Tekst og foto af Thomas Danielsen, kommunikationsmedarbejder i Dansk Blindesamfund

Musikken fylder ørene, så man må råbe til sin sidemand for at blive hørt. Rytmen fra de store bashøjttalere dunker i brystet og sætter gang i danselysten. Synet af titusindvis af glade mennesker, der hvileløst vandrer fra den ene musikscene til den anden, flimrer for øjnene som en farverig mosaik af grænseløs frihed og evig ungdom. Det varme støv sætter sig i næsen sammen med duften af helstegt okse og stanken af urin i litervis. Det er ingen overdrivelse at hævde, at Roskilde Festival er en oplevelse for alle sanser.

År efter år valfarter musikglade unge fra det meste af Europa til Dyrskuepladsen ved Roskilde for at kaste sig ud i fire døgns kaos af rock og rusmidler. En håndfuld medlemmer af Dansk Blindesamfund er også til stede, og Blindesagen taler med tre af dem – en tysk ambassadeansat, en computerprogrammør og en radiovært.

”Folk tror, jeg er skæv”

Det tager næsten en halv time at gå fra den centrale del af festivalpladsen og ud til Lydia Sasnovskis’ telt. Undervejs passerer jeg den nye badesø og tusindvis af støvede telte. Da jeg endelig finder Lydia, sidder hun ved langbordet i et højloftet militærgrønt telt omgivet af 20 glade tyskere, som drikker eftermiddagsøl. Lejren ser meget veletableret ud, men det er også 15. gang, den besøger Roskilde.

Lydia er 30 år, født i Slesvig-Holsten og arbejder på den tyske ambassade i København. Hun blev udstationeret i Danmark for 11/2 år siden og taler nu flydende dansk. Lydia har været blind siden treårsalderen på grund af grå og grøn stær. Hun kan se lys og skimte konturer.

Det er tredje gang, hun er på Roskilde Festival, og det, som atter har trukket hende til, er lysten til at opleve spændende bands og være en del af den gode atmosfære. ”Folk er hjælpsomme, og der er en rigtig god stemning. Der er nogle, der godt kan se på mine øjne, at jeg ikke er helt normal, men de tror, at jeg er enten fuld eller skæv. Nogle gange fortæller jeg, at jeg er blind, andre gange spiller jeg bare med og lader som om, jeg er lige så fuld som dem. På en måde er det lettere at forsvinde i mængden et sted som her”, fortæller Lydia. Hun har taget en kollega fra arbejdet med som hjælper, og sammen skal de blandt andet høre den tyske hiphop-gruppe ’Seeed’.

Festival-veteran på 27

Jeg har sat Lars Holm Sørensen stævne ved den østlige hovedindgang, hvor menneskemylderet er mindst lige så stort som alle andre steder. Ved hjælp af mobiltelefonen pejler vi os ind på hinanden, og da jeg får øje på ham, står han alene på vejen med en øl i hånden. Vi går en tur op til Orange Scene, og på trods af sit synshandicap (retinitis pigmentosa med deraf følgende meget begrænset synsfelt) færdes Lars hjemmevant på den store festivalplads.

Lars er 27 år og bor på Frederiksberg. Han har en uddannelse som datamatiker og er netop ved at lægge sidste hånd på et nyt computerspil bestilt af De Samvirkende Invalideorganisationer. Han håber, at programmering kan blive en levevej, men derudover spiller han keyboard i århusbandet ’Alaska sover’.

Det er 10. gang, at Lars er på Roskilde Festival, og det forklarer til dels, hvorfor han færdes så hjemmevant. Han har nemlig oplevet festivalen, mens han stadig kunne se nogenlunde. I år har han sin kæreste med som hjælper, og de har en lejr sammen med nogle venner.

Lars er kommet for at opleve ny musik. Han er tiltrukket af mangfoldigheden og det, at folk kommer rejsende fra hele Europa. Det giver en god stemning, synes han. ”Jeg ved, at jeg vil ærgre mig bagefter, hvis jeg ikke tager herud. Og så håber jeg på de der aha-oplevelser, hvor man går forbi et telt og opdager noget fedt musik, som man slet ikke kendte.”

