Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark
Blindesagen
Nr.3 · juni 2007
TEMA: Konsulentordningen
Konsulentordningens økonomi bør sikres
Kommunerne glade for ordningen
Hvem skal nu betale?
Af Jens Bromann
I over 50 år har Dansk Blindesamfund på vegne af det offentlige drevet en uvildig konsulentordning for blinde og svagsynede borgere. De 49 konsulenter, som er fordelt over hele landet, aflægger hvert år mere end 10.000 hjemmebesøg, og vi gør os især umage med at nå ud til de cirka 2.500 hovedsageligt ældre borgere, der hvert år mister synet.
Konsulentordningen er unik, men også nødvendig. Ingen anden myndighed eller privat organisation formår på lignende måde at komme ud til den enkelte borger og sikre, at ingen nyhandicappede hensættes i forglemmelse.
Igennem tiden har det offentlige ydet det væsentligste økonomiske bidrag til driften. I de seneste fem år har driften af ordningen dog bygget på en noget usikker finansiel støtte, idet det økonomiske grundlag har hvilet på midlertidige satspuljemidler.
Da Folketingets partier bag satspuljeforliget i efteråret 2002 første gang ydede støtte via satspuljemidlerne, tilkendegav de klart, at målet var en permanentgørelse af ordningen. Dette budskab blev gentaget i både 2005 og 2006.
Den seneste satspuljebevilling rækker kun frem til 31. december 2007, så man må endnu engang spørge: "Er det ikke på tide at sørge for en permanentgørelse?
I Dansk Blindesamfund har vi i mere end 50 år forstået løbende at omstrukturere konsulentordningen efter samfundets udvikling og de blinde og svagsynede borgeres behov. Den uvildige konsulentordning fremstår derfor i dag som en aktiv medspiller i det synsfaglige miljø. Nu, hvor kommunerne har overtaget ansvaret for servicen til blinde og svagsynede, er der mere end nogensinde brug for ordningen. Tiden er inde til at Folketingets politikere indfrier deres løfte om en permanentgørelse.
God læsning!
Jeg kommer, når synet svigter
For mange blinde og svagsynede er Dansk Blindesamfunds konsulenter en livline til samfundet. For landets kommuner er konsulentordningen et økonomisk og fagligt sundt alternativ til selv at stå for den nære kontakt til synshandicappede borgere. Blindesagen tog på hjemmebesøg med Michael Olsen, der er med i det landsdækkende netværk af konsulenter.
Af Thomas Danielsen, kommunikationsmedarbejder
"Trapperne er ikke noget problem, men når jeg skriver brev til min bror i Canada, kan jeg kun lige akkurat se ét blokbogstav ad gangen."
Ordene kommer fra 92-årige Knud Bredahl Sørensen, der bor på fjerde sal i Københavns Nordvestkvarter sammen med sin jævnaldrende kone Juliane.
Benene og for den sags skyld også hovedet fejler ikke noget, men det kniber gevaldigt med synet, efter at Knud har fået konstateret den meget almindelige øjenlidelse blandt ældre mennesker, AMD, ofte kaldet forkalkninger på nethinden.
Knud og Juliana Sørensen har ikke brug for megen hjælp udefra, men de har sagt ja tak til et hjemmebesøg af en af Dansk Blindesamfunds konsulenter, så de i fællesskab kan drøfte, hvilke muligheder der er for at gøre hverdagen lettere for den stærkt svagsynede Knud og også for Juliane, der heller ikke ser så godt mere.
Hjælpen er nær
For Michael Olsen, der er en af Dansk Blindesamfunds 49 konsulenter, er besøget lige efter bogen. Han møder op med sin rygsæk, der er fuld af praktiske hjælpemidler, som for eksempel et talende ur og en nåletråder. Med i bagagen har han også et arsenal af gode råd til, hvordan man kan indrette sit hjem og sin hverdag mere hensigtsmæssigt. Endelig medbringer han et stort kendskab til det offentlige systems støttemuligheder, og han kan derfor let vurdere, hvordan en ansøgning skal udformes.
For at skyde sig ind på, hvad Knud og Juliane Sørensen har behov for, bruger han den første del af samtalen til at snakke om løst og fast. Han finder hurtigt ud af, at de to ældre mennesker har haft den samme dygtige øjenlæge, som han selv gik til kontrol hos som barn. Så er samtalen i gang.
"Knud og Juliane har masser at fortælle, så det er ikke noget problem at få samtalen til at køre. Nogen gange er det sværere, og så må jeg være kreativ," siger Michael Olsen, der selv er stærk svagsynet.
