemsnit 20 blinde og svagsynede om måneden.

I 2006 gennemførte konsulenterne 11.755 hjemmebesøg og telefonrådgivninger.

Det er gratis at få besøg af en konsulent, og konsulentordningen dækker alle synshandicappede, også personer der ikke er medlem af Dansk Blindesamfund.

Et førstegangsbesøg varer normalt 1-3 timer, hvor konsulenten taler situationen igennem med den nyblinde og informerer om hjælpemidler og støttemuligheder. Senere besøg er ofte kortere.

Konsulenten er i tæt kontakt med kommunens ergoterapeuter og visitatorer, der bevilliger hjælpemidler og praktisk støtte i hjemmet. Der er også et tæt samarbejde med øjenlæger samt landets centre for syn og kommunikation.