Spring til indhold

Hovedmenu


Du er her: Forside > Om os > Udgivelser > Blindesagen > Blindesagen 2006 > Blindesagen nr. 2 2006 > Brug computeren - kvit eller dobbelt

Brug computeren - kvit eller dobbelt

Computerteknologien er et tveægget sværd, der på den ene side kan lette synshandicappedes hverdag utroligt meget, men på den anden side kan sætte synshandicappede tilbage til tiden før punktskriftens opfindelse.

Af Bue Vester-Andersen, hjælpemiddelkonsulent

Blinde og svagsynede har nu i mange år kunnet bruge en computer – blinde ved hjælp af syntetisk tale og punkt-display, og svagsynede ved hjælp af storskrift og syntetisk tale. I takt med at mere og mere information bliver stillet til rådighed i elektronisk form, er blinde og svagsynedes muligheder blevet revolutioneret. E-mails er mange gange lettere at håndtere end breve på papir, og når busplanerne ligger på internettet, kan man med lethed finde ud af, hvornår bussen kører. Kommunens hjemmeside giver et utal af oplysninger og muligheder, og på det papirløse kontor kan man pludselig selv komme til alle sagsakterne i stedet for blot at få dem læst op af en sekretær.

Hvis de mange lettelser og fordele skal realiseres, kræver det imidlertid, at de forskellige it-løsninger bliver udformet, så de kan bruges med storskrift og syntetisk tale. De skal med andre ord være tilgængelige for alle – også for synshandicappede. I modsat fald bliver blinde og svagsynede hægtet af samfundet, efterhånden som det bliver mere og mere nødvendigt at kunne bruge de mange it-systemer for at begå sig. E-mails bliver pludselig meget sværere at håndtere end papirbreve, og det papirløse kontor, som egentlig skulle være en lettelse på arbejdet, bliver pludselig til en fare for dit job, fordi du ikke kan bruge det.

Computerteknologien er altså et tveægget sværd, der på den ene side kan lette vores hverdag utroligt, men på den anden side på visse områder kan sætte os tilbage til tiden før punktskriftens opfindelse. Derfor er it-tilgængelighed et meget vigtigt emne for Dansk Blindesamfund.

Hvad er tilgængelighed egentlig?

At en hjemmeside eller et computerprogram er tilgængeligt for alle, vil sige, at det kan bruges af alle, også hvis man er handicappet og fx ikke kan bruge en mus eller se billedet på skærmen. Det handler ikke om at lægge en masse ekstra faciliteter på sin hjemmeside som eksempelvis tale eller en speciel version uden billeder, men snarere om at følge et sæt færdselsregler, der sikrer, at alle kan være med. Man kan bruge de fleste teknologier og virkemidler, hvis bare man gør det på den rigtige måde. Det handler altså ikke så meget om, hvad man gør, men snarere om, hvordan man gør det.

Principperne omkring it-tilgængelighed kan hurtigt komme til at virke en smule abstrakte, men hvis vi tager en hjemmeside som eksempel, kan det udtrykkes på denne måde:

• Hjemmesiden skal kunne betjenes. Det betyder, at man skal kunne navigere rundt i links og menuer og udfylde eventuelle formularer, også hvis man ikke kan bruge en mus. Hvis hjemmesiden kan betjenes udelukkende ved hjælp af tastaturet, giver det faktisk adgang også for meget svært handicappede, der skal bruge helt specielle hjælpemidler, fordi de fx ikke kan bruge hænderne.

• Indholdet skal kunne opfattes af brugeren. Hvis en hjemmeside følger retningslinjerne, kan teksten på hjemmesiden omformes og præsenteres på den måde, som den enkelte bruger kan opfatte. Den kan forstørres på skærmen eller præsenteres med punktskrift eller syntetisk tale. Grafik og lyd kan derimod ikke umiddelbart omformes på samme måde. Man kan sagtens have både billeder og lyd på sin hjemmeside, hvis der blot også er tekst, der giver den samme information. Det betyder eksempelvis, at et ikon, der linker til en anden side, skal forsynes med en supplerende tekst, der fortæller, hvor linket fører hen. Indholdet af hjemmesiden skal altså præsenteres på en måde, så det teknisk kan håndteres af brugerens hjælpemidler og dermed modtages af brugeren.

• Indholdet skal kunne forstås af brugeren. Når man som blind eller svagsynet læser en hjemmeside med forstørrelse eller skærmlæseprogram, får man kun indholdet præsenteret i små bidder. Man har altså langt fra det samme overblik som en seende bruger. Også ordblinde og udviklingshæmmede kan have svært ved at skabe sig et overblik over en hjemmeside. Informationerne skal derfor præsenteres på en overskuelig og velstruktureret måde, hvilket i øvrigt gavner alle.

Disse overordnede principper gælder, uanset hvilken type indhold, man har på sin hjemmeside, fx HTML, PDF-dokumenter eller Flash. Bag ved principperne ligger en række praktiske regler og tekniske retningslinjer, som du kan læse mere om hos enten Kompetencecentret IT for Alle (KIA), der er en institution under IT- og Telestyrelsen, eller hos Web Accessibility Initiative (WAI), der er en underorganisation til World Wide Web Consortium.

Ikke kun for handicappede

Har du nogensinde opgivet at bruge en hjemmeside, fordi den var så rodet, at du ikke fandt det, du skulle bruge, selvom du vidste, det var der? Eller har du opgivet at bruge en hjemmeside, fordi du ikke havde den seneste version af Internet Explorer, eller fordi siden krævede et andet program, som du ikke havde mulighed for at installere på computeren? Eller kunne du ikke navigere rundt på hjemmesiden, fordi den krævede, at du brugte musen og ikke kun tastaturet?

