Et aktivt liv med synshandicap
Alt for mange synshandicappede lever ufrivilligt et inaktivt liv. Dansk Blindesamfund arbejder for at give blinde og stærkt svagsynede mulighed for at leve et aktivt liv, men vi kan ikke løfte opgaven uden politisk støtte.Af Thorkild Olesen, afdelingsleder i Dansk Blindesamfund
Mennesket er et socialt dyr. Vi har det godt, når vi blander os med andre. Vi trives ved at indgå fællesskaber. Vi vokser ved at lade os inspirere af hinanden og ved selv at inspirere.
I Danmark lever cirka 25.000 blinde og stærkt svagsynede, og de er rundt regnet lige så forskellige som alle andre mennesker. Nogle har familie, andre bor alene. Nogle har job, andre står uden for arbejdsmarkedet.
En del af disse blinde og svagsynede lever et aktivt liv, der minder overraskende meget om det liv, resten af befolkningen lever. De står op om morgenen og går på arbejde. De dyrker sport og luger ukrudt i haven. De hjælper børnene med lektierne og tager på besøg hos venner og familie.
Desværre er der en langt større gruppe af synshandicappede, der sjældent kommer ud blandt andre mennesker. En del blinde og svagsynede lever ufrivilligt et inaktivt liv.
Her i Dansk Blindesamfund har vi ingen ambition om at ville bestemme, hvordan blinde og svagsynede skal leve. Det er ikke vores opgave at tvinge nogen til at leve et aktivt liv. Derimod er det vores opgave at sørge for, at alle blinde og svagsynede har mulighed for at leve et aktivt liv.
Men hvad er et aktivt liv i grunden? Og hvordan lever man et aktivt liv som stærkt synshandicappet? Ja, det er i sagens natur svært at svare på. For som sagt er vi alle forskellige. I Dansk Blindesamfund har vi medlemmer i alle aldre, og de lægger hver især forskellig betydning i begrebet.
Beskæftigelse giver livskvalitet
For medlemmerne i den erhvervsaktive alder er der et meget stærkt ønske om at deltage på arbejdsmarkedet og være med til at bidrage samfundsøkonomisk. Når man dagligt hører politikere og erhvervsledere forklare, hvor vigtigt det er, at alle tager et ansvar for at sikre velfærden i Danmark, er det frustrerende ikke at få lejlighed til at bruge sine evner. Rundt omkring i landet går blinde og stærkt svagsynede med vigtige kompetencer rundt uden arbejde, fordi der ikke bliver gjort nok for at integrere dem på arbejdsmarkedet.
Det handler blandt andet om bedre transportordninger, som gør det muligt at komme fra hjem til job og tilbage igen på forsvarlig vis. Det handler om, at arbejdspladsen skal foretage nogle små justeringer i kontorindretningen. Det handler også om at give de rette muligheder for efter- og videreuddannelse, og her kniber det desværre ofte med tilgængeligheden på landets kursussteder.
Dansk Blindesamfund presser på, for at synshandicappede skal få samme muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet som seende. For samfundets skyld, men selvfølgelig i høj grad også af hensyn til blinde og svagsynede. Et aktivt liv på arbejdsmarkedet er nemlig med til at give den livskvalitet, som vi alle sammen ønsker.
Arbejde er ikke alt
Et aktivt fritidsliv er betydningsfuldt for både seende og synshandicappede, og der er mange måder at dyrke sine fritidsaktiviteter på. I teorien kan blinde og stærkt svagsynede deltage i sport, foreningsliv og musikalske sammenhænge på nogenlunde samme måde som seende. Nogle driver det endda vidt og når til tops, fx i idrætsverdenen. Det får man et indblik i, hvis man læser reportagen fra årets Ridderuge i Norge, hvor flere danske synshandicappede markerede sig.
Men ét er teori, et andet er praksis. Det overordnede problem, når vi taler om at leve et aktivt fritidsliv som blind eller svagsynet, er i bund og grund det samme, som vi var inde på i forbindelse med erhvervsaktiviteten: Det er vanskeligt – og somme tider endda umuligt – at komme fra A til B. Personer med synshandicap er afskåret fra at deltage i en lang række kulturelle begivenheder, simpelthen fordi de ikke kan nå derhen, hvor de foregår.
Dansk Blindesamfund gør en forskel
Dansk Blindesamfund gør sig som bekendt ikke kun bemærket på den politiske arena. Vi iværksætter også aktiviteter, der helt konkret giver blinde og stærkt svagsynede mulighed for at leve et aktivt liv. Her skal fremhæves fire områder, hvor Dansk Blindesamfund gør en forskel for medlemmerne:
- I de enkelte kredse fungerer en lang række aktivitetsklubber som samlingspunkt for især de ældre medlemmers sociale aktiviteter. Her mødes man og spiller kort, laver mad, lytter til foredrag m.m.
- De medlemmer, der vælger at melde sig ind i almindelige idrætsklubber for seende, kan indirekte få en håndsrækning, idet deres klub kan modtage et tilskud fra Dansk Blindesamfund. Støtten ydes også til deltagelse i stævner, hvis der er behov for at medbringe en ledsager, fx under konkurrencer i tandemcykling.
- Dansk Blindesamfunds Ungdom modtager et årligt tilskud, der blandt andet går til at afholde arrangementer om kost, mode, musik og computerspil.
- Gennem vores konsulentordning når vi ud til medlemmer, der har brug for vejledning og personlig støtte. Konsulenterne fungerer mange gange som forbilleder for andre, der har fået et synshandicap, og som finder det vanskeligt at leve med det. Deres indsats kan derfor være første skridt på vejen til et mere aktivt liv.
Vi kan ikke løfte opgaven alene
Foruden disse områder foregår der en lang række medlemsaktiviteter, som i større eller mindre grad modtager støtte fra Dansk Blindesamfund. Mange af dem drives frem af medlemmer, der ganske enkelt ikke vil acceptere, at deres synshandicap sætter grænser for deres personlige udfoldelse. Vi må ikke glemme dette enorme engagement, der vidner om en stor lyst til at tage hånd om egen skæbne. Men for hver aktiv person med synshandicap findes der ulykkeligvis endnu flere inaktive personer, der er bundet til deres hjem eller parkeret på kontakthjælp. De har brug for en håndsrækning fra det offentlige for at kunne leve som ’sociale dyr’. I sidste ende er det et spørgsmål om livskvalitet.
Sidst opdateret 28. maj 2006 16:16