Ved spisebordet bliver man enig om, at Knud Sørensen har brug for en ordentlig lup med indbygget lyskilde, så han bedre kan skrive sine breve og læse avis. Michael Olsen sørger for at bestille tid til en prøve, så kommunens ergoterapeut kan vurdere, om han også vil have gavn af et elektronisk læseapparat, også kaldet et cctv.
Michael Olsen viser desuden nogle andre hjælpemidler fra sin konsulentrygsæk, blandt andet et talende ur. Hvis det bliver aktuelt, kan han hjælpe med at søge kommunen om disse hjælpemidler, der gør livet betydeligt lettere for synshandicappede.
Alle handicappede i Danmark har mulighed for at blive kompenseret for deres handicap ved hjælp af hjælpemidler, men mange af vores medlemmer er nøjsommelige ældre mennesker, så de tænker ikke selv på, at de kan gøre deres hverdag lettere. De kender slet ikke til alle de muligheder, der er for at lette hverdagen ved hjælp af hjælpemidler. Her går jeg ind og rådgiver, og jeg sørger også for det praktiske med at ansøge kommunen, forklarer Michael Olsen.
Konsulenten er rollemodel
Viden om hjælpemidler og støttemuligheder er naturligvis væsentlige samtaleemner for mange af de mennesker, Michael Olsen besøger. Men det allervigtigste, han har med i rygsækken, er den personlige kontakt mellem mennekser, der deler det samme handicap. Der findes mange dygtige og engagerede personer i det synsfaglige miljø, mange af dem med større faglig viden end Michael Olsen, men Michael og hans konsulentkollegaer vil altid have en fordel på ét punkt: De har følt handicappet på deres egen krop. For mange synshandicappede ikke mindst nyblinde er det en afgørende faktor, at de kan dele deres tanker med en ligesindet. For nogle bliver konsulenten ligefrem en rollemodel, der kan vise vejen ud af mørket.
Et holdepunkt i hverdagen
For nogle blinde og svagsynede er kontakten til Dansk Blindesamfunds konsulenter en vigtig brik i deres sociale liv. Det giver tryghed at vide, at der altid er en, man kan ringe til, hvis man får afslag på en ansøgning, eller hvis der er bøvl med de tekniske hjælpemidler. Sådan er det for Grethe Lütken Knipschildt på 86 år.
Grethe Lütken får ganske vist en del hjælp fra sine naboer, men det er ikke det samme som at få besøg af hendes yndlingskonsulent, Michael Olsen. De deler et skæbnefællesskab, fordi de begge er synshandicappede, og det skaber en helt særlig kontakt.
I løbet af en times tid får de sludret om livet og hverdagen, og sammen repeterer de nogle avancerede funktioner i Grethes Daisyafspiller. Michael har også en nåletråder med, som han har lovet at demonstrere for Grethe. Inden han drager videre, når han at bytte rundt på kanalerne på hendes fjernsyn, så de ligger i en mere logisk rækkefølge. Den slags skal der også være tid til, mener Michael Olsen.
Tilbud til landets kommuner
Konsulentordningens leder, Charlotte Eskerod, er ikke i tvivl om, at det landsdækkende netværk af konsulenter spiller en vigtig rolle for mange blinde og svagsynede menneskers trivsel. Men hun ser også ordningen som et godt tilbud til landets 98 kommuner, der som bekendt har overtaget ansvaret for handicappede borgere.
"Konsulenterne har den faglige viden, der skal til for at kunne rådgive om dagligdagen som synshandicappet. Kan man få hjemmehjælp eller ledsageordning? Findes der særlige rejseordninger? Hvilke hjælpemidler skal der til? Det er en viden, som de kommunale sagsbehandlere ofte ikke ligger inde med i dag", siger Charlotte Eskerod.
"Derudover er konsulentordningen et godt tilbud, fordi vi ikke har ventetider. Man kan få hjemmebesøg eller råd og vejledning umiddelbart efter synstabet, og det hele er gratis for borgeren."
Den fleksibilitet, som ligger i ordningen, afspejler sig også i konsulenternes arbejdsdag. Michael Olsen er færdig med dagens hjemmebesøg. Undervejs har han besvaret adskillige telefonopkald fra andre synshandicappede, der ville bestille tid eller bede om et godt råd. I næste uge skal han ledsage syv kvinder til nyblindekursus i Fredericia. Mange medlemmer er afhængige af hans hjælp.
Fakta om konsulentordningen
Konsulentordningen består for øjeblikket af 49 konsulenter i Danmark og én på Færøerne.
Konsulenterne i Dansk Blindesamfund er alle selv blinde eller stærkt svagsynede. Derfor har de let ved at sætte sig ind i livet som synshandicappet. Der opstår hurtigt fortrolighed, og konsulenten kan i mange tilfælde fungere som rollemodel. Konsulentens vigtigste opgave er at give mennesker, der for nyligt er blevet synshandicappede, mod til at tackle den nye svære situation.
