Hørelsen er hendes vigtigste instrument
Når Dorte Sehested Brüel er på arbejde, bruger hun først og fremmest sine ører og sine hænder. Synet kommer i anden række for den 45-årige stemmetræner.Af Thomas Danielsen, kommunikationsmedarbejder i Dansk Blindesamfund
”Dit ganesejl hænger en smule. Så når du taler, kommer noget af luften ud igennem næsen.” Diagnosen stilles inden for de første minutter af vores samtale. ”Og så kan jeg høre, at du har en bagtungespænding, men det har de fleste danskere, for dansk er et bagtungesprog. Det lyder også som om, du falder lidt sammen i nakken, må jeg lige mærke efter?”
Dorte Sehested Brüel er timelærer i sang ved Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg og underviser også hjemme i huset i Rungsted.
Når hun får en ny elev, bruger hun først og fremmest sine ører og sine hænder.
Hun lytter sig frem til, hvor stemmeproblemerne sidder, og hun føler sig frem for at få bekræftet, at hun har hørt rigtigt. Synet spiller derimod en sekundær rolle, og det er godt det samme. For når man er blind på det ene øje på grund af sukkersyge og har kikkertsyn på det andet, er det begrænset, hvor mange informationer, man kan indsamle ad den vej.
Fraværet af synsindtryk er faktisk en af årsagerne til, at Dorte er så god til at bruge sine ører. ”Når man kan se, går det meste af bevidstheden over på synet, men det gør det jo ikke for mig. Min bevidsthed bliver ved med at være på ørene. Og det tror jeg er en stor fordel som stemmelærer. Da jeg begyndte at læse på konservatoriet, havde jeg været svagsynet i halvandet år. Det slog mig, at jeg kunne høre nuancer i stemmerne, som mine medstuderende ikke kunne høre.”
Bruger hørelsen bedre
Men har blinde og svagsynede simpelt hen en bedre hørelse? ”Nej, det er en myte, at blinde hører bedre end seende. Vi kan ikke høre lyde eller toner, som seende ikke kan høre, men vi har en større bevidsthed om vores hørelse. Dels fordi vi er afhængige af den information, vi får ind via ørene. Dels fordi synet ikke stjæler opmærksomheden. Derfor er det mere korrekt at sige, at vi bruger hørelsen bedre end seende. Det er ikke det samme som at sige, at vi hører bedre.”
I hverdagen lægger Dorte mærke til langt flere lyde, end hun gjorde, før hun blev svagsynet. Hun hører fuglestemmer og flyvemaskiner som aldrig før, og når hun færdes i trafikken med sin stok, registrerer hun med ørene, når hun går forbi en port, en hæk eller et busstoppested. Forhindringer kaster ’lydskygger’, der er forskellige alt efter, om genstanden er blød eller hård, og ved at lytte sig frem er de fleste blinde og svagsynede i stand til delvist at kompensere for deres synshandicap.
Men selv om ørene i en vis grad kan erstatte øjnene, bliver der aldrig tale om fuld kompensation. ”Jeg har hørt politikere sige, at blinde bare skal have noget mobilitytræning, og så er de ellers klar til at kaste sig ud i trafikken. Men når jeg tager til København og går på café, så er jeg godt træt, når jeg kommer hjem. Det er enormt krævende både fysisk og mentalt hele tiden at skulle koncentrere sig om ikke at støde ind i noget. Du kan jo ikke høre dig ud af alt.”
På hjemmebane
Det er muligvis anstrengende for Dorte Sehested Brüel at færdes på gader og stræder, men når hun går frem og tilbage mellem flyglet og briksen i sin rummelige stue med glasloft, er der ingen slinger i valsen. I de vante omgivelser lærer hun sangere, advokater og skolelærere at bruge deres stemmer bedre. Ved hjælp af ører og hænder retter hun op på deres oratoriske skavanker. Som for eksempel et hængende ganesejl.
Sidst opdateret 28. august 2006 09:10