Hvis du kan svare ja til noget af dette, så har du fået et lille indtryk af, hvad tilgængelighed drejer sig om.

Tilgængelighed er ikke bare noget for en lille gruppe handicappede. Microsoft og Forrester Research lavede i 2003/2004 en undersøgelse, der blandt andet viste, at 44 % af computerbrugere mellem 18 og 64 år har brug for et hjælpemiddel for at betjene computeren, fx briller, en ekstra stor skærm eller Windows’ muligheder for at bruge andre farver eller skriftstørrelser, og at 57 % af computerbrugere mellem 18 og 64 år vil have gavn af forbedret tilgængelighed. Tilgængelighed er derfor ikke noget, man kan se bort fra.

Her hos Dansk Blindesamfund siger vi, at tilgængelighed er nødvendigt for nogle, gavner de fleste og skader ingen. Derfor har vi som en naturlig ting sikret, at vores egen hjemmeside kan bruges af alle. I boksen på nedenunder kan du se en række overordnede råd til, hvordan din organisation eller virksomhed kan sikre, at også jeres hjemmesider er tilgængelige for alle. Det er slet ikke så svært.

Hvordan gør vi?

Står I overfor at skulle have en ny hjemmeside eller et nyt it-system, eller skal det gamle system renoveres? Så er det nu, det skal sikres, at det nye system bliver tilgængeligt. Her er nogle generelle råd til, hvordan I kan sikre, at jeres nye hjemmeside eller it-system bliver tilgængeligt for alle:

  1. Beslut fra starten hvilke standarder og retningslinjer, der skal overholdes, og hold fast ved det hele vejen gennem udviklingsprocessen.
  2. Når der skal laves et udbudsmateriale eller en kravspecifikation, så brug den såkaldte udbudsværktøjskasse fra Kompetencecentret IT for Alle (se adresse på næste side). Brug kravene fra niveau 1 og 2, så I sikrer, at jeres løsning kan bruges af alle.
  3. Er der tale om en hjemmeside eller en lignende løsning, så brug de såkaldte WAI-retningslinjer fra Web Accessibility Initiative (se adresse på næste side). Sørg for at opfylde kravene på niveau 1 og 2, så jeres hjemmeside kan bruges af alle.
  4. Vælg et firma, som har lavet tilgængelige løsninger før. Tilgængelighed behøver ikke koste en formue, hvis den tænkes ind fra starten. Hvis et firma alligevel forlanger en høj merpris for at lave en tilgængelig løsning, er det sandsynligvis fordi, de aldrig har prøvet det før. I så fald er der en stor chance for, at I kommer til at betale for, at de skal sætte sig ind i dette "nye og svære område". På Dansk Blindesamfunds hjemmeside, dkblind.dk, kan du se en liste over webbureauer, som vi positivt ved har erfaring på området.
  5. Det kan godt lade sig gøre! Det er jer, der skal stille kravene. Udvikleren skal være kreativ og løse opgaven. Der er ingen grund til at give køb på en hjem - mesides funktionalitet eller godkende, at den bliver grim og kedelig, bare fordi den også skal være tilgængelig for alle. Gode udviklere kan klare opgaven.
  6. Stil høje krav til enkelthed, overskuelig- hed, brugervenlighed og funktionelt design. Det gavner alle. En seriøs hjemmeside er til for at blive brugt af så mange brugere som muligt, ikke for at afspejle designerens eventuelle kunstneriske ambitioner.
  7. Talende hjemmesider er ikke det samme som tilgængelighed. De talende hjemmesider er efterhånden blevet temmelig populære, desværre under påskud af, at det giver adgang for alle. Det er rigtigt, at en sådan løsning kan gavne nogle brugere, men det har i sig selv intet med tilgængelighed at gøre. En del af disse talende hjemmeside- løsninger kræver faktisk, at man skal kunne bruge en mus for at betjene dem, hvilket i praksis gør dem utilgængelige for mange handicappede, herunder også blinde og svagsynede. Brug dem, hvis du synes, men sørg under alle omstændigheder for, at jeres hjemmeside bliver ”rigtigt” tilgængelig.
  8. Betal kun for én løsning – ikke for to. Nogle steder har man valgt at have en ”almindelig” hjemmeside for alle og en ”speciel” hjemmeside for handicappe- de. Denne løsning kan ikke anbefales. Erfaringen viser, at det er meget svært eller helt umuligt at holde de to systemer ajour, hvad angår funktionalitet, information og ensartethed. Gør kun arbejdet én gang, men gør det rigtigt fra starten.

Ønsker du at vide mere om retningslinjerne for tilgængelighed, kan du finde mere detaljerede informationer her:

Kompetencecentret IT for Alle (KIA): http://www.oio.dk/tilgaengelighed.
KIA er en institution under IT- og Telestyrelsen. De har udarbejdet en udbudsværktøjskasse, der i detaljer beskriver, hvilke krav man skal stille til leverandøren for at få en tilgængelig it-løsning. Værktøjskassen er udarbejdet på baggrund af internationale retningslinjer. Desuden findes der på deres hjemmeside en del andre retningslinjer, fx for hvordan man laver tilgængelige PDF-dokumenter.

• Web Accessibility Initiative (WAI): http://www.w3c.org/wai.
WAI er en underorganisation til World Wide Web Consortium (W3C), som udarbejder standarder for websider. WAI har udarbejdet WAI-retningslinjerne, som er den internationale ”bibel”, når det handler om tilgængelighed på internettet.


Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 18. maj 2006 13:01