Hver konsulent besøger i gennemsnit 20 blinde og svagsynede om måneden.
I 2006 gennemførte konsulenterne 11.755 hjemmebesøg og telefonrådgivninger.
Det er gratis at få besøg af en konsulent, og konsulentordningen dækker alle synshandicappede, også personer der ikke er medlem af Dansk Blindesamfund.
Et førstegangsbesøg varer normalt 1-3 timer, hvor konsulenten taler situationen igennem med den nyblinde og informerer om hjælpemidler og støttemuligheder. Senere besøg er ofte kortere.
Konsulenten er i tæt kontakt med kommunens ergoterapeuter og visitatorer, der bevilliger hjælpemidler og praktisk støtte i hjemmet. Der er også et tæt samarbejde med øjenlæger samt landets centre for syn og kommunikation.
Vejen til en fast aftale
Rådgivning og støtte til mennesker, der har mistet synet, burde være en selvfølge i et velfærdssamfund. Ikke desto mindre har Dansk Blindesamfunds konsulentordning overlevet på midlertidige bevillinger. Det er ikke holdbart. Der er brug for en fast aftale.
Af Merete Rømer Engel, journalist
Godt og vel fire millioner kroner årligt er, hvad statskassen de seneste to år har bidraget med til en konsulentordning for unge og gamle, der rammes af blindhed eller svagsyn. De resterende fireenhalv millioner til ordningen kommer fra Dansk Blindesamfund, som tilgengæld modtager toenhalv millioner i lønrefusion fra kommunerne.
For at sikre og videreudvikle ordningen er det meget vigtigt, at den offentlige del af økonomien bliver en fast aftale og ikke noget, som vi skal søge om hvertandet år. Det er ikke holdbart at arbejde på den måde med et så væsentligt og sårbart område, siger landsformand i Dansk Blindesamfund Jens Bromann.
Midt i sit livs værste krise
Siden 1953 har staten i samarbejde med Dansk Blindesamfund drevet en blindekonsulentordning. I 1998 overgik ansvaret og finansieringen til amterne, men de fleste amter valgte ved udgangen af 2002 at trække sig ud af ordningen. Derfor besluttede Dansk Blindesamfund at opkvalificere deres egne såkaldte omsorgskonsulenter, så de blev i stand til at overtage den offentlige forpligtelse med at servicere synshandicappede borgere.
Det skete i 2003, hvor Dansk Blindesamfund fik en bevilling fra satspuljemidlerne på tre millioner kr. årligt til at drive konsulentordningen for. I 2006 og 2007 var beløbet fra satspuljen som nævnt fire millioner kr. årligt.
Der står direkte i aftalen, at der gives satspuljemidler med henblik på at gøre ordningen permanent. Det er bare aldrig sket, og det er, hvad vi nu beder om, siger Jens Bromann.
Grundlæggende mener han, at det burde være en offentlig opgave at hjælpe både unge og ældre mennesker, der pludselig står med et så svært handicap og for manges vedkommende ryger ud i deres livs værste krise med skilsmisse, arbejdsløshed og isolation til følge, men Dansk Blindesamfund har ikke noget imod at være medfinansierende.
Men som det ser ud i dag, betaler vi en uforholdsmæssig stor del af udgifterne i betragtning af, at der er tale om en social opgave, vi løser på vegne af det offentlige, siger Jens Bromann.
Kommunernes rolle
Det handler altså først og fremmest om at få en fast aftale og dernæst om at få lidt flere offentlige midler til ordningen.
Men kunne man ikke argumentere for, at opgaven i virkeligheden burde ligge ude hos kommunerne i stedet for at komme på finansloven, som Dansk Blindesamfund ønsker det?
Man har fra politisk hold erkendt, at der er funktioner, som ikke kan lægges ud til kommunerne. Derfor har døve mennesker en tilsvarende statslig konsulentordning, som er gjort permanent. Og derfor har man i statsligt regi oprettet Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), siger Jens Bromann.
Men ligesom DUKH ikke har ekspertise og erfaring til at dække døves behov, så har DUKH heller ikke mulighed for at dække blinde og svagsynedes behov, mener Dansk Blindesamfunds formand.
DUKH baserer sig meget på skriftlig kommunikation. Det er udmærket til mange andre handicapgrupper, men jo ikke til blinde og svagsynede. Dansk Blindesamfund er den eneste organisation, der har erfaringerne og den nødvendige viden til at hjælpe blinde i dyb krise. Det er jo også en del af vores berettigelse, siger Jens Bromann.
