Dette er historien om ny teknologi, der i bl.a. Storbritannien og USA udnyttes til glæde for blinde, svagsynede og andre, der kan have gavn af at få fortalt med ord, hvad der sker på billedsiden i en nyhedsudsendelse eller en tv-serie som 'Matador'. For ligesom alle andre borgere ønsker blinde at kunne følge med i public service tv, som jo i dag er blevet kulturbærende i vores samfund.

Det er også historien om, at det måske slet ikke er så dyrt at give synshandicappede mulighed for at orientere sig via tv. Og endelig er det historien om en dansk kulturminister, der end ikke har villet lave et overslag over økonomien og mulighederne i synstolkning på dansk public service tv.

"Jeg har holdt tre møder med Brian Mikkelsen og hans embedsmænd om dette her. I 2003, 2004 og 2005 har han givet løfter om, at han ville arbejde videre med det, men der skete ikke noget, og da medieforliget kom i sommer, var synstolkning ikke nævnt med et ord", siger Jens Bromann, landsformand for Dansk Blindesamfund.

Han lægger ikke skjul på, at han er skuffet over sagsgangen, men siger samtidig, at organisationen nu er i gang med at researche på brugen af synstolkning i andre europæiske lande for at få tolkningen ind i den offentlige debat og overbevise de danske politikere.

Ministerens svar

Derfor var det første, Dansk Blindesamfund gjorde efter medieforliget i maj måned i år, at sende en pressemeddelelse ud, som i tydelige vendinger fastslog, at man var forundret og skuffet over, at synstolkning ikke var nævnt i forliget.

Dette medførte til gengæld et klart svar fra kulturminister Brian Mikkelsen i pressen. Ritzau skrev, at ministeren sagtens kunne se fordelene ved synstolkning på tv, men at han mente, det var for dyrt at pålægge DR og TV2 de nødvendige udgifter.

"Hvis ressourcerne var ubegrænsede, kunne man jo gøre hvad som helst. Men det er DR og TV2's ressourcer ikke, og vi kan ikke presse dem mere", sagde kulturministeren til Ritzau.

Men det groteske er ifølge Dansk Blindesamfunds landsformand, at der aldrig er blevet lavet nogen form for økonomiske beregninger af projektet. Man har slet ikke undersøgt, om man rent faktisk her kunne udnytte ny teknologi og måske endda få et økonomisk overskud ud af det ligesom i Storbritannien. "Kulturministeren forestiller sig åbenbart, at det bliver meget dyrt, men der er aldrig nogen, der har sat sig ned og lavet et overslag over, hvad det ville koste. Vi forventer ikke, at der bliver indført synstolkning på alle DR's og TV2's programmer her og nu, men i forbindelse med digitaliseringen, som gør det muligt at sætte en frekvens af til synstolkning, præcis som man har gjort det til tegnsprogstolkning, synes vi, det ville være oplagt at undersøge muligheden og eventuelt lægge det ind i en langsigtet planlægning", siger Jens Bromann.

Toget er ikke kørt

I Kulturministeriets radio/tv-kontor siger fuldmægtig Tine Brøchner til Blindesagen, at man godt kunne forestille sig, at man fra politisk hold besluttede sig for at lave et undersøgelsesarbejde angående økonomien i synstolkning.

"Det hænger bl.a. sammen med nogle politiske beslutninger omkring anvendelsen af digitale frekvenser. Vi har selvfølgelig en interesse i at fremme handicappedes adgang til radio/tv og dermed også blindes", siger Tine Brøchner. Og hun mener ikke, at det nødvendigvis er for sent at påvirke politikerne i denne omgang, selvom hverken synstolkning eller de blinde specifikt er nævnt i medieaftalen 2007-2010.

"Det er i DR's public service-kontrakt, at DR's præcise forpligtigelser over for både blinde, døve og hørehæmmede står. Kulturministeriet og DR går i gang med at forhandle kontrakten for 2007-2010 her i november måned, og om der i den skal stå noget om synstolkning er jo i sidste ende en politisk beslutning", siger fuldmægtig Tine Brøchner.

