Jeg kan høre, hvad I ser
Da 27-årige Allan Mikkelsen i 2001 flyttede ind i sin nye lejlighed, blev der sat en parabol op, før resten af møblerne kom på plads. På det tidspunkt havde Allan Mikkelsen aldrig hørt om synstolkning. Han kunne bare godt lide at se tv.På stuebordet ligger seks fjernbetjeninger. Tre af dem er til de tre digitale satellitmodtagere, som Allan Mikkelsen er i besiddelse af, derudover er der én til fjernsynet, én til videoen og én til dvd-optageren. I det ene hjørne står et stort fjernsyn og foran det en behagelig, sort læderstol. Det er her, Allan Mikkelsen sidder, når han ser tv - og det gør han ofte: "Jeg er vokset op i et hjem, der benyttede sig meget af visuelle medier, så jeg har altid set fjernsyn. Jeg er født blind, så der er selvfølgelig mange, der synes min interesse for visuelle medier er noget underlig, men sådan har jeg faktisk aldrig selv tænkt på det. Visuelle medier har altid fyldt meget i mit liv, og jeg er jo med tiden blevet god til at afkode, hvad der sker på skærmen," forklarer Allan Mikkelsen.
Kigger man rundt i Allans hyggelige lejlighed, tvivler man ikke på hans ord om, at interessen for medier er stor. 'Star Wars', 'Zappa' og tv-serien 'Alf' er blot nogle af de mange dvd'er, der står side om side med VHS-film og cd'er med radiospil. I alle fire hjørner af stuen er der reoler fra gulv til loft.
"Da jeg var lille, var jeg så heldig at have mine forældre som min private synstolkning. Når vi så fjernsyn, sad de altid og fortalte mig, hvad der skete på skærmen i pauserne mellem dialog og lyd. Senere er det blevet min bror og mine venner, som udfylder pauserne for mig, og det er også dem, der sidder og hvisker til mig, hvis vi går i biografen," fortæller Allan Mikkelsen.
En glædelig overraskelse
I 2001 flyttede Allan hjemmefra. I barndomshjemmet havde de haft parabol, og her havde han blandt andet stor glæde af kanalerne fra den britiske satellit-tv-udbyder British Sky Broadcasting.
"Derhjemme abonnerede vi ikke på Skys programmer, men når jeg zappede ind på en af deres kanaler, var jeg i stand til at høre lyden fra de mange film og serier, som de havde at byde på. Eftersom kanalerne jo alle var kodet, var der ikke noget billede på skærmen, og de seende i min familie fik derfor ikke noget ud af at se med på disse kanaler. På skærmen blev man som seende nemlig blot gjort opmærksom på, at det var en betalingskanal, man så på, og at man ikke havde adgang til den. Jeg nød imidlertid kanalerne i fulde drag, og jeg syntes især, at de viste nogle fede film, så da jeg flyttede hjemmefra, skulle jeg naturligvis også have alle de kanaler i min nye lejlighed. Men det var ikke ligetil. Faktisk måtte jeg ud på det grå marked for overhovedet at få lov til at tegne et abonnement. Som dansker kan man nemlig ikke officielt abonnere på britisk tv. Det lykkedes dog til sidst via en engelsk mellemmand at få tegnet abonnementet, og fjernsynet og parabolen var faktisk de første ting, der blev sat op, da jeg flyttede ind i lejligheden."
Det var altså på grund af interessen for film, at Allan Mikkelsen fik kendskab til British Sky Broadcastings udbud, men en tilfældig dag gik det op for ham, at det faktisk var en guldgrube, han var begyndt at abonnere på.
"En dag surfede jeg lidt rundt på Skys website, mest af alt for at tjekke deres tv-guide, den er nemlig tilgængelig online. Her faldt jeg over nogle oplysninger om, at flere af de film, de sendte, var tilgængelige med noget, som de kaldte for 'audio description'. Jeg blev nysgerrig for at finde ud af, hvad det nu var, så jeg lå og rodede en hel eftermiddag for at få mere at vide om, hvordan jeg kunne bruge det. Det viste sig, at jeg bare skulle slå et ekstra lydspor til på satellitmodtageren. Jeg blev også glædeligt overrasket, da jeg opdagede, at jeg nu gennem synstolkningens fortællende stemme havde fået en erstatning for familie og venner hjem i stuen. Jeg kalder det 'luksus-tv'".
Ud på kanten af stolen
På bordet ligger en stak dvd'er, som Allan Mikkelsen har fundet frem til lejligheden. Det gør det nemmere at forklare, hvad synstolkning er. Først viser han et eksempel fra British Sky Broadcasting.
"Tusindvis af krigere er på vej over en slette. Forrest er der krigere til hest, herefter følger fodfolket. Der er to hære, og de standser med et par hundrede meter mellem sig. Hver hærs konge rider frem til midten. Det er den yngste konge, der taler først," fortæller en dyb mandestemme på skærmen, hvorefter dialogen mellem de to konger overtager lydbilledet. Vi er midt i dramaet i den amerikanske film 'Troja'.
"Du kan godt høre, at de har fundet en stemme, der passer til filmen, ikke?" griner Allan. "For mig er det vigtigt, at stemmen falder ind i filmens genre. Det er lidt svært at leve sig ind i filmen, hvis det fx er en passiv, ugidelig tynd damestemme, der udfylder pauserne i en film, hvor intensiteten er i top. Jeg skal kunne høre, at den fortællende stemme lever sig ind i filmen. Selvfølgelig kan det andet bruges, men det er absolut at foretrække, når jeg kan høre fortællerens engagement, så jeg selv kommer helt ud på kanten af stolen. Jeg har allerede fundet mine favoritter blandt synstolkene," fortæller Allan Mikkelsen entusiastisk.
