Synstolkning er ikke kun for blinde
Ældre mennesker kan også have gavn af synstolkning og oplæsning af undertekster. Det samme gælder ordblinde, autister, udviklingshæmmede og andre.Antallet af mennesker med dårligt syn vil efter al sandsynlighed være stigende i de kommende år. Dels fordi vi bliver ældre og ældre, dels på grund af udbredelsen af diabetes 2, hvor synsproblemer er en velkendt følgesygdom.
Når Johan Peter Paludan, direktør for Center for Fremtidsforskning, kigger i krystalkuglen, er sagen klar: "Fremtidens ældre er ikke fysisk og psykisk nedslidte af tungt arbejde og lange sygelejer, og de bliver i højere grad ved med at interessere sig for samfundsudviklingen, kulturtilbud, underholdning - simpelthen det hele. Men en funktion som synet vil jo stadig nedslides med alderen, derfor vil en teknologi som synstolkning give en gruppe mennesker flere muligheder. Det kan måske gøre det en anelse mere muntert at sidde på et plejehjem".
Johan Peter Paludan er selv hørehæmmet og er også fra den synsvinkel meget positiv over for al brug af ny teknologi, der kan fremme hørehæmmedes og svagtsynedes adgang til tv og dermed deltagelse i samfundsdebatten og den daglige udveksling af synspunkter og oplevelser mellem mennesker. "Det levende billede vil også i fremtiden blive mere og mere dominerende, så det er en glimrende teknologi", siger fremtidsforskeren.
Synstolkning kan hjælpe ældre
I Ældre Sagen hilser man også synstolkning velkommen. Her peger ældrepolitisk konsulent Sine Jensen bl.a. på den store stigning i antallet af danskere med sukkersyge. "Vi får flere og flere med diabetes 2, og en af følgesygdommene er synsproblemer", siger Sine Jensen. En anden faktor er den generelle stigning i antallet af ældre medborgere og stigningen i levealder. Flere og flere ældre rykker i disse år tættere og tættere på fjernsynet, indtil de måske helt opgiver at følge med i, hvad der foregår på skærmen. "Når vi bliver ældre og ældre, vil flere blive påvirket synsmæssigt. Det er jo de færreste ældre, der ikke bruger briller i dag." Derfor er synstolkning ifølge Ældre Sagen et vigtigt teknologisk fremskridt. "Det er en virkelig god problematik at tage op", siger Sine Jensen, ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen.
Vi bliver ældre og ældre
Selv om vi danskere ikke topper statistikkerne over gennemsnitslevealder i Europa, er tendensen tydelig: Vi lever længere. Efter 12 års stigning i levetid viser nye tal fra Danmarks Statistik, at de danske kvinder nu har rundet et skarpt hjørne. Middellevetiden for danske kvinder kom i 2004/2005 op over de 80 år. Helt præcist op på 80,2 år. Mændene er på samme tid kommet op på 75,6 år. Det giver et fingerpeg om, hvor den danske befolkningssammensætning bevæger sig hen. Om 40 år vil antallet af ældre over 65 år ifølge Danmarks Statistik være steget med 81 %.
Inklusion
For Dansk Blindesamfund står man fast på det grundsynspunkt, at alle borgere uanset handicap og alder skal have mulighed for at deltage i samfundsdebatten, få udbytte af kultur og underholdningstilbud og i det hele taget være en del af samfundet og bidrage med deres erfaring og viden. I Danmark står mere end 25.000 mennesker med et alvorligt synshandicap i dag uden for det fællesskab, som tv-mediet skaber.
"Denne her teknologi er en chance, som vi simpelthen ikke kan lade gå fra os. En chance for at inkludere et stort antal mennesker i vores samfund i stedet for at ekskludere dem", siger formanden for Dansk Blindesamfund, Jens Bromann. Ud over de blinde og svagsynede, et stigende antal ældre med potentielt meget dårligt syn og et stigende antal diabetes 2-patienter med synsproblemer kan flere andre grupper ifølge Jens Bromann få glæde af synstolkning.
"Det er dokumenteret, at gruppen af ældre med manglende koncentrationsevner kan have gavn af synstolkning. Ligeledes kan teknologien være til stor hjælp for bl.a. autister og udviklingshæmmede. Og endelig kan ordblinde også få stor gavn af synstolkning, når den kombineres med taleoversættelse af udenlandske indslag og film", vurderer Jens Bromann.
Synstolkning i køkkenet
Tid bliver fremtidens store mangelvare, og her ser direktøren for Institut for Fremtidsforskning, Johan Peter Paludan, at synstolkning har nogle kommercielle potentialer.
"Det knappeste gode i fremtiden bliver tid. Men denne mulighed for at lave andre ting, mens man stadig kan følge med i tv-programmet, fordi der fortælles, hvad der er på billederne, giver nye muligheder. Man får indtryk af at kunne gøre to ting på samme tid og dermed spare tid", siger Johan Peter Paludan.
Han ser for sig, at synstolkning vil være nyttigt, når man ser tv, mens man arbejder i køkkenet eller i værkstedet. "Så behøver man ikke hele tiden kigge på skærmen, mens man rører i sovsen eller skruer på bilen. Tv-mediet kan på den måde indhente den ulempe, det ellers har i forhold til radio. Nemlig, at det har været sværere at lave andre ting samtidig med, at man ser tv", siger direktøren for Institut for Fremtidsforskning.
Forfatter: Merete Rømer Engel, journalist
Sidst opdateret 14. december 2006 15:32