Mangel på førtidspensionister
En helt anden problematik er, at det vil blive dyrere at køre ordningen i de kommende år. Dansk Blindesamfunds konsulenter, som tager ud til de nyblinde og svagsynede i deres hjem, er alle selv blinde og svagsynede, hvilket naturligvis giver dem en enorm fordel i arbejdet. Men de er også førtidspensionister og kan derfor ansættes på særlige vilkår, hvilket er væsentligt billigere for arbejdsgiveren.
Med den nye pensionsreform, der trådte i kraft 1. januar 2003, kommer der langt færre nye pensionister. Vi må i stedet ansætte konsulenterne i fleksjob, og det er langt dyrere for os som arbejdsgiver, fordi der er mindre offentligt tilskud, forklarer landsformand i Dansk Blindesamfund Jens Bromann.
Der er med andre ord behov for, at statens bevillinger stiger mærkbart, i takt med at lønudgifterne går i vejret.
Det siger politikerne
Men hvad siger politikerne? Alle partier med undtagelse af Enhedslisten har ved satspuljeforliget i 2002 tilkendegivet, at konsulentordningen med tiden burde gøres permanent og har støttet ordningen fra år til år med satspuljemidler. Er de villige til at give ordningen mulighed for at udvikle sig og følge med tiden ved at stemme for en fast aftale altså en permanent finansiering?
Svaret på det spørgsmål er ikke let at finde. Begrundelsen er helt overordnet, at forhandlingerne om satspuljemidler foregår for lukkede døre i september, samtidig med at finanslovsforhandlingerne går i gang. Partierne er derfor bange for at lægge sig fast på støtte til enkeltsager inden forhandlingerne. Men for Dansk Blindesamfund er det vigtigt med nogle udmeldinger i denne sag, så vi forsøger at få nogle klare tilsagn fra politikerne trods modstanden.
Dansk Folkeparti var i 2002 fortalere for, at ordningen overgik til staten, så de skulle være oplagte tilhængere af en fast økonomisk aftale, og partiets socialordfører Pia Kristensen siger da også:
Vi vil stå meget fast på, at blindekonsulentordningen bliver gjort permanent, når der skal forhandles om satspuljeordningerne til september. Den ordning er så vigtig for især nyblinde, siger Pia Kristensen.
Men den politiker, der kan trække i trådene, så der for alvor sker noget, er selvfølgelig socialminister Eva Kjer Hansen fra Venstre. Hvad er hendes holdning til en fast aftale?
Ministeren vil ikke selv svare på spørgsmålene om en mulig permanent ordning og et øget beløb, men fra hendes pressesekretær får vi dette svar:
Som jeg forstår det på ministeriet, så vil man se på mulighederne for finansiering via satspuljen igen i år. Størrelsen (af beløbet, red.) kendes derfor ikke endnu, skriver pressesekretær Nicolai Schacke i en e-mail.
Dansk Blindesamfund har dog allerede i forbindelse med dette års satspuljeforhandlinger fået en såkaldt binding. Det betyder, at partierne skriftligt har bundet sig til ved satspuljeforhandlingen til september 2007 at se på den fortsatte finansiering et løfte, som kun få af ansøgerne til satspuljemidler har fået.
Flere politiske udmeldinger
Noget mere håndgribelig er meldingen fra den socialdemokratiske handicapordfører René Skau Bjørnsson.
Det er uholdbart, at en sådan ordning kører som en slags projekt med midlertidig finansiering. Det bliver svært både at udvikle ordningen og at fastholde medarbejderne uden langsigtet planlægning. Blindekonsulenterne er så god en ordning med mange erfaringer, at den selvfølgelig skal gøres permanent. Det var jo også, hvad vi sagde til hinanden i 2002, da satspuljeforliget blev indgået, siger René Skau Bjørnsson.
Han tror dog, det bliver svært at få en tilkendegivelse fra et flertal i Folketinget før til september, når man både begynder at se på det kommende års finanslov og går i gang med nye satspuljeforhandlinger.
Men jeg vil gerne skubbe på ved at stille et spørgsmål til socialministeren med det samme og tage det op på næste møde i socialudvalget, siger René Skau Bjørnsson.
Den sidste melding kommer fra den konservative socialordfører Tom Behnke, som siger:
De her forhandlinger foregår bag lukkede døre. Vi er enige i, at blindekonsulentordningen skal gøres permanent. Der er bare mange andre gode og nødvendige projekter, og det skal jo passe på bundlinjen. Vi støtter jeres projekt og har det med på vores ønskeliste, siger den konservative socialordfører.
Alt i alt er det svært at få øje på det 100 procent sikre flertal for en fast økonomisk aftale omkring Dansk Blindesamfunds konsulentordning. Men der tegner sig alligevel en meget stor velvilje over for ordningen, så vi må håbe, at det rækker, når pengene fordeles til september.
