Her begynder livet igen
Mennesker, der mister synet, risikerer at havne i isolation og mismod. Det forsøger særlige nyblindekurser at dæmme op for. Nyblinde fra hele landet mødes på Fuglsangcentret i Fredericia, hvor der bliver taget hånd om den svære situationAf Karen-Marie Pedersen, undervisningsleder
Synet er uden tvivl menneskets vigtigste sans. Hvad sker der, hvis denne sans svigter?
Gennem 15 år har jeg haft det privilegium at stå i spidsen for Dansk Blindesamfunds landsdækkende kursustilbud for nyblinde mennesker. Jeg har haft ansvar for både indhold, tilrettelæggelse og udvikling af kurserne, og igennem årene har jeg talt med de fleste af de mange kursister. Jeg har talt med dem, både når de ankom - forknytte, usikre og ulykkelige over deres situation - og når de rejste hjem igen, med livsmod, selvtillid og med telefonnumre og mailadresser til nyfundne gode venner i samme situation.
Jeg har i min daglige kontakt med kursisterne oplevet, hvordan smilet og latteren voksede frem igen, ofte over ting, som tidligere udløste frustrationer eller mindreværdsfølelse.
Mere end 1000 mennesker rammes hvert år af et så alvorligt synstab, at de bliver blinde eller stærkt svagsynede. Det er helt afgørende for disse menneskers videre tilværelse, at de får tilbud om hurtig hjælp i form af rådgivning og vejledning, nødvendige hjælpemidler, undervisning i synskompenserende færdigheder samt social-psykologisk bistand og mulighed for at møde andre synshandicappede mennesker.
Et alvorligt synstab påvirker hele tilværelsen, uanset om det sker pludseligt eller gradvist. Måske er man ved at tage en uddannelse. Måske har man netop fået karrieren op at stå. Det hele er nu i fare for at blive ødelagt.
Interesser og hobbyer, som giver glæde og indhold i livet, bliver ofte opgivet. Relation-erne til familie og venner kan blive alvorligt forstyrret. Risikoen for, at den nyblinde mister selvtilliden og livsmodet og trækker sig ind i isolation og passivitet, er overhængende. Faren for depression og uopretteligt tab af netværk og livskvalitet forøges radikalt, jo længere tid der går, inden den rigtige hjælp tilbydes.
Dansk Blindesamfund har en række kurser, som tager hånd om disse svære problemstillinger. Kurserne vil jeg præsentere her, og jeg vil også gerne anbefale dem. For jeg ved fra utallige samtaler med gamle kursister, at opholdene i Dansk Blindesamfunds kursuscenter har været med til at give dem livsmodet tilbage.
Tre slags kurser
Dansk Blindesamfund afholder flere forskellige typer kurser for nye synshandicappede. Vi har nyblindekurser af 14 dages varighed, hvor formålet er at give optræning og støtte, så kursisterne bliver i stand til at klare sig så selvstændigt som muligt i deres tilværelse derhjemme. Vi har korte introduktionskurser på tre dage som et tilbud til mennesker, for hvem synshandicappet er så nyt, at de end-nu ikke kan forholde sig til det. Og vi har kurser for mennesker med den særlige øjensygdom retinitis pigmentosa.
Alle kurser gennemføres som internat på Dansk Blindesamfunds kursuscenter, Fuglsangcentret, i Fredericia. Internatformen giver gode muligheder for at arbejde intensivt med de problemer, kursisterne har. Samtidig skabes der et positivt miljø, så de enkelte deltagere i trygge rammer kan udvikle varige netværk med andre i samme situation.
For at man kan blive optaget på kurserne, skal synsnedsættelsen normalt svare til den definition af 'social blindhed', der anvendes i Danmark. Det vil sige, at synsresten skal være 10 % eller mindre. Dette er samtidig kriteriet for medlemskab af Dansk Blindesamfund, men man behøver ikke at være medlem for at deltage i kurserne. Optagelseskriteriet er alene synsnedsættelsens om-fang og behovet for kurset.
Det rette tidspunkt
Kursustilbuddet skal gives på det tidspunkt, hvor den nyblindes behov for synskompenserende færdigheder og bearbejdning af den ændrede situation er konkret til stede. Man kan ikke forberede sig på et aftagende syn ved at modtage undervisning i at klare sig i en fremtidig situation med ringere syn.
