Dialog i Mørket fortsætter i 2007

Den populære udstilling på Experimentarium i Hellerup kører videre takket være sponsorstøtte fra en række fonde og bidragydere. Igennem hele 2007 kan publikum derfor opleve den 50 minutter lange guidede tur i totalt mørke i følgeskab med en blind guide.

Samtidig kan de 25 blinde og svagsynede guider og deres spastisk lammede kollegaer, som tager sig af receptionsopgaverne, fortsætte med at give Experimentariums gæster en ganske særlig oplevelse.

Lene Johansen, der er driftsassistent og masterguide på udstillingen, er begejstret: "Der var stor glæde og begejstring hele vejen rundt. Dialog i Mørket giver både os og de besøgende i udstillingen masser af positive oplevelser.Mindst lige så vigtigt er, at vi fortsat har et job og et tilhørsforhold til Dialog i Mørket.Vi synes nemlig, vi har et helt særligt arbejdsfællesskab her". Trine Korshagen, der er driftsleder, supplerer: "Og så får vi lov til at videreføre et fantastisk vigtigt projekt, som giver familien Danmark et indtryk af levevilkårene for et mindretal i vores samfund. Dialog i Mørket er en udstilling, som vi er utroligt stolte af her i huset. Ja, faktisk har vi aldrig før haft en særudstilling på Experimentarium, der scorer så højt, når det gælder både oplevelse, læring og underholdningsværdi.Det har vi tal på både fra egne og uvildige undersøgelser."

Det er det uafhængige analysecenter CASA,Center for Alternativ Samfundsanalyse, der har udarbejdet undersøgelsen på baggrund af deres evaluering af Dialog i Mørket. Lene Johansen er glad for konklusionerne: "Der er mange positive resultater og også et par gode råd til forbedringer i den rapport, men jeg blev nok allermest glad for at høre om de ansattes udvikling. Rapporten understøtter nemlig min oplevelse af, at de ansatte i Dialog i Mørket har udviklet sig i den tid, de har været ansat.De har fået erfaringer, som de kan tage med til andre jobs. De har fået mere selvtillid og selvværd.De har lært at kommunikere, at have med andre mennesker at gøre, at samarbejde på en arbejdsplads.Alt sammen ting, som forbereder dem på et fremtidigt arbejdsmarked.Det gælder også for mig selv."

Udstillingen Dialog i Mørket har modtaget vigtig sponsorstøtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, Ludvig og Sara Elsass Fond, Jascha Fonden,Velux Fonden, Egmont Fonden, Københavns Kommunes Kommunikationsudvalg, Knud Højgaards Fond og Sygekassernes Helsefond.

Ny undersøgelse om utryghed i trafikken

I september 2006 gennemførte Catinét A/S på vegne af Dansk Blindesamfund en kvantitativ undersøgelse om tryghed i trafikken blandt 338 medlemmer af Dansk Blindesamfund i alderen 15-80 år.

Respondenterne blev valgt ud fra den formodning, at de 15-80-årige repræsenterer den aldersgruppe, der færdes mest i trafikken. 52 % af Dansk Blindesamfunds medlemmer er over 80 år.

Undersøgelsen kan læses på www.dkblind.dk. Her er hovedkonklusionerne:

Langt størstedelen af de 15-80-årige færdes regelmæssigt i trafikken 

• 86 % af respondenterne færdes i trafikken flere gange om ugen.
• Kun 3 personer færdes aldrig i trafikken.
• Af alle dem, der færdes i trafikken minimum 1 gang om måneden (98 %), færdes 72 % alene, mens 28 % altid har en ledsager med.

Hver tredje føler sig utryg i trafikken 

• 34 % af alle dem, der færdes i trafikken minimum 1 gang om måneden, svarer, at de enten er "meget utrygge" eller "utrygge"ved at færdes i trafikken. 32 % benytter sig af svarmuligheden "hverken/eller". Kun 8 % er "meget trygge" ved at færdes i trafikken.
• Af dem, der enten er "meget utrygge" eller "utrygge", angiver 74 %, at de er bange for at blive kørt ned. 52 % er generelt utrygge ved at færdes i trafikken, mens 43 % konkret er bange for at blive kørt ned af cyklister.
• Kun 13 % angiver, at de er bange for at fare vild.
• Kvinder er generelt mere utrygge end mænd.

Fodgængerfelter uden lyd- og lysregulering er det største problem i trafikken 

• 55 % af respondenterne, der færdes i trafikken minimum 1 gang om måneden, peger på, at fodgængerfelter uden lyd- og lysregulering er et problem.
• Utrygheden i de uregulerede felter skyldes hovedsageligt frygt for, at bilerne ikke stopper (72 %), men også frygt for at blive kørt ned af cykler (65 %).
• En del af respondenterne fravælger bevidst at krydse vejen ved de uregulerede fodgængerfelter (14 %).
• Næsten halvdelen (46 %) af de respondenter, der krydser de uregulerede fodgængerfelter, venter mellem 1-5 minutter, før de krydser vejen.
• Kvinder bruger længere tid end mænd på at krydse vejen.

Cyklister er et problem for blinde og stærkt svagsynede i trafikken 

• Det er svært at høre cyklister.Dette problem nævnes af 41 % af de respondenter, der færdes i trafikken minimum 1 gang om måneden.

Meget lav beskæftigelse blandt blinde og svagsynede

Socialforskningsinstituttet udgav for nylig rapporten 'Handicap og beskæftigelse'. Rapporten, der er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, belyser udviklingen i beskæftigelsen af personer med et handicap i perioden fra 2002 til 2005.

Socialforskningsinstituttet har planlagt to yderligere undersøgelser, der skal følge udviklingen i handicappedes beskæftigelsesforhold til og med 2008. Det bliver derved muligt at måle, om den overordnede målsætning i regeringens beskæftigelsesstrategi på handicapområdet bliver indfriet. En strategi, der sigter mod at få 2000 flere handicappede i arbejde om året.

Af rapporten fremgår det, at beskæftigelsesgraden blandt personer med et handicap er steget fra 53 % i 2002 til 56 % i 2005.Til sammenligning var beskæftigelsesgraden for ikke-handicappede personer på 83 % i 2005. Selv i en tid med lav arbejdsløshed er der altså stadig et godt stykke vej, når det handler om at skabe lige muligheder for handicappede på arbejdsmarkedet.

Desværre kunne noget dog tyde på, at vejen ser ekstra lang og besværlig ud for blinde og svagsynede, der som gruppe langt fra har en beskæftigelsesgrad på 56 %.

Vi er ikke i besiddelse af dugfriske tal, idet den seneste samlede undersøgelse af blinde og svagsynedes tilknytning til arbejdsmarkedet er foretaget i år 2000. Heraf fremgik det, at kun godt hver femte (22,4 %) af Dansk Blindesamfunds medlemmer i den erhvervsaktive alder havde en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet.

En undersøgelse fra 2005, som dog er begrænset til synshandicappede i alderen fra 18 til 30 år, viste et svagt fald i beskæftigelsesgraden for aldersgruppen i forhold til 2000-undersøgelsen.

Der er derfor næppe helt ved siden af at hævde, at blinde- og svagsynedes beskæftigelsesgrad er en af de laveste - også sammenlignet med andre handicapgruppers.Vi spejder i øjeblikket efter de positive tendenser, der efterhånden er ved at være lidt vanskelige at spore.