Ingen er så vidt vides af den mening, at man ude i kommunerne selv kan klare servicen til de blinde og svagsynede borgere uden konsulenternes hjælp, så den logiske konsekvens bør være en fast aftale, slutter landsformand i Dansk Blindesamfund, Jens Bromann.
Hvem betaler?
Konsulentordningen har i 2007 et budget på 8,6 mio. kr. 2 mio. kr. betales af Dansk Blindesamfund, og 4,1 mio. kr. kommer fra satspuljemidlerne. Da konsulenterne selv er synshandicappede, modtager foreningen desuden et offentligt løntilskud på 2,5 mio. kr., som blandt andet dækker udgifter til chauffører og assistenter.
Venstre, Eva Kjer Hansen. Som jeg forstår det på ministeriet, så vil man se på mulighederne for finansiering via satspuljen igen i år
DF, Pia Kristensen Vi vil stå meget fast på, at blindekonsulentordningen bliver gjort permanent
Soc.dem., René Skau Bjørnsson Det er uholdbart, at en sådan ordning kører som en slags projekt med midlertidig finansiering
Konservative, Tom Behnke Vi er enige i, at blindekonsulentordningen skal gøres permanent. Der er bare mange andre gode og nødvendige projekter, og det skal jo passe på bundlinjen.
Store og små kommuner bruger konsulenterne
Efter kommunalreformen er ansvaret for servicen til blinde og svagsynede lagt ud i kommunerne. Derfor er der i endnu højere grad blevet brug for Dansk Blindesamfunds konsulenter.
Af Merete Rømer Engel, journalist
Selvom kommunerne er blevet meget større efter kommunalreformen, er de slet ikke store nok til selv at ansætte specialister til en forholdsvis lille målgruppe som blinde og svagsynede. Derfor er den landsdækkende og delvist statsfinansierede konsulentordning altafgørende, når de nye kommuner skal opfylde deres nye forpligtelser over for deres blinde og svagsynede borgere.
Afdelingsleder for handicapområdet i Næstved Kommune, Marianne Møller, udtrykker det således:
Jeg ved ikke, hvad vi skulle gøre, hvis vi ikke havde blindekonsulenterne. Især når der er tale om mennesker, der er både udviklingshæmmede og blinde, er det utroligt svært at tackle selv. Selvom vi er 80.000 indbyggere i Næstved Kommune i dag, har vi ikke blinde og svagsynede nok til, at vi økonomisk kan forsvare at ansætte vores egne blindekonsulenter. Derfor er vi meget glade for i stedet at anvende den ekspertise, der findes i den landsdækkende konsulentordning, siger Marianne Møller.
God udvikling
Der er mere end nogensinde brug for den specialviden, som det landsdækkende netværk af konsulenter ligger inde med. Selvom kommunerne er blevet meget større, er de, som vi hører fra Næstved, slet ikke store nok til selv at have specialister på alle felter, derfor er vi glade for at kunne træde til med konsulenterne, siger landsformand i Dansk Blindesamfund, Jens Bromann.
Dansk Blindesamfund er helt enig i, at tiden for længst er løbet fra den gammeldags blindeforsorg, som tog sig af blinde og svagsynede fra vugge til grav. I dag skal synshandicappede og andre handicapgrupper serviceres af de samme myndigheder, som alle andre borgere. Med kommunalreformen har man ønsket at forenkle dette system yderligere, så der i dag kun er én indgang til det offentlige nemlig gennem kommunen.
Der er meget godt i den tankegang, og vi er overordnet helt enige i den udvikling, der giver handicappede rettigheder på linje med alle andre borgere. Men det er klart, at når man lægger ansvaret helt ud til kommunerne, stiller det krav om, at de får den nødvendige specialviden stillet til rådighed. Og den kvalificerede specialviden kan kun udvikles i større enheder som for eksempel i en landsdækkende konsulentordning, siger Jens Bromann.
Ligeværdighed
Ligeværdigheden er et centralt princip i den måde, de offentlige systemer søges indrettet på i dag. Som blind eller svagsynet anses du i højere grad end tidligere som en borger, der også har behov for at arbejde, for at efteruddanne dig og for at kunne tage sig af dine børn på en tilfredsstillende måde. Denne ligeværdighed strækker sig også til samarbejdet mellem de ansatte i kommunernes handicapafdelinger og konsulenterne, fordi et godt samarbejde i sidste ende giver den bedste service til borgeren. Leder af Sekretariat og Myndighed i Rebild Kommune, Finn Bernhard, udtrykker det således:
Vi anvender absolut konsulentordningen og er meget glade for det ligeværdige samarbejde, som vi har. Vi er efter kommunalreformen stadig en af de mindre kommuner med 28.000 indbyggere, og vi kan selvfølgelig ikke have ekspertisen på alle områder, så vi er meget glade for at kunne bruge konsulentordningen, siger Finn Bernhard.
Penge
Konsulentordningen er en succes. Men den er også en nødvendighed, hvis kommunerne skal have en chance for at leve op til de krav, der stilles i forhold til at servicere blinde og svagsynede borgere. På samme vis findes der en landsdækkende døvekonsulentordning, som kommunerne kan trække på. Det faktum er der vist heller ingen politikere på Christiansborg, der betvivler. Derfor håber vi også meget, at den del af det økonomiske ansvar, som staten bærer, nu endelig kan blive til en fast aftale, så vi ikke hvert år skal være urolige for, om den kan fortsætte, men i stedet kan bruge kræfter på at udvikle på ordningen, siger landsformand i Dansk Blindesamfund, Jens Bromann.
Brugernes dom
Center for Alternativ Samfundsanalyse gennemførte i 2005 en evaluering af konsulentordningen. Evalueringen byggede blandt andet på interviews med en lang række brugere og samarbejdspartnere. Her er tre uddrag af CASAs evaluering:
Jeg bruger konsulenten primært til at snakke om mit handicap. Jeg har det svært, og konsulenten har været rigtig god til at hjælpe mig med at acceptere mit handicap. Vi snakker om mange forskellige ting, og han råder mig til, hvilke hjælpemidler, han tror, der vil gavne mig. (Bruger)
De kan meget bedre forstå, hvad jeg snakker om, når de selv har et synshandicap. Jeg oplever tit, at folk, jeg møder til hverdag, har meget svært ved at sætte sig i mit sted og ikke kan forstå, at jeg til tider har det svært. (Bruger)
Hvis Dansk Blindesamfund ikke var der, ville vi komme til at mangle hænder. Dansk Blindesamfund laver jo et stykke arbejde, som vi så ikke skal lave. Det betyder, at der ville komme længere ventetid på at få en besøgende, eller også ville der blive skåret ned på mængden af instruktion på hjælpemidler. (Amtslig medarbejder)
Rapporten kan læses på www.casa-analyse.dk
Selvom vi er 80.000 indbyggere i Næstved Kommune i dag, har vi ikke blinde og svagsynede nok til, at vi økonomisk kan forsvare at ansætte vores egne blindekonsulenter. Marianne Møller, afdelingsleder, Næstved Kommune
Overblik
Grevinde Alexandra gav millionbeløb til øjenforskning
Alexandra, grevinde af Frederiksborg, uddelte den 2. maj 2007 over 1,3 mio. kr. til seks forskningsprojekter og fem rejselegater. Ét af projekterne handler om, hvordan det er at leve med et glasøje, hvilket mange af Dansk Blindesamfunds medlemmer kender til.
Der er ingen tal på, hvor mange af Dansk Blindesamfunds medlemmer, der har et eller to glasøjne, men det er mange.Derfor er det af stor betydning, at cand.med.Marie Louise Roed Rasmussen modtog 235.000 kr. af Øjenfonden til sit forskningsprojekt om, hvad der sker med livskvaliteten, når man mister et øje.Marie Louise Roed Rasmussen har arbejdet med projektet siden 2004. Hun har interviewet 173 personer, der har enten ét eller to glasøjne.
At miste et øje betyder enormt meget for det enkelte menneske.Det medfører et ændret udseende, forandringer i relationen til samfundet og ofte en ændret jobfunktion, fortæller Marie Louise Roed Rasmussen.
Der fjernes operativt cirka 160 øjne om året i Danmark.Det er ofte en meget ulykkelig hændelse for det enkelte menneske, og operationen indtræder oftest som slutbehandling i et kompliceret sygdomsforløb eller som primær behandling ved ulykker.De hyppigste årsager til, at øjet bliver fjernet, er et smertende blindt øje, kræft og ulykker.
Siden 1983 har Dansk Blindesamfund gennem Øjenfonden uddelt mere end 25 mio. kr. til dansk øjenforskning. I år uddelte grevinde Alexandra sammen med professor, dr.med.Toke Bek, Århus Universitetshospital, i alt 1.345.187 kr. på vegne af Øjenfonden. Grevinden er protektor for Dansk Blindesamfund.
Hurra for førstebehandling af beslutningsforslag B130
Den 3. maj 2007 var et yderst vigtigt lovforslag for blinde og svagsynede (B130) til førstebehandling i Folketinget. Forslaget, der blev fremsat af Socialdemokraterne, lægger op til en folketingsbeslutning om en handlingsplan for blinde og svagsynedes deltagelse i alle samfundsforhold.
I dag møder synshandicappede en række problemstillinger i forhold til det at færdes i og tage del i samfundslivet på lige fod med andre borgere.
Danmark er det eneste land i Norden, der ikke har iværksat en national handlingsplan, der kompenserer for blindes manglende mobilitet gennem rimelige transportordninger
Bygninger og offentlige arealer, fx bus- og togstationer, er ofte utilgængelige for blinde
Der findes ingen kørsels- eller transportmuligheder specielt for blinde. Flere handicapgrupper kan derimod få bevilget handicapbil, og gangbesværede har mulighed for regionale transportordninger med taxikørsel
Ledsageordningerne er for ringe. Som blind kan du få 15 ledsagetimer om måneden, dog kun hvis du er mellem 16 og 67 år. Er du over 67 år gammel, kan du lige så godt blive hjemme.
I folketingssalen var der bred enighed om, at der bør gøres noget for blinde og svagsynedes uholdbare situation, både når det gælder deres færdensog deres kommunikationshandicap. Politikerne blev enige om, at de i løbet af sommeren vil sætte sig sammen i Socialudvalget og skrive en fælles beretning over forslaget.Det indebærer, at ordførerne bliver enige om nogle punkter, som siden vil blive fulgt op af udvalget selv, ministerierne eller på anden vis. Folketingets Socialudvalg vil meget snart modtage en anmodning om foretræde, så Dansk Blindesamfund kan takke for velviljen,men også pege på de mange ømme steder, som en kommende beretning om en fremtidig handlingsplan for blinde og svagsynedes deltagelse i alle områder af samfundslivet bør tage højde for.
Ninas verden en radiomontage fra DR-dokumentar
I starten af juni 2007 sendte DR-dokumentarzonen montagen Ninas verden på P1. Montagen kan stadig høres på www.dr.dk/dokumentarzonen. Montagen handler om den blinde pige Nina, der, siden hun var helt lille, har optaget sin verden på bånd.
Nina er en køn, glad og velbegavet pige på 15 år, men hun er også en enspænder. Der er bare ingen prestige i at være veninde med mig, forklarer Nina og tilføjer, sådan har det altid været!Fra sin tidligste barndom har hun erstattet seende kammeraters venskab med et tæt forhold til en lille kreds af gode, men usynlige venner. Samtalerne med de usynlige venner har hun stadig på lydbånd.Det er disse bånd, som danner rammen om Dokumentarzonens montage. Programmet er produceret af journalisten Kirsten Laumann og praktikanten Mette Theilmann.
Et radioprogram om identitetsdannelse
Montagen handler om identitetsdannelse og om, hvordan det er at skille sig ud.Den handler om de op- og nedture, som en blind pige kan have, fx den gang Nina for første gang skulle alene til byen med to klassekammerater. Pludselig fortrød kammeraterne og Ninas vrede er hørbar på båndet: De sagde minsandten til læreren henne i skolen, at de ikke kunne tage ansvar for mig!Montagen,som veksler mellem reallyd og stemmer, er fyldt med denne slags erindringer.
Montagen fra Dokumentarzonen er en dybdegående og bevægende dokumentar, hvor journalisterne over flere måneder har været på sightseeing i en barneverden, hvor den blinde hovedperson Nina fremstår fuld af gåpåmod, på trods af de hårde odds.Desværre er der udsigt til, at montagen om Nina bliver Kirsten Laumanns sidste.
Dokumentarzonen lukker
Den 1. januar 2008 lukker Dokumentarzonen som led i DRs spareplan.Dette er en markant forringelse af radioen for blinde og stærkt svagsynede i Danmark.Dokumentarudsendelser i radioen passer perfekt til synshandicappedes behov. Her er det lydsiden, der er dominerende billederne konstruerer lytteren selv. Netop dét faktum gør radiodokumentaren til noget unikt i forhold til eksempelvis debatprogrammer om samme emne.Dokumentaren giver den baggrund i forhold til emnet, der gør blinde og stærkt svagsynede i stand til at debattere på lige fod med andre samfundsborgere.
Filminstruktør Jon Bang Carlsen udforsker blindheden
Den 25. maj 2007 var der premiere på Jon Bang Carlsens film Blinded Angels, som er den tredje og sidste film i hans trilogi fra Sydafrika.De to andre er Addicted to solitudeog Portræt af Gud.
Blinded Angels handler om en blind mand (spillet af forfatteren Rune T. Kidde), som vender tilbage til det sted i Sydafrika, hvor han mange år tidligere mistede synet. Som blind må han hyre en lokal kvinde (den sydafrikanske stjerne Bonnie Mbuli) til at ledsage sig rundt i fortidens landskaber og være hans øjne.Dette møde resulterer i en forelskelse, der er så stærk, at al den smertelige fortid, som han via hendes øjne genoplever i landskaberne, river sig fri af gårsdagen og rammer nuet med en styrke, der sætter ham fri af tyngdeloven.Men kan man negligere tyngdeloven uden at sætte livet på spil?
