Dagbog
Blinde og svagsynedes dagligdag behøver ikke at adskille sig fra seendes hverdag. Flemming Berthelsen, der er it-underviser på Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup, har skrevet dagbog en helt almindelig mandag.Af Flemming Berthelsen, it-underviser
Klokken er 6.15. Københavns Radio, bøvl med Metroen, håber de får den til at køre. Hallo unger! Det er morgen, og I skal op. De to prinsesser sover sødt. I weekenden vågner de tidligt, til hverdag er de ikke til at hale ud af sengen. Påklædning og morgenmad. Og så ud af døren alle sammen. Følger Johanna til børnehave, hun glæder sig til at begynde i skolen efter sommerferien. Anne Sofie går selv noget af vejen, men hun går også i 2. klasse.
Imens har de fået styr på Metroen, den kører upåklageligt. Sådan er det ikke altid. På Nørreport Station skal over 100.000 mennesker presses igennem hver dag. Det er en heksekedel, og hvis man ikke følger strømmen, kommer man i modvind. Men S-togsnettet kan man stole på. Bortset fra når det sner, regner, eller når der er blade på skinnerne.
På arbejdet begynder jeg altid med at tjekke fraværslisten. Den bliver udsendt elektronisk, og her kan jeg se, hvilke kollegaer og kursister der ikke er her i dag.
Jeg underviser blinde og svagsynede i at bruge computer og internet. Første lektion går med at introducere en kursist til et særligt computerprogram, som gør det let at producere computerspil. Programmet styres fortrinsvis med mus, så hvis man bruger Jaws eller en anden skærmlæser, har man ikke en chance. Næste lektion er repetition af tidligere indlærte færdigheder med Jaws, e-mail og internet.
Så er der mellemtime, og her når jeg en række praktiske ting: Jeg suser det halve institut rundt for at finde batterier til notatapparater, jeg laver en aftale med en kollega om at installere talesyntese på hans mobiltelefon, hjælper en anden kollega med at udskrive på punkt. Og så tilbage til undervisningslokalet, hvor den næste kursist venter.
Den planlagte undervisning skydes i baggrunden til fordel for en god snak om, hvilke lydaviser der bliver indlæst i kursistens lokalområde, og hvilke muligheder der er for at få indlæst personligt materiale. Vi finder oplysningerne på internettet. Det går rimeligt nemt, hvis man da ellers kan finde den smalle sti gennem internetjunglens mange informationer.
Frokostpausen tilbringer jeg i instituttets svømmehal. Et godt tidspunkt at motionere på. Jeg har nemlig dårlig tid resten af dagen, og svømning er min yndlingssport.
Efter frokost er der et par stille timer med kursister, som skal have tastaturtræning og skriveøvelser. De har en udenlandsk baggrund, så undervisningen foregår med tolk. Derfor er mine instrukser nødt til at være korte og præcise.
Arbejdsdagen slutter med et afdelingsmøde, som jeg må forlade i utide for at hente pigerne i børnehave og fritidshjem. Tidsplanen er lidt stram sidst på eftermiddagen, så der skal ikke mange forsinkelser til i det offentlige transportnet, før mit stressniveau stiger drastisk.
Så starter balancegangen mellem på den ene side at være en god og hyggelig far og på den anden side at være rationel og effektiv. Nogle eksperter kalder det ’kvalitetstid’. Lektielæsning, madlavning og spisning bliver overstået. Anne Sofie skal til spejder, og jeg råhygger med Johanna, inden hun skal i seng. Til sidst er der lige et par madpakker, der skal smøres. Det orker jeg nemlig ikke om morgenen.
Resten af aftenen har Kirsten og jeg for os selv. Vi ser nyheder, og jeg ordner nogle bankforretninger via internettet. Jeg skal også forberede mig til undervisningen i morgen. Og snart er der kredsbestyrelsesmøde i Dansk Blindesamfund. Måske skulle jeg bare gå i seng?
Flemming Berthelsen har øjensygdommen macula degeneratio juvenilis og er derfor stærkt svagsynet.
Sidst opdateret 28. maj 2006 16:16