Fortolkning og huller
Et naturligt spørgsmål melder sig på banen: Hvad med seerens egen fortolkning af en film? Bliver denne ikke ødelagt, hvis alt bliver forklaret?
"Normalt er synstolkning meget neutral. Den giver mig som blind de informationer, jeg skal have for at kunne følge hele handlingen. Faktisk har jeg kun oplevet en enkelt gang, at den gik ind og fortolkede i handlingen, og det, synes jeg, var irriterende. Jeg kan sagtens lave mine egne slutninger inde i hovedet, men som blind har jeg ofte brug for flere oplysninger end dem, som filmen selv giver mig i dialoger og lyd. Fx så jeg for nylig 'Forever Young' med Mel Gibson. Den har jeg set før uden synstolkning, men der fangede jeg aldrig helt afslutningen, fordi det er en visuel slutning, hvor filmen ender godt, fordi parret holder om hinanden. Indtil jeg så filmen igen med synstolkning, var denne slutning noget grødet for mig. Nu var der i stedet en stemme, der præcist informerede mig om, at de holdt om hinanden på skærmen, hvorefter filmen pludselig gav mening for mig," siger Allan Mikkelsen og tilføjer, at han slapper mere af, når han ser film med synstolkning.
"Synstolkning udfylder de visuelle huller, selve fortolkningen af filmen skal jeg selv lave ud fra mine egne referencer fra virkeligheden."
"Når jeg før i tiden så film, så skulle jeg koncentrere mig en hel del for at følge handlingen. Det er jo ikke alt, der bliver forklaret i dialoger og lyd. Der er så at sige huller i fortællingen. Det er der selvfølgelig også for seende, men for mig er der flere, når jeg netop ikke kan følge det visuelle billede. Synstolkning udfylder de visuelle huller, selve fortolkningen af filmen skal jeg selv lave ud fra mine egne referencer fra virkeligheden. Jeg har jo aldrig fysisk kunnet se verden, så det indtryk, en film efterlader i mit hoved, er et sammensurium af lugte, lyde, følelser og den måde, som genstande føles. Fx optræder der i filmen 'The Village' nogle fantasivæsner, der er klædt i røde kapper og har ansigter som vildsvin og pigge på ryggen. Her har jeg jo tillært mig, at farven rød kan være både dramatisk og forbundet med forbudte lyster, og jeg ved jo, at pigge kan være skarpe, så selvfølgelig afkoder jeg væsnerne til at være uhyggelige - også selvom jeg ikke visuelt kan se dem. Fortolkningen af filmen er altså stadig min egen."
Øvelse gør mester
Der er stor sandsynlighed for, at Allan Mikkelsen er den eneste blinde dansker, der dagligt ser tv med synstolkning. I øjeblikket er det ikke muligt at se film og tv med synstolkning i Danmark, og det forstår Allan slet ikke. Han mener, at man som en start skulle synstolke de danske film, så også den ældre gruppe af blinde og stærkt svagsynede, der ikke er skrappe til engelsk, kan følge med i, hvad der rører sig kulturelt. De kan selvfølgelig høre radiospil, men det er slet ikke det samme, understreger Allan Mikkelsen. Et radiospil er en helt anden genre, og radiospil kan heller ikke deles med seende familie og venner på samme måde som biografaktuelle film og aktuelle tv-serier.
"Jeg synes, det er synd, at mange blinde giver op over for de visuelle medier, for de går glip af noget rigtigt fedt. Synstolkning gør, at vi oplever den samme handling som seende."
"Allerede nu er der jo rigtig mange blinde, der følger med i danske tv-serier som 'Krøniken', 'Taxa' og 'Nikolaj og Julie'. Alligevel kan jeg godt forestille mig, at der er en del blinde, der giver op, når de skal se biograffilm eller tv. For det er en træningssag at se film og tv på samme måde, som det er en træningssag, når seende læser tegneserier. Det er jo svært at forstå en tegneserie, hvis du ikke på et tidspunkt har lært at tolke fx fugle i cirkel om hovedet på karakteren som udtryk for, at karakteren har fået et ordentligt gok i nødden. På samme måde er det med film og tv. Hvis man ser det ofte - som jeg gør - bliver man bedre og bedre til at gennemskue, hvad det er, der sker. Man bliver bedre til at sammenkoble de elementer, som handlingen præsenterer, så man til slut sidder med en samlet fortælling. Der er mange lyde i film og tv, som vi som blinde skal lære at være opmærksomme på for at kunne følge handlingen, og her hjælper synstolkning ved at fjerne usikkerheden."
"Med synstolkning kan vi bedre læne os tilbage og bare nyde handlingen. Det er det, jeg mener med 'luksus-tv'. Jeg synes, det er synd, at mange blinde giver op over for de visuelle medier, for de går glip af noget rigtigt fedt. Synstolkning gør, at vi oplever den samme handling som seende. Det er en ekstra service, men jeg vil også beskrive det som en uundværlig ekstra service."
Fakta om Allan Mikkelsen
- Født i 1979
- Blind fra fødslen . Student fra Rødovre Gymnasium i 2000
- Uddannet lydtekniker fra IBOS 2004
- Medlem af Dansk Blindesamfunds radiospiljury siden 2004
- Er pt. arbejdssøgende og drømmer om at arbejde med lydproduktion
Forfatter: Nina Maria Mørk, pressemedarbejder
Sidst opdateret 14. december 2006 15:29