Hvad TV2's public service-forpligtelser angår, står de i en særskilt aftale mellem TV2 og Kulturministeriet, men den løber helt til 2012 og skal ikke nødvendigvis forhandles før udløb.

"Blinde ser da ikke tv"

Beslutter politikerne, at de vil have synstolkning, må DR og TV2 naturligvis rette sig efter det. Og noget tyder på, at begge tv-stationer skal have en direkte ordre, for synstolkning står ikke på deres ønskesedler. Således skriver generaldirektør Kenneth Plummer den 2. december 2005 i et svar til Kulturministeriet (forårsaget af et spørgsmål fra Dansk Folkepartis kulturordfører, Louise Frevert): "For så vidt angår public service forpligtigelser over for blinde, så betragter DR blinde og svagtseende som en gruppe, der især har stort udbytte af radioens programudbud."

Også TV2 er tilbageholdende over for at yde en bedre service. TV2's souschef, Michael Hansen, udtrykker det sådan her til Fyens Stiftidende den 15. september 2005: "Vi yder en bedre service over for døve end blinde, for det er vi forpligtet til. Vi kan ikke udelukke, at vi på et senere tidspunkt kan kikke på mulighederne for at hjælpe de blinde, men i øjeblikket har vi hænderne fulde med at sikre mere tekstning, som politikerne ønsker."

DR-redaktør Carl Otto Dethlefsen, der har været en af de ansvarlige for den store opgave med at indføre simultantekstning på direkte nyheder ved hjælp af talegenkendelse målrettet hørehæmmede samt tegnsprogstolkning til døve på en separat digital frekvens, synes heller ikke, at det er oplagt med en frekvens til synstolkning. Til Fyens Stiftidende den 15. september 2005 sagde han, at "de blinde kan jo i sagens natur ikke se tv, så der er vel ikke så mange blinde, der ser fjernsyn."

Da Blindesagen ringede ham op, havde han dog fået et lidt mere nuanceret syn på sagen: "Vi oplever, at de blinde har fantastisk stor glæde af vores store radioudbud. Det er rigtigt, at de døve nu har fået tegnsprogstolkning af tv-nyhederne på en anden frekvens, men de døve kan jo heller ikke høre radio. Synstolkning ville være meget dyrt. Der skal jo være en person ekstra hvert sekund, og vi kan ikke bare sætte hvem som helst ind og fortælle, hvad der sker på billedsiden", siger redaktør på DR Carl Otto Dethlefsen.

Han ser det ikke som et oplagt projekt for DR at lave et økonomisk overslag på synstolkning, med mindre de får det pålagt af kulturministeren. "Jeg er godt med på, at tv-mediet er mere betydningsfuldt end radiomediet for den almindelige meningsdannelse. Jeg kan også se argumentet, som vi også kender fra de døve, med, at man gerne vil sidde sammen med sin familie og se tv. Men vi oplever, at vi servicerer de to grupper med forskellige medier", siger DR-redaktøren.

Det handler om kommunikation

Meget tyder på, at det er netop denne grundlæggende misforståelse, 'at blinde ikke ser fjernsyn, men i stedet har radiomediet', som Dansk Blindesamfund er oppe imod. Men virkeligheden ser helt anderledes ud, forklarer landsformand Jens Bromann, der selv er blind.

"Rigtig mange blinde ser fjernsyn. Vi får bare ikke så meget ud af det, som vi gerne ville, netop fordi vi i dag ikke får forklaret billedsiden. Som alle andre danskere ser vi fjernsyn, fordi tv er kulturbærende. Alle steder bliver der snakket om gårsdagens tv-programmer, og vil man følge med i debatten op til eksempelvis et folketingsvalg, er det i tv, det foregår. En anden grund til, at blinde og svagsynede ser tv, er, at de oftest lever i familier, hvor de øvrige medlemmer er normaltseende. Disse forhold skal vi selvfølgelig have kommunikeret ud til politikerne og tv-folkene", siger Jens Bromann.