Blindsmagning i mørke
Blindesagen tester, om blinde kan smage og lugte bedre end seende. I den kulsorte café inde i udstillingen Dialog i Mørket på Experimentarium har vi sat to testpersoner stævne. Den blinde er Søren Høg – i musikerkredse kendt under navnet Hawk. Den seende er Henrik Helsgaun, projektleder på Experimentarium.”Jeg tror ikke, mine smagsløg er bedre end andres,” siger Hawk, da vi går ind i mørket. Det skal vise sig, at han har ret. Hawk og Henrik gætter næsten ens i alle de test, som ’smags- og lugtepiloten’ på Experimentarium, Signe Benzon, har udtænkt i dagens anledning.
Først tester Signe, om smags- og lugtesans egentlig hænger sammen. Hawk får stukket et stykke gulerod i hånden, som han først lugter til og herefter tygger længe på. ”Det er gulerod,” erklærer han med det samme, og Henrik er helt enig. Derefter skal de smage på noget nyt, mens de holder sig for næsen. Henrik genkender den melede konsistens af kartoffel, men Hawk har ingen idé om, hvad det er. I det samme Hawk slipper for næsen kommer smagen dog til ham. ”Jeg har sgu aldrig tænkt på, at man intet kan smage, når man holder sig for næsen,” udbryder Hawk.
Herefter begynder Signe at ’drille’ dem med de fire traditionelle smagskvaliteter. Igen skal de holde sig for næsen. ”Jamen for fanden,” udbryder en halvvejs ulykkelig Hawk, ”jeg kan absolut intet smage, når jeg holder mig for næsen!” Henrik tager chancen og skyder på, at det er fersken, dog undrer han sig over skallen, og i det samme han slipper for næsen, korrigerer han svaret til, at det er en pære, hvilket er helt rigtigt. Signe forklarer, at det er den søde grundsmag, som de netop har smagt.
Sådan fortsætter legen med det sure, det salte og det bitre. Heldet er svingende for de to deltagere. Endelig er turen kommet til lugtesansen. ”Uhmmm,” udbryder Hawk, ”det er en krydderurt, men jeg kan ikke huske hvilken.” Han gætter på timian, og Henrik er enig. Det var oregano. Derimod er der bonus i næste test, hvor de begge gætter på timian.
Testen er overstået, og det er svært at afgøre, hvem der gættede mest rigtigt. ”Det havde jeg nu heller ikke regnet med,” siger Hawk, mens Henrik mener, at det er en større smagsoplevelse, når man spiser med lukkede øjne. Hawk giver ham ikke helt ret. ”Jeg tror, at synet både kan berige os og snyde os,” siger Hawk og forklarer, at han dagen før har spist på en restaurant, hvor han bestemt ikke havde spist maden, hvis han havde kunnet se den.
Synet vil dog være en ekstra gevinst i de fleste situationer, konkluderer Hawk: ”Jeg tror, jeg går glip af mange ting. Forestil dig, at du sidder i Frankrig på en skyggefuld fortovscafe, og du kan se, hvordan hvidvinen dugger i varmen og blåmuslingerne skinner i lyset. På den måde bygger du en forventning op med synet, som du så får bekræftet, når du begynder at spise. Du får altså hele oplevelsen med,” siger Hawk.
Blindesagen påtager sig det fulde ansvar for evt. fejlkilder, da vi på grund af mørket ikke kunne kontrollere om testpersonerne virkelig holdt sig for næsen!
Sidst opdateret 28. august 2006 09:10