Studieværten tager familien med

Frank Gliese på 36 år har valgt at tage på Roskilde Festival sammen med sin kæreste Line og deres 1 1/2-årige datter Matilde, der dog senere skal afleveres hos bedsteforældrene. Da jeg møder dem, er de ved at flytte deres telt, fordi en invalidebil skal holde på den plads, Frank ellers havde fået anvist. Familien benytter den særlige handicap-camping for at få lidt mere ro.

Frank bor i Jægerspris, arbejder som studievært på Roskilde Dampradio og spiller musik i sin fritid. Han er uddannet psykoterapeut, men praktiserer ikke i øjeblikket. Frank har været blind på grund af nethindeløsning siden 1983. Det er fjerde gang, han er på Roskilde, og han troede egentlig, at han var blevet for gammel til den slags: ”Det gik op for mig, at man godt kan tage herud uden at være her hele tiden, at man godt kan køre frem og tilbage. Og så opdagede vi handicapordningen, der gør, at min kæreste gratis kan komme med som hjælper.”

Oplever med alle sanser

En Roskildefestival med 79.000 gæster er som sagt en oplevelse for alle sanser. Men hvordan føles det for blinde og svagsynede at bevæge sig rundt i dette inferno af indtryk?

”Jeg lytter vanvittigt meget”, forklarer Frank. ”Jeg hører brudstykker af samtaler og registrerer tonefaldet. På den måde opfanger man, om stemningen er god. Det kan godt være lidt voldsomt hele tiden at blive bombarderet med indtryk gennem ørene. Især hvis musikken samtidig er høj og tung”.

Lydia og Lars opfanger også brudstykker af mange samtaler, og især Lars, der føler sig hjemme på festivalpladsen, bruger støjen fra de forskellige scener som pejlemærker. Men lugtesansen kommer også på arbejde, fortæller Lydia: ”Her på Roskilde er lugtesansen nok den vigtigste sans! Man ved altid, når man kommer forbi et toilet – også de hjemmelavede. De indtryk er meget massive, når du er blind”. Frank er enig: ”Du mærker tydeligt, når du passerer en, der ikke har vasket sig i en uge. Men du lægger også mærke til det, når der går en forbi, som lige har været i bad”.

Endelig er der følesansen: ”Selvfølgelig er der en masse puffen og masen, den slags hører med. Men så er der pludselig en, der lægger en rolig hånd på ens skulder, så man kan sige, at indtrykkene er meget varierede.”

Når musikken rigtig brager, og de fornuftige fisker ørepropperne op af bukselommerne, står Lars, Lydia og Frank tilbage med et dobbelt handicap. ”Hvis man står foran en scene med høj musik, som overdøver alt, så mangler man pludselig to sanser. De andre kan lave fagter til hinanden eller udveksle blikke, det kan jeg jo ikke”, siger Lydia.

For alle tre går de mange sanseindtryk ikke desto mindre op i en højere enhed og skaber den særlige Roskilde-stemning, som festivalen er kendt for. Hvor seende nok i høj grad overvældes af synsindtrykket fra de mange mennesker, bliver blinde og svagsynede påvirket af indtrykkene fra de øvrige sanser, især lyde og lugte. Når det kommer til stykket er det vel netop, hvad Roskilde Festival handler om: At blive overvældet af indtryk. Bedøvet af sanseoplevelser. Få vasket tavlen ren, inden hverdagen vender tilbage.

Fakta om Handicapservice

Roskilde Festival har en handicapservice, der gør det muligt gratis at få en hjælper med. Der er også indrettet en særlig afdeling på campingpladsen, hvor man kan køre ind med sin bil. På selve festivalpladsen findes desuden et telt, hvor man kan gå hen og hvile ud, hvis man har brug for det. Der skal ansøges i god tid inden festivalen.

Ordningen blev i år benyttet af 120 festivalgæster, langt de fleste kørestolsbrugere, og det er en lille stigning i forhold til sidste år. Handicapservice har eksisteret siden 1994.