25 års jubilæum på Blindehistorisk Museum
I februar måned i år var det 25 år siden, at Blindehistorisk Museum åbnede. Museet giver besøgende en unik mulighed for at opleve og undersøge, hvordan livet for synshandicappede har formet sig de sidste 200 år.Af Nina Maria Mørk, pressemedarbejder
Der lugter ikke af klor. Selvfølgelig gør der ikke det, men man kunne have forventet det, når man ved, at der ligger en svømmehal lige på den anden side af væggen. I stedet kommer der en svag buldren fra rørene, og toner fra rockmusik trænger ned gennem spånpladerne i loftet. Vi er på Blindehistorisk Museum, som har til huse i tre sammenhængende sikringsrum på Instituttet for Blinde og Svagsynede.
”Loven kræver, at disse rum skal kunne ryddes i løbet af 24 timer, så det lægger i høj grad bånd på, hvordan vi kan indrette lokalerne,” fortæller Henning Eriksen, der arbejder som omviser på museet og selv er synshandicappet. Det er Henning, som i den næste halvanden time viser os rundt på museet, der består af den permanente udstilling, biblioteket og arkiverne.
”Det var den nu afdøde inspektør af Instituttet for Blinde og Svagsynede, Folke Johansen, der brugte sit otium på systematisk at finde genstande og bøger frem fra instituttets kældre for derved at skabe museet,” beretter Henning, da vi står ved indgangen til udstillingen. I alt er museet inddelt i fire udstillinger.
Den første udstilling giver historisk indblik i, hvordan livet for synshandicappede har været gennem de sidste 200 år. Den anden udstilling sætter fokus på synshandicappedes uddannelse, herunder både den faglige læring med at læse, skrive og regne, men også den almene læring med at få viden om den del af verden, synshandicappede ikke kan se, fx hvordan en flue eller elefant ser ud. Den tredje udstilling giver et historisk rids over synshandicappedes arbejdsliv. Udstillingen viser, hvordan arbejdet har ændret karakter fra at være manuelt arbejde til at være mere specialiseret arbejde, som vi kender det i dag. Den fjerde og sidste udstilling beskriver Henning som en ”blandet” udstilling med genstande fra de gamle øjenklinikker, sportsartikler og nogle af de første CCTV-skærme.
Blindehistorisk Museum råder over en samling på omkring 5.000 genstande, hvoraf det kun er en del af dem, der er synlige i udstillingen. Resten er opmagasinet i kasser af syrefri pap i museets arkiver. Som alle andre museer lider Blindehistorisk Museum af plads- mangel, for museet modtager hele tiden nye genstande. ”Vi vil helst have, der er historier knyttet til de ting, vi modtager. Uden disse historier får genstandene intet liv,” fortæller Henning.
Alle museets genstande er registreret. Registreringen er foregået på gammeldags maner i en håndskreven protokol, da museet ikke kan registrere genstandene digitalt, fordi det ikke er et statsanerkendt museum med mulighed for at trække på Kulturarvstyrelsens database. På trods af at museet har en af Europas mest komplette samlinger af sin art, har det været svært at skabe interesse hos myndighederne for museets virksomhed. Indtil nu har museet eksisteret som en del af Institut for Blinde og Svagsynedes virksomhed, og i øjeblikket samarbejder Dansk Blindesamfund med Institut for Blinde og Svagsynede, Synscenter Refsnæs og Danmarks Blindehistoriske Selskab om at sikre museets fremtidige eksistens. Manglen på budget er nemlig et tilbagevendende problem, fortæller Henning, som drømmer om, at museet havde mulighed for at udgive et årsskrift og lave særudstillinger med de mange bortgemte genstande fra arkivet. Et budget ville også gøre det muligt for museets medarbejdere at rejse rundt i det danske land og indsamle personhistorier.
Efter halvanden time i selskab med Henning har vi været omkring mange emner. Modsat andre museer er det muligt for både synshandicappede og seende at røre ved genstandene på Blindehistorisk Museum, og det er godt, for hvordan er det ellers muligt for synshandicappede at se udstillingen og for seende at sætte sig ind i en verden, hvor synssansen mangler? Vi siger farvel til Henning og bevæger os ud og op fra sikringsrummene – op i rockmusikken.
Fakta om Blindehistorisk MuseumÅbningstider: Blindehistorisk Museum har åbent hver tirsdag i tidsrummet 13-15. Det er endvidere muligt at besøge museet uden for åbningstid, hvis man kontakter museets leder, Mogens Bang, på telefon: 39 45 23 83. Det er gratis at besøge museet. Adresse: Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Booking af omvisning: Det er muligt at arrangere en omvisning på museet. Museets medarbejdere tager også gerne ud i virksomheder, klubber m.fl. og holder foredrag om museet og om synshandicappedes historie. Foredragene er gratis bortset fra transportudgifter. Antal besøgende: Museet har årligt 400-600 gæster, hvoraf de fleste er seende. |
Sidst opdateret 04. april 2006 13:41