Hvornår et kursustilbud skal gives, afhænger af det individuelle forløb af synsnedsættelsen. At miste synet er at miste det, man kan gøre, være og få adgang til ved hjælp af synet, og det er forskelligt fra person til person. For nogle nyblinde opstår behovet måske først efter flere år, når de mister en ægtefælle, som har ydet megen hjælp, eller når de flytter fra et kendt område. Men for de fleste opstår behovet i sammenhæng med selve synstabet, når de fx mister evnen til at læse, eller ikke kan klare de almindelige daglige funktioner længere.
Viljen til at ville
Undervisningen på kurserne tilrettelægges individuelt med respekt for den enkeltes livshistorie og nuværende situation. Vores motto er: Viljen til at ville skaber evnen til at kunne.
De lange nyblindekurser begynder med grundige individuelle samtaler, hvor de konkrete undervisningsmål formuleres med udgangspunkt i den enkeltes problemer og ressourcer. Målene danner udgangspunkt for kurset, men kan naturligvis ændres og udvikles undervejs, efterhånden som kursistens kunnen og selvtillid vokser.
Kurserne tilbyder undervisning inden for tre hovedområder:
Dagligdagen
Dette punkt tager afsæt i kursisternes behov for at få den praktiske hverdag til at fungere igen efter synstabet. Vi lægger vægt på at nedbryde de barrierer, som hindrer kursisterne i at bruge de erfaringer og færdigheder, som de har med sig fra et langt liv som seen-de. Oplevelsen af, at de stadig kan meget, er en kilde til mod og selvtillid, som åbner for ny læring. I området arbejdes der således med orientering indendørs og udendørs, at turde bevæge sig og færdes, muligheder for daglig motion, indkøb, køkken- og husarbejde, tøjvask og -reparationer, spiseteknik, personligt udseende, makeup m.v.
Kommunikation
Her handler det om alle former for læsning og skrivning ved hjælp af kompenserende teknikker og hjælpemidler. Det gælder punktskrift, lydbogsafspiller, håndskrift, notatapparater, træning i brug af forskellige optiske hjælpemidler, cctv og læsescanner samt it med forstørrelsesprogram og/eller syntetisk tale. Vi lægger vægt på, at kursisterne kommer til at beherske et så bredt spektrum af kommunikationshjælpemidler og -teknikker som muligt, og at de får indsigt i, hvordan hjælpemidlerne kan supplere hinanden.
Interesseområdet
Det tredje hovedområde omfatter personlige interesser og hobbyaktiviteter i bred forstand, herunder kreative interesser for håndarbejde og lignende. Men også kulturelle interesser, sport, spil, friluftsliv, hus og have, gør det selv og meget mere. Vi ved, at disse har betydning for livskvaliteten, og derfor prøver vi at fastholde dem - eller tage nye op. Hvilke færdigheder, teknikker, særlige værktøjer og hjælpemidler kræver det med et nedsat syn? Der arbejdes med alle led i processen, så kursisterne kan gå i gang på egen hånd, når kurset er forbi. Der lægges tillige vægt på interessernes betydning for kursisternes sociale liv.
På kurserne gives der desuden en orientering om relevante love og regler på social- og arbejdsmarkedsområdet. Vi fortæller om Dansk Blindesamfunds konsulentordning og om tilbud og muligheder inden for Dansk Blindesamfund, lokalt og på landsplan.
Individuelle samtaler
En af mine funktioner på nyblindekurserne er at give tilbud om samtaler, individuelt eller i gruppe, om de tab og den sorg, som synshandicappet medfører for den enkelte. Samtalerne giver mulighed for at erkende, hvordan synstabet forstærker og forstærkes af andre tab i den nyblindes liv. Disse samtaler åbner for deltagernes individuelle overvejelser af strategier for at mestre den nye situation i relation til egne psykiske reaktioner og til andres reaktioner på synshandicappet.
Pårørende også velkomne
På de korte introduktionskurser kan en nærtstående pårørende deltage sammen med den synshandicappede, og de lange nyblindekurser starter altid i en weekend, hvor kursisterne kan have en nærtstående pårørende med. Det giver en tryghed for mange både på rejsen og under kurset. Der tilrettelægges et særligt program for de pårørende i en del af tiden, da det er vores erfaring, at de ofte har mange bekymringer og ubesvarede spørgsmål, som det er vigtigt både for dem og for de synshandicappede kursister, at de får vejledning i.
Lærerne er rollemodeller
Alle lærere på Dansk Blindesamfunds nyblindekurser er blinde eller stærkt svagsynede. De har en faglig uddannelse i de områder, som de underviser i, og en pædagogisk uddannelse som voksenundervisere, lærere eller tilsvarende. De har desuden adskillige års erfaring med undervisning af nyblinde. Lærerne deltager i løbende faglig og pædagogisk efteruddannelse.
Kursister og lærere bor sammen på Fuglsangcentret, så længe kurset varer, og de deler både undervisningstid og fritid med hinanden. Lærerne har på den måde en vigtig funktion som rollemodeller, idet de er et levende bevis på, at det er muligt at have et godt og meningsfuldt liv med et nedsat syn.
Vi lægger stor vægt på, at den enkelte kursist sammen med lærerne løbende evaluerer sit undervisningsforløb. Vi bruger et skema, som både kursisten og lærerne har, og som efter endt kursus bliver sendt til den bevilgende kommune. Af dette skema fremgår det også, hvilke hjælpemidler og hvilken opfølgning af kurset, der kan være behov for.
For mange føles de 14 dage som meget lang tid at være væk hjemmefra, og de spørger med god grund "hvad kan jeg opnå på sådan et kursus?" Svaret afhænger naturligvis af, hvad den enkelte prioriterer og har brug for i sin daglige tilværelse. Igennem mine mange samtaler med kursisterne har jeg erfaret, at man fx kan opnå
- at blive i stand til at lave god mad og bage til sig selv og sine gæster igen
- at få mod til at gå i supermarkedet igen og købe ind - og bede om den nødvendige hjælp
- at lære at vaske, stryge og reparere sit tøj igen
- at blive i stand til at bruge værktøj igen, så man kan lave reparationer i hjemmet
- at blive i stand til ved hjælp af synskompenserende teknikker at dyrke hobbyer og håndarbejder, som man tidligere har haft glæde af
- at lære teknikker, så man selv kan læse sin post, udfylde blanketter, skrive kort m.m.
- at bruge it som hjælpemiddel i det daglige med forstørrelsesprogram og/eller syntetisk tale
- at sende e-mails og bruge internettet til at finde nødvendige informationer
- at få mod og færdigheder til at deltage aktivt i foreningsliv og kulturelle tilbud
- at turde passe sine børnebørn og oldebørn igen og tro på, at man har noget at tilbyde dem
- at turde vise sig i sine børns skole og institutioner og deltage aktivt i forældresamarbejdet.
Kort sagt: Et nyblindekursus giver deltagerne livsmod og redskaber til at udfylde en aktiv rolle som mennesker, familiemedlemmer og samfundsborgere med deres synshandicap.
Hvordan kommer man på kursus?
Hvad skal man gøre for at komme på kursus? Ofte vil anmodningen komme fra den nyblinde selv, eller en pårørende. Eller den vil blive formidlet af en konsulent fra Dansk Blindesamfund. Anbefalingen kan også komme fra øjenlæge, optiker eller et regionalt, kommunalt eller landsdækkende syns- og kommunikationscenter. Og endelig kan kommunens egne medarbejdere blive opmærksomme på behovet, fx sagsbehandleren i en dagpenge- eller pensionssag, eller ergoterapeuten under en hjælpemiddelafprøvning. Det afgørende er, at visitationen sker hurtigt og i samarbejde med den nyblinde borger, når behovet er erkendt.
I visitationen skal der tages stilling til, hvilket af de undervisningstilbud, der er til rådighed, som egner sig bedst for den pågældende kursist. Det kan Dansk Blindesamfunds konsulent rådgive om.
For mange af de kursister, jeg har mødt igennem årene, har opholdet på Fuglsangcentret betydet et afgørende skridt i den rigtige retning efter mødet med synstabet. De er kommet ud på den anden side med troen på fremtiden i behold. Mange har følt, at livet åbnede sig igen.
Forfatter: Karen-Marie Pedersen, undervisningsleder
Sidst opdateret 26. februar 2007 10:52