Hyldest til menneskerettigheder og musik
Det var en travl dag den 7. maj 2007, da Dansk Blindesamfund fik besøg af den svenske rettighedsforkæmper, Kristina (Kicki) Nordström, og den danske musiker, Søren Høg.De modtog begge et legat på 50.000 kroner fra Ingeniør Carl Ludvig Pers og hustru Florentine Alexandra Pers legat.
Du er et enestående menneske og et forbillede for millioner af blinde verden over, sagde landsformand Jens Bromann til Kicki Nordström, da hun modtog legatet. Jens Bromann henviste til Kicki Nordströms centrale rolle som forhandler for handicaporganisationerne i forbindelse med udformningen af FNs handicapkonvention, som blev tiltrådt af Danmark den 30. marts 2007. Kicki Nordström har gennem mange år været aktiv i svensk handicappolitik, og i de seneste år har hun især været aktiv på den internationale scene som fortaler for ligestilling mellem køn, lige muligheder for handicappede og øget fokus på synshandicappede i udviklingslandene. I 2000 blev hun præsident for Verdens Blindeunion (WBU), hvor hun sad i en fireårig periode.
Den anden lagatmodtager var den danske musiker Søren Høg, bedre kendt som The Hawk.Der var også rosende ord til Søren Høg, som landsformanden omtalte som vores egen sammensmeltning af Stevie Wonder og Ray Charles. Ligesom de to amerikanske musikere er Søren Høg også blind, og han lever af sin soulmusik. Søren Høg fandt sin musikalske løbebane, da han i 1977 startede på Instituttet for Blinde og Svagsynede, hvor han blev undervist i klassisk musik. Siden da har Søren Høg spillet i en lang række bands. Siden 2002 har han udgivet sine egne projekter. I maj 2007 udkom Søren Høgs tredje cd Looking for Love.
Skiskytten Anne-Mette Bredahl vinder sølv i World Cup
Triumfen fortsætter for den synshandicappede skiskytte Anne-Mette Bredahl og hendes norske guide Monica Berglund. Sammen sikrede de sig en andenplads i Biathlon ved World Cup i Canada, der fandt sted i marts 2007.Dermed blev de nummer to i den samlede World Cup for sæsonen 2006/07.
Biathlon består af en kombination af langrend og skydning, hvor man skyder fem gange for hver 2,5 km.De synshandicappede skytter sigter ved hjælp af et lydsignal.
Længe så det ud til, at det dansk/norske par ikke kom afsted til Canada, men i sidste øjeblik meldte medicinalfirmaet 1A Farma sig som sponsor, og det lykkedes ligeledes at få et legat, så Bredahl og Berglund kunne deltage i finalerne.
De seneste tre år har parret valgt at fokusere udelukkende på skiskydning, og det har vist sig at være en god strategi i den stadig hårdere internationale konkurrence, hvor mange af konkurrenterne er professionelle skiløbere.Til daglig er Anne- Mette Bredahl ph.d.-studerende ved Norges idrettshøgskole, men den daglige træning er en kærkommen afveksling i studierne.
Blindesagen udgives af:
Dansk Blindesamfund - Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark
Thoravej 35, 2400 København NV
Telefon 38 14 88 44
Telefax 38 14 88 00
Giro 3 00 22 17
E-mail: info@dkblind.dk
Web: www.dkblind.dk
Ansvarshavende: Jens Bromann
Redaktør: Thomas Danielsen
Redaktionsgruppe: Mariann Lillemose, Nina Maria Mørk og Thorkild Olesen
Forsidefoto: Christian Grønne
Oplag: 5.500 trykte eksemplarer, 350 lydbånd
Layout/tryk: FL Reklame/Silkeborg Bogtryk
Annoncer: Damgårdsvej 46, Gram, 8660 Skanderborg. Tlf. 87 93 37 91
Ekspedition: Dansk Blindesamfund. Blindesagen udsendes seks gange om året til politikere og embedsmænd i stat, regioner, kommuner, til pressen og til Dansk Blindesamfunds medlemmer og samarbejdspartnere. Brug af artikler fra Blindesagen er tilladt mod kildeangivelse.
Næste nummer af Blindesagen udkommer august 2007
Dansk Blindesamfund er en forening af blinde og stærkt svagsynede i Danmark. Foreningen er en privat organisation, der blev stiftet i 1911. Dansk Blindesamfund har 11.000 medlemmer, opdelt i 21 lokalkredse. Foreningen arbejder for at skabe de bedste vilkår for blinde og svagsynede i Danmark.
Protektor for Dansk Blindesamfund:
Alexandra, grevinde